PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG (2)

til Kommissionens forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde , særlig artikel 114 ,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (4),

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (5),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (6) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Finanskrisen i 2007/2008 afslørede store mangler i det finansielle tilsyn, både i bestemte tilfælde og i det finansielle system som helhed. De nationale tilsynsmodeller har ikke været tilpasset den finansielle globalisering og den nuværende situation på de integrerede og indbyrdes sammenhængende finansielle markeder i Europa, hvor mange finansvirksomheder driver forretning på tværs af grænserne. Krisen afslørede mangler inden for samarbejde, koordinering, konsekvent anvendelse af EU-lovgivningen og tilliden mellem de nationale tilsynsmyndigheder.

(1a)

Europa-Parlamentet har længe inden den finansielle krise regelmæssigt opfordret til, at alle aktører i højere grad blev sikret samme vilkår på EU-plan, og har samtidig gjort opmærksom på væsentlige mangler i EU-tilsynet med stadigt mere integrerede finansielle markeder (i sine beslutninger af 13. april 2000 om meddelelse fra Kommissionen: etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan  (7) , af 21. november 2002 om reglerne for tilsyn med finansielle institutioner i Den Europæiske Union  (8) , af 11. juli 2007 om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) – hvidbog  (9) , af 23. september 2008 med henstillinger til Kommissionen om hedgefonde og private equity  (10) , af 9. oktober 2008 med henstillinger til Kommissionen om Lamfalussyopfølgningen: den fremtidige tilsynsstruktur  (11) , af 22. april 2009 om det ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II  (12) og af 23. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer  (13) ).

(2)

I en af Kommissionen rekvireret rapport, der blev offentliggjort den 25. februar 2009, og udarbejdet af en ekspertgruppe på højt niveau under forsæde af Jacques de Larosière (Larosière-rapporten) , konkluderes det, at det er nødvendigt at styrke tilsynssystemet for at nedsætte risikoen for og omfanget af kommende finanskriser . ▐ Det anbefales heri at indføre ▐ reformer af strukturen i tilsynet med Unionens finanssektor. Det fremgår endvidere af ekspertgruppens rapport, at der bør oprettes et europæisk finanstilsynssystem, der omfatter tre europæiske tilsynsmyndigheder, en myndighed for banksektoren , en for sektoren for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger og en for værdipapirsektoren , ligesom der bør oprettes et europæisk råd for systemiske risici. Anbefalingerne i rapporten udgjorde det minimumsniveau af ændringer, som eksperterne skønnede nødvendigt for at undgå en lignende krise i fremtiden.

(3)

I sin meddelelse af 4. marts 2009»Fremdrift i den europæiske genopretning« foreslog Kommissionen, at der fremlægges et lovgivningsudkast til oprettelse af et europæisk finanstilsynssystem og et europæisk udvalg for systemiske risici, og i sin meddelelse af 27. maj 2009»Finansielt tilsyn i Europa« gjorde Kommissionen nærmere rede for, hvordan et sådant nyt tilsynssystem kan udformes , men medtog ikke alle anbefalingerne fra de Larosière-rapporten .

(4)

Det Europæiske Råd anbefalede i sine konklusioner af 19. juni 2009, at der blev oprettet et europæisk finanstilsynssystem, der omfatter tre nye europæiske tilsynsmyndigheder. Formålet med systemet er at forbedre kvaliteten og konsistensen i det nationale tilsyn, styrke kontrollen med grænseoverskridende koncerner og indføre et fælles europæisk regelsæt for alle deltagere på det finansielle marked i det indre marked. Det understreges i konklusionerne, at de europæiske tilsynsmyndigheder også bør have tilsynsbeføjelser vedrørende kreditvurderingsbureauer, og Kommissionen opfordres til at udarbejde konkrete forslag til, hvordan det europæiske finanstilsynssystem kan spille en vigtig rolle i krisesituationer, idet der dog lægges vægt på, at de europæiske tilsynsmyndigheders beslutninger ikke bør indvirke på medlemsstaternes finanspolitiske ansvar. Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed) (i det følgende benævnt »myndigheden«) bør også være tilsynsførende for transaktionsregistre. Kommissionen anmodes om at foreslå en løsning for myndighedens tilsyn med centrale modparter udformet efter den løsning, der er fundet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer  (14) .

(4a)

I rapporten fra Den Internationale Valutafond (IMF) af 16. april 2010 om et rimeligt og væsentligt bidrag fra den finansielle sektor (A Fair and Substantial Contribution by the Financial Sector), der blev udarbejdet på opfordring fra G20-topmødet i Pittsburgh, anførtes, at omkostninger opstået på grund af svigt i den finansielle sektor bør indeholdes i og dækkes af et finansielt stabilitetsgebyr, der er forbundet med en troværdig og effektiv beslutningsmekanisme. Endelig hedder det, at beslutningsmekanismerne, hvis de defineres ordentligt, vil være til hinder for, at regeringerne fremover tvinges til at redde finansielle virksomheder, der er for betydningsfulde, for store eller for indbyrdes afhængige til at gå fallit.

(4b)

Af meddelelsen fra Kommissionen af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020« fremgår det også, at en afgørende prioritet på kort sigt vil være at sikre en bedre forebyggelse af og om nødvendigt forvaltning af eventuelle finanskriser, og at den – under hensyntagen til finanssektorens specifikke ansvar i den nuværende krise – også skal omfatte passende bidrag fra finanssektoren.

(4c)	Det Europæiske Råd erklærede den 25. marts 2010 klart, at der navnlig er behov for fremskridt i spørgsmål som f.eks. systemiske institutioner og finansieringsinstrumenter til krisestyring.

(4d)

Det Europæiske Råd tilkendegav endelig den 17. juni 2010, at medlemsstaterne bør indføre en ordning med afgifter fra finansielle virksomheder for at sikre en retfærdig fordeling af byrden og give incitamenter til at standse systemiske risici. Sådanne afgifter bør være en del af troværdige saneringsregler.

(5)

Den finansielle og økonomiske krise har skabt reelle og alvorlige risici for det finansielle systems stabilitet og det indre markeds funktion . Genopretning og opretholdelse af et stabilt og pålideligt finansielt system er en absolut forudsætning for at bevare tilliden til og sammenhængen i det indre marked og således for at bevare og forbedre betingelserne for oprettelse af et fuldt integreret og velfungerende indre marked for finansielle tjenesteydelser. Desuden giver mere dybt integrerede finansielle markeder bedre muligheder for finansiering og risikospredning, og de forbedrer således økonomiernes evne til at modvirke kriser.

(6)

Unionen har nået grænsen for, hvad der kan gøres med de europæiske tilsynsudvalgs nuværende status ▐. Situationen er uholdbar for Unionen , når der ikke findes en mekanisme, der sikrer, at de nationale tilsyn træffer de bedst mulige tilsynsafgørelser vedrørende virksomheder, der opererer på tværs af grænserne; når samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem de nationale tilsynsmyndigheder ikke er tilstrækkeligt; når fælles tiltag fra de nationale myndigheder kræver komplicerede ordninger for at tage højde for de mange og uensartede lovbestemmelser og tilsynsregler; når nationale foranstaltninger oftest er den eneste mulige løsning til afhjælpning af problemer på europæisk niveau, når der er forskellige fortolkninger af de samme bestemmelser. Det europæiske finanstilsynssystem (ESFS) bør udformes på en sådan måde, at det afhjælper disse mangler og skaber et system, som er i overensstemmelse med målsætningen om et stabilt indre marked for finansielle tjenesteydelser i Unionen , hvor de nationale tilsyn indgår i et stærkt EU-netværk .

(7)

ESFS bør være et integreret netværk af nationale tilsynsmyndigheder og EU-tilsynsmyndigheder , hvor det daglige tilsyn med finansielle virksomheder overlades til det nationale niveau ▐. Myndigheden bør have en central rolle i tilsynskollegiet, der fører tilsyn med deltagere på det grænseoverskridende finansielle marked, og der bør fastlægges klare tilsynsregler for disse. Myndigheden bør være særlig opmærksom på finansielle markedsdeltagere, der måtte udgøre en systemisk risiko, idet sådanne virksomheders konkurs kan destabilisere det finansielle system i EU, hvor en national myndighed ikke har udøvet sine beføjelser. Der bør også sikres bedre harmonisering og ensartet anvendelse af tilsynsreglerne for de finansielle virksomheder og de finansielle markeder i hele Unionen . Ud over myndigheden bør der oprettes en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) , en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Bantilsynsmyndighed) samt en europæisk tilsynsmyndighed (det fælles udvalg) . Et Europæisk Udvalg for Systemiske Risici bør udgøre en del af EFSF .

(8)

Den Europæiske Tilsynsmyndighed bør erstatte Det Europæiske Banktilsynsudvalg, der blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (15), Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, der blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (16), og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg, der blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (17), og overtage disse udvalgs opgaver og beføjelser , herunder fortsættelse af igangværende arbejde og projekter, hvis det er relevant . Hver myndigheds kompetenceområde bør være klart afgrænset ▐. Når det af institutionelle grunde og det i medfør af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er påkrævet, bør Kommissionen også deltage i netværket af tilsynsaktiviteter.

(9)

▐ Myndigheden ▐ har til formål at forbedre det indre markeds virkemåde, bl.a. gennem et højt, effektivt og konsekvent regulerings- og tilsynsniveau under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige interesser og de finansielle markedsdeltageres forskellige karakter . Myndigheden bør beskytte offentlige værdier såsom det finansielle systems stabilitet, markeders og finansielle produkters gennemsigtighed samt indskyderes og investorers beskyttelse. Myndigheden bør også hindre tilsynsarbitrage og sikre ensartede vilkår og styrke den internationale koordinering af tilsyn til fordel for økonomien generelt, herunder også deltagere på det finansielle marked og andre interessenter, forbrugere og ansatte. Den bør bl.a. også have til opgave at fremme tilsynsharmonisering og at rådgive EU-institutionerne om regulering og tilsyn i forbindelse med værdipapirer og markeder samt relaterede emner som selskabsstyring og regnskabsaflæggelse. Myndigheden bør også være ansvarlig foret generelt tilsyn med eksisterende og nye finansielle produkter/typer af transaktioner.

(9a)	Myndigheden tager behørigt hensyn til indvirkningen af dens aktiviteter på konkurrence og innovation på det indre marked, Unionens globale konkurrenceevne, finansiel integration samt EU's nye strategi for beskæftigelse og vækst.

(9b)

For at opfylde sine målsætninger bør myndigheden have status som juridisk person samt administrativ og finansiel uafhængighed. Myndigheden bør tildeles beføjelser til at behandle forhold vedrørende overensstemmelse med love, navnlig i forbindelse med systemiske og grænseoverskridende risici (Baselkomitéen for Banktilsyn).

(9c)

Systemisk risiko defineres af internationale myndigheder (IMF, FSB, BIS) som en risiko for afbrydelse af finansielle tjenester, der i) er forårsaget af en forringelse af hele eller dele af det finansielle system, og ii) kan have alvorlige negative konsekvenser for realøkonomien. Alle typer finansielle formidlere, markeder og infrastrukturer kan potentielt til en vis grad være af systemisk betydning.

(9d)

Grænseoverskridende risiko er ifølge disse institutioner enhver risiko, der opstår som følge af økonomiske ubalancer eller finansielle svigt i hele eller dele af Unionen, som potentielt kan have væsentlige negative konsekvenser for transaktionerne mellem økonomiske operatører i to eller flere medlemsstater, for det indre markeds funktion eller for de offentlige finanser i Unionen eller en af dens medlemsstater.

(10)

Den Europæiske Unions Domstol har i sin dom af 2. maj 2006 ▐ (Det Forenede Kongerige mod Europa-Parlamentet og Rådet) gjort gældende , at »intet i ordlyden af artikel 95 EF [nu artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde] gør det i denne forbindelse muligt at konkludere, at de foranstaltninger, der vedtages af fællesskabslovgiver på grundlag af denne bestemmelse, skal begrænses til alene at have medlemsstaterne som adressater. Det kan således vise sig nødvendigt i henhold til nævnte lovgivers vurdering at fastsætte bestemmelser om oprettelse af et fællesskabsorgan, der har til opgave at bidrage til gennemførelsen af en harmoniseringsproces i situationer, hvor vedtagelsen af ikke-bindende ledsage- og rammeforanstaltninger forekommer egnede til at lette gennemførelsen og den ensartede anvendelse af retsakter vedtaget med hjemmel i denne bestemmelse«  (18) . Myndighedens formål og opgaver - at bistå de kompetente nationale tilsynsmyndigheder med en konsekvent fortolkning og anvendelse af Unionens bestemmelser og bidrage til den finansielle stabilitet, der er nødvendig for den finansielle integration - er nært forbundet med målsætningerne for den gældende EU-ret vedrørende det indre marked for finansielle tjenesteydelser. Myndigheden bør derfor oprettes med hjemmel i ▐ artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde .

(11)

Følgende retsakter fastsætter de nationale kompetente myndigheders opgaver, herunder deres indbyrdes samarbejde og samarbejdet med Kommissionen: Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (19), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (21), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (22), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (23), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (24), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (25), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (26), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (27), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (28), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (29), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne (30), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (31), uden at det berører Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds tilsynskompetence, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (32), direktiv … (det fremtidige FAIF-direktiv) og forordning … (den fremtidige forordning om kreditvurderingsbureauer), herunder alle Kommissionens direktiver, forordninger og afgørelser, der er baseret på disse retsakter, og eventuelle nye fællesskabsretsakter, hvorved myndigheden tillægges opgaver.

(12)

Begrebet deltager på det finansielle marked bør dække en række forskellige deltagere, som er underlagt fællesskabslovgivningen inden for dette område. Det kan både omfatte juridiske og fysiske personer. Det kan f.eks. omfatte investeringsselskaber, UCITS og deres administrationsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde, markedsaktører, clearinginstitutter, afviklingssystemer, kreditvurderingsbureauer, udstedere, udbydere, investorer, personer, som kontrollerer eller har en interesse i deltagere, personer, som er involveret i forvaltningen af deltagere, samt andre personer, der stilles krav til i lovgivningen. Det bør også omfatte finansieringsinstitutter, såsom kreditinstitutter og forsikringsselskaber, når de deltager i aktiviteter, som er omfattet af fællesskabslovgivningen inden for dette område. Definitionen omfatter ikke kompetente myndigheder i EU og tredjelande samt Kommissionen.

(13)

Det er hensigtsmæssigt, at myndigheden bidrager til at sikre en konsekvent fremgangsmåde inden for investorgarantiordninger for at sikre ens vilkår og rimelig behandling af investorer i hele Unionen . Da investorgarantiordninger snarere er underkastet kontrol i medlemsstaterne end et lovmæssigt tilsyn, er det hensigtsmæssigt, at myndigheden kan udøve sine beføjelser i henhold til denne forordning for så vidt angår selve investorgarantiordningen og den institution, som administrerer ordningen ▐. Myndighedens rolle bør tages op til fornyet overvejelse, når en europæisk investorgarantiordning etableres.

(14)

Det er nødvendigt med et effektivt instrument til fastsættelse af harmoniserede forskriftsmæssige tekniske standarder inden for finansielle tjenesteydelser for også gennem et fælles regelsæt at sikre ensartede vilkår og passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Europa. Da myndigheden er i besiddelse af højtspecialiseret viden, er det rationelt og hensigtsmæssigt, at den inden for områder, som er nærmere fastlagt i EU's lovgivning , udarbejder udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder i de tilfælde, der ikke kræver politikvalg. Disse forskriftsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder bør vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at de kan få bindende retsvirkning. ▐

(15)

Kommissionen bør godkende disse udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder for at give dem bindende retsvirkning. Det vil kun være nødvendigt at foretage ændringer i meget begrænsede og ekstraordinære omstændigheder, under forudsætning af at myndigheden er den, der er i tæt kontakt med, og som anerkender det daglige arbejde på de finansielle markeder. Det vil være nødvendigt at foretage ændringer, f.eks. hvis udkastet til forskriftsmæssige standarder er uforeneligt med EU-lovgivningen, ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet eller strider mod de fundamentale principper i det indre marked for finansielle tjenesteydelser, således som de kommer til udtryk i Fællesskabets lovgiving om finansielle tjenester. Kommissionen bør ikke ændre indholdet af de tekniske standarder, som myndigheden har udarbejdet, uden forudgående koordinering med myndigheden. For at sikre en smidig og hurtig vedtagelsesproces for disse standarder bør der fastsættes en tidsfrist for Kommissionens beslutning om godkendelse.

(15a)

Kommissionen bør også gives beføjelser til at gennemføre retsakter, som det fremgår af artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(15b)

Forskriftsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder skal tage hensyn til proportionalitetsprincippet, f.eks. bør kravene i disse standarder være rimelige i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med den pågældende finansielle virksomheds virksomhed.

(16)

Inden for de områder, som ikke er omfattet af forskriftsmæssige tekniske standarder, bør myndigheden have beføjelser til at udstede ▐ retningslinjer og henstillinger om anvendelse af EU-lovgivningen . For at sikre gennemsigtighed og forbedre de nationale tilsynsmyndigheders overholdelse af disse retningslinjer og henstillinger, bør de nationale myndigheder være forpligtet til at offentliggøre begrundelsen , hvis de ikke overholder disse retningslinjer og henstillinger , for at sikre fuld gennemsigtighed for markedsdeltagere .

(17)

Korrekt og fyldestgørende anvendelse af EU-lovgivningen er en fundamental forudsætning for de finansielle markeders integritet, gennemsigtighed, effektivitet og ordnede virkemåde, det finansielle systems stabilitet og for neutrale konkurrencevilkår for finansielle virksomheder i Unionen . Der bør derfor etableres en mekanisme, som myndigheden kan benytte i tilfælde af manglende eller ukorrekt anvendelse, som er i strid med EU-lovgivningen . Denne mekanisme bør finde anvendelse på områder, hvor der i fællesskabslovgivningen er fastsat klare og ubetingede forpligtelser.

(18)

For at sikre en passende reaktion i tilfælde, hvor der er tale om ukorrekt eller utilstrækkelig anvendelse af fællesskabslovgivningen, bør en tretrinsmekanisme finde anvendelse. På første trin bør myndigheden have beføjelser til at foretage en undersøgelse af de nationale myndigheders påståede ukorrekte eller utilstrækkelige anvendelse af fællesskabslovgivningen i forbindelse med tilsyn; dette trin afsluttes med en ▐ henstilling. Hvis den kompetente nationale myndighed ikke følger henstillingen, bør Kommissionen have beføjelse til at afgive en formel udtalelse under hensyn til myndighedens henstilling, hvori den kræver, at den kompetente myndighed gennemfører de tiltag, der er nødvendige for at sikre overholdelse af EU-lovgivningen.

(19)

Overholder den nationale myndighed ikke henstillingen inden for en frist, der er fastsat af myndigheden, bør myndigheden omgående rette en beslutning til den nationale tilsynsmyndighed for at sikre, at EU-lovgivningen overholdes, således at der skabes direkte retsvirkninger, som kan påberåbes ved nationale domstole og myndigheder og håndhæves i henhold til ▐ artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde .

(20)

I ekstraordinære tilfælde, hvor den kompetente myndighed vedholdende undlader at gennemføre tiltag, bør myndigheden have beføjelser til som sidste udvej at vedtage beslutninger, der rettes til individuelle finansieringsinstitutter. Disse beføjelser bør begrænses til ekstraordinære tilfælde, hvor en kompetent myndighed ikke efterlever den formelle udtalelse , der er rettet til den, og hvor EU-lovgivningen finder direkte anvendelse på finansielle virksomheder i henhold til gældende (33) eller kommende EU-forordninger. Europa-Parlamentet og Rådet ser i denne forbindelse frem til gennemførelsen af Kommissionens program for 2010, særlig hvad angår forslaget til reformen af kapitalkravsdirektivet.

(21)

Alvorlige trusler mod de finansielle markeders ordnede virkemåde og integritet eller stabiliteten i det finansielle system i EU kræver hurtige og harmoniserede foranstaltninger på EU-plan . Myndigheden bør derfor kunne kræve, at de nationale tilsynsmyndigheder gennemfører specifikke tiltag for at afhjælpe en krisesituation. I betragtning af spørgsmålets følsomme karakter bør beføjelsen til at afgøre , om der foreligger en krisesituation, ▐ tillægges Kommissionen på dens eget initiaitv eller efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet, ESRB eller myndigheden.Hvis Europa-Parlamentet, Rådet, ESRB eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (ESA) skønner, at en krisesituation kan være forestående, bør de kontakte Kommissionen. I denne proces er det helt afgørende med omhu for at sikre fortrolighed. Hvis Kommissionen fastslår, at der foreligger en krisesituation, bør den behørigt underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom.

(22)

For at sikre et effektivt tilsyn og en rimelig afvejning af de standpunkter, som indtages af de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater, bør myndigheden med bindende virkning kunne bilægge tvister mellem disse kompetente myndigheder, herunder også i tilsynskollegierne. Der bør indføres en forligsfase, inden for hvilken de kompetente myndigheder har mulighed for at nå til enighed. Hvis der ikke opnås enighed, kræver myndigheden, at de berørte kompetente myndigheder træffer specifikke foranstaltninger eller undlader at træffe foranstaltninger for at bilægge sagen og sikre, at EU-lovgivningen overholdes med bindende virkninger for de berørte kompetente myndigheder. Undlader de pågældende nationale tilsynsmyndigheder at gennemføre tiltag, bør myndigheden have beføjelser til som sidste udvej at vedtage beslutninger, som rettes direkte til finansielle virksomheder på områder inden for EU-lovgivningen , som finder direkte anvendelse på dem.

(22a)

Krisen har vist, at et simpelt samarbejde mellem nationale myndigheder, hvis retsområde stopper ved den nationale grænse, er klart utilstrækkelig til at føre tilsyn med finansielle virksomheder, der opererer på tværs af grænser.

(22b)

Endvidere er de nuværende ordninger, der kombinerer pasrettigheder for underafdelinger, tilsyn i hjemlandet og rent national indskudsforsikring, ikke noget solidt grundlag for den fremtidige regulering af og det fremtidige tilsyn med europæiske grænseoverskrivende detailbanker (Turner-rapporten).

(22c)

Som det konkluderedes i Turner-rapporten, kræver mere velfunderede ordninger enten øgede nationale beføjelser, hvilket indebærer et mindre åbent indre marked, eller en større grad af europæisk integration.

(22d)

Den »nationale« løsning indebærer, at værtslandet får retten til at forpligte udenlandske institutter til kun at handle gennem datterselskaber og ikke gennem filialer og til at føre tilsyn med kapitalen og likviditeten hos banker, der opererer i deres land, hvilket ville føre til mere protektionisme.

(22e)

Den »europæiske løsning« kræver en styrkelse af myndigheden i tilsynskollegiet og en styrkelse af tilsynet med finansielle virksomheder, der udgør en systemisk risiko.

(23)

Tilsynskollegier spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at sikre et effektivt og konsekvent tilsyn med ▐ finansielle virksomheder , som har aktiviteter på tværs af grænserne. Myndigheden bør spille en ledende rolle og have fuld medbestemmelse i tilsynskollegierne, når det drejer sig om at strømline deres virkemåde og informationsudveksling og forbedre konvergensen og konsekvensen i kollegiernes anvendelse af EU-lovgivningen . Som det fremågr af de Larosière-rapporten, skal konkurrenceforvridning og tilsynsarbitrage, der skyldes forskellige former for tilsynspraksis, undgås, fordi de potentielt kan undergrave den finansielle stabilitet – blandt andet ved at tilskynde til at flytte finansielle aktiviteter til lande med mere lempeligt tilsyn. Tilsynssystemet skal kunne opfattes som fair og afbalanceret.

(23a)

Myndigheden og de nationale tilsyn bør styrke tilsynet med finansielle virksomheder, der opfylder kriterierne om systemiske risici, fordi deres fallit kan bringe stabiliteten i EU’s finansielle system i fare og skade realøkonomien.

(23b)

Kriterierne om systemiske risici bør identificeres, idet der tages hensyn til internationale standarder, især dem der er opstillet af Rådet for Finansiel Stabilitet, Den Internationale Valutafond, Den Internationale Forsikringstilsynsorganisation og G20. Indbyrdes relationer, substituerbarhed og tidsplan er de mest anvendte kriterier for identifikationen af systemisk risiko.

(23c)

Der bør etableres rammer for behandling af kriseplagede virksomheder med henblik på at stabilisere eller afvikle dem, idet »det klart er blevet påvist, at en bankkrise indebærer store risici for regering og samfund generelt, fordi en sådan situation kan bringe den finansielle stabilitet og realøkonomien i fare« (de Larosière-rapporten). Kommissionen bør fremsætte passende forslag om opstilling af nye rammer for styring af finanskriser. Et fælles sæt regler og finansielle afhjælpningsinstrumenter (gennemførelse og finansiering med henblik på håndtering af store grænseoverskridende og/eller systemiske institutter i krise) er centrale elementer af krisestyring.

(23d)

Der bør oprettes en europæisk indskudsgarantifond for at sikre medansvaret hos grænseoverskridende finansielle virksomheder, beskytte EU's indskyderes interesser og reducere skatteydernes omkostninger ved en systemisk finansiel krise. En fond på EU-plan ser ud til at være den mest effektive måde at beskytte indskyderes interesser på og det bedste forsvar mod konkurrenceforvridninger. Det er imidlertid tydeligt, at foranstaltninger på EU-plan er mere komplekse, og visse andre går stærkt ind for at bevare deres nationale ordninger. Myndigheden må derfor som et absolut minimum harmonisere de vigtigste elementer af de nationale ordninger. Den kan også sikre, at finansielle virksomheder kun pålægges at betale til en enkelt ordning.

(23e)

Den europæiske stabilitetsfond for værdipapirer bør finansiere reglementeret afvikling af eller indgreb for at redde finansielle virksomheder, der er i vanskeligheder, når disse vil kunne true den finansielle stabilitet på Unionens indre finansmarked. Fonden bør finansieres gennem passende bidrag fra den finansielle sektor. Bidragene til fonden bør erstatte bidragene til de nationale fonde af lignende art.

(24)

I udøvelsen af tilsynsnetværkets aktiviteter kan det være hensigtsmæssigt at uddelegere opgaver og ansvar for at begrænse overlapningen af tilsynsopgaver, fremme samarbejdet og derved strømline tilsynsprocessen og mindske den byrde, der pålægges de finansielle virksomheder og navnlig de finansielle virksomheder, der ikke har en EU-dimension . Forordningen bør derfor udgøre et klart retsgrundlag for denne uddelegering. Uddelegeringen af opgaver indebærer, at opgaverne udføres af en anden tilsynsmyndighed end den ansvarlige myndighed, mens ansvaret for tilsynsbeslutningerne forbliver hos den delegerende myndighed. Ved uddelegering af ansvar bør den nationale tilsynsmyndighed, som får overdraget ansvaret, kunne træffe afgørelse i en tilsynssag i eget navn på vegne af myndigheden eller en anden national tilsynsmyndighed. Uddelegering bør ske ud fra princippet om, at tilsynskompetencen overdrages til en myndighed, som har gode forudsætninger for at træffe foranstaltninger inden for det pågældende område. En omfordeling af ansvar vil være hensigtsmæssig eksempelvis for at opnå stordriftsfordele eller af hensyn til dækningsområdet, sammenhængen i tilsynet med koncerner og for bedst muligt at udnytte den tekniske ekspertise blandt de nationale tilsynsmyndigheder. Den relevante EU-lovgivning kan indeholde nærmere bestemmelser om principperne for omfordeling af ansvar efter aftale. Myndigheden bør med alle egnede midler bidrage til at lette og overvåge indgåelsen af delegeringsaftaler mellem de nationale tilsynsmyndigheder. Den bør på forhånd underrettes om delegeringsaftaler, som forventes indgået, for om nødvendigt at kunne afgive udtalelse herom. Den bør centralisere offentliggørelsen af sådanne aftaler, således at der til fordel for alle involverede parter sikres aktuelle, gennemsigtige og lettilgængelige oplysninger om aftalerne. Den bør fastlægge og udbrede bedste praksis med hensyn til delegation og delegeringsaftaler.

(25)	Myndigheden bør aktivt bidrage til at fremme tilsynskonvergensen i hele EU med det formål at skabe en fælles tilsynskultur.

(26)

Peer reviews er et effektivt middel til at fremme konsistensen i netværket af finanstilsyn. Myndigheden bør derfor udarbejde det metodologiske grundlag for disse reviews og gennemføre dem med regelmæssige mellemrum. Disse reviews bør ikke kun fokusere på konvergensen i tilsynspraksis, men også på tilsynsmyndighedernes evne til at opnå tilsynsresultater af høj kvalitet og på de kompetente myndigheders uafhængighed. Resultaterne af peer reviews bør offentliggøres, og bedste praksis bør fastlægges og ligeledes offentliggøres.

(27)

Myndigheden bør aktivt bidrage til at forbedre koordineringen af EU's tilsynsarbejde, navnlig med henblik på at sikre de finansielle markeders ordnede virkemåde og integritet eller stabiliteten i det finansielle system i EU ▐ . Foruden myndighedens beføjelser til at handle i krisesituationer bør den derfor varetage den generelle koordinering inden for ESFS. En særlig vigtig del af myndighedens aktiviteter bør være at lette udvekslingen af alle relevante oplysninger mellem de kompetente myndigheder.

(28)

For at sikre finansiel stabilitet er det nødvendigt på et tidligt tidspunkt at afdække udviklingstendenser, potentielle risici og sårbarheder i forbindelse med tilsyn på mikroplan på tværs af grænser og sektorer. Myndigheden bør overvåge og vurdere sådanne udviklinger på sit kompetenceområde og om nødvendigt underrette Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder og ESRB herom med regelmæssige mellemrum og efter behov. Myndigheden bør også indlede og koordinere stresstests på EU-plan for at vurdere modstandsdygtigheden blandt ▐ finansielle virksomheder over for ugunstige markedsudviklinger, og i denne forbindelse bør den sikre, at medlemsstaterne ved sådanne tests anvender en metodologi, der er så konsekvent som muligt. Med henblik på at varetage sine funktioner korrekt bør myndigheden gennemføre økonomiske analyser af markederne og de potentielle markedsudviklingers indvirkning på dem.

(29)	I betragtning af globaliseringen af finansielle tjenesteydelser og den øgede betydning af internationale standarder bør myndigheden repræsentere Unionen i forbindelse med dialogen og samarbejdet med tilsynsmyndigheder i tredjelande .

(30)	Myndigheden bør inden for sit kompetenceområde fungere som et uafhængigt rådgivende organ for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Den bør kunne afgive udtalelse om tilsynsvurderinger af fusioner og overtagelser i henhold til direktiv 2004/39/EF, ændret ved direktiv 2007/44/EF (34).

(31)

Myndigheden bør have ret til at anmode om alle nødvendige oplysninger vedrørende tilsyn . For at undgå overlapning af de indberetningsforpligtelser, der er pålagt deltagerne på det finansielle marked, bør disse oplysninger almindeligvis gives af de nationale tilsynsmyndigheder, som er tættest på de finansielle markeder og markedsdeltagerne , og tage hensyn til allerede eksisterende statistikker . Myndigheden bør imidlertid som en sidste udvej kunne rette en berettiget og behørigt begrundet anmodning om oplysninger direkte til en deltager på det finansielle marked, såfremt en national kompetent myndighed ikke leverer eller kan levere sådanne oplysninger inden for en rimelig frist. Medlemsstaternes myndigheder bør være forpligtet til at bistå myndigheden med at håndhæve sådanne direkte anmodninger. I den forbindelse er arbejdet med fælles indberetningsformater af afgørende betydning.

(31a)

Foranstaltningerne med henblik på indsamling af oplysninger bør ikke berøre de retlige rammer for det europæiske statistiske system (ESS) og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) på det statistiske område. Denne forordning berører derfor ikke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker  (35) eller Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information  (36) .

(32)

Det er af stor betydning, at der er et snævert samarbejde mellem myndigheden og Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, for at dette råd fungerer efter hensigten, og dets advarsler og anbefalinger følges effektivt op. Myndigheden og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici bør informere hinanden om relevante oplysninger. Der bør kun gives oplysninger om individuelle virksomheder efter begrundet anmodning. Når myndigheden modtager advarsler eller anbefalinger fra Det Europæiske Råd for Systemiske Risici rettet til myndigheden eller en national tilsynsmyndighed, bør myndigheden ▐ sikre opfølgningen.

(33)

▐ Myndigheden bør høre berørte parter angående forskriftsmæssige standarder, retningslinjer og henstillinger og give dem en rimelig mulighed for at fremsætte bemærkninger til foreslåede foranstaltninger. Myndigheden bør foretage en konsekvensanalyse, inden den vedtager udkast til forskriftsmæssige standarder, retningslinjer og henstillinger. Af effektivitetshensyn bør der til dette formål nedsættes en interessentgruppe for værdipapirer, der ligeligt repræsenterer Unionens deltagere på det finansielle marked (der repræsenterer de forskellige modeller og størrelser af kreditinstitutter og finansielle virksomheder , ▐ herunder eventuelt institutionelle investorer og andre finansieringsinstitutter, som selv benytter finansielle tjenesteydelser), SMV'er, fagforeninger, akademikere og forbrugere og andre private brugere af finansielle tjenesteydelser, herunder også SMV'er. Interessentgruppen for værdipapirer bør aktivt fungere som en grænseflade med andre brugergrupper inden for finansielle tjenesteydelser, som er nedsat ved kommissions- eller EU-lovgivning .

(33a)

Nonprofitorganisationer er sammenlignet med velfunderede industrirepræsentanter med gode forbindelser marginaliserede i debatten om fremtiden for finansielle tjenesteydelser og den tilsvarende beslutningsproces. Der bør kompenseres for denne ulempe gennem tilstrækkelig finansiering til deres repræsentanter i interessentgruppen for værdipapirer.

(34)

Medlemsstaterne har et centralt ansvar for at sikre en koordineret krisestyring og for opretholdelse af den finansielle stabilitet i krisesituationer, bl.a. med henblik på at stabilisere og redde individuelle kriseramte deltagere på det finansielle marked. Deres foranstaltninger bør nøje koordineres inden for rammerne af ØMU og dens principper. De foranstaltninger, som myndigheden træffer i krisesituationer eller ved bilæggelse af tvister, der berører stabiliteten hos en finansiel virksomhed , bør ikke indvirke betydeligt på medlemsstaternes finanspolitiske ansvar. Der bør indføres en mekanisme, hvorved medlemsstaterne kan påberåbe sig denne beskyttelse og indbringe sagen for Rådet med henblik på en afgørelse. Det er hensigtsmæssigt at tildele Rådet en rolle i denne sag i betragtning af medlemsstaternes ansvar i denne henseende.

(34a)

Senest tre år fra datoen for ikrafttrædelsen af en forordning, der etablerer en sådan mekanisme, bør der fastlægges klare og sunde retningslinjer for, hvornår medlemsstaterne påberåber sig beskyttelsesklausulen, på EU-plan af Kommissionen på grundlag af de høstede erfaringer. Brugen af beskyttelsesklausulen bør vurderes i forhold til disse retningslinjer.

(34b)

Uanset medlemsstaternes særlige ansvar i krisesituationer bør en medlemsstat underrette Europa-Parlamentet samtidig med myndigheden, Rådet og Kommissionen, hvis den vælger at påberåbe sig beskyttelsen. Medlemsstaten bør endvidere begrunde, hvorfor den påberåber sig beskyttelsen. Myndigheden bør i samarbejde med Kommissionen fastlægge, hvilke skridt der efterfølgende skal tages.

(35)	Myndigheden bør i sin beslutningstagning overholde fællesskabsreglerne og de generelle principper for passende fremgangsmåde og gennemsigtighed. Retten til at høre adressater for myndighedens beslutninger bør overholdes fuldt ud. Myndighedens beslutninger udgør en integrerende del af EU-retten .

(36)

Et tilsynsråd, som er sammensat af lederne af de relevante kompetente myndigheder i hver medlemsstat, og som ledes af myndighedens formand, bør være myndighedens øverste beslutningsorgan. Repræsentanter for Kommissionen, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici , Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed bør deltage som observatører. Tilsynsrådets medlemmer bør handle uafhængigt og kun i Unionens interesse. For beslutninger af generel art, herunder vedrørende vedtagelse af forskriftsmæssige tekniske standarder, retningslinjer og henstillinger samt i budgetspørgsmål, er det hensigtsmæssigt at anvende de i artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde omhandlede regler om kvalificeret flertal, mens alle andre beslutninger vedtages med et simpelt flertal medlemmerne. Sager om bilæggelse af tvister mellem nationale tilsynsmyndigheder bør behandles af et snævert panel.

(36a)

Generelt bør tilsynsrådet træffe afgørelser med simpelt flertal efter princippet om én mand én stemme. For beslutninger vedrørende vedtagelse af tekniske standarder, retningslinjer og henstillinger samt i budgetspørgsmål er det imidlertid hensigtsmæssigt at anvende reglerne om kvalificeret flertal i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i den dertil knyttede protokol (nr. 36) om overgangsbestemmelser, der er knyttet hertil som bilag. Sager om bilæggelse af tvister mellem nationale tilsynsmyndigheder bør behandles af et snævert, objektivt panel bestående af medlemmer, der ikke er repræsentanter for de kompetente myndigheder, som er parter i tvisten, og som ikke har nogen interesse i konflikten eller direkte forbindelser til de pågældende kompetente myndigheder. Panelet bør være sammensat på en passende afbalanceret måde. Panelets beslutninger bør godkendes af tilsynsrådet med simpelt flertal efter princippet om én mand én stemme. Dog vil den beslutning, som er foreslået af panelet, i forbindelse med beslutninger, der træffes af den konsoliderende tilsynsmyndighed, kunne forkastes af et antal medlemmer, der repræsenterer et blokerende mindretal, jf. artikel 16, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 3 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(37)

En bestyrelse sammensat af myndighedens formand, repræsentanter for de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen bør sikre, at myndigheden varetager sit kommissorium og udfører de opgaver, den har fået pålagt. Bestyrelsen bør tillægges de nødvendige beføjelser til bl.a. at foreslå det etårige og flerårige arbejdsprogram, udøve visse budgetbeføjelser, vedtage myndighedens plan for personalepolitikken, vedtage særlige bestemmelser om retten til adgang til dokumenter og vedtage årsberetningen.

(38)

En fuldtidsansat formand, der udvælges af Europa-Parlamentet efter en åben udvælgelsesprøve , som administreres af Kommissionen, og Kommissionens efterfølgende udarbejdelse af en liste over ansøgere , bør repræsentere myndigheden. Myndighedens ledelse varetages af en administrerende direktør, der bør have ret til at deltage i tilsynsrådets og bestyrelsens møder uden stemmeret.

(39)

For at sikre konsistens i de europæiske tilsynsmyndigheders aktiviteter på tværs af sektorer bør disse myndigheder foretage en nøje koordinering gennem Den Europæiske Tilsynsmyndighed (det fælles udvalg) (herefter benævnt »det fælles udvalg«) og fastlægge fælles holdninger, hvor det er relevant. Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder bør koordinere de tre europæiske tilsynsmyndigheders opgaver med hensyn til finansielle konglomerater . Hvor det er relevant, bør beslutninger, som også falder ind under kompetenceområdet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Bankvæsen) , vedtages af de relevante europæiske tilsynsmyndigheder samtidigt og med samme indhold. Det fælles udvalg bør ledes af formændene for de tre europæiske tilsynsmyndigheder for en periode på 12 måneder på skift. Formanden for det fælles udvalg bør være næstformand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. Det fælles udvalg bør have et permanent sekretariat med personale, der er udlånt fra de tre europæiske tilsynsmyndigheder, for at give mulighed for uformel udveksling af oplysninger og udvikling af en fælles kulturel strategi på tværs af de tre europæiske tilsynsmyndigheder.

(40)

Det er nødvendigt at sikre, at parter, der berøres af myndighedens beslutninger, har adgang til de nødvendige retsmidler. For på de områder, hvor myndigheden har beslutningsbeføjelser, at kunne beskytte parternes rettigheder effektivt og sikre hurtig sagsbehandling bør de berørte parter kunne indbringe en beslutning for et klagenævn. Af hensyn til effektiviteten og konsekvensen bør klagenævnet være et fælles organ sammensat af de tre europæiske tilsynsmyndigheder, men bør handle uafhængigt af deres administrative og regulerende strukturer. Klagenævnets afgørelse bør kunne indbringes for Retten i Første Instans og De Europæiske Fællesskabers Domstol.

(41)

For at garantere myndigheden fuld selvstændighed og uafhængighed bør myndigheden tildeles et selvstændigt budget med indtægter hovedsagelig fra obligatoriske bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder og fra Den Europæiske Unions almindelige budget gennem en separat budgetpost heri . Unions finansiering af myndigheden baseres på en aftale mellem budgetmyndighedens parter som fastsat i punkt 47 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning  (37) (IIA). Unionens budgetprocedure bør finde anvendelse for så vidt angår EU's bidrag. Revision af regnskaberne bør foretages af Revisionsretten. Det samlede budget er omfattet af dechargeproceduren.

(42)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (38), bør finde anvendelse på myndigheden. Myndigheden bør også tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (39).

(43)	For at sikre åbne og gennemsigtige ansættelsesvilkår og ligebehandling af personalet bør vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (40) finde anvendelse på myndighedens personale.

(44)	Det er af stor betydning, at forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger beskyttes. De oplysninger, der stilles til rådighed for myndigheden og udveksles inden for netværket, bør være omfattet af strenge og effektive fortrolighedsbestemmelser .

(45)

Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger reguleres ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (41) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (42), som i fuldt omfang finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning.

(46)	For at sikre åbenhed omkring myndighedens virksomhed bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (43) finde anvendelse på myndigheden.

(47)	Lande, som ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, bør kunne få tilladelse til at deltage i myndighedens arbejde i overensstemmelse med de aftaler, som vil blive indgået med Unionen .

(48)

Målene for denne forordning, nemlig at forbedre det indre markeds virkemåde gennem et højt, effektivt og konsekvent regulerings- og tilsynsniveau, at beskytte indskydere og investorer, at sikre de finansielle markeders integritet, effektivitet og ordnede virkemåde, at opretholde det finansielle systems stabilitet og styrke den internationale koordinering af tilsyn, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på EU-plan ; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. EU-traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(49)

Myndigheden overtager alle nuværende opgaver og beføjelser, som er tillagt Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg, og Kommissionens afgørelse 2009/77/EF af 23. januar 2009 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg bør derfor ophæves, og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 716/2009/EF af 16. september 2009 om oprettelse af et fællesskabsprogram til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, regnskabsaflæggelse og revision (44) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(50)	Det er hensigtsmæssigt at fastsætte et tidspunkt for anvendelsen af denne forordning for at sikre, at myndigheden er tilstrækkeligt forberedt til at påbegynde sine aktiviteter, og at overgangen fra Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg sker så let som muligt -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

OPRETTELSE OG JURIDISK STATUS

Artikel 1

Oprettelse og indsatsområde

1.   Ved denne forordning oprettes en europæisk tilsynsmyndighed ( Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed ) (i det følgende benævnt »myndigheden«).

2.   Myndigheden handler inden for beføjelserne i denne forordning og inden for rammerne af direktiv 97/9/EF, direktiv 98/26/EF, direktiv 2001/34/EF, direktiv 2002/47/EF, direktiv 2002/87/EF, direktiv 2003/6/EF, direktiv 2003/71/EF, ▐ direktiv 2004/39/EF, direktiv 2004/109/EF ▐ direktiv 2009/65/EF og direktiv 2006/49/EF ▐ uden at det berører Den Europæiske Tilsynsmyndigheds (Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds) tilsynskompetence ▐, direktiv … [det fremtidige FAIF-direktiv] og forordning (EF) nr. 1060/2009 og, i den udstrækning de finder anvendelse på firmaer, der yder investeringsservice eller på institutter for kollektiv investering, der markedsfører deres andele eller aktier, og de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med dem, inden for rammerne af de relevante dele af direktiv 2005/60/EF og direktiv 2002/65/EF, herunder alle de direktiver, forordninger og afgørelser, der er baseret på disse retsakter, og eventuelle nye EU-retsakter , hvorved myndigheden tillægges opgaver.

2a.     Myndigheden handler også på aktivitetsområder under den lovgivning, der er omhandlet i stk. 2, herunder i forbindelse med spørgsmål om selskabsstyring, revision og regnskabsaflæggelse, såfremt en sådan indsats fra myndighedens side er nødvendig for at sikre en effektiv og konsekvent anvendelse af den lovgivning, der er omhandlet i stk. 2.

3.   Bestemmelserne i denne forordning berører ikke Kommissionens beføjelser til at sikre efterlevelse af EU-lovgivningen , navnlig i henhold til ▐ artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde .

4.   Formålet med myndigheden er at beskytte offentlige interesser ved at bidrage til det finansielle systems stabilitet og effektivitet på kort, mellemlang og lang sigt af hensyn til Unionens økonomi, dens borgere og virksomheder. Myndigheden bidrager til: i) at forbedre den måde, det indre marked fungerer på, bl.a. gennem et solidt, effektivt og konsekvent niveau for regulering og tilsyn, ▐ iii) at sikre de finansielle markeders integritet, gennemsigtighed, effektivitet og ordnede virkemåde, iv) ▐ at styrke den internationale tilsynskoordinering , v) at undgå tilsynsarbitrage og bidrage til ensartede vilkår, vi) at sikre, at der føres tilstrækkeligt tilsyn med beslutninger om investering og andre risici, og at disse reguleres i tilstrækkeligt omfang, og vii) at bidrage til at øge forbrugerbeskyttelsen . Med henblik herpå bidrager myndigheden til at sikre en konsekvent og effektiv anvendelse af de i artikel 2 nævnte EU-retsakter ved at fremme konvergensen på tilsynsområdet og afgive udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og ved at foretage økonomiske markedsanalyser for at fremme opfyldelsen af målsætningerne for myndigheden .

Ved udførelsen af de opgaver, der er henlagt til myndigheden ved denne forordning, er den særlig opmærksom på enhver systemisk risiko, der udgøres af markedsdeltagere, hvis konkurs kan forringe det finansielle systems eller realøkonomiens virkemåde.

Myndigheden skal handle uafhængigt og objektivt udelukkende i EU's interesse i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver.

Artikel 1a

Det Europæiske Finanstilsynssystem

1.     Myndigheden er en del af et europæisk finanstilsynssystem (ESFS). Hovedformålet med ESFS er at sikre, at de bestemmelser, der gælder for den finansielle sektor, gennemføres i tilstrækkelig grad for at bibeholde den finansielle stabilitet og sikre tillid til det finansielle system som helhed og en tilstrækkelig beskyttelse af brugerne af de finansielle tjenesteydelser.

2.     ESFS består af følgende:

a)	Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, som skal varetage de i forordning (EU) nr. …/2010 (ESRB) og i denne forordning fastsatte opgaver

b)	myndigheden

c)	Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), der er oprettet ved forordning (EU) nr. …/2010 [ESMA]

d)	Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), der blev oprettet ved forordning (EU) nr. …/2010 [EIOPA]

e)	Den Europæiske Tilsynsmyndighed (det fælles udvalg), som skal varetage de i artikel 40-43 fastsatte opgaver (»det fælles udvalg«)

f)	de myndigheder i medlemsstaterne, der henvises til i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. …/…2010 [ESMA], forordning (EU) nr. …/2010 [EIOPA] og forordning (EU) nr. …/2010 [EBA]

g)	Kommissionen, som skal varetage de opgaver, der er omhandlet i artikel 7 og 9.

3.     Myndigheden indgår i et regelmæssigt og tæt samarbejde med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici samt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Bankvæsen) gennem det fælles udvalg, og skal sikre tværsektoriel sammenhæng i arbejdet og nå frem til fælles holdninger til tilsyn med finansielle konglomerater og andre tværsektorielle spørgsmål.

4.     I medfør af princippet om loyalt samarbejde i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union skal parterne i ESFS samarbejde i en ånd af tillid og gensidig respekt, navnlig for at sikre, at informationsstrømmene imellem dem er hensigtsmæssige og pålidelige.

5.     De tilsynsmyndigheder, der er parter til ESFS, er forpligtet til at føre tilsyn med finansielle virksomheder, der opererer i Unionen, i overensstemmelse med de i artikel 1, stk. 2, nævnte retsakter.

Artikel 1b

De i artikel 1a, stk. 2, nævnte myndigheder, er ansvarlige for Europa-Parlamentet.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »deltager på det finansielle marked«: enhver person, som er omfattet af kravene i den i artikel 1, stk. 2, nævnte lovgivning eller i national lovgivning til gennemførelse af sådan lovgivning

2)   »kompetente myndigheder«: kompetente myndigheder og/eller tilsynsmyndigheder som defineret i den i artikel 1, stk. 2, nævnte lovgivning. I forbindelse med direktiv 2002/65/EF og 2005/60/EF omfatter »kompetente myndigheder« de myndigheder, der har ansvaret for at sikre, at firmaer, der yder investeringsservice eller institutter for kollektiv investering, der markedsfører deres andele eller aktier, overholder kravene i disse direktiver. I forbindelse med investorgarantiordninger omfatter de kompetente myndigheder de organer, der administrerer nationale garantiordninger i medfør af direktiv 97/9/EF, eller, hvis driften af investorgarantiordningen forestås af en privat virksomhed, den offentlige myndighed, der fører tilsyn med disse ordninger i medfør af dette direktiv .

Artikel 3

Juridisk status

1.   Myndigheden er et EU-organ med status som juridisk person.

2.   Myndigheden har i hver medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som den pågældende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

3.   Myndigheden repræsenteres af formanden.

Artikel 4

Sammensætning

Myndigheden består af følgende:

1)	et tilsynsråd, der varetager de i artikel 28 nævnte opgaver

2)	en bestyrelse, der varetager de i artikel 32 nævnte opgaver

3)	en formand, der varetager de i artikel 33 nævnte opgaver

4)	en administrerende direktør, der varetager de i artikel 38 nævnte opgaver

5)	et klagenævn, jf. artikel 44, der varetager de i artikel 46 nævnte opgaver.

Artikel 5

Hovedsæde

Myndigheden har hovedsæde i Frankfurt .

Den kan have repræsentationer i de vigtigste finanscentre i EU.

KAPITEL II

MYNDIGHEDENS OPGAVER OG BEFØJELSER

Artikel 6

Myndighedens opgaver og beføjelser

1.   Myndigheden har følgende opgaver:

a)

at bidrage til fastlæggelsen af fælles standarder og praksis af høj kvalitet for regulering og tilsynsførelse, navnlig ved at afgive udtalelser til EU-institutionerne og udarbejde retningslinjer, henstillinger og udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder på grundlag af de i artikel 1, stk. 2, nævnte retsakter

b)

at bidrage til en konsekvent anvendelse af EU's retsakter , bl.a. ved at bidrage til en fælles tilsynskultur, sikre konsekvent og effektiv anvendelse af de i artikel 1, stk. 2, nævnte retsakter , undgå tilsynsarbitrage, mægle i og bilægge tvister mellem kompetente myndigheder, sikre effektivt og konsekvent tilsyn med deltagere på det finansielle marked og sikre tilsynskollegiers konsekvente virkemåde og gribe ind i bl.a. krisesituationer

c)	at fremme og lette uddelegeringen af opgaver og ansvarsområder mellem kompetente myndigheder

d)	at arbejde tæt sammen med ESRB, navnlig ved at give ESRB de nødvendige oplysninger til udførelsen af dets opgaver og sikre behørig opfølgning af ESRB's advarsler og anbefalinger

e)	at tilrettelægge og gennemføre peer reviews af kompetente myndigheder , herunder rådgivning, for at styrke konsekvensen i tilsynsresultaterne,

f)	at overvåge og vurdere markedsudviklingen på sit kompetenceområde

fa)	at foretage en økonomisk markedsanalyse med henblik på varetagelsen af sine opgaver

fb)	at fremme indskyderes og investorers beskyttelse

fc)	at bidrage til at håndtere kriser i grænseoverskridende institutter, der kunne udgøre en systemisk risiko, jf. artikel 12b, og lede og gennemføre alle tidlige interventioner, beslutnings- eller insolvensprocedurer for sådanne institutter gennem sin saneringsenhed som fastsat i artikel 12c

g)	at udføre andre specifikke opgaver som fastsat i denne forordning eller i Unionens retsakter , der er nævnt i artikel 1, stk. 2

ga)	at føre tilsyn med de deltagere på det finansielle marked, der ikke er omfattet af de kompetente myndigheders tilsyn

gb)	at offentliggøre og regelmæssigt ajourføre oplysninger på sit websted i relation til sit aktivitetsområde, navnlig inden for sit kompetenceområde, om registrerede deltagere på det finansielle marked, for at sikre offentligheden let adgang til oplysninger

gc)	i nødvendigt omfang at overtage alle eksisterende og igangværende opgaver fra Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg

2.   Med henblik på udførelsen af opgaverne i stk. 1 har myndigheden de i denne forordning fastsatte beføjelser, herunder navnlig til:

a)	at udarbejde udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder i specifikke tilfælde, jf. artikel 7

aa)	at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder i specifikke tilfælde, jf. artikel 7e

b)	at udarbejde retningslinjer og henstillinger, jf. artikel 8

c)	at fremsætte henstillinger i specifikke tilfælde, jf. artikel 9, stk. 3

d)	at træffe individuelle beslutninger rettet til de kompetente myndigheder i specifikke tilfælde, jf. artikel 10 og 11

e)	at træffe individuelle beslutninger rettet til deltagere på det finansielle marked i specifikke tilfælde, jf. artikel 9, stk. 6, artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 4

f)	at afgive udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, jf. artikel 19.

fa)	at indsamle nødvendige oplysninger vedrørende deltagere på det finansielle marked som fastsat i artikel 20

fb)	at udvikle fælles metoder til vurderinger af produktegenskabernes og distributionsprocessernes betydning for finansielle markedsdeltageres finansielle position og for forbrugerbeskyttelsen

fc)	at udarbejde en database over registrerede deltagere på det finansielle marked på dens kompetenceområde og, hvis det foreskrives i den i artikel 1, stk. 2, nævnte lovgivning, på centralt niveau

fd)

at udvikle en forskriftsmæssig standard, der fastsætter det minimum af oplysninger, der skal stilles til rådighed for myndigheden om transaktioner og markedsdeltagere, hvordan koordineringen af indsamling skal udføres, og hvordan eksisterende nationale databaser skal forbindes for at sikre, at myndigheden altid kan få adgang til de relevante og nødvendige oplysninger vedrørende transaktioner og markedet

3.   Myndigheden udøver de eksklusive tilsynsbeføjelser, der er tillagt den ved de i artikel 1, stk. 2, nævnte retsakter , over for enheder med EU-dimension eller økonomiske aktiviteter på EU-plan .

3a.    Myndigheden har med henblik på at udøve sine eksklusive tilsynsbeføjelser i henhold til stk. 3 de nødvendige europæiske undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser som fastsat i den relevante lovgivning, ligesom den har mulighed for at opkræve gebyrer. Myndigheden arbejder tæt sammen med de kompetente myndigheder og bygger på deres ekspertise, faciliteter og beføjelser i udøvelsen af sine opgaver.

Artikel 6a

Forbrugerbeskyttelse og finansiel aktivitet

1.     Med henblik på at fremme indskyderes og investorers beskyttelse indtager myndigheden en ledende rolle med hensyn til at fremme gennemsigtighed, enkelhed og retfærdighed på markedet for finansielle produkter eller tjenesteydelser på det indre market, herunder ved:

i)	at indsamle, analysere og rapportere om forbrugertendenser

ii)	at revidere og koordinere finansielle kompetencer og uddannelsesinitiativer

iii)	at udvikle uddannelsesstandarder for industrien

iv)	at bidrage til udviklingen af fælles oplysningsregler

v)	navnlig at vurdere adgangen til og omkostningerne for kredit til husholdninger og virksomheder, navnlig SMV’er.

2.     Myndigheden overvåger nye og eksisterende finansielle aktiviteter og kan vedtage retningslinjer og henstillinger med henblik på at fremme markedernes sikkerhed og sundhed og konvergens inden for reguleringspraksis.

3.     Myndigheden kan også udstede advarsler i tilfælde, hvor finansielle aktiviteter udgør en alvorlig trussel mod målsætningerne i artikel 1, stk. 4.

4.     Myndigheden etablerer som en integreret del af myndigheden et udvalg om finansiel innovation, der insamler alle relevante kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at opnå en koordineret tilgang til den forskriftsmæssige og tilsynsmæssige behandling af nye eller innovative finansielle aktiviteter og rådgive Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

5.     Myndigheden kan midlertidigt forbyde eller begrænse visse typer af finansielle aktiviteter, der truer de finansielle markeders ordnede virkemåde og integritet eller stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i Unionen i de omhandlede tilfælde og i henhold til betingelserne i de i artikel 1, stk. 2, nævnte retsakter, eller, hvis det er påkrævet i tilfælde af en krisesituation, i henhold til og under betingelserne i artikel 10.

Myndigheden tager denne beslutning op til fornyet overvejelse med passende mellemrum.

Myndigheden kan også vurdere behovet for at forbyde eller begrænse visse typer af finansielle aktiviteter og om nødvendigt underrette Kommissionen med henblik på at lette vedtagelsen af et eventuelt forbud eller en eventuel begrænsning.

Artikel 7

Forskriftsmæssige tekniske standarder

1.    Europa-Parlamentet og Rådet kan delegere beføjelser til Kommissionen til at vedtage forskriftsmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for at sikre konsekvent harmonisering på de områder, der specifikt er fastsat i den i artikel 1, stk. 2, nævnte lovgivning. Disse standarder er tekniske og repræsenterer ikke strategiske beslutninger eller politiske valg, og deres indhold er begrænset af de retsakter, som de er baseret på. Udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder udvikles af myndigheden og forelægges for Kommissionen med henblik på godkendelse. Hvis myndigheden ikke forelægger Kommissionen et udkast inden for en tidsfrist, der er fastsat i den i artikel 1, stk. 2, fastsatte lovgivning, kan Kommissionen vedtage en forskriftsmæssig teknisk standard.

1a.    Inden myndigheden forelægger dem for Kommissionen, gennemfører den ▐ åbne offentlige høringer om de forskriftsmæssige tekniske standarder og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser er uforholdsmæssigt omfattende i forhold til omfanget og virkningerne af de pågældende forskriftsmæssige tekniske standarder eller i forhold til, hvor hastende spørgsmålet er . Myndigheden anmoder ligeledes interessentgruppen for værdipapirer, som er omhandlet i artikel 22, om en udtalelse eller rådgivning.

1b.     Når Kommissionen modtager udkastene til den forskriftsmæssige tekniske standard fra myndigheden, sender den den omgående til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen kan forlænge denne frist med en måned. Kommissionen kan godkende udkastene delvist eller med ændringer, hvis det er i Unionens interesse.

Artikel 7a

Manglende godkendelse eller ændring af udkast til forskriftsmæssige standarder

1.     Hvis Kommissionen har til hensigt ikke at godkende udkastet til forskriftsmæssige tekniske standarder eller kun at godkende dem delvis eller med ændringer, sender den udkastet til forskriftsmæssige tekniske standarder tilbage til myndigheden sammen med et begrundet forslag til ændringer.

2.     Senest seks uger herefter kan myndigheden ændre udkastene til forskriftsmæssige tekniske standarder på grundlag af Kommissionens forslag til ændringer og på ny sende dem til Kommissionen med henblik på godkendelse. Myndigheden informerer Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om sin afgørelse.

3.     Hvis myndigheden ikke er enig i Kommissionens beslutning om forkaste eller ændre dens oprindelige forslag, at kan Europa-Parlamentet eller Rådet indkalde den ansvarlige kommissær sammen med myndighedens formand inden for en måned til et ad hoc-møde i Europa-Parlamentets kompetente udvalg eller i Rådet, så de kan fremlægge og forklare deres uenigheder.

Artikel 7b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.     Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i artikel 7 omhandlede forskriftsmæssige tekniske standarder for en periode på fire år efter dette direktivs ikrafttræden. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk i perioder af en tilsvarende varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder den i overensstemmelse med artikel 7c.

2.     Så snart Kommissionen har vedtaget en forskriftsmæssig teknisk standard, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.

3.     I den i artikel 35, stk. 2, omhandlede rapport fra formanden underretter myndighedens formand Europa-Parlamentet og Rådet om de forskriftsmæssige standarder, der er blevet godkendt, og som de kompetente myndigheder endnu ikke har opfyldt.

Artikel 7c

Indsigelse imod de forskriftsmæssige tekniske standarder

1.     Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod den forskriftsmæssige tekniske standard inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen. Fristen kan forlænges med tre måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.     Den forskriftsmæssige tekniske standard offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og bør træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne periode gjort indsigelse mod den forskriftsmæssige tekniske standard, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende.

3.     Så snart Kommissionen har sendt udkastet, kan Europa-Parlamentet og Rådet vedtage en forventet og betinget erklæring om, at der ikke vil blive gjort indsigelse, som træder i kraft, når Kommissionen vedtager den forskriftsmæssige standard uden at ændre udkastet.

4.     Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en forskriftsmæssig teknisk standard, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor i overensstemmelse med artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 7d

Tilbagekaldelse af delegationen

1.     Den i artikel 7 omhandlede delegation af beføjelser kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.     Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen til ophør.

3.     Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke beføjelser vedrørende forskriftsmæssige tekniske standarder, der kunne være genstand for tilbagekaldelse.

Artikel 7e

Gennemførelse af tekniske standarder

1.     Hvis Europa-Parlamentet og Rådet giver Kommissionen beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvor der er behov for ensartede betingelser for gennemførelse af juridisk bindende EU-retsakter på de områder, der specifikt er fastsat i den i artikel 1, stk. 2, nævnte lovgivning, finder følgende anvendelse:

a)

Hvis myndigheden i overensstemmelse med ovennævnte lovgivning udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der skal forelægges Kommissionen, er disse standarder tekniske, omfatter ikke politikvalg og er begrænset til at fastlægge betingelserne for anvendelsen af juridisk bindende EU-retsakter.

b)

Hvis myndigheden ikke forelægger Kommissionen et udkast inden for den tidsfrist, der er fastsat i den i artikel 1, stk. 2, eller hvis myndigheden ikke forelægger Kommissionen et udkast inden for den tidsfrist, der er fastsat i en anmodning fra Kommissionen til myndigheden i overensstemmelse med artikel 19, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesmæssig teknisk standard ved hjælp af en gennemførelsesretakt.

2.     Inden myndigheden forelægger dem for Kommissionen, gennemfører den åbne offentlige høringer om de gennemførelsesmæssige tekniske standarder og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser ikke står i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende tekniske standarder eller i forhold til sagens særlige hastende karakter.

Myndigheden anmoder ligeledes interessentgruppen for værdipapirer, som er omhandlet i artikel 22, om en udtalelse eller rådgivning.

3.     Myndigheden forelægger sine udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen med henblik på godkendelse i overensstemmelse med artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og samtidig til Europa-Parlamentet og Rådet.

4.     Senest tre måneder efter modtagelsen af udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den godkender udkastet til gennemførelsesstandarder. Kommissionen kan forlænge denne frist med en måned. Kommissionen kan godkende udkastene delvis eller med ændringer, hvis det er i Unionens interesse.

I alle tilfælde hvor Kommissionen vedtager gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der ændrer udkastet til den gennemførelsesmæssige tekniske standard, som myndigheden har forelagt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet herom.

5.     Kommissionen vedtager standarderne gennem forordninger eller afgørelser, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 8

Retningslinjer og henstillinger

1.    Myndigheden udarbejder retningslinjer og henstillinger rettet til kompetente myndigheder eller deltagere på det finansielle marked med henblik på at fastlægge en konsekvent og effektiv tilsynspraksis i ESFS og sikre en fælles, ensartet og konsekvent anvendelse af EU's lovgivning.

1a.     Myndigheden gennemfører om nødvendigt åbne offentlige høringer om retningslinjer og henstillinger og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved. Myndigheden anmoder ligeledes om nødvendigt interessentgruppen for værdipapirer, som er omhandlet i artikel 22, om en udtalelse eller rådgivning. Disse høringer, analyser, udtalelser samt denne rådgivning skal stå i forhold til omfanget, arten og virkningen af retningslinjerne eller henstillingerne.

2.    De kompetente myndigheder og deltagerne på det finansielle marked bestræber sig bedst muligt på at efterleve disse retningslinjer og henstillinger.

Senest to måneder efter udarbejdelsen af en retningslinje eller henstilling bekræfter hver enkelt kompetent myndighed, at den agter at efterleve denne retningslinje eller henstilling. Hvis en kompetent myndighed ikke agter at efterleve den, underretter den myndigheden og angiver begrundelsen herfor . Myndigheden offentliggør disse begrundelser.

Anvender en kompetent myndighed ikke en retningslinje eller henstilling, offentliggør myndigheden den.

Myndigheden kan i hvert enkelt tilfælde beslutte, om den vil offentliggøre begrundelserne fra en kompetent myndighed for, at den ikke har efterlevet en retningslinje eller henstilling. Den kompetente myndighed modtager forudgående meddelelse om en sådan offentliggørelse.

Hvis det kræves i henhold til retningslinjen eller henvisningen, indrapporterer deltagere på det finansielle marked årligt på klar og detaljeret måde, om de efterlever retningslinien eller henstillingen.

2a.     Myndigheden underretter i den i artikel 28, stk. 4a, omhandlede årsberetning Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de retningslinjer og henstillinger, der er udstedt, idet den oplyser, hvilken kompetent myndighed der ikke har efterlevet dem, og redegør for, hvordan myndigheden agter at sikre, at den følger dens henstillinger og retningslinjer i fremtiden.

Artikel 9

Overtrædelse af EU-lovgivningen

1.   Har en kompetent myndighed ikke anvendt eller har den anvendt de i artikel 1, stk. 2, nævnte retsakter på en måde, som viser sig at være i strid med EU-lovgivningen, herunder de forskriftsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 7 og artikel 7e , navnlig ved ikke at påse, at en deltager på det finansielle marked opfylder kravene i denne lovgivning, kan myndigheden anvende de i stk. 2, 3 og 6 fastsatte beføjelser.

2.   Myndigheden kan efter anmodning fra en eller flere kompetente myndigheder, fra Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, interessentgruppen for værdipapirer eller på eget initiativ og efter at have underrettet den berørte kompetente myndighed foretage en undersøgelse af den påståede tilsidesættelse eller manglende anvendelse af EU-lovgivningen .

2a.    Den kompetente myndighed giver hurtigst muligt myndigheden alle de oplysninger, myndigheden anser for nødvendige med henblik på undersøgelsen, uden at dette berører de i artikel 20 fastsatte beføjelser.

3.   Myndigheden kan senest to måneder efter indledningen af undersøgelsen rette henstilling til den berørte kompetente myndighed om de skridt, der skal tages for at efterleve EU-lovgivningen .

Den kompetente myndighed underretter senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af henstillingen myndigheden om de skridt, den har taget eller agter at tage for at sikre efterlevelse af fællesskabslovgivningen.

4.   Har den kompetente myndighed ikke bragt sine forhold i overensstemmelse med EU-lovgivningen senest en måned efter modtagelsen af myndighedens henstilling, kan Kommissionen efter at være blevet underrettet af myndigheden eller på eget initiativ afgive en formel udtalelse , hvorved den pålægger den kompetente myndighed at tage de nødvendige skridt til at efterleve EU-lovgivningen . Kommissionens formelle udtalelse skal tage hensyn til myndighedens henstilling.

Kommissionen afgiver en sådan formel udtalelse senest tre måneder efter vedtagelsen af henstillingen. Kommissionen kan forlænge denne frist med en måned.

▐

Myndigheden og de kompetente myndigheder giver Kommissionen alle nødvendige oplysninger.

5.   Den kompetente myndighed underretter senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af den i stk. 4 omhandlede formelle udtalelse Kommissionen og myndigheden om de skridt, den har taget eller agter at tage for at efterkomme Kommissionens formelle udtalelse .

6.   Efterkommer en kompetent myndighed ikke den i stk. 4 omhandlede formelle udtalelse inden for den heri fastsatte frist, og er det nødvendigt at afhjælpe misligholdelsen rettidigt for at opretholde eller genoprette neutrale konkurrencevilkår på markedet eller sikre det finansielle systems ordnede virkemåde og integritet, kan myndigheden, hvis de relevante krav i den i artikel 1, stk. 2, nævnte lovgivning finder direkte anvendelse på deltagere på det finansielle marked i henhold til de i artikel 1, stk. 2, nævnte retsakter , træffe en individuel beslutning rettet til deltagere på det finansielle marked, hvorved den pålægger disse at tage de nødvendige skridt til at opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen , herunder til at ophøre med en given praksis, uden at dette i øvrigt indskrænker Kommissionens beføjelser i henhold til ▐ artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde .

Myndighedens beslutning skal være i overensstemmelse med Kommissionens formelle udtalelse i medfør af stk. 4.

7.   Beslutninger, der træffes i henhold til stk. 6, har forrang for tidligere beslutninger truffet af de kompetente myndigheder i samme sag.

Når der tages tiltag ▐ vedrørende spørgsmål , der er genstand for en formel udtalelse i medfør af stk. 4 eller en beslutning i medfør af stk. ▐ 6, skal de kompetente myndigheder efterkomme denne formelle udtalelse eller beslutning afhængig af tilfældet .

7a.     Myndigheden fastsætter den i artikel 28, stk. 4a, omhandlede beretning, hvilke kompetente myndigheder og deltagere på det finansielle marked, der ikke har efterlevet de i stk. 4 og 6 omhandlede formelle udtalelser og beslutninger.

Artikel 10

Tiltag i krisesituationer

1.   I tilfælde af ugunstige udviklinger, der kan bringe de finansielle markeders ordnede virkemåde og integritet eller stabiliteten af hele eller en del af det finansielle system i EU i alvorlig fare, fremmer myndigheden aktivt og, når det findes nødvendigt, koordinerer enhver foranstaltning, der træffes af de relevante kompetente nationale tilsynsmyndigheder .

For at kunne påtage sig denne formidlings- og koordinationsrolle skal myndigheden modtage alle oplysninger om relevante udviklinger samt indbydes til at deltage som observatør i eventuelle relevante møder af de relevante kompetente nationale tilsynsmyndigheder.

1a.     Kommissionen kan på eget initiativ eller efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet, ESRB eller myndigheden, vedtage en beslutning rettet til myndigheden, hvorved den fastslår, at der foreligger en krisesituation i denne forordnings forstand. Kommissionen tager denne beslutning op til fornyet behandling med månedlige mellemrum og i alle tilfælde mindst en gang om måneden, og den erklærer krisesituationen for ophørt, så hurtigt som det er hensigtsmæssigt.

Hvis Kommissionen fastslår, at der foreligger en krisesituation, underretter den omgående og på behørig vis Europa-Parlamentet og Rådet herom.

2.   Kommissionen vedtaget en beslutning i medfør af stk. 1a og i ekstraordinære tilfælde, hvor det er nødvendigt med koordinerede tiltag fra de nationale myndigheders side som reaktion på ugunstige udviklinger, der kan bringe de finansielle markeders ordnede virkemåde og integritet eller stabiliteten af hele eller en del af det finansielle system i Den Europæiske Union i alvorlig fare , kan myndigheden træffe individuelle beslutninger, hvorved den pålægger de kompetente myndigheder at tage de nødvendige skridt i overensstemmelse med den i artikel 1, stk. 2, nævnte lovgivning for at imødegå sådanne udviklinger , ved at påse, at deltagere på det finansielle marked og kompetente myndigheder opfylder kravene i denne lovgivning.

3.   Efterlever en kompetent myndighed ikke den i stk. 2 omhandlede beslutning inden for den heri fastsatte frist, kan myndigheden, hvis de relevante krav i de i artikel 1, stk. 2, nævnte retsakter finder direkte anvendelse på deltagere på det finansielle marked, træffe en individuel beslutning rettet til en deltager på det finansielle marked, hvorved den pålægger denne at tage de nødvendige skridt til at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne lovgivning, herunder til at ophøre med en given praksis, uden at dette i øvrigt indskrænker Kommissionens beføjelser i henhold til ▐ artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde .

4.   Beslutninger, der træffes i henhold til stk. 3, har forrang for tidligere beslutninger truffet af de kompetente myndigheder i samme sag.

Tiltag, der iværksættes af de kompetente myndigheder, vedrørende spørgsmål , der er genstand for en beslutning i medfør af stk. 2 eller 3, skal være forenelige med denne beslutning.

Artikel 11

Bilæggelse af tvister mellem kompetente myndigheder

1.   Er en kompetent myndighed uenig i en anden kompetent myndigheds tiltag eller mangel på tiltag - med hensyn til fremgangsmåde eller indhold - på områder, hvor de i artikel 1, stk. 2, nævnte retsakter kræver samarbejde, koordinering eller fælles beslutningstagning mellem kompetente myndigheder i flere medlemsstater, leder myndigheden på eget initiativ eller efter anmodning fra en eller flere af de berørte kompetente myndigheder indsatsen med henblik på at bistå disse myndigheder med at nå til enighed i overensstemmelse med proceduren i stk. 2-4 , uden at dette i øvrigt indskrænker de beføjelser, der er fastlagt i artikel 9.

2.   Myndigheden fastsætter en frist for indgåelse af forlig mellem de kompetente myndigheder under hensyntagen til eventuelle relevante frister i de i artikel 1, stk. 2, nævnte retsakter samt til sagens kompleksitet og mere eller mindre hastende karakter. På det stadium virker myndigheden som mægler.

3.   Hvis de berørte kompetente myndigheder ikke er nået til enighed ved udløbet af forligsfasen, træffer myndigheden i overensstemmelse med proceduren i artikel 29, stk. 1, tredje afsnit, med bindende virkning for de pågældende kompetente myndigheder en beslutning til bilæggelse af tvisten , hvorved den pålægger dem at tage specifikke skridt ▐ i overensstemmelse med EU-lovgivningen .

4.   Efterlever en kompetent myndighed ikke myndighedens beslutning, idet den ikke påser, at en deltager på det finansielle marked overholder krav, der finder direkte anvendelse på det i medfør af de i artikel 1, stk. 2, nævnte retsakter , træffer myndigheden ▐ en individuel beslutning rettet til en deltager på det finansielle marked, hvorved den pålægger denne at tage de nødvendige skridt til at opfylde sine forpligtelser i henhold til fællesskabslovgivningen, herunder til at ophøre med en given praksis, uden at dette i øvrigt indskrænker Kommissionens beføjelser i henhold til ▐ artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde .

4a.     Beslutninger, der træffes i henhold til stk. 4, har forrang for tidligere beslutninger truffet af de kompetente myndigheder i samme sag. Tiltag, der iværksættes af de kompetente myndigheder, vedrørende forhold, der er genstand for en beslutning i medfør af stk. 3 eller 4, skal være forenelige med denne beslutning.

4b.     Formanden giver i den i artikel 35, stk. 2, omhandlede rapport oplysning om tvister mellem kompetente myndigheder, indgåede aftaler og de beslutninger, der er truffet til bilæggelse af sådanne tvister.

Artikel 11a

Bilæggelse af tvister mellem kompetente myndigheder på tværs af sektorer

Det fælles udvalg bilægger i henhold til proceduren i artikel 11 og artikel 42 de tvister på tværs af sektorer, der måtte opstå mellem en eller flere kompetente myndigheder som fastsat i artikel 2, stk. 2, i denne forordning og i forordning (EU) nr. …/2010 [EBA] og i forordning (EU) nr. …/2010 [EIOPA].

Artikel 12

Tilsynskollegier

1.   Myndigheden bidrager til at fremme og overvåge de i direktiv 2006/48/EF omhandlede tilsynskollegiers effektive , fyldestgørende og konsekvente virkemåde og fremme en sammenhængende anvendelse af EU’s lovgivning i disse kollegier. Myndighedens personale kan deltage i alle aktiviteter, herunder undersøgelser på stedet, der foretages af to eller flere kompetente myndigheder i fællesskab.

2.   Myndigheden leder tilsynskollegierne, når den finder det hensigtsmæssigt. I denne forbindelse betragtes den som en »kompetent myndighed« i den relevante lovgivnings forstand. Den skal som minimum

a)	indsamle og dele alle relevante oplysninger under normale forhold og i krisesituationer for at lette kollegiernes arbejde og oprette og forvalte et centralt system, der gør disse oplysninger tilgængelige for de kompetente myndigheder i tilsynskollegierne

b)

iværksætte og koordinere stresstests på EU-plan for at vurdere modstandsdygtigheden blandt finansielle virksomheder, især dem der er identificeret i artikel 12b, over for ugunstige markedsudviklinger, og i denne forbindelse bør den sikre, at medlemsstaterne ved sådanne tests anvender en metodologi, der er så konsekvent som muligt

c)	planlægge og lede tilsynsaktiviteter under normale forhold og i krisesituationer, herunder evaluere de risici, som finansielle virksomheder er eller kan være udsat for, og

d)	føre tilsyn med de opgaver, som udføres af de kompetente myndigheder.

3a.     Myndigheden kan udstede forskriftsmæssige standarder og gennemførelsesstandarder, retningslinjer og henstillinger vedtaget i henhold til artikel 7, 7e og 8 for at harmonisere tilsynsfunktioner og bedste praksis vedtaget af tilsynskollegierne. Myndighederne godkender skriftlige ordninger for hvert enkelt kollegiums virkemåde for at sikre en konvergent virkemåde mellem dem alle.

3b.     En juridisk bindende mæglerrolle bør give myndigheden mulighed for at bilægge tvister mellem de kompetente myndigheder i overensstemmelse med proceduren i artikel 11. Hvis det ikke er muligt at nå til en aftale mellem inden for det relevante tilsynskollegium, kan myndigheden træffe tilsynsafgørelser, der direkte finder anvendelse på den pågældende virksomhed.

Artikel 12a

Almindelige bestemmelser

1.     Myndigheden er særlig opmærksom på og imødegår risici for afbrydelse af finansielle tjenester, der i) er forårsaget af en forringelse af hele eller dele af det finansielle system og ii) kan have alvorlige negative konsekvenser for det indre marked og realøkonomien (systemisk risiko). Alle typer finansielle formidlere, markeder og infrastrukturer kan potentielt være systemisk vigtige i en vis grad.

2.     Myndigheden udvikler i samarbejde med Det Europæiske Råd for Systemiske Risici et fælles sæt af kvantitative og kvalitative indikatorer (en risikotavle), der fungerer som grundlag for at fastsætte en »tilsynsvurdering« til de deltagere på det grænseoverskridende finansielle marked, der er defineret i artikel 12b. Denne vurdering tages med jævne mellemrum op til fornyet overvejelse for at tage højde for væsentlige ændringer i en virksomheds risikoprofil. Tilsynsvurderingen er et afgørende element for beslutningen om direkte at føre tilsyn med eller foretage indgreb over for en skrantende virksomhed.

3.     Uanset retsakterne i artikel 1, stk. 2, foreslår myndigheden om nødvendigt yderligere udkast til forskriftsmæssige standarder og gennemførelsesstandarder samt retningslinjer og henstillinger til virksomheder, der er identificeret jf. artikel 12b.

4.     Myndigheden fører tilsyn med grænseoverskridende virksomheder, der kan udgøre en systemisk risiko som beskrevet i artikel 12b. I disse tilfælde handler myndigheden gennem de kompetente myndigheder.

5.     Myndigheden etablerer en saneringsenhed med mandat til at omsætte i praksis den klart definerede forvaltning og fremgangsmåde for krisestyring fra tidlig intervention til sanering og insolvens i praksis og lede sådanne procedurer.

Artikel 12b

Fastlæggelse af deltagere på det grænseoverskridende finandielle marked, der potentielt kan udgøre en systemisk risiko

1.     Tilsynsrådet kan efter høring af ESRB i overensstemmelse med proceduren i artikel 29, stk. 1, identificere deltagere på det grænseoverskridende finansielle marked, som på grund af den systemiske risiko, de måtte udgøre, nødvendigvis må underlægges direkte tilsyn fra myndigheden eller placeres under saneringsenheden som omhandlet i artikel 12c.

2.     Kriterierne for fastlæggelse af sådanne deltagere på det finansielle marked skal være i overensstemmelse med de kriterier, der er fastlagt af FSB, IMF og BIS.

Artikel 12c

Saneringsenhed

1.     Saneringsenheden opretholder den finansielle stabilitet og sikrer, at virkningerne af krisen i de i artikel 12b identificerede virksomheder spreder sig mindst muligt til resten af systemet og økonomien generelt, samtidig med at den begrænser omkostningerne for skatteyderne under overholdelse af proportionalitetsprincippet og kreditorernes hierarki, og idet den sikrer ligebehandling på tværs af grænser.

2.     Saneringsenheden har beføjelser til at udføre opgaverne i stk. 1 med henblik på at rehabilitere kriseplagede virksomheder eller træffe afgørelse om at afvikle ikke-levedygtige virksomheder (kritisk for at begrænse den moralske risiko). Som led i disse foranstaltninger kan den kan kræve justeringer af kapitalen eller likviditeten, tilpasse forretningsmixet, forbedre procedurerne, udpege eller erstatte ledelsen, anbefale garantier, lån og likviditetsbistand, hele eller delvise salg, skabe en god bank/dårlig bank eller en brobank, konvertere gæld til egenkapital (med passende beskæringer) eller sætte virksomheden under midlertidigt offentligt ejerskab.

3.     Saneringsenheden omfatter eksperter, der udpeges af myndighedens tilsynsråd, og som er i besiddelse af viden om og ekspertise i at omstrukturere, vende udviklingen for og likvidere finansieringsinstitutter.

Artikel 12d

En europæisk ordning for investorgarantiordninger

1.     Myndigheden bidrager til at styrke nationale investorgarantiordninger ved at sikre, at de finansieres tilstrækkeligt gennem bidrag fra finansielle virksomheder, herunder fra deltagere på markedet med hovedsæde i tredjelande, og ved at yde et højt beskyttelsesniveau til alle investorer inden for en harmoniseret ramme i hele Unionen, hvilket betyder, at den stabiliserende og beskyttende betydning af indbyrdes garantiordninger bevares, under forudsætning af at de lever op til EU's standarder.

2.     Artikel 8 vedrørende myndighedens beføjelser til at vedtage retningslinjer og henstillinger finder anvendelse på investorgarantiordninger.

3.     Kommissionen kan vedtage forskriftsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder som præciseret i de i artikel 1, stk. 2, nævnte retsakter i overensstemmelse med proceduren i artikel 7-7d i denne forordning.

Artikel 12e

En europæisk ordning for sanerings- og finansieringsordninger

1.     Der oprettes en europæisk stabilitetsfond for værdipapirer og markeder for at styrke internaliseringen af omkostningerne ved det finansielle system og for at bistå skrantende deltagere på det grænseoverskridende finansielle marked i at imødekomme krisen. Deltagere på det finansielle marked, der kun opererer i én medlemsstat, har mulighed for at tilslutte sig fonden. Den Europæiske Stabilitetsfond for Værdipapirer træffer passende foranstaltninger for at undgå, at tilgængeligheden af støtte udgør en moralsk risiko.

2.     Den Europæiske Stabilitetsfond for Værdipapirer finansieres gennem direkte bidrag fra alle de jf. artikel 12b identificerede deltagere på det grænseoverskridende finansielle marked, og dem som har valgt at deltage i ordningen i henhold til stk. 1. Disse bidrag står i forhold til det risikoniveau, som hver af deltagerne på det finansielle marked måtte udgøre. De krævede bidragsniveauer tager højde for de bredere økonomiske vilkår som f.eks. lånekapaciteten til industrien og SME'erne og behovet for, at deltagere på det finansielle marked opretholder kapital for andre forskriftsmæssige og forretningsmæssige krav.

3.     Den Europæiske Stabilitetsfond forvaltes af en bestyrelse, som udpeges af myndigheden for en periode på fem år. Bestyrelsens medlemmer vælges blandt de nationale myndigheders foreslåede personale. Fonden opretter også et rådgivende organ, der omfatter repræsentation uden stemmeret af de deltagere på det finansielle marked, der deltager i fonden. Fondens bestyrelse kan foreslå myndigheden at outsource forvaltningen af dens likviditet til anerkendte institutioner (som f.eks. EIB). Disse midler bør investeres i sikre og let realisable instrumenter.

Artikel 13

Uddelegering af opgaver og ansvarsområder

1.   De kompetente myndigheder kan , med samtykke fra den myndighed, der får overdraget ansvar, uddelegere opgaver og ansvarsområder til myndigheden eller andre kompetente myndigheder , med forbehold af betingelserne i denne artikel . Medlemsstaterne kan fastsætte specifikke ordninger vedrørende uddelegering af ansvarsområder, som skal overholdes, inden deres kompetente myndigheder indgår sådanne aftaler, og de kan begrænse omfanget af uddelegeringen til det, der er nødvendigt for et effektivt tilsyn med deltagere eller grupper på det grænseoverskridende finansielle marked.

2.   Myndigheden stimulerer og letter uddelegeringen af opgaver og ansvarsområder mellem kompetente myndigheder ved at udpege de opgaver og ansvarsområder, der kan uddelegeres eller varetages i fællesskab, og ved at fremme bedste praksis.

2a.     Uddelegering af ansvarsområder medfører en omfordeling af de kompetencer, der er fastlagt i de i artikel 1, stk. 2, nævnte retsakter. Den lov, der gælder for den myndighed, der får overdraget ansvaret, finder anvendelse på proceduren, håndhævelsen, den administrative kontrol og domstolskontrollen i forbindelse med de uddelegerede ansvarsområder.

3.   De kompetente myndigheder underretter myndigheden om de delegeringsaftaler, de agter at indgå. De lader aftalerne få virkning tidligst en måned efter at have underrettet myndigheden.

Myndigheden kan afgive udtalelse om den påtænkte aftale senest en måned efter at være blevet underrettet.

Myndigheden offentliggør enhver delegeringsaftale, der indgås af de kompetente myndigheder, på passende måde for at sikre, at alle berørte parter underrettes behørigt.

Artikel 14

Fælles tilsynskultur

1.   Myndigheden spiller en aktiv rolle i udviklingen af en fælles europæisk tilsynskultur og en konsekvent tilsynspraksis samt i fastlæggelsen af ensartede procedurer og sammenhængende fremgangsmåder i hele EU og sørger i den forbindelse som minimum for:

a)	at afgive udtalelser til kompetente myndigheder

b)	at fremme effektiv bilateral og multilateral informationsudveksling mellem kompetente myndigheder under fuld overholdelse af fortroligheds- og databeskyttelsesbestemmelserne i den relevante fællesskabslovgivning

c)	at bidrage til udarbejdelsen af ensartede tilsynsstandarder af høj kvalitet, herunder rapporteringsstandarder og internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2a

d)	at vurdere anvendelsen af de relevante forskriftsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der vedtages af Kommissionen, og af retningslinjer og henstillinger udarbejdet af myndigheden og eventuelt foreslå ændringer hertil

e)	at etablere sektorielle og tværsektorielle uddannelsesprogrammer, fremme udvekslingen af personale og tilskynde de kompetente myndigheder til at intensivere anvendelsen af udstationeringsordninger og andre værktøjer.

2.   Myndigheden udvikler, når det er hensigtsmæssigt, nye praktiske instrumenter og konvergensværktøjer for at fremme fælles fremgangsmåder og praksis på tilsynsområdet.

Artikel 15

Peer review af kompetente myndigheder

1.   Myndigheden tilrettelægger og gennemfører regelmæssigt peer reviews af nogle eller alle af de kompetente myndigheders aktiviteter for yderligere at styrke konsekvensen i tilsynsresultaterne. Med henblik herpå udvikler myndigheden metoder, der gør det muligt at foretage en objektiv vurdering og sammenligning mellem de peer reviewede myndigheder. Ved gennemførelsen af peer reviews tages der hensyn til eksisterende oplysninger og evalueringer, der allerede er gennemført i forbindelse med den pågældende kompetente myndighed.

2.   Et peer review omfatter, men er ikke begrænset til, en vurdering af:

a)

hvorvidt ▐ den kompetente myndigheds ressourcer og ledelsesordninger er hensigtsmæssige , og om den har de nødvendige ressourcer og tilstrækkelig kompetent personale, særlig med hensyn til en effektiv anvendelse af de i artikel 7-7e nævnte forskriftsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder og de i artikel 1, stk. 2, nævnte retsakter og kapacitet til at reagere på markedsudviklingen

b)

hvilket konvergensniveau der er opnået i anvendelsen af EU-lovgivningen og med hensyn til tilsynspraksis, herunder forskriftsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder , retningslinjer og henstillinger vedtaget i henhold til artikel 7 og 8, og i hvilket omfang den pågældende tilsynspraksis opfylder målene i EU-lovgivningen

c)	god praksis udviklet af visse kompetente myndigheder, som måske med fordel kan anvendes af andre kompetente myndigheder.

d)

omfanget af effektivitet og konvergens, der er opnået med hensyn til håndhævelsen af de vedtagne bestemmelser, i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivningen, herunder de administrative foranstaltninger og sanktioner, som de ansvarlige personer pålægges, i tilfælde hvor disse bestemmelser ikke er overholdt.

3.   På grundlag af peer reviewet kan myndigheden udstede retningslinjer og rette henstillinger i henhold til artikel 8 til de ▐ kompetente myndigheder. Myndigheden tager hensyn til resultatet af peer reviewet i forbindelse med udarbejdelsen af udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 7-7e. De kompetente myndigheder bestræber sig på at anvende myndighedens rådgivning. Anvender den kompetente myndighed ikke denne rådgivning, underretter den myndigheden om begrundelsen herfor.

Myndigheden offentliggør den bedste praksis, der afdækkes i disse peer reviews. Derudover kan alle andre resultater fra peer reviews offentliggøres med forbehold af tilsagn fra den kompetente myndighed, der er genstand for peer reviewet.

Artikel 16

Koordineringsfunktion

Myndigheden varetager den generelle koordinering mellem de kompetente myndigheder, bl.a. i tilfælde, hvor ugunstige udviklinger kan føre til, at de finansielle markeders ordnede virkemåde og integritet eller stabiliteten i det finansielle system i EU bringes i fare.

Myndigheden fremmer en koordineret reaktion fra Unionen , bl.a. ved:

1)	at lette udvekslingen af oplysninger mellem de kompetente myndigheder

2)	når det er muligt og hensigtsmæssigt, at fastlægge omfanget og verificere pålideligheden af de oplysninger, der bør stilles til rådighed for alle berørte kompetente myndigheder

3)	at foretage ikke-bindende mægling på foranledning af kompetente myndigheder eller på eget initiativ, jf. dog artikel 11

4)	at underrette ESRB om eventuelle potentielle krisesituationer hurtigst muligt.

4a)	at træffe alle passende foranstaltninger med henblik på at lette koordineringen af tiltag, der gennemføres af de relevante kompetente nationale tilsynsmyndigheder, i tilfælde af en udvikling, der kan bringe de finansielle markeders funktion i fare

4b)

at samle oplysninger centralt, der er modtaget i overensstemmelse med artikel 12 og 20 fra kompetente myndigheder som følge af lovgivningsmæssige rapporteringsforpligtelser for finansielle virksomheder, der opererer i mere end en medlemsstat. Myndigheder videregiver disse oplysninger til de andre berørte myndigheder.

Artikel 17

Vurdering af markedsudviklingen

1.   Myndigheden overvåger og vurderer markedsudviklingen på sit kompetenceområde og underretter om nødvendigt Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, ESRB samt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de relevante tendenser inden for mikrotilsyn, potentielle risici og sårbarheder. Myndigheden medtager i sin vurdering en økonomisk analyse af de markeder, som deltagere på det finansielle marked opererer på, samt en vurdering af de potentielle markedsudviklingers indvirkning på dem.

1a.    I den forbindelse iværksætter og koordinerer myndigheden i samarbejde med ESRB vurderinger på EU-plan af modstandsdygtigheden blandt ▐ deltagere på det finansielle marked over for ugunstige markedsudviklinger mv. Med henblik herpå udvikler den til brug for de kompetente myndigheder:

a)	fælles metoder til vurdering af økonomiske scenariers virkninger for den finansielle situation, som en central deltager på det finansielle marked befinder sig i

b)	fælles tilgange til oplysning om resultaterne af disse vurderinger af modstandsdygtigheden blandt ▐ deltagere på det finansielle marked.

ba)	fælles metoder til vurdering af visse produkters eller distributionsprocessers betydning for en markedsdeltagers finansielle stilling og for indskydere og investorer samt forbrugeroplysning.

2.   Mindst en gang om året og om nødvendigt hyppigere leverer myndigheden vurderinger af tendenser, potentielle risici og sårbarheder inden for sit kompetenceområde til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB, uden at dette i øvrigt berører ESRB's opgaver i henhold til forordning (EF) nr. …/2010 [ESRB].

Som led i disse vurderinger klassificerer myndigheden de vigtigste risici og sårbarheder og anbefaler om nødvendigt præventive og afhjælpende tiltag.

3.   Myndigheden sikrer en passende dækning af tværsektorielle udviklinger, risici og sårbarheder, idet den arbejder tæt sammen med Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed gennem det fælles udvalg .

Artikel 18

Internationale forbindelser

1.    Myndigheden kan udvikle kontakter og indgå administrative ordninger med tilsynsmyndigheder , internationale organisationer og tredjelandes forvaltninger , uden at dette berører EU-institutionernes og medlemsstaternes kompetenceområder. Disse ordninger skaber ikke retlige forpligtelser for Den Europæiske Union og dens medlemsstater, og den forhindrer heller ikke medlemsstaterne og de kompetente myndigheder i at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med tredjelande.

2.    Myndigheden medvirker ved udarbejdelsen af ligestillingsbeslutninger vedrørende tilsynsordninger i tredjelande i overensstemmelse med de i artikel 1, stk. 2, nævnte retsakter .

3.     Myndigheden giver den i artikel 28, stk. 4a, omhandlede rapport oplysning om de aftaler om administrative ordninger, der er blevet indgået med internationale organisationer eller forvaltninger i tredjelande, samt om bistand ydet ved udarbejdelsen af ligestillingsbeslutninger.

Artikel 19

Andre opgaver

1.   Myndigheden kan efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ afgive udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om alle emner inden for sit kompetenceområde.

1a.     Har myndigheden ikke fremlagt et udkast til en forskriftsmæssig teknisk standard eller gennemførelsesmæssig teknisk standard inden for den tidsfrist, der er fastsat i den i artikel 1, stk. 2, nævnte lovgivning, eller er der ikke blevet fastsat nogen tidsfrist, kan Kommissionen anmode om et sådant udkast og fastsætte en tidsfrist for fremlæggelsen.

Kommissionen kan under hensyntagen til, hvor hastende sagen er, anmode om et udkast til en forskriftsmæssig eller gennemførelsesmæssig teknisk standard før den tidsfrist, der er fastsat i den i artikel 1, stk. 2, nævnte lovgivning. I sådanne tilfælde anfører Kommissionen en passende begrundelse.

2.   Med hensyn til tilsynsvurderinger af fusioner og overtagelser, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2007/44/EF, og som i henhold til nævnte direktiv kræver høring mellem kompetente myndigheder fra to eller flere medlemsstater, kan myndigheden ▐ efter anmodning fra en af de berørte kompetente myndigheder afgive og offentliggøre en udtalelse vedrørende en tilsynsvurdering , dog ikke i forbindelse med kriterierne i artikel 19a, stk. 1, litra e), i direktiv 2006/48/EF . Udtalelsen afgives hurtigt og under alle omstændigheder inden udgangen af evalueringsperioden i henhold til direktiv 2007/44/EF. Artikel 20 finder anvendelse på områder, som myndigheden kan afgive udtalelse om .

Artikel 20

Indsamling af oplysninger

1.   Efter anmodning fra myndigheden giver de kompetente myndigheder ▐ i medlemsstaterne myndigheden alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af de opgaver, der er tillagt den ved denne forordning , under forudsætning af at adressaten har lovlig adgang til de relevante data, og at informationsanmodningen er nødvendig i forhold til arten af den pågældende forpligtelse .

1a.    Myndigheden kan også anmode om at få leveret oplysninger med regelmæssige mellemrum. Disse anmodninger fremsættes, hvis det er muligt, ved hjælp af fælles indberetningsformater.

1b.     Efter en behørigt begrundet anmodning fra en kompetent myndighed i en medlemsstat kan myndigheden stille alle oplysninger til rådighed, som er nødvendige for, at den kompetente myndighed kan udføre sine opgaver, under overholdelse af såvel tavshedspligtreglerne i den sektorspecifikke lovgivning som artikel 56.

1c.     Før myndigheden anmoder om oplysninger i henhold til denne artikel og for at undgå overlapning af indberetningsforpligtelser, skal den først tage hensyn til alle relevante eksisterende statistikker, der udarbejdes, formidles og udvikles af Det Europæiske Statistiske System og Det Europæiske System af Centralbanker.

2.   Er oplysningerne ikke tilgængelige, eller gøres de ikke tilgængelige rettidigt af de kompetente myndigheder og andre offentlige myndigheder i medlemsstaterne, kan myndigheden rette en berettiget og behørigt begrundet anmodning til andre tilsynsmyndigheder, finansministeriet, hvis sidstnævnte har tilsynsoplysninger til sin rådighed, centralbanken eller det statistiske kontor i den pågældende medlemsstat .

2a.     Hvis oplysningerne ikke er til rådighed eller ikke stilles til rådighed rettidigt i henhold til stk. 1, 1a, 1b, 1c eller 2, kan myndigheden rette en berettiget og behørigt begrundet anmodning direkte til de relevante deltagere på det finansielle marked. I den begrundede anmodning forklares det, hvorfor oplysningerne om de respektive individuelle deltagere på det finansielle marked er nødvendige.

Myndigheden underretter de pågældende kompetente myndigheder om anmodninger i overensstemmelse med stk. 2 og 2a.

Efter anmodning fra myndigheden bistår de kompetente myndigheder ▐ myndigheden med at indsamle sådanne oplysninger.

3.   Myndigheden må kun anvende fortrolige oplysninger, som den har indhentet i medfør af denne artikel, til brug for udførelsen af de opgaver, der er tillagt den ved denne forordning.

Artikel 21

Forhold til ESRB

1.    Myndigheden samarbejder tæt og regelmæssigt med ESRB.

2.   ▐ Den giver ESRB de regelmæssige, ajourførte oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af dets opgaver. Data, der er nødvendige for udførelsen af ESRB's opgaver, og som ikke er i summarisk eller samlet form, leveres hurtigst muligt til det efter begrundet anmodning, jf. artikel [15] i forordning ( EU ) nr. …/ 2010 [ESRB]. Myndigheden fastlægger i samarbejde med ESRB passende interne procedurer for videregivelse af fortrolige oplysninger, navnlig vedrørende de enkelte deltagere på det finansielle marked.

3.   Myndigheden sikrer i overensstemmelse med stk. 4 og 5 passende opfølgning af ESRB's advarsler og anbefalinger, jf. artikel [16] i forordning (EF) nr. …/2010 [ESRB].

4.   Når myndigheden modtager en advarsel eller anbefaling fra ESRB rettet til myndigheden, indkalder den hurtigst muligt til møde i tilsynsrådet og vurderer, hvilke følger advarslen eller anbefalingen har for udførelsen af dens opgaver.

Myndigheden tager via den relevante beslutningsprocedure stilling til alle tiltag , der skal tages i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den ved denne forordning, med henblik på at imødegå de problemer, der påpeges i advarslen eller anbefalingen.

Hvis myndigheden ikke følger op på en anbefaling, begrunder den dette over for Europa-Parlamentet, Rådet og ESRB.

5.   Når myndigheden modtager en advarsel eller anbefaling fra ESRB rettet til en kompetent national tilsynsmyndighed, anvender den, når det er relevant, de beføjelser, der er tillagt den ved denne forordning, for at sikre rettidig opfølgning.

Agter adressaten ikke at følge ESRB's anbefaling, underretter den tilsynsrådet og drøfter med dette sine grunde til ikke at handle.

Den kompetente myndighed tager behørigt hensyn til tilsynsrådets synspunkter, når den underretter Rådet og ESRB i overensstemmelse med artikel [17] i forordning ( EU ) nr. …/2010 [ESRB].

6.   Ved udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning tager myndigheden bedst muligt hensyn til ESRB's advarsler og anbefalinger.

Artikel 22

Interessentgruppe for værdipapirer

1.   Der nedsættes en interessentgruppe for værdipapirer for at lette høring af interessenter på områder af relevans for myndighedens opgaver. Interessentgruppen for værdipapirer høres om foranstaltninger truffet i overensstemmelse med artikel 7 vedrørende forskriftsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder og, i det omfang de ikke vedrører individuelle deltagere på det finansielle marked, artikel 8 vedrørende retningslinjer og henstillinger. Hvis det er nødvendigt omgående at træffe foranstaltninger, og det ikke er muligt at foretage høring, informeres interessentgruppen for værdipapirer hurtigst muligt.

Interessentgruppen for værdipapirer afholder mindst fire møder om året.

2.   Interessentgruppen for værdipapirer består af 30 medlemmer, ligeligt fordelt på EU’s investeringsinstitutter, der driver virksomhed i EU , repræsentanter for disses ansatte samt forbrugere, ▐ brugere af finansielle ydelser og repræsentanter for SMV’er . Mindst fem af medlemmerne skal være uafhængige anerkendte akademikere. Antallet af medlemmer, der repræsenterer deltagere på det finansielle marked, må ikke overstige 10.

3.   Medlemmerne af interessentgruppen for værdipapirer udpeges af tilsynsrådet efter forslag fra de relevante interessenter.

I forbindelse med sin afgørelse sikrer tilsynsrådet så vidt muligt en passende geografisk og kønsmæssig balance blandt interessenterne og dækning af hele EU .

4.    Myndigheden giver alle nødvendige oplysninger og yder den nødvendige sekretærbistand til interessentgruppen for værdipapirer.

Der ydes tilstrækkelig godtgørelse af rejseudgifter til medlemmer af interessentgruppen, der repræsenterer nonprofitorganisationer. Gruppen kan nedsætte arbejdsgrupper om tekniske spørgsmål. Medlemmerne af interessentgruppen for værdipapirer har en mandatperiode på to et halvt år, hvorefter en ny udvælgelsesprocedure finder sted.

Medlemmerne kan sidde i to på hinanden følgende mandatperioder.

5.   Interessentgruppen for værdipapirer kan afgive udtalelser og yde rådgivning til myndigheden om alle emner vedrørende myndighedens opgaver , med særlig vægt på opgaverne fastsat i artikel 7-7e, 8, 14, 15 og 17 .

6.   Interessentgruppen for værdipapirer vedtager selv sin forretningsorden med to tredjedeles flertal blandt medlemmerne .

7.   Myndigheden offentliggør interessentgruppens udtalelser og rådgivning samt resultaterne af dens høringer.

Artikel 23

Beskyttelsesforanstaltninger

1.   ▐ Finder en medlemsstat, at en beslutning truffet i henhold til artikel 10, stk. 2, eller artikel 11 indvirker direkte og på afgørende måde på dens finanspolitiske ansvar, meddeler den senest ti arbejdsdage efter, at den kompetente myndighed er blevet underrettet om myndighedens beslutning, dette til myndigheden , Kommissionen og Europa-Parlamentet . Meddelelsen fra medlemsstaten indeholder en begrundelse for samt en konsekvensanalyse af, i hvor stort omfang beslutningen indvirker på dens finanspolitiske ansvar.

2.   ▐ Senest en måned efter meddelelsen fra medlemsstaten meddeler myndigheden medlemsstaten, om den fastholder sin beslutning, eller om den ændrer den eller trækker den tilbage.

Fastholder myndigheden sin beslutning eller ændrer den , træffer Rådet ▐ afgørelse om, hvorvidt myndighedens beslutning fastholdes eller trækkes tilbage . Afgørelsen om at fastholde myndighedens beslutning træffes med simpelt flertal af dets medlemmer. Afgørelsen om at trække myndighedens beslutning tilbage træffes med kvalificeret flertal af dets medlemmer. I begge tilfælde fraregnes stemmen fra de berørte medlemmer.

3.   ▐ Træffer Rådet ikke afgørelse inden for ti arbejdsdage i det i artikel 10 nævnte tilfælde og en måned i det i artikel 11 nævnte tilfælde , anses myndighedens beslutning for at være fastholdt.

3a.     Hvis en beslutning, der er vedtaget i medfør af artikel 10, fører til anvendelse af de i artikel 12d eller 12e omhandlede midler kan medlemsstaterne ikke opfordre Rådet til at opretholde eller tilbagetrække en beslutning truffet af myndigheden.

Artikel 24

Beslutningsprocedurer

1.   Inden myndigheden træffer de i denne forordning omhandlede beslutninger, underretter den enhver navngiven adressat om, at den agter at træffe en sådan beslutning, og fastsætter under fuld hensyntagen til, hvor meget sagen haster, dens kompleksitet og potentielle konsekvenser, en frist, inden for hvilken adressaten kan tilkendegive sine synspunkter. Det samme gælder for de i artikel 9, stk. 4, nævnte henstillinger.

2.   Myndighedens beslutninger skal begrundes.

3.   Adressaterne for myndighedens beslutninger underrettes om retsmidlerne i henhold til denne forordning.

4.   Har myndigheden truffet en beslutning i henhold til artikel 10, stk. 2 eller 3, tager den beslutningen op til fornyet overvejelse med passende mellemrum.

5.   Beslutninger, der træffes af myndigheden i henhold til artikel 9, 10 og 11, offentliggøres med angivelse af den berørte kompetente myndighed eller den berørte deltager på det finansielle marked og hovedindholdet af beslutningen , medmindre en sådan offentliggørelse strider mod den legitime interesse, som deltagere på det finansielle marked har i at beskytte deres forretningshemmeligheder eller kan bringe de finansielle markeders ordnede virkemåde og integritet eller stabiliteten af hele eller en del af det finansielle system i EU i alvorlig fare .

KAPITEL III

ORGANISATION

Afdeling 1

Tilsynsråd

Artikel 25

Sammensætning

1.   Tilsynsrådet er sammensat af:

a)	formanden, der ikke har stemmeret

b)	lederne af de nationale offentlige myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med deltagere på det finansielle marked i hver af medlemsstaterne, og som skal mødes personligt mindst to gange årligt

c)	en repræsentant for Kommissionen, som ikke har stemmeret

d)	en repræsentant for ESRB, som ikke har stemmeret

e)	en repræsentant for hver af de andre to europæiske tilsynsmyndigheder, som ikke har stemmeret.

1a.     Tilsynsrådet indkalder til møde med interessentgruppen for værdipapirer regelmæssigt og mindst to gange årligt.

2.   Hver enkelt kompetent myndighed er ansvarlig for udpegningen af en suppleant på højt niveau i samme myndighed, der kan træde i stedet for det i stk. 1, litra b), nævnte medlem, såfremt denne person er forhindret i at deltage i et møde ▐.

2a.     I medlemsstater, hvor der er mere end én myndighed, der er ansvarligt for tilsynet i medfør af denne forordning, skal disse myndigheder indgå aftale om en fælles repræsentant. Når et spørgsmål, der skal drøftes af tilsynsrådet, ikke henhører under den nationale myndighed, der er repræsenteret af det medlem, der er omhandlet i stk. 1, litra b), kan dette medlem dog lade sig ledsage af en repræsentant fra den relevante nationale myndighed, som ikke får stemmeret.

3.   Med henblik på handling inden for rammerne af direktiv 97/9/EF kan det i stk. 1, litra b), nævnte medlem af tilsynsrådet, hvis det er hensigtsmæssigt, ledsages af en ikke-stemmeberettiget repræsentant for de relevante organer, der forvalter investorgarantiordninger i medlemsstaterne.

4.   Tilsynsrådet kan beslutte at lade observatører deltage.

Den administrerende direktør kan deltage i tilsynsrådets møder uden stemmeret.

Artikel 26

Interne udvalg og paneler

1.   Tilsynsrådet kan nedsætte interne udvalg eller paneler til specifikke opgaver, der er tildelt tilsynsrådet, og uddelegere visse klart definerede opgaver og beslutninger til disse interne udvalg eller paneler, bestyrelsen eller formanden.

2.   Med henblik på artikel 11 indkalder tilsynsrådet for at lette en upartisk bilæggelse af tvisten et uafhængigt panel , der har en afbalanceret sammensætning af medlemmer, bestående af formanden og to medlemmer af tilsynsrådet, som hverken er repræsentanter for de kompetente myndigheder, der er parter i tvisten , eller har nogen interesse i konflikten eller nogen direkte forbindelse med de pågældende kompetente myndigheder .

2a.     Med forbehold af artikel 11, stk. 2, foreslår panelet en beslutning til endelig afgørelse i tilsynsrådet i overensstemmelse med proceduren i artikel 29, stk. 1, tredje afsnit.

2b.     Tilsynsrådet vedtager forretningsordenen for det i stk. 2 omhandlede panel.

Artikel 27

Uafhængighed

Ved udførelsen af de opgaver, der er henlagt til tilsynsrådet ved denne forordning, handler formanden og de stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet uafhængigt og objektivt udelukkende i Unionens interesse som helhed og må ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, medlemsstaters regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ.

Medlemsstaterne, EU's institutioner og ethvert andet offentligt eller privat organ skal afholde sig fra forsøg på at påvirke medlemmerne af tilsynsrådet i udøvelsen af deres opgaver.

Artikel 28

Opgaver

1.   Tilsynsrådet fastsætter retningslinjer for myndighedens arbejde og er ansvarlig for at træffe de i kapitel II omhandlede beslutninger.

2.   Tilsynsrådet vedtager de udtalelser, henstillinger og beslutninger og yder den rådgivning, der er omhandlet i kapitel II.

3.   Tilsynsrådet udpeger formanden.

4.   Hvert år inden den 30. september vedtager tilsynsrådet efter forslag fra bestyrelsen myndighedens arbejdsprogram for det følgende år og fremsender det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til orientering.

Arbejdsprogrammet vedtages med forbehold af den årlige budgetprocedure og offentliggøres.

4a.     Tilsynsrådet vedtager efter forslag fra bestyrelsen årsberetningen om myndighedens virksomhed, herunder formandens udførelse af sine opgaver, på grundlag af det i artikel 38, stk. 7, omhandlede udkast til beretning og fremsender senest den 15. juni hvert år nævnte beretning til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten offentliggøres.

5.   Tilsynsrådet vedtager myndighedens flerårige arbejdsprogram og fremsender det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til orientering.

Det flerårige arbejdsprogram vedtages med forbehold af den årlige budgetprocedure og offentliggøres.

6.   Tilsynsrådet vedtager budgettet i overensstemmelse med artikel 49.

7.   Tilsynsrådet udøver disciplinærmyndighed over formanden og den administrerende direktør og kan afsætte dem fra embedet i overensstemmelse med henholdsvis artikel 33, stk. 5, og artikel 36, stk. 5.

Artikel 29

Beslutningstagning

1.    Tilsynsrådets beslutninger træffes med simpelt flertal af dets medlemmer efter princippet om ét medlem én stemme .

I forbindelse med forskrifter som omhandlet i artikel 7 og 8 og foranstaltninger og beslutninger, der vedtages i medfør af kapitel VI, træffer tilsynsrådet som en undtagelse fra første afsnit beslutninger med kvalificeret flertal af sine medlemmer, jf. artikel 16, stk. 4 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 3 i protokol (nr. 36) om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

I forbindelse med beslutninger i medfør af artikel 11, stk. 3, for så vidt angår beslutninger, der træffes af den konsoliderende tilsynsmyndighed, anses den beslutning, som er foreslået af panelet, for at være vedtaget, hvis den godkendes med simpelt flertal, medmindre den forkastes af et antal medlemmer, der repræsenterer et blokerende mindretal, jf. artikel 16, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 3 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

I forbindelse med alle andre beslutninger i medfør af artikel 11, stk. 3, vedtages den beslutning, som er foreslået af panelet, med simpelt flertal af medlemmerne af tilsynsrådet efter princippet om ét medlem én stemme.

2.   Der indkaldes til møde i tilsynsrådet af formanden på dennes eget initiativ eller efter anmodning fra en tredjedel af dets medlemmer, og møderne ledes af formanden.

3.   Tilsynsrådet vedtager og offentliggør sin forretningsorden.

4.   I forretningsordenen fastsættes de nærmere afstemningsregler samt i givet fald også reglerne for, hvornår tilsynsrådet er beslutningsdygtigt. Ikke-stemmeberettigede medlemmer og observatører med undtagelse af formanden og den administrerende direktør deltager ikke i drøftelser i tilsynsrådet vedrørende individuelle deltagere på det finansielle marked, medmindre andet er fastsat i artikel 61 eller i den i artikel 1, stk. 2, nævnte lovgivning.

Afdeling 2

Bestyrelsen

Artikel 30

Sammensætning

1.   Bestyrelsen er sammensat af formanden og yderligere seks medlemmer af tilsynsrådet , som vælges af og blandt de stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet.

Hvert medlem, bortset fra formanden, har en suppleant, som kan repræsentere bestyrelsesmedlemmet, hvis dette er forhindret i at deltage.

De medlemmer, som tilsynsrådet har valgt, har en mandatperiode på 2½ år. Denne periode kan forlænges én gang. Sammensætningen af bestyrelsen skal være afbalanceret og forholdsmæssigt afpasset og afspejle Den Europæiske Union som helhed. Mandaterne overlapper hinanden, og der anvendes en passende rotationsordning.

2.   Bestyrelsen vedtager sine beslutninger med et flertal af de tilstedeværende medlemmer. Hvert medlem har én stemme.

Den administrerende direktør og en repræsentant for Kommissionen deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Repræsentanten for Kommissionen har ret til at stemme i de spørgsmål, der er omhandlet i artikel 49.

Bestyrelsen vedtager og offentliggør sin forretningsorden.

3.   Bestyrelsen indkaldes til møde på initiativ af formanden eller på anmodning fra mindst en tredjedel af dens medlemmer, og møderne ledes af formanden.

Bestyrelsen afholder møder forud for hvert møde i tilsynsrådet og så ofte, som den anser det for nødvendigt. Der afholdes ▐ møder mindst fem gange om året.

4.   Bestyrelsesmedlemmerne kan, såfremt forretningsordenen tillader det, bistås af rådgivere og eksperter. Medlemmer uden stemmeret, bortset fra den administrerende direktør, er ikke til stede under bestyrelsens drøftelser vedrørende individuelle finansielle virksomheder.

Artikel 31

Uafhængighed

Medlemmerne af bestyrelsen handler uafhængigt og objektivt udelukkende i Unionens interesse som helhed uden at søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, medlemsstaters regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ.

Hverken medlemsstaterne, EU-institutionerne eller -organerne eller offentlige eller private organer må søge at gøre deres indflydelse gældende over for medlemmerne af bestyrelsen.

Artikel 32

Opgaver

1.   Bestyrelsen sikrer, at myndigheden varetager sit kommissorium og udfører de pålagte opgaver i overensstemmelse med denne forordning.

2.   Bestyrelsen fremsætter forslag til et etårigt og et flerårigt arbejdsprogram, som vedtages af tilsynsrådet.

3.   Bestyrelsen udøver sine budgetbeføjelser efter artikel 49 og 50.

4.   Bestyrelsen vedtager myndighedens plan for personalepolitikken og i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, de nødvendige gennemførelsesbestemmelser for vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (i det følgende benævnt »vedtægten for tjenestemænd«).

5.   Bestyrelsen vedtager de særlige bestemmelser om aktindsigt i myndighedens dokumenter i overensstemmelse med artikel 58.

6.   Bestyrelsen foreslår på grundlag af det i artikel 38, stk. 7, omhandlede udkast til årsberetning en årsberetning om myndighedens virksomhed , herunder formandens opgaver, til tilsynsrådet til godkendelse og fremsendelse til Europa-Parlamentet .

7.   Bestyrelsen vedtager og offentliggør sin forretningsorden.

8.   Bestyrelsen udpeger og afsætter medlemmerne af klagenævnet i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3 og 5.

Afdeling 3

Formanden

Artikel 33

Udpegelse og opgaver

1.   Myndigheden repræsenteres af en formand, som er en fuldtidsansat, uafhængig fagkyndig.

Formanden er ansvarlig for at forberede tilsynsrådets arbejde og leder møderne i tilsynsrådet og bestyrelsen.

2.   Formanden udpeges af tilsynsrådet på grundlag af sine kvalifikationer, sit kendskab til finansielle institutioner og markeder samt relevant erfaring med finansielt tilsyn og regulering efter en åben udvælgelsesprocedure , der tilrettelægges og forvaltes af Kommissionen .

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet en liste med tre kandidater. Europa-Parlamentet foretager høringer af kandidaterne, hvorefter det vælger en af disse. Den således udvalgte kandidat udpeges af tilsynsrådet.

Tilsynsrådet vælger også fra sin midte en suppleant, som kan varetage formandens opgaver i dennes fravær. Denne suppleant må ikke være medlem af bestyrelsen.

3.   Formanden har en mandatperiode på fem år, som kan forlænges én gang.

4.   I de sidste ni måneder inden udgangen af formandens femårige mandatperiode foretager tilsynsrådet en evaluering af:

a)	de resultater, der er opnået i den første mandatperiode, og den måde, de er opnået på

b)	myndighedens opgaver og behov i de kommende år.

Tilsynsrådet kan under hensyntagen til evalueringen forlænge formandens mandatperiode én gang, forudsat at forlængelsen bekræftes af Europa-Parlamentet.

5.   Formanden kan kun afsættes af Europa-Parlamentet efter beslutning truffet af tilsynsrådet ▐.

Formanden må ikke hindre tilsynsrådet i at drøfte spørgsmål vedrørende formanden, navnlig ikke dennes afsættelse, og deltager ikke i drøftelser vedrørende sådanne spørgsmål.

Artikel 34

Uafhængighed

Formanden handler uden at søge eller modtage instrukser fra fællesskabsinstitutioner eller -organer, medlemsstaters regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ, medmindre andet følger af den rolle, som tilsynsrådet spiller i forhold til formandens opgaver.

Medlemsstaterne, EU's institutioner og ethvert andet offentligt eller privat organ skal afholde sig fra forsøg på at påvirke formandens udøvelse af sine opgaver.

Formanden skal i overensstemmelsen med vedtægten for tjenestemænd som omhandlet i artikel 54 efter embedsperiodens ophør fortsat udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at acceptere visse fordele.

Artikel 35

Rapport

1.   Europa-Parlamentet og Rådet kan opfordre formanden eller dennes suppleant til, med fuld hensyntagen til deres uafhængighed, at afgive en erklæring . Formanden afgiver en erklæring over for Europa-Parlamentet og besvarer ethvert spørgsmål fra dets medlemmer, når som helst der anmodes herom .

2.    Formanden aflægger en skriftlig rapport om myndighedens vigtigste aktiviteter til Europa-Parlamentet, når det anmoder herom og mindst 15 dage før afgivelsen af den i stk. 1 omhandlede erklæring.

2a.     Rapporten skal ud over oplysningerne omhandlet i artikel 7a-7e, 8, 9, 10, 11a og 18 indeholde alle relevante oplysninger, som Europa-Parlamentet anmoder om på ad hoc-basis.

Afdeling 4

Den administrerende direktør

Artikel 36

Udpegelse

1.   Myndigheden ledes af den administrerende direktør, som er en fuldtidsansat, uafhængig fagkyndig.

2.   Den administrerende direktør udpeges af tilsynsrådet på grundlag af sine kvalifikationer, sit kendskab til deltagere på det finansielle marked og finansielle markeder samt relevant erfaring med finansielt tilsyn og regulering og ledelseserfaring efter en åben udvælgelsesprocedure og efter at være blevet bekræftet af Europa-Parlamentet .

3.   Den administrerende direktør har en mandatperiode på fem år, som kan forlænges én gang.

4.   I de sidste ni måneder inden udgangen af den administrerende direktørs femårige mandatperiode foretager tilsynsrådet en evaluering.

Ved evalueringen lægger tilsynsrådet især vægt på:

a)	de resultater, der er opnået i den første mandatperiode, og den måde, de er opnået på

b)	myndighedens opgaver og behov i de kommende år.

Tilsynsrådet kan under hensyntagen til evalueringen forlænge den administrative direktørs mandatperiode én gang.

5.   Den administrerende direktør kan kun afsættes efter beslutning truffet af tilsynsrådet.

Artikel 37

Uafhængighed

Den administrerende direktør handler uden at søge eller modtage instrukser fra regeringer, myndigheder, organisationer eller personer uden for myndigheden, medmindre andet følger af den rolle, som henholdsvis bestyrelsen og tilsynsrådet spiller i forhold til den administrerende direktørs opgaver.

Medlemsstaterne, EU's institutioner og ethvert andet offentligt eller privat organ skal afholde sig fra forsøg på at påvirke den administrerende direktør i udøvelsen af sine opgaver.

Den administrerende direktør skal i overensstemmelsen med vedtægten for tjenestemænd som omhandlet i artikel 54 efter embedsperiodens ophør udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at acceptere visse fordele.

Artikel 38

Opgaver

1.   Den administrerende direktør er ansvarlig for myndighedens ledelse og forbereder bestyrelsens arbejde.

2.   Den administrerende direktør er ansvarlig for gennemførelsen af myndighedens årlige arbejdsprogram efter vejledning fra tilsynsrådet og under bestyrelsens kontrol.

3.   Den administrerende direktør træffer de nødvendige foranstaltninger, især fastsættelse af interne administrative instrukser og offentliggørelse af meddelelser, for at sikre, at myndigheden fungerer i overensstemmelse med denne forordning.

4.   Den administrerende direktør udarbejder et flerårigt arbejdsprogram, jf. artikel 32, stk. 2.

5.   Hvert år inden den 30. juni udarbejder den administrerende direktør et arbejdsprogram for det følgende år, jf. artikel 32, stk. 2.

6.   Den administrerende direktør udarbejder et foreløbigt budgetforslag for myndigheden i henhold til artikel 49 og gennemfører myndighedens budget i henhold til artikel 50.

7.   Hvert år udarbejder den administrerende direktør et udkast til beretning med en særskilt afdeling om myndighedens regulerings- og tilsynsvirksomhed og en afdeling om finansielle og administrative anliggender.

8.   Den administrerende direktør udøver over for myndighedens personale de beføjelser, der er fastlagt i artikel 54, og varetager personalespørgsmål.

KAPITEL IV

DET EUROPÆISEK FINANSTILSYNSSYSTEM

Afdeling 1

Den Europæiske Tilsynsmyndighed (det fælles udvalg)

Artikel 40

Nedsættelse

1.   Hermed nedsættes Den Europæiske Tilsynsmyndighed (det fælles udvalg ) .

2.   Det fælles udvalg fungerer som et forum, hvor myndigheden indgår i et regelmæssigt og tæt samarbejde og sikrer tværsektoriel sammenhæng med de andre ESA'er, navnlig hvad angår :

—	finansielle konglomerater

—	regnskabsføring og revision

—	mikrotilsynsanalyser af tværsektorielle udviklinger, risici og sårbarheder med henblik på finansiel stabilitet

—	detailinvesteringsprodukter

—	foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og

—	udveksling af oplysninger med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og udvikling af forbindelserne mellem Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og de europæiske tilsynsmyndigheder .

3.    Det fælles udvalg får eget personale, der stilles til rådighed af de tre europæiske tilsynsmyndigheder, og som fungerer som sekretariat. Myndigheden bidrager med tilstrækkelige ressourcer til ▐ administrative , infrastrukturelle og driftsmæssige udgifter .

Artikel 40a

Tilsyn

Hvis en finansiel virksomhed omfatter forskellige sektorer, skal det fælles udvalg bilægge eventuelle tvister i overensstemmelse med artikel 42 i denne forordning.

Artikel 41

Sammensætning

1.   Det fælles udvalg er sammensat af ▐ formændene for de europæiske tilsynsmyndigheder og, hvis det er relevant, af formanden for et i henhold til artikel 43 nedsat underudvalg.

2.   Den administrerende direktør, en repræsentant for Kommissionen og ESRB indbydes til at deltage i møderne i det fælles udvalg samt i de i artikel 43 nævnte underudvalg som observatører.

3.   Formanden for det fælles udvalg udpeges én gang om året efter tur blandt formændene for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed. Formanden for det fælles udvalg, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 3 i denne artikel, udpeges samtidig til næstformand i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.

4.    Det fælles udvalg vedtager og offentliggør sin forretningsorden. Forretningsordenen kan indeholde nærmere bestemmelser om yderligere deltagere i det fælles udvalgs møder.

Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder mødes mindst én gang hver anden måned.

Artikel 42

Fælles holdninger og fælles forskrifter

Myndigheden skal, hvis det er relevant, inden for rammerne af sine opgaver i kapitel II, og navnlig for så vidt angår gennemførelsen af direktiv 2002/87/EF, sammen med Den Europæiske Tilsynsmyndighed ( Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger ) og/eller med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Bankvæsen) nå frem til fælles holdninger.

Forskrifter i henhold til denne forordnings artikel 7, 9, 10 eller 11 vedrørende gennemførelsen af direktiv 2002/87/EF og eventuel anden lovgivning omhandlet i artikel 1, stk. 2, som også falder ind under kompetenceområdet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Bankvæsen) , vedtages samtidigt og med samme indhold af myndigheden, ▐ Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Bankvæsen) .

Artikel 43

Underudvalg

1.    Med henblik på artikel 42 nedsættes der et underudvalg for finansielle konglomerater under det fælles udvalg ▐.

2.    Underudvalget er sammensat af de personer, der er nævnt i artikel 41, stk. 1, og en repræsentant på højt niveau for personalet i den relevante kompetente myndighed fra hver medlemsstat.

3.    Underudvalget vælger en formand fra sin midte, som også er medlem af det fælles udvalg ▐.

4.    Det fælles udvalg kan nedsætte yderligere underudvalg.

Afdeling 3

Klagenævn

Artikel 44

Sammensætning

1.   Klagenævnet er et fælles organ for de tre europæiske tilsynsmyndigheder .

2.   Klagenævnet er sammensat af seks ordinære medlemmer og seks suppleanter, som er personer med godt omdømme og med dokumenteret relevant viden og erhvervsmæssig erfaring , herunder på tilsynsområdet, på et tilstrækkelig højt niveau inden for bankvæsen, forsikring, værdipapirmarkedet eller andre finansielle tjenesteydelser , men omfatter ikke personale hos de kompetente myndigheder eller andre nationale institutioner eller EU-institutioner , som er involveret i myndighedens aktiviteter. Et betydeligt antal af klagenævnets medlemmer skal have tilstrækkelig juridisk ekspertise til at kunne yde juridisk ekspertrådgivning om lovligheden af myndighedens udøvelse af sine beføjelser.

Klagenævnet vælger sin formand.

Klagenævnets afgørelser træffes med et flertal på mindst fire ud af de seks medlemmer. Hvis den påklagede beslutning henhører under anvendelsesområdet for denne forordning, skal dette flertal på fire medlemmer omfatte mindst et af de to medlemmer af klagenævnet, der er udpeget af myndigheden.

Klagenævnet indkaldes af formanden efter behov.

3.   To medlemmer af klagenævnet og to suppleanter udpeges af myndighedens bestyrelse ud fra en prioriteret liste, som Kommissionen har opstillet, efter en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og efter høring af tilsynsrådet.

De øvrige medlemmer udpeges i overensstemmelse med forordning (EF) nr. …/2010 [ EBA ] og forordning (EF) nr. …/2010 [ ESMA ].

4.   Klagenævnets medlemmer har en mandatperiode på fem år. Denne periode kan forlænges én gang.

5.   Et medlem af klagenævnet, som er udpeget af myndighedens bestyrelse, kan ikke afsættes i den pågældendes mandatperiode, medmindre medlemmet er fundet skyldig i en alvorlig forseelse og bestyrelsen efter høring af tilsynsrådet træffer beslutning herom.

6.   ▐ Den Europæiske Banktilsynsmyndighed , Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed yder passende drifts- og sekretærbistand til klagenævnet gennem det fælles udvalg .

Artikel 45

Uafhængighed og upartiskhed

1.   Klagenævnets medlemmer træffer afgørelse i fuld uafhængighed. De er ikke bundet af nogen form for instrukser. De kan ikke udøve andre funktioner hos myndigheden eller i bestyrelsen eller tilsynsrådet.

2.   Medlemmerne af klagenævnet må ikke deltage i behandlingen af en klage, hvis de har en personlig interesse i sagen, eller hvis de tidligere har været involveret som repræsentanter for en af sagens parter, eller hvis de har været med til at træffe den beslutning, som klagen vedrører.

3.   Hvis et medlem af klagenævnet af en af de i stk. 1 og 2 nævnte eller af andre grunde mener, at et af de øvrige medlemmer ikke bør deltage i behandlingen af en klage, underretter den pågældende klagenævnet herom.

4.   Enhver part i en klagesag kan gøre indsigelse mod et medlem af klagenævnet med henvisning til en hvilken som helst af de i stk. 1 og 2 omhandlede grunde, eller hvis medlemmet mistænkes for partiskhed.

Der kan ikke gøres indsigelse med henvisning til medlemmernes nationalitet, og en klage kan ikke antages til behandling, hvis klageren efter at have fået kendskab til et forhold, der kan begrunde en indsigelse, har taget processuelle skridt ud over at gøre indsigelse mod sammensætningen af klagenævnet.

5.   Klagenævnet træffer uden deltagelse af det berørte medlem beslutning om, hvordan det skal forholde sig i de i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde.

Med henblik på denne beslutning erstattes det pågældende medlem i klagenævnet af den pågældendes suppleant, medmindre suppleanten selv befinder sig i en lignende situation. I så fald udpeger formanden en anden blandt suppleanterne.

6.   Medlemmerne af klagenævnet forpligter sig til at handle uafhængigt og ud fra almene samfundshensyn.

De afgiver med henblik herpå en loyalitetserklæring og en interesseerklæring, hvori de enten anfører, at de ikke har nogen interesser, der berører deres uafhængighed, eller at de har visse direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at berøre deres uafhængighed.

Disse erklæringer, der skal være skriftlige, offentliggøres og afgives hvert år.

KAPITEL V

RETSMIDLER

Artikel 46

Klager

1.   Alle fysiske og juridiske personer, herunder kompetente myndigheder, kan påklage en i artikel 9, 10 og 11 omhandlet beslutning truffet af myndigheden eller enhver anden beslutning, som myndigheden har truffet i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, som er rettet til den pågældende, eller en beslutning, som, selv om den formelt er rettet til en anden person, er af direkte og personlig interesse for den pågældende.

2.   Klagen tillige med begrundelsen indgives skriftligt til myndigheden senest to måneder efter, at beslutningen er meddelt den pågældende, eller, hvis dette ikke er sket, senest to måneder efter offentliggørelsen af myndighedens beslutning.

Klagenævnet træffer afgørelse i klagesagen senest to måneder efter klagens indgivelse.

3.   En klage indgivet i henhold til stk. 1 har ikke opsættende virkning.

Klagenævnet kan dog, hvis det finder det berettiget, suspendere anvendelsen af den påklagede beslutning.

4.   Hvis klagen kan antages til behandling, undersøger klagenævnet, om den er velbegrundet. Klagenævnet opfordrer ▐ klagesagens parter til at fremsætte deres bemærkninger til klagenævnets egne eller andre parters indlæg i klagesagen inden for nærmere fastsatte tidsfrister. Parterne i klagesager har ret til at fremlægge deres synspunkter mundtligt.

5.   Klagenævnet kan enten stadfæste den kompetente myndigheds beslutning eller hjemvise sagen til myndighedens kompetente organ. Dette organ er bundet af klagenævnets afgørelse og skal vedtage en ændret beslutning om den pågældende sag .

6.   Klagenævnet vedtager og offentliggør sin forretningsorden.

7.   Afgørelser truffet af klagenævnet begrundes og offentliggøres af myndigheden.

Artikel 47

Indbringelse af sager for Retten ▐ og Domstolen

1.   Der kan anlægges sag ved Retten ▐ eller Domstolen i overensstemmelse med ▐ artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for at gøre indsigelse mod en afgørelse truffet af klagenævnet eller, såfremt der ikke har været adgang til at indbringe sagen for klagenævnet, mod en beslutning truffet af myndigheden.

1a.     Medlemsstaterne og EU's institutioner samt enhver fysisk eller juridisk person kan indbringe myndighedens afgørelser direkte for Domstolen i medfør af artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

2.   Hvis myndigheden har pligt til at handle og undlader at træffe en beslutning, kan der anlægges passivitetssøgsmål ved Retten ▐ eller Domstolen i overensstemmelse med ▐ artikel 265 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde .

3.   Myndigheden træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme den afgørelse, der træffes af Retten ▐ eller Domstolen.

KAPITEL VI

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 48

Myndighedens budget

1.    Indtægterne for myndigheden, som er et organ i overensstemmelse med artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, udgøres navnlig af enhver kombination af følgende :

a)

obligatoriske bidrag fra ▐ de ▐ nationale offentlige myndigheder , der er ansvarlige for tilsynet med finansielle virksomheder, hvilket sker i overensstemmelse med en formel, der baseres på den stemmevægtning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

b)

et tilskud fra Unionen opført på Den Europæiske Unions almindelige budget (sektionen vedrørende Kommissionen) Unionens finansiering af myndigheden baseres på en aftale mellem budgetmyndighedens parter som fastsat i punkt 47 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

c)	eventuelle gebyrer til myndigheden i de tilfælde, der er nærmere omhandlet i de relevante EU-retlige instrumenter.

2.   Myndighedens udgifter omfatter i det mindste udgifter til personale, løn, administration , infrastruktur , faglig uddannelse og driftsudgifter.

3.   Indtægter og udgifter skal balancere.

4.   Der udarbejdes overslag over alle myndighedens indtægter og udgifter for hvert regnskabsår, svarende til kalenderåret, og de opføres i myndighedens driftsbudget.

Artikel 49

Opstilling af budgettet

1.   Den administrerende direktør udarbejder senest den 15. februar hvert år et udkast til overslag over indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår og sender dette foreløbige budgetforslag til bestyrelsen og tilsynsrådet sammen med en stillingsfortegnelse. Tilsynsrådet udarbejder hvert år på grundlag af det foreløbige budgetforslag fra den administrerende direktør og efter godkendelse i bestyrelsen et overslag over myndighedens indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår. Tilsynsrådet fremsender dette overslag tillige med et udkast til stillingsfortegnelse til Kommissionen senest den 31. marts. Inden overslaget vedtages, godkender bestyrelsen det udkast, som den administrerende direktør har udarbejdet.

2.   Kommissionen videresender dette overslag til Europa-Parlamentet og Rådet (i det følgende benævnt »budgetmyndigheden«) sammen med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget.

3.   På grundlag af overslaget opfører Kommissionen i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget de overslag, den finder nødvendige vedrørende stillingsfortegnelsen og størrelsen af det tilskud, der skal konteres Den Europæiske Unions almindelige budget i henhold til traktatens artikel 313 og 314 .

4.   Budgetmyndigheden vedtager myndighedens stillingsfortegnelse. Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til tilskuddet til myndigheden.

5.    Tilsynsrådet vedtager myndighedens budget. Det bliver endeligt, når Den Europæiske Unions almindelige budget er endeligt vedtaget. Om nødvendigt tilpasses det i overensstemmelse hermed.

6.   Bestyrelsen underretter straks budgetmyndigheden, hvis den agter at gennemføre et projekt, der kan få betydelige finansielle virkninger for finansieringen af dens budget, navnlig ethvert projekt vedrørende fast ejendom som f.eks. leje eller køb af bygninger. Den underretter Kommissionen herom. Hvis en af budgetmyndighedens parter agter at afgive en udtalelse, meddeler den senest to uger efter datoen for underretningen om projektet myndigheden, at den har til hensigt at afgive en sådan udtalelse. Hvis budgetmyndigheden ikke reagerer på bestyrelsens underretning, kan myndigheden gå videre med den planlagte transaktion.

6a.     I det første år af myndighedens drift, der slutter den 31. december 2011, godkendes budgettet af medlemmerne af niveau 3-udvalget efter høring af Kommissionen og sendes derefter til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på godkendelse.

Artikel 50

Gennemførelse af og kontrol med budgettet

1.   Den administrerende direktør varetager opgaverne som anvisningsberettiget og gennemfører myndighedens budget.

2.   Senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår sender myndighedens regnskabsfører det foreløbige regnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten. Myndighedens regnskabsfører sender desuden beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning til tilsynsrådets medlemmer, Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. marts det følgende år.

Kommissionens regnskabsfører konsoliderer derefter de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentraliserede organer i overensstemmelse med artikel 128 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (45) (i det følgende benævnt »finansforordningen«).

3.   Efter at have modtaget Revisionsrettens bemærkninger om myndighedens foreløbige regnskab i overensstemmelse med finansforordningens artikel 129 udarbejder den administrerende direktør på eget ansvar myndighedens endelige regnskab og sender det til bestyrelsen til udtalelse.

4.   Bestyrelsen afgiver udtalelse om myndighedens endelige årsregnskab.

5.   Senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår fremsender den administrerende direktør det endelige regnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til tilsynsrådets medlemmer, Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

6.   Det endelige årsregnskab offentliggøres.

7.   Senest den 30. september sender den administrerende direktør sit svar på Revisionsrettens bemærkninger. Den administrerende direktør sender desuden en kopi af dette svar til bestyrelsen og Kommissionen.

8.   På anmodning af Europa-Parlamentet forelægger den administrerende direktør i overensstemmelse med finansforordningens artikel 146, stk. 3, alle de oplysninger for Europa-Parlamentet, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende.

9.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet senest den 15. maj i år n + 2 myndigheden decharge for gennemførelsen af budgettet (inklusive alle myndighedens udgifter og indtægter) for regnskabsåret n.

Artikel 51

Finansielle bestemmelser

De finansielle bestemmelser for myndigheden vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. Disse bestemmelser kan kun afvige fra Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 (46), hvis specifikke operationelle behov i forbindelse med myndighedens virksomhed gør det nødvendigt, og kun med Kommissionens forudgående samtykke.

Artikel 52

Forholdsregler mod svig

1.   Med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige handlinger finder bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1073/1999 ubegrænset anvendelse på myndigheden.

2.   Myndigheden tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (47), og vedtager omgående de nødvendige bestemmelser, som gælder for alle myndighedens ansatte.

3.   Det fastsættes udtrykkeligt i finansieringsafgørelserne og de dertil knyttede gennemførelsesaftaler og -instrumenter, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler udbetalt af myndigheden og hos det personale, der er ansvarligt for tildelingen af disse midler.

KAPITEL VII

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 53

Privilegier og immuniteter

Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter gælder for myndigheden og dens personale.

Artikel 54

Personale

1.   Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte og de regler, som EU's institutioner sammen har vedtaget om anvendelsen af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår, finder anvendelse på myndighedens personale, herunder den administrerende direktør og formanden .

2.   Bestyrelsen vedtager efter aftale med Kommissionen de nødvendige gennemførelsesbestemmelser under iagttagelse af artikel 110 i vedtægten for tjenestemænd.

3.   Myndigheden udøver over for personalet de beføjelser, som er overdraget ansættelsesmyndigheden i henhold til vedtægten for tjenestemænd og den myndighed, der i henhold til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter.

4.   Bestyrelsen vedtager bestemmelser, der gør det muligt at ansætte nationale eksperter, som medlemsstaterne udsender til myndigheden.

Artikel 55

Myndighedens ansvar

1.   Hvad angår ansvar uden for kontraktforhold, erstatter myndigheden i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, skader forvoldt af myndigheden eller af dens ansatte som led i udøvelsen af deres hverv. Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvist vedrørende erstatning for sådanne skader.

2.   De ansattes personlige økonomiske og disciplinære ansvar over for myndigheden bestemmes efter de for myndighedens ansatte gældende relevante regler.

Artikel 56

Tavshedspligt

1.   Medlemmerne af tilsynsrådet og bestyrelsen, den administrerende direktør og medlemmer af myndighedens personale, herunder midlertidigt udstationerede tjenestemænd fra medlemsstaterne og alle andre personer, der udfører opgaver for myndigheden på kontraktbasis , er omfattet af bestemmelserne i ▐ artikel 339 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og de relevante bestemmelser i relevant EU-lovgivning om fortrolig behandling af oplysninger, selv efter at deres hverv er ophørt.

I medfør af tjenestemandsvedtægten, der er omhandlet i artikel 54, er personalet efter dets fratræden fortsat forpligtet til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

Hverken medlemsstaterne, EU-institutionerne eller -organerne eller offentlige eller private organer må søge at gøre deres indflydelse gældende over for medlemmerne af bestyrelsen.

2.   Når der ses bort fra tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, må fortrolige oplysninger, der modtages af de i stk. 1 omhandlede personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, ikke videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte ▐ finansielle virksomheder ikke kan identificeres.

Endvidere hindrer den i stk. 1 og i stk. 2, første afsnit, omhandlede tavshedspligt ikke myndigheden og de nationale tilsynsmyndigheder i at anvende oplysningerne til at håndhæve den i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivning, navnlig i retssager med henblik på vedtagelse af beslutninger.

3.   Stk. 1 og 2 hindrer ikke myndigheden i at udveksle oplysninger med nationale tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med denne forordning og anden EU-lovgivning vedrørende deltagere på det finansielle marked.

▐

Artikel 57

Databeskyttelse

Denne forordning berører ikke medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med behandling af personoplysninger i henhold til direktiv 95/46/EF eller myndighedens forpligtelser i forbindelse med behandling af personoplysninger i henhold til forordning (EF) nr. 45/2001, når den varetager sine opgaver.

Artikel 58

Aktindsigt

1.   Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på myndighedens dokumenter.

2.   Bestyrelsen vedtager senest den 31. maj 2011 nærmere bestemmelser vedrørende anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001.

3.   De beslutninger, myndigheden træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan indklages for ombudsmanden eller indbringes for Domstolen efter påklagning til klagenævnet, på de betingelser, som er fastsat i henholdsvis artikel 228 og 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde .

Artikel 59

Sprogordning

1.   Bestemmelserne i Rådets forordning nr. 1 (48) finder anvendelse på myndigheden.

2.   Bestyrelsen træffer beslutning om myndighedens interne sprogordning.

3.   Oversættelser, der er nødvendige for myndighedens virksomhed, foretages af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

Artikel 60

Hjemstedsaftale

De nødvendige dispositioner for at tilvejebringe lokaler til myndigheden i den medlemsstat, hvor myndigheden har sit hjemsted, og de faciliteter, som nævnte medlemsstat skal stille til rådighed, samt de særlige regler, der skal gælde i nævnte medlemsstat for den administrerende direktør, medlemmerne af bestyrelsen, myndighedens personale og deres familiemedlemmer, fastlægges i en hjemstedsaftale, som efter godkendelse i bestyrelsen indgås mellem myndigheden og nævnte medlemsstat.

Nævnte medlemsstat sikrer de bedst mulige vilkår for, at myndigheden kan fungere efter hensigten, herunder tilbud om skoleundervisning på flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

Artikel 61

Tredjelandes deltagelse

1.    Lande, som ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og som har indgået aftaler med EU , der indebærer, at de har indført og anvender EU-retten inden for myndighedens kompetenceområde, jf. artikel 1, stk. 2, kan deltage i myndighedens arbejde.

1a.     Myndigheden kan samarbejde med tredjelande, der anvender lovgivning, der anerkendes som tilsvarende inden for myndighedens kompetenceområder i artikel 1, stk. 2, i henhold til internationale aftaler, der er indgået af Unionen i overensstemmelse med artikel 216 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

2.    I de relevante bestemmelser i disse aftaler fastsættes arten og omfanget og de proceduremæssige aspekter af disse landes deltagelse i myndighedens arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale. De kan omhandle repræsentation, som observatør, i tilsynsrådet, men skal sikre, at disse lande ikke deltager i drøftelser vedrørende individuelle ▐finansielle virksomheder , medmindre det er af direkte interesse.

KAPITEL VIII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 62

Forberedende foranstaltninger

-1.	I perioden efter denne forordnings ikrafttræden og inden oprettelsen af myndigheden arbejder Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg tæt sammen med Kommissionen om at forberede udskiftningen af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg med myndigheden.

1.

Når myndigheden er oprettet, har Kommissionen ansvaret for den administrative oprettelse og den indledende administrative drift af myndigheden, indtil myndigheden har operationel kapacitet til at gennemføre sit eget budget. Med henblik herpå og indtil den administrerende direktør tiltræder sin stilling efter at være blevet udnævnt af tilsynsrådet i overensstemmelse med artikel 36, kan Kommissionen midlertidigt udpege en tjenestemand, der skal fungere som administrerende direktør. [Denne periode må ikke vare længere end til det tidspunkt, hvor myndigheden har operationel kapacitet til a gennemføre sit eget budget.]

2.	Den midlertidige administrerende direktør kan anvise alle betalinger, som er omfattet af bevillingerne i myndighedens budget, når bestyrelsen har godkendt dem, og kan indgå kontrakter, herunder ansættelseskontrakter, når myndighedens stillingsfortegnelse er vedtaget.

3.	Stk. 1 og 2 finder anvendelse, uden at det berører tilsynsrådets og bestyrelsens beføjelser.

3a.

Myndigheden anses for at være den juridiske efterfølger for Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg. Alle Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalgs aktiver og passiver, der kan overføres, og alle dets uafsluttede operationer vil eventuelt blive overført til myndigheden. En statsautoriseret reviser udarbejder en erklæring, som viser den afsluttende situation med hensyn til Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalgs aktiver og passiver. Denne erklæring revideres og godkendes af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalgs medlemmer og af Kommissionen, inden overførslen af aktiver og passiver finder sted.

Artikel 63

Overgangsbestemmelser vedrørende personale

1.   Alle ansættelseskontrakter og udstationeringsaftaler indgået af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg eller dets sekretariat, og som var i kraft på datoen for denne forordnings anvendelse, opfyldes, indtil de udløber, jf. dog artikel 54. De kan ikke forlænges.

2.   Alle medlemmer af personalet ▐som omhandlet i stk. 1 tilbydes mulighed for at ansøge om en kontrakt som midlertidigt ansat i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på de forskellige trin ifølge myndighedens stillingsfortegnelse.

Med henblik på at kontrollere kvalifikationer, indsats og integritet hos dem, der skal ansættes, afholder den myndighed, der er beføjet til at indgå ansættelseskontrakter, efter denne forordnings ikrafttræden en intern udvælgelsesprøve for Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalgs personale eller dets sekretariat som omhandlet i stk. 1 . Den interne udvælgelsesprocedure tager fuldt ud hensyn til de kvalifikationer og erfaringer, som den enkelte har udvist i udførelsen af sin funktion forud for ansættelsen.

3.   Afhængig af arten af de funktioner, der udføres, og deres niveau tilbydes godkendte ansøgere kontrakter som midlertidigt ansat for en periode svarende til mindst den resterende tid i henhold til den forudgående ansættelseskontrakt.

4.   Den relevante nationale lovgivning om arbejdskontrakter og andre relevante instrumenter finder fortsat anvendelse for personalemedlemmer med forudgående ansættelseskontrakter, som vælger ikke at ansøge om en kontrakt som midlertidigt ansat, eller som ikke tilbydes en kontrakt som midlertidigt ansat i henhold til stk. 2.

Artikel 63a

Nationale bestemmelser

Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv anvendelse af denne forordning.

Artikel 64

Ændringer

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 716/2009/EF ændres hermed, idet Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg udgår af den liste over modtagere, som findes i del B i bilaget til nævnte afgørelse.

Artikel 65

Ophævelse

Kommissionens afgørelse 2009/77/EF om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg ophæves hermed med virkning fra 1. januar 2011 .

Artikel 66

Revisionsklausul

-1.

Inden …  (49) forelægger Kommissionen de forslag for Europa-Parlamentet og Rådet, der er nødvendige med henblik på at styrke tilsynet med finansielle virksomheder, der kan udgøre en systemisk risiko som omhandlet i artikel 12b, og at opstille nye rammer for finansiel krisestyring, herunder finansieringsordninger.

1.

Inden …  (50) og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen de forslag for Europa-Parlamentet og Rådet, der er nødvendige med henblik på at etablere pålidelige saneringsregler, der omfatter ordninger med bidrag fra deltagere på det finansielle marked, for at standse systemiske risici, og offentliggør ▐en generel rapport om de erfaringer, der er indhøstet fra myndighedens virksomhed og de i denne forordning fastsatte procedurer . I rapporten foretages der bl.a. en evaluering af: a) hvilket omfang af harmonisering af praksis for tilsyn, de kompetente myndigheder har opnået b) tilsynskollegiernes virkemåde c) hvilke fremskridt, der er gjort i harmoniseringen inden for kriseforebyggelse, -styring og -løsning, herunder EU-finansieringsmekanismer d) hvorvidt myndighedens rolle - navnlig i lyset af de opnåede resultater med hensyn til områderne i litra c) – i forbindelse med tilsyn med deltagere på det finansielle marked, der udgør en potentiel systemisk risiko, bør styrkes, og hvorvidt den bør tillægges udvidede tilsynsbeføjelser over sådanne markedsdeltagere e) anvendelsen af beskyttelsesklausulen fastlagt i artikel 23, og navnlig hvorvidt denne klausul eventuelt ubehørigt forhindrer myndigheden i at udfylde sin rolle som fastsat i denne forordning.

1a.

I den rapport, der omhandles i stk. 1, undersøges også, hvorvidt a) det er hensigtsmæssigt at flytte myndighederne til et samlet hjemsted for at forbedre koordinationen mellem dem b) det er hensigtsmæssigt at fortsætte med separat tilsyn med bankvæsen, forsikringer, arbejdsmarkedspensionsordninger, værdipapirer og finansielle markeder c) det er hensigtsmæssigt at adskille kontrol med tilsyn og forretningspraksis, eller om begge opgaver skal påhvile samme tilsynsmyndighed d) det er hensigtsmæssigt at forenkle og styrke ESFS’s struktur for at øge sammenhængen mellem makro- og mikroniveau såvel som mellem ESA'erne e) ESFS's udvikling er i overensstemmelse med den globale udvikling f) om der er tilstrækkelig alsidighed og kompetence i ESFS g) om ansvarligheden og gennemsigtigheden i forbindelse med krav om offentliggørelse er tilstrækkelig h) myndighedens hjemsted er hensigtsmæssigt i) det er hensigtsmæssigt at oprette en stabilitetsfond for værdipapirer på EU-plan som det bedste forsvar mod konkurrenceforvridning og den mest effektivt måde at håndtere den situation, at en deltager på det grænseoverskridende finansielle marked går konkurs.

2.	Rapporten og eventuelle dertil knyttede forslag fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 67

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2011 med undtagelse af artikel 62 og artikel 63, stk. 1 og 2, der anvendes fra ikrafttrædelsesdatoen . Myndigheden oprettes på anvendelsesdatoen .