19.2.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/51

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på deres område

KOM(2010) 375 endelig — 2010/0208 (COD)

(2011/C 54/16)

Ordfører: Gerfried GRUBER

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union besluttede henholdsvis den 7. september 2010 og den 10. september 2010 under henvisning til artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på deres område

KOM(2010) 375 endelig – 2010/0208 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som vedtog sin udtalelse den 17. november 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 467. plenarforsamling den 8.-9. december 2010, mødet den 9. december 2010, følgende udtalelse med 169 stemmer for, 12 imod og 12 hverken for eller imod:

1.   Konklusion

1.1   EØSU erkender, at spørgsmålet om udbredelse af genetisk modificerede organismer i det europæiske landbrug vækker stor uro i brede kredse af den europæiske befolkning. Derfor ser EØSU positivt på Kommissionens ønske om at tage fat på dette følsomme spørgsmål om medlemsstaternes frihed til at træffe beslutning om dyrkning af gmo'er med det formål at finde frem til en praktisk anvendelig løsning samt at søge at fremme en europæisk retlig ramme, som er forenelig med et velfungerende indre marked. Ikke desto mindre er det EØSU's opfattelse, at det fremsatte forslag, som hovedsageligt baseres på etiske/moralske kriterier, skaber mere usikkerhed end vished, og det vil i praksis kunne udløse en mængde forskellige (juridisk usikre) foranstaltninger i medlemsstater og regioner, som kunne have indvirkning på EU's indre marked, aktørernes retssikkerhed og systemets troværdighed.

1.2   Udvalget mener imidlertid, at det foreliggende forslag kræver forbedringer og konkretiseringer, navnlig hvad angår de berørte aktørers retssikkerhed. Efter udvalgets opfattelse opnås denne retssikkerhed bedst ved f.eks. at indføre et konkret retsgrundlag, der kan håndhæves, og som er baseret på afledt ret med et specifikt grundlag og specifikke betingelser og procedurer gældende for nationale foranstaltninger. Mere generelt efterlyser udvalget en yderligere præcisering af forslagets retsgrundlag og foreneligheden af eventuelle forbud i medlemsstaterne i medfør af artikel 26b med EU's regler for det indre marked og WTO's handelsbestemmelser og øvrige internationale retlige forpligtelser.

1.3   Spørgsmålet om nationale begrænsninger for dyrkningen af gmo er uløseligt forbundet med spørgsmålene om sameksistens, erstatningsansvar for skader forårsaget af gmo'er og utilsigtet sammenblanding. Udvalget mener derfor, at disse spørgsmål bør behandles under ét eller i parallelle lovforslag som led i en mere omfattende gennemgang af EU's regelsæt for agrobioteknologi, hvilket også vil være i overensstemmelse med rådskonklusionerne (miljø) fra december 2008.

1.4   På grund af Kommissionens valg af tidspunkt for offentliggørelse af det foreliggende forslag, inden den pågående overordnede gennemgang af de eksisterende lovgivningsmæssige rammebetingelser, kan udvalget ikke udtale sig endeligt om forslaget, da dette kun kan vurderes i fuldt omfang i forhold til den pågående evaluering af godkendelsessystemet og de samlede lovrammer. Dette må dog ikke forsinke forbedringerne af det nuværende forslag unødigt.

2.   Baggrunden for forslaget til forordning og dets indhold

2.1   EU råder over en sammenhængende lovramme for godkendelse af gmo'er. Reglerne om gmo-dyrkning er fastsat i direktiv 2001/18/EF (1) og i forordning (EF) nr. 1829/2003 (2). Medlemsstaterne kan - hvis de på grundlag af supplerende videnskabelig viden har begrundet formodning om, at en given gmo udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet - på deres område gennem beskyttelsesforanstaltninger begrænse dyrkning af allerede godkendte gmo'er i overensstemmelse med betingelserne i artikel 23 i direktiv 2001/18/EF. Derudover kan medlemsstaterne i medfør af artikel 26a træffe passende foranstaltninger for at forhindre utilsigtet forekomst af gmo'er i andre produkter (sameksistens).

2.2   I marts 2009 blev Kommissionens forslag om at ophæve eksisterende nationale beskyttelsesklausuler (navnlig i Østrig og Ungarn) pga. manglende videnskabelig dokumentation, forkastet af Rådet. Dette ligger i forlængelse af tidligere afstemninger i lignende sager i Rådet, hvorfor den politiske situation i lighed med situationen omkring godkendelsesordningen kan betegnes som fastlåst. I juni 2009 opfordrede 13 medlemsstater (3) i en fælles erklæring Kommissionen til at udarbejde et forslag om at overdrage beslutningskompetencen om gmo-dyrkning til medlemsstaterne.

2.3   På grundlag af kommissionsformand José Manuel Barrosos politiske retningslinjer fremlagde Kommissionen derefter den 13. juli 2010 et lovforslag, hvori den foreslog, at retten til at træffe beslutninger om gmo-dyrkning skulle overdrages til medlemsstaterne. Kommissionens forslag består af en meddelelse om valgfrihed for medlemsstaterne til at træffe beslutninger om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder (4) og et forslag til forordning, der ændrer de retlige rammer i overensstemmelse hermed (5).

2.4   Juridisk-teknisk foretages tilføjelsen af den nye artikel 26b til direktiv 2001/18/EF i kraft af en forordning. I medfør af denne bestemmelse vil medlemsstaterne kunne træffe foranstaltninger til at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er, som allerede er godkendt på EU-plan, på hele deres område eller i dele heraf, hvis begrundelsen herfor ikke vedrører risici for miljøet eller menneskers sundhed, som allerede er dækket af det gældende godkendelsessystem, og at den er i overensstemmelse med traktaterne.

2.5   Forslaget til forordning sigter mod i overensstemmelse med nærhedsprincippet at give medlemsstaterne større valgfrihed med hensyn til dyrkning af gmo'er samt at skabe den fornødne retssikkerhed. Kommissionen mener, at forslaget til forordning er i overensstemmelse med reglerne for det indre marked og de internationale forpligtelser. De nye regler er ifølge Kommission heller ikke i modstrid med den nuværende godkendelsesordning, men et supplement til den.

2.6   Den 5. november afgav Rådets Juridiske Tjeneste en udtalelse om valg af retsgrundlag, de mulige nationale foranstaltninger og de foreslåede foranstaltningers forenelighed med GATT-aftalerne. Den Juridiske Tjeneste mener, at det valgte retsgrundlag ikke er gyldigt, rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt de foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe, er forenelige med traktaterne eller GATT, og understreger, hvor vanskeligt det vil være over for Domstolen og WTO at forsvare en foranstaltning truffet af en medlemsstat eller region ud fra etiske eller moralske kriterier. Derudover blev disse bekymringer delvist bekræftet af Europa Parlamentets Juridiske Tjeneste, der i sin udtalelse af 17. november 2010 stillede spørgsmålstegn ved, om mulige begrundelser for nationale restriktioner, som eksempelvis baseres på offentlighedens moralske kriterier, vil være i overensstemmelse med EU's regler for det indre marked og WTO's handelslovgivning.

3.   Den nuværende ordning for godkendelse af gmo'er

3.1   Den godkendelsesprocedure, der er vedtaget på europæisk niveau, skal sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers liv og sundhed, dyrs sundhed og velfærd, miljøet og forbrugernes interesser, samtidig med at det indre marked fungerer tilfredsstillende.

3.2   De nuværende regler om godkendelse og anvendelse af gmo'er bygger på en række grundprincipper, som ifølge EØSU bør tages i betragtning. I den sammenhæng bør især følgende nævnes:

—	En uafhængig videnskabeligt begrundet godkendelse,

—	Et højt beskyttelsesniveau for sundhed og miljø i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet,

—	Foreneligheden med det indre marked og internationale forpligtelser,

—	Valgfrihed og gennemsigtighed i hele fødevarekæden,

—	Retssikkerhed samt

—	Subsidiaritet og proportionalitet.

3.3   Kommissionens forslag skal, hvad angår indhold og tidsplan, ses i sammenhæng med gennemførelsen af Rådets konklusioner af december 2008, hvori der bl.a. stilles krav om en revision af den nuværende godkendelsesordning, som vil være afsluttet inden udgangen af 2010. Revisionen vedrører navnlig en ændring af EFSA's retningslinjer for vurdering af potentielle risici for sundhed og miljø (6), en rapport fra Kommissionen om forbedring af det videnskabelige grundlag for risikovurdering samt et studie om de socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af gmo-dyrkning. Derudover vil de retlige rammer for gmo'er i fødevarer og foderstoffer samt for dyrkning af gmo'er blive revideret. Det er planen, at der inden 2012 skal foretages en fuldstændig revision af hele godkendelsesordningen for gmo'er.

3.4   Desuden skal konsekvenserne af nationale dyrkningsforbud eller -begrænsninger for reglerne om sameksistens belyses, da begge spørgsmål er indbyrdes tæt forbundne, og fordi Kommissionen også på dette område ønsker at give medlemsstaterne større spillerum. I denne sammenhæng er konklusionerne i Kommissionens rapport af 3. april 2009 om gennemførelsen af retningslinjerne for sameksistens (7) vigtige.

4.   Generelle bemærkninger

4.1   Om end udvalget i sagens natur endnu ikke har udtalt sig om den konkrete udformning af nationale dyrkningsforbud, foreligger der alligevel udsagn fra udvalgets side, der skal ses i sammenhæng med det foreliggende forordningsforslag, og som fortsat er gyldige som indlæg i diskussionen eller som forslag.

4.2   Således har EØSU i sin initiativudtalelse af 16. december 2004 (8) beskæftiget sig indgående med sameksistens mellem gmo'er, konventionelt og økologisk landbrug og fremsat forslag om regler på dette område. Det blev bl.a. påpeget i udtalelsen, at visse forholdsregler om undgåelse af krydsbestøvninger – afhængig af de regionale forhold – samt regionale bestemmelser om dyrkning eller forbud mod dyrkning burde reguleres på nationalt niveau. Udvalget understregede også, at der er behov for minimumsnormer på EU-niveau, hvad angår sameksistens og erstatningsansvar.

4.3   Der bør vies beskyttelse af fredede og miljømæssigt sårbare områder særlig opmærksomhed. Endvidere skal der tages hensyn til beskyttelsen af regionale økonomiske interesser og den regionale kulturarv samt andre socioøkonomiske indvirkninger.

4.4   Udvalget påpeger i denne udtalelse desuden, at betingelserne for sameksistens varierer alt efter regionale forhold, og at parallel dyrkning af gmo'er og ikke genmodificerede afgrøder, hverken konventionelt eller økologisk, forekommer at være en praktisk gennemførlig mulighed, navnlig ikke på små bedrifter.

4.5   I denne sammenhæng har udvalget set på mulighederne for markedsføring af regionale kvalitetsmærker og oprindelsesgarantier, i forbindelse med hvilke der af hensyn til forbrugernes forventninger er givet afkald på anvendelse af gmo'er. En lang række regioner har på denne baggrund erklæret sig gmo-frie, idet udvalget samtidig har påpeget den hermed forbundne retsusikkerhed, som bør fjernes.

5.   Særlige bemærkninger/uafklarede spørgsmål

5.1   Kriterier for et evt. dyrkningsforbud/begrænsninger i dyrkningen

5.1.1   Direktiv 2001/18/EF harmoniserede bestemmelserne om tilladelse til dyrkning af gmo'er, herunder fastsættelsen af beskyttelsesforanstaltninger i henhold til artikel 23 og foranstaltningerne vedr. sameksistens i henhold til artikel 26a. Retsgrundlaget er artikel 114 i TEUF (tidligere artikel 95 TEF) om tilnærmelse af lovgivningerne med henblik på opnåelse af målsætningerne om det indre marked. Den nye artikel 26b fastsætter, at medlemsstaterne, selv i tilfælde hvor der på EU-plan er givet tilladelse til dyrkning af gmo'er, kan udstede forbud herimod.

5.1.2   I første omgang kan det spørges, om et nationalt dyrkningsforbud kan holdes uden for det harmoniserede retsområde, og om ikke dette er i strid med de overordnede retlige principper for det indre marked. Dette er særligt relevant, da Rådets Juridiske Tjeneste (9) for nylig udtalte, at det retlige grundlag i form af artikel 114 i TEUF lader til at være ugyldigt i betragtning af de mål og det indhold og anvendelsesområde, som i forslaget angives for artikel 26b. På den anden side anfægter EP's Juridiske Tjeneste ikke artikel 114 i TEUF som det retlige grundlag for forslaget. Det viser, at der på EU-plan findes meget forskellige retlige fortolkninger af dette punkt, som man skal præcisere og finde en løsning på.

5.1.3   Forslaget omfatter hverken nogen udtømmende liste med eller eksempler på begrundelser, som medlemsstaterne vil kunne bruge til støtte for et dyrkningsforbud. Artikel 26b fastsætter kun, at forbuddet skal være begrundet i andre forhold end dem, der undersøges som led i dyrkningsgodkendelsen. Et forbud kan derfor ikke være begrundet i forhold, der er omfattet af den miljø- og sundhedsrisikovurdering, som foretages inden for rammerne af EU's godkendelsesordning, eller som er relateret hertil. Ifølge EØSU kan den juridiske sikkerhed, som forslaget omhandler, styrkes, idet der bl.a. i selve artikel 26b bør være en (dog ikke udtømmende) liste over konkrete argumenter, som medlemsstaterne kunne påberåbe sig for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo-afgrøder. Ud over etiske, moralske og religiøse ræsonnementer kan man fremføre visse socioøkonomiske argumenter. En sådan præcisering i den afledte ret kunne tjene som en lex specialis i forhold til de argumenter, der nævnes i artikel 36 i TEUF, og som fremgår af Domstolens retspraksis., og dermed øge overensstemmelsen med reglerne for det indre marked og traktaterne.

5.2   Retssikkerhed

5.2.1   EØSU mener ikke, at der kan garanteres retssikkerhed ved blot at henvise til primærretten. I denne forbindelse kan der f.eks. henvises til EU-Domstolens dom i sag C-165/08 (10), hvor et nationalt forbud mod dyrkning af gmo'er blev kendt i strid med EU-retten. Dommen illustrerer, at det er vanskeligt for medlemsstaterne at begrunde et forbud mod dyrkning i andre forhold end hensynet til beskyttelsen af sundheden og miljøet.

5.2.2   Udvalget erkender imidlertid, at tilvejebringelse af et entydigt og solidt retsgrundlag i lyset af den nuværende retstilstand og politiske situation ville give medlemsstaterne større retssikkerhed, end de har, hvis situationen forbliver uændret. Dette vil dog nok snarere kunne opnås i kraft af et konkret og detaljeret retsgrundlag i den afledte ret (f.eks. direktiv 18/2001/EF) end ved en henvisning til det snævre og uklare spillerum, der levnes af reglerne for det indre marked.

5.3   Omfanget af EFSA's prøvelse – Samarbejdet med medlemsstaterne

5.3.1   Med henblik på etableringen af et sikkert, videnskabeligt baseret godkendelsessystem skal der henvises til revisionen af EFSA's retningslinjer for evaluering af de potentielle risici for sundhed og miljø, som efter medlemsstaternes godkendelse skal være normsættende. Udvalget håber, at dette videnskabeligt baserede system med en uafhængig evaluering som led i godkendelsesproceduren videreudvikles i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet.

5.3.2   EØSU foreslår, at medlemsstaterne inddrages mere i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets videnskabelige risikoevaluering i forbindelse med behandlingen af bestemte spørgsmål. EFSA er oprettet i kraft af forordning (EF) nr. 178/2002 (11) med det formål at afgive videnskabelige udtalelser om fødevare- og foderstofsikkerheden og i den henseende også tage risici for miljøet i betragtning. Det er indlysende, at miljøindvirkningen af gmo'er også overvåges i medlemsstaterne. Medlemsstaterne kan dog også hver især foretage en mere præcis undersøgelse af miljørelaterede forhold på deres eget område. EFSA bør derfor tage hensyn til resultatet af disse undersøgelser.

5.3.3   Generelt bør der opstilles en række metodologiske kriterier, som alle videnskabelige undersøgelser, der gennemføres af og for EFSA, skal overholde. Kriterierne bør også gælde for peer reviews. Alt i alt bør disse tiltag bidrage til en bedre koordinering mellem EFSA og medlemsstaterne (12). EØSU er bevidst om, at EFSA anvender de formelt bedst mulige og i streng videnskabelig forstand uafhængige kriterier til risikovurdering, hvorfor dette EU-organ også nyder stor international anerkendelse. Der bør være et tættere samarbejde omkring udvikling af forskningsmetoder mellem EFSA og forskningsinstitutioner, universiteter og uafhængige forskere, der deltager i risikovurdering i medlemsstaterne.

5.3.4   Med henblik på at sikre større gennemsigtighed og kvalitet i den videnskabelige vurdering af GMO'er, foreslår EØSU imidlertid en reform af EFSA, der indebærer, at GMO-panelet ikke kun omfatter en gruppe eksperter, men alle interessegrupper (forbrugere, industrien, erhvervsdrivende, økologiske landmænd, forbrugerkooperativer, ernæringseksperter, læger osv.).

5.4   Det indre marked

5.4.1   Kommissionen antager, at muligheden for at indføre nationale dyrkningsforbud ikke vil skabe problemer for det indre marked for anvendelse af gmo'er som frø, fødevarer eller foderstoffer. Denne antagelse kan der sættes spørgsmål ved, eftersom der i hvert fald på områder eller i medlemsstater, hvor der er udstedt dyrkningsforbud, vil kunne tænkes at forekomme begrænsninger i handlen med godkendte gmo-frø. Denne vurdering er en følge af EU-Domstolens nuværende retspraksis på området (13).

5.4.2   Om der vil kunne opstå konkurrenceforvridning, er vanskeligt at vurdere på nuværende tidspunkt. Men manglen på (minimums)standarder for sameksistens og erstatningsansvar på EU-plan vil sandsynligvis bringe de lige konkurrencevilkår for de landbrugssektorer, der ikke anvender gmo, i fare. Under alle omstændigheder er de nødvendige foranstaltninger til sikring af sameksistens forbundet med byrder og omkostninger, og dette bør der tages hensyn til i forbindelse med alle fremtidige foranstaltninger. På den anden side er det også tænkeligt, at gmo-frihed kun indebærer markedsføringsfordele, og at prisdannelsen således alligevel altid vil være bestemt af forbrugernes adfærd.

5.4.3   I forhold til konventionelle planter kræver gmo'er i et vist omfang andre dyrkningstekniske og planteavlsmæssige forholdsregler, f.eks. anvendelse af andre plantebeskyttelsesmidler, hvilket kan skabe problemer med adgangen til de pågældende midler, fordi det indre marked for plantebeskyttelsesmidler ikke fungerer. Dette er blot ét eksempel på, hvor mange hensyn landmændene er nødt til at tage, når de skal tage beslutninger vedr. produktionen.

5.5   Socioøkonomiske virkninger

5.5.1   Hvad angår de socioøkonomiske virkninger af at tillade dyrkning af gmo'er, skal der henvises til Kommissionens rapport herom, der forventes offentliggjort i slutningen af 2010. Resultaterne af denne rapport bør under alle omstændigheder indgå i vurderingen af det foreliggende forslag, eftersom det formentlig navnlig vil være økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn, der vil blive lagt til grund for dyrkningsforbud i henhold til artikel 26b. Så længe denne rapport ikke foreligger, er det umuligt at afgive en udtømmende udtalelse om det aktuelle forslag.

5.5.2   Det skal bemærkes, at forordning (EF) nr. 1829/2003 på visse betingelser allerede nu tillader, at der tages hensyn til andre faktorer end dem, der indebærer en risiko for sundheden og miljøet, risikovurderingerne.

5.5.3   Pga. den manglende viden om de økonomiske og konkurrenceretlige virkninger bør der fastsættes en evalueringsbestemmelse i forslaget, ligesom Kommissionen tilsvarende bør gennemføre en forudgående konsekvensanalyse.

5.6   Internationale forpligtelser

5.6.1   Efter EØSU's mening er det vigtigt at afklare spørgsmålet om overholdelse af internationale forpligtelser, navnlig inden for rammerne af WTO/GATT og af Cartagena-protokollen. Da det må forventes, at de medlemsstater, der vil indføre et dyrkningsforbud, nu også vil gøre dette med henvisning til den nye artikel 26b, er det særlig vigtigt, at de pågældende beslutninger tages på et solidt internationalt retsgrundlag.

5.6.2   I lyset af dette spørgsmåls centrale betydning savner EØSU en nærmere redegørelse fra Kommissionen om EU's overholdelse af internationale regler. I den forbindelse bør der også tages hensyn til udtalelser fra EU-institutionernes juridiske tjenester vedr. overholdelsen af WTO-reglerne, navnlig den nylige udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste (9), hvori der rejses stærk tvivl om foreneligheden med traktaterne og GATT af foranstaltninger, som medlemsstaterne vedtager i henhold til den nye artikel 26b i den af Kommissionen foreslåede form. Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste stiller ligeledes spørgsmålstegn ved, om begrundelser, som eksempelvis baseres på offentlighedens moralske kriterier, vil være i overensstemmelse med EU's regler for det indre marked og WTO's handelslovgivning.

5.7   Valgfrihed i hele fødevarekæden

5.7.1   Lige så vigtigt er det at sikre en rimelig valgfrihed for såvel producenter som detailhandlere og forbrugere. Principielt bør producenterne som del af erhvervslivet selv kunne beslutte, hvilke dyrkningsmetoder de vil anvende. Tilsvarende bør importører og handelsvirksomheder kunne udføre deres lovlige erhvervsaktiviteter på trods af den foreslåede nye artikel 26b.

5.7.2   Nationale begrænsninger af eller forbud mod dyrkning bør derfor fastsættes under hensyntagen til de overordnede principper i traktaterne, herunder navnlig nærheds- og proportionalitetsprincipperne.

5.7.3   For også at give forbrugerne mulighed for selv frit at vælge mellem fødevarer med eller uden gmo'er er der behov for en fuldstændig sikker sporbarhed og mærkning, men også for et vareudbud, som forbrugerne kan acceptere. I den forbindelse skal der navnlig tages højde for adgangen til produkterne i regionerne. EØSU understreger, at den europæiske forbruger bør være helt klar over, at et eventuelt forbud mod gmo-dyrkning i forbrugerens region eller land ikke vil forhindre, at gmo'er frit kan markedsføres på det samme område, og at der fortsat vil foregå en massiv import af gmo'er til foder eller konsum fra tredjelande, hvor sporbarheden af disse produkter er tvivlsom.

5.8   Samspillet med spørgsmål om sameksistens

5.8.1   Formålet med sameksistens er generelt at undgå tilfældig sammenblanding af konventionelle eller økologiske produkter med gmo'er for dels at sikre producenternes og forbrugernes valgfrihed, dels at undgå økonomiske tab for erhvervslivet.

5.8.2   EØSU anser effektiv gennemførelse og sikring af sameksistens for at være centralt for hele spørgsmålet om anvendelse af gmo'er. I den forbindelse er der en lang række spørgsmål, der stadig er uafklarede, og navnlig vedr. langtidsvirkningerne er der fortsat behov for mere viden på alle niveauer.

5.8.3   Et evt. dyrkningsforbud i henhold til kommissionsforslaget kan ganske vist forhindre problemet med tilfældig sammenblanding eller krydsbestøvning i de berørte områder, men det bør under ingen omstændigheder føre til, at der stikkes en kæp i hjulet på bestræbelserne for at udvikle regler for sameksistens mellem forskellige dyrkningsmetoder på lang sigt. Som udvalget anbefalede i 2004 (14), vil det kun være med minimumsharmonisering på EU-plan af standarderne for sameksistens og erstatningsansvar (eller alternativt et lovkrav i artikel 26a om, at medlemsstaterne skal vedtage sådanne regler på nationalt eller regionalt niveau), at det frie valg og lige vilkår i landbrugssektoren kan sikres, og de socioøkonomiske virkninger af dyrkning af gmo'er kontrolleres. Dette vil især være tilfældet i grænseregioner.

5.8.4   Hvis det skulle vise sig, at der i højere grad udvikles regler for sameksistens på nationalt og regionalt plan, er udveksling af viden og god praksis blot endnu mere påkrævet. Det arbejde, der udføres af Det Europæiske Kontor for Sameksistens (ECoB), skal tage hensyn hertil, og interessenter på alle niveauer skal inddrages i overensstemmelse hermed.

5.8.5   Dertil kommer, at der stadig er en række uafklarede spørgsmål vedr. grænseværdien for gmo'er i frø og ved import af gmo'er, som er forbudt i EU (dette gælder hovedsagelig foderstoffer). Spørgsmålene skal enten afklares af Kommissionen selv, og/eller der skal arbejdes hurtigt med gennemførelsen af de af Kommissionen fremsatte forslag.

5.9   Grænseoverskridende problemer og erstatningsansvar

5.9.1   Det er fortsat uklart, hvilke erstatningsansvarsregler der gælder ved tilfældig sammenblanding, navnlig ved kontaminering over landegrænser. Der er i øjeblikket ikke nogen forpligtelse mellem nabostater til at oplyse hinanden om, hvor der dyrkes gmo'er. Oplysningerne udveksles i mange tilfælde kun i kraft af personlige kontakter.

5.9.2   Et forslag kunne være, at medlemsstater, der dyrker gmo'er i grænseområder, tilpligtes at offentliggøre oplysninger på internettet om dyrkningen på nabolandenes sprog. Vha. denne foranstaltning ville det måske blive nemmere i tilfælde af sammenblanding af afgrøder med gmo'er og deraf følgende økonomiske tab at gøre erstatningskrav gældende, også på tværs af landegrænser.

5.9.3   Det supplement til Cartagena-protokollen, som blev vedtaget den 12. oktober 2010, er et fremskridt, der betyder, at der fastsættes fælles ansvarsregler og bestemmelser om erstatning i tilfælde af skader på den biologiske mangfoldighed ved grænseoverskridende transport. Der bør ufortøvet skrides til gennemførelse af de heri fastsatte regler.

5.9.4   EØSU foreslår derudover at undersøge, hvorvidt det personlige ansvar kan reduceres, og uafklarede spørgsmål mellem medlemsstaterne kan afklares i kraft af forpligtende europæiske minimumsstandarder for sameksistens og erstatningsansvar (eller alternativt et lovkrav i artikel 26a om, at medlemsstaterne skal vedtage sådanne regler på nationalt eller regionalt niveau), der bør være bindende i hvert fald for medlemsstaternes grænseregioner. Udvalget bemærker, at det haster med sådanne erstatningsansvarsregler, da forsikringsbranchen, som det er nu, fortsat ikke yder forsikringsdækning for gmo-relaterede skader, og de gældende regler om erstatningsansvar for miljøskader i direktiv 2004/35/EF ikke i tilstrækkeligt omfang dækker denne type skade.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(3)  AT, BG, IE, EL, CY, LV, LT, HU, LU, MT, NL, PL og SI.

(4)  KOM(2010) 380 endelig.

(5)  KOM(2010) 375 endelig.

(6)  Jf. den iværksatte offentlige høring om EFSA's udkast til nye retningslinjer af 12. november, som vil løbe frem til den 24. januar 2011,

website: http://www.efsa.europa.eu/en/press/news/gmo101112.htm

(7)  KOM(2009) 153 endelig.

(8)  EUT C 157 af 28.6.2005, s. 155.

(9)  Udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste, 5.11.2010, 2010/0208(COD), 15696/10.

(10)  Jf. EU-Domstolens afgørelse af 16. juli 2009 i sag C-165/08 (Kommissionen mod Polen).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(12)  Jf. sag T-240/10 (»Amflora«) anlagt af Ungarn mod Kommissionen.

(13)  Jf. sagerne C-110/05, Kommissionen mod Italien, C-142/05, (Mickelsson og Roos), C-188/04, (Alfa Vita), samt C-416, (Morellato).

(14)  EUT C 157 af 28.6.2005, s. 155.

---

---