52008DC0215

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 24.4.2008

KOM(2008) 215 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

om virkemåden for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder

(EØS-relevant tekst)

1. INDLEDNING OG RETSGRUNDLAG

I henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 ("IAS-forordningen")[1] skulle Kommissionen undersøge forordningens virkemåde og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport herom senest den 1. juli 2007.

2. IAS-FORORDNINGENS VIRKEMÅDE

2.1. Hovedbestemmelserne i IAS-forordningen

IAS-forordningen forpligter europæiske selskaber, hvis værdipapirer omsættes på et reguleret marked i EU, til pr. 1. januar 2005 at udarbejde koncernregnskaber i overensstemmelse med IAS/IFRS[2] og SIC/IFRIC[3], der udarbejdes af International Accounting Standards Board og godkendes af EU.

Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at selskaber, hvis værdipapirer ikke omsættes på et reguleret marked i EU, udarbejder deres koncernregnskaber og/eller (individuelle) årsregnskaber i overensstemmelse med disse regnskabsstandarder, uanset om selskabet er børsnoteret eller ej. Medlemsstaternes udnyttelse af de muligheder, IAS-forordningens artikel 5 giver, er beskrevet i følgende tabel[4]:

Medlemsstaternes udnyttelse af IAS-forordningens muligheder

Virksomheder | Børsnoterede selskaber | Ikke-børsnoterede selskaber |

Medlemsstaterne fik også ret til at udskyde anvendelsen af regnskabsstandarderne til den 1. januar 2007 for selskaber, hvis obligationer kun kunne omsættes på et reguleret marked i EU, og for selskaber, hvis værdipapirer var børsnoteret i et tredjeland, og som med henblik herpå havde anvendt internationalt accepterede regnskabsstandarder før offentliggørelsen af IAS-forordningen.

Kun internationale regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag vedtaget og udsendt af IASB og IASB's forgænger, International Accounting Standards Committee (IASC), godkendes med henblik på IAS-forordningen. De godkendes af Kommissionen efter en udvalgsprocedure. Kommissionen modtager først teknisk rådgivning fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG)[5] og derpå en udtalelse fra Standards Advisory Review Group (SARG)[6], der skal tage stilling til, om EFRAG's tekniske rådgivning er objektiv og afbalanceret. Herefter afgør Kommissionen, om den vil foreslå en godkendelse af standarden/fortolkningsbidraget. Afstemningen om godkendelse i Regnskabskontroludvalget (ARC)[7] efterfølges af en bekræftelse fra Europa-Parlamentets side. Hvis alle disse skridt forløber vel, tager Kommissionen stilling til, om standarden/fortolkningsbidraget skal godkendes og offentliggøres i EUT.

2.2. Hovedkilder til denne del af rapporten

Kommissionen har hentet input fra forskellige kilder til denne rapport. Medlemsstaterne er via Regnskabskontroludvalget blevet konsulteret vedrørende hovedpunkterne i rapporten. Rundbordsmøderne[8] vedrørende konsekvent anvendelse af IFRS i EU har været en anden værdifuld kilde til input. De berørte tjenestegrene i Kommissionen har også været i regelmæssig kontakt med de forskellige interesserede parter under indkøringen af IFRS i EU.

For at kunne fremlægge en dækkende teknisk analyse af gennemførelsen af IFRS, har Kommissionens tjenestegrene desuden brugt en række rapporter om gennemførelsen i 2005, som forskellige organisationer og selskaber har udarbejdet[9].

Kommissionens rapport tager også hensyn til en rapport fra Det Europæiske Værdipapirudvalg (CESR), der bærer titlen "CESR’s review of the implementation and enforcement of IFRS in the EU"[10], samt oplysninger hentet fra andre undersøgelser og anden litteratur om den indledende anvendelse af IFRS i EU.

2.3. Effektiv brug af IFRS i EU

I 2005 blev de internationale regnskabsstandarder benyttet af 7 365 selskaber, hvis værdipapirer var optaget til handel på et reguleret marked i EU, og heraf var de 5 534 udstedere af aktier.

Uddrag af CESR's rapport, bilag 1: Antallet af børsnoterede selskaber (aktieudstedere og obligationsudstedere), der benytter de internationale regnskabsstandarder, fordelt på land

CESR-medlemmer | Aktieudstedere | Obligationsudstedere[11] | I alt |

Østrig | 72 | 11 | 83 |

Belgien | 144 | 2 | 146 |

Bulgarien | 369 | 60 | 429 |

Cypern | 141 | 0 | 141 |

Tjekkiet | 66 | 24 | 90 |

Danmark | 140 | 8 | 148 |

Estland | 16 | 6 | 22 |

Finland | 135 | 15 | 150 |

Frankrig | 680 | 200 | 880 |

Tyskland | 768 | 172 | 940 |

Grækenland | 356 | 0 | 356 |

Ungarn | 34 | 1 | 35 |

Island | 23 | 8 | 31 |

Irland | 43 | 40 | 83 |

Italien | 288 | 65 | 353 |

Letland | 13 | 4 | 17 |

Litauen | 43 | 4 | 47 |

Luxembourg | 35 | 200 | 235 |

Malta | 15 | 19 | 34 |

Norge | 188 | 0 | 188 |

Polen | 197 | 0 | 197 |

Portugal | 50 | 28 | 78 |

Rumænien | uvist | uvist | uvist |

Slovakiet | uvist | uvist | uvist |

Slovenien | 60 | 6 | 66 |

Spanien | 190 | 120 | 310 |

Sverige | 350 | 35 | 385 |

Nederlandene | 165 | 25 | 190 |

Forenede Kongerige | 953 | 778 | 1 731 |

I ALT | 5 534 | 1 831 | 7 365 |

Uvist: Svar foreligger ikke. |

Pr. 31. december 2005 var følgende standarder og fortolkningsbidrag blevet godkendt: IAS 1-41, IFRS 1-6, SIC 7-32 og IFRIC 1-5, dog med undtagelse af dem, der var blevet afløst eller afskaffet før eller efter den dato[12]. I 2006 blev der godkendt endnu et antal standarder og fortolkningsbidrag (IFRS 7 og IFRIC 6-9), og det samme var tilfældet i 2007 (IFRS 8 og IFRIC 10 og 11), og i begge år blev der gennemført ændringer af tidligere godkendte standarder. Visse standarder (IFRS 6), ændringer af standarder (IAS 39) og fortolkningsbidrag (IFRIC 4 og 5), der var blevet godkendt i 2005, kunne benyttes fra 1. januar 2006. Det blev også muligt at anvende IFRS 7, IFRIC 6 og ændringer af standarder, der var blevet godkendt den 11. januar 2006, i forbindelse med 2005-regnskaber.

CERS' medlemmer har foretaget en komplet gennemgang af 1 410 selskabers IFRS-regnskaber for 2005 og en tematisk gennemgang af yderligere 920 selskabers IFRS-regnskaber for 2005. De har oprettet en database, der ved udgangen af 2007 indeholdt 85 håndhævelsesbeslutninger.

2.4. Konsekvens i anvendelsen af IFRS i EU

Med udgangspunkt i oplysningerne fra de i afsnit 2.2 nævnte kilder har Kommissionen undersøgt, hvor konsekvent de godkendte standarder/fortolkningsbidrag blev anvendt i EU i 2005, og den er nået frem til følgende konklusioner:

- Anvendelsen af IFRS har generelt set været en udfordring for alle interesserede parter, men opgaven er blevet løst uden at forstyrre markederne eller regnskabsaflæggelsen. Dette er et flot resultat, når henses til, at indførelsen af de internationale regnskabsstandarder har medført en komplet ændring af regnskabsreglerne i EU for de selskaber, der falder ind under IAS-forordningen. Overgangen til IFRS har krævet en betydelig indsats fra de berørte selskabers side og lagt beslag på en væsentlig del af deres ressourcer, og det har især været en vanskelig situation for de mindre børsnoterede selskaber[13].

- Det er en almindelig opfattelse blandt regnskabsaflæggere, revisorer, investorer og myndigheder, at anvendelsen af IFRS har forbedret regnskabernes sammenlignelighed og kvalitet og har ført til øget gennemsigtighed.

- Mulighederne for at udvide IAS-forordningens anvendelsesområde er blevet udnyttet på forskellig vis i de forskellige medlemsstater (se afsnit 2.1), alt efter deres individuelle økonomiske og retlige forhold. Denne fleksible tilgang har gjort det muligt at skræddersy implementeringen, så den passer til de særlige forhold, der kendetegner regnskabsaflæggelsen i hver enkelt medlemsstat, særlig forbindelsen mellem skatteregler og selskabsret. Det lader ikke til, at det i nogen større udstrækning er blevet gjort obligatorisk for ikke-børsnoterede selskaber at benytte IFRS og/eller gjort obligatorisk at benytte dem i forbindelse med individuelle regnskaber.

- De fleste interesserede parter mener, at det generelt er blevet nemmere at forstå regnskaber, dog ikke på bestemte områder, hvor der synes at være plads for forbedringer, navnlig i relation til finansielle instrumenter, virksomhedssammenslutninger og aktiebaserede henlæggelser.

- IFRS-regnskaber påvirkes stadig af nationale regnskabstraditioner. En af grundene hertil er manglen på dels praktisk erfaring, dels en regnskabsdoktrin. I praksis har indførelsen af denne principbaserede tilgang til regnskabsaflæggelse, der stiller store krav til den faglige dømmekraft, været en udfordring i nogle medlemsstater. Men efterhånden som regnskabsaflæggere og revisorer bliver mere fortrolige med IFRS, skulle de indledende problemer blive løst.

- IFRS-bestemmelserne om anerkendelse og måling er efter alt at dømme blevet anvendt på mere konsekvent og klar vis end bestemte bestemmelser om oplysningspligt. Der er især basis for yderligere forbedringer, når det gælder de oplysninger, der skal gives om de generelle regnskabspolitikker. Værdipapirtilsynsmyndighederne har taget disse problemer til efterretning, men har konkluderet, at de ikke har forringet den generelle overholdelse af IFRS.

- De valgmuligheder, der følger af IFRS, herunder dem med relation til personalegoder, låneomkostninger og joint ventures, er blevet udnyttet på forskellig vis af selskaberne. Også mulighederne for tidlig anvendelse er blevet udnyttet i vidt omfang. Mulighederne for at gøre større brug af målingen til dagsværdi er ikke blevet udnyttet i større omfang, og kun meget få banker gør brug af den udskilte del af IAS 39. De regulerende myndigheder har givet udtryk for forskellige betænkeligheder og ønsker, at antallet af valgmuligheder som led i IFRS mindskes i fremtiden.

- CESR har peget på forskellige problemer på bestemte områder, f.eks. virksomhedssammenslutninger (goodwill samt de facto og fælles kontrol), finansielle instrumenter (nedskrivning), faste aktiver, oplysninger om regnskabspraksis, estimater og forventninger. De regulerende myndigheder anbefaler også, at oplysningspligten i relation til pensionsordninger og aktiebaserede henlæggelser forbedres, og at de formater, der benyttes til balance og resultatopgørelse, strømlines yderligere.

- Kun få tekniske regnskabsproblemer blev henvist til rundbordsmøderne vedrørende konsekvent anvendelse af IFRS i EU. IFRIC har også fået forelagt færre fortolkningsspørgsmål. Dette synes at antyde, at den principbaserede tilgang generelt har fungeret godt.

- I akademiske kredse er man begyndt at analysere konsekvenserne af IFRS for værdipapirmarkederne, men det er endnu for tidligt at spå om resultaterne heraf. Foreløbige undersøgelser tyder dog på et samlet faldt i kapitalomkostningerne for virksomheder, der opstiller regnskaber i overensstemmelse med IFRS.

2.5. Virkemåden for godkendelsesprocessen og hermed forbundne administrative krav

Denne del af rapporten handler om, hvordan godkendelsesprocessen har fungeret, herunder den tekniske analyse, udarbejdelsen af politiske beslutninger og ledsagende administrative og praktiske aktiviteter. Rapporten omfatter hovedsagelig perioden frem til den 1. juli 2007, men for fuldstændighedens skyld medtager den punktvis også senere forhold.

Kommissionen har følgende kommentarer til de forskellige aspekter af godkendelsesprocessen.

- Teknisk analyse og rådgivning i forbindelse med godkendelse: EFRAG har leveret analyser og godkendelsesrådgivning af høj kvalitet og i god tid til Kommissionen. Godkendelsesrådgivningen har sikret, at Regnskabskontroludvalget og Europa-Parlamentet har rådet over de tekniske oplysninger, der har været nødvendige for deres afgørelser. I alle tilfælde med undtagelse af IAS 39 er der blevet afgivet en klar udtalelse om, hvorvidt den pågældende standard burde godkendes. EFRAG har med tiden forbedret strukturen i sin rådgivning, som nu regelmæssigt danner grundlag for konklusioner. EFRAG's tekniske ekspertgruppe (TEG) afholder et tredagesmøde hver måned.

- Undersøgelse foretaget af Standards Advisory Review Group (SARG): SARG blev nedsat for at sikre, at godkendelsesrådgivningen fra EFRAG er velafbalanceret og neutral. SARG har indført effektive arbejdsmetoder og afleveret sine vurderinger i god tid. Gruppen afholdt tre møder i 2007.

- Godkendelses- og udvalgsprocedurerne: Godkendelsesproceduren har fungeret godt, og de fleste standarder og fortolkningsbidrag er blevet godkendt i god tid. Godkendelsen af standarder/fortolkningsbidrag i overensstemmelse med IAS-forordningen er foregået i overensstemmelse med de gældende udvalgsprocedurer[14]. Disse procedurer vil blive ændret[15], og der vil blive lagt større vægt på Parlamentets og Rådets kontrol. Parlamentet følger nøje med i udviklingen på regnskabsområdet og deltager aktivt i godkendelsesprocessen. Parlamentet har også anmodet om, at godkendelsesprocessen kommer til at omfatte en konsekvensanalyse.

- Behovet for at analysere konsekvenserne af indførelsen af nye standarder og fortolkningsbidrag: Konsekvensanalyser har i mange år udgjort en integrerende del af den almindelige lovgivningsproces på EU-plan og i medlemsstaterne. Alle nye lovgivningsmæssige forslag fra Kommissionen ledsages af en sådan analyse. Der begynder at vise sig et behov for at analysere virkningerne af regnskabsstandarder. Konsekvensanalyser bør gennemføres på et tidligt tidspunkt i forbindelse med udstedelsen af nye standarder, og Kommissionen har derfor anmodet IASB om at foretage sådanne analyser som led i udarbejdelsen af nye standarder. IASCF[16] har forpligtet sig til at gøre dette i forbindelse med udstedelsen af fremtidige standarder. Indtil da er Kommissionen – efter at have drøftet spørgsmålet med Europa-Parlamentet – gået med til, at sådanne analyser af konsekvenserne af kommende standarder og fortolkningsbidrag gennemføres i EU-regi. Kommissionens tjenestegrene har afsluttet en undersøgelse af virkningerne af IFRS 8 ("Driftssegmenter") og vil udarbejde tilsvarende analyser vedrørende IFRIC 12 ("Servicekoncessionsaftaler") og IAS 23 ("Låneomkostninger"). I forbindelse med kommende standarder vil EFRAG - i tæt samarbejde med Kommissionens tjenestegrene - bidrage til sådanne analyser som led i sin godkendelsesrådgivning.

- Godkendelser og udskillelser ("carve-outs"): Den grundlæggende idé bag IAS-forordningen er, at IFRS og IFRIC skal være af høj kvalitet og modtage en så omfattende generel opbakning, at de kan godkendes i EU. Samtlige standarder og fortolkningsbidrag med undtagelse af enkelte dele af IAS 39 er blevet godkendt. Ved godkendelsen af IAS 39 blev det udtrykkeligt tilkendegivet, at udskillelsen af visse dele af IAS 39 skulle være begrænset i tid og omfang. Med hensyn til den første udskillelse vedrørende ansættelse til dagsværdi fremlagde IASB hurtigt og efter at have konsulteret banktilsynsmyndigheder og centralbanker en ny løsning, der derpå blev godkendt i EU. Udskillelsen af bestemte hedgingregler har været mere vanskelig at løse. Trods hårdt arbejde i IASB og i bankverdenen har man endnu ikke fundet en løsning på dette problem. Kommissionen har opfordret begge parter til at foreslå nye løsningsmuligheder.

- Konsolidering og oversættelse af IFRS: Hver enkelt IFRS godkendes i EU ved en forordning. Det betyder, at der ikke findes en komplet konsolideret version af de godkendte IFRS. Desuden har medlemsstaterne og andre interesserede parter sat spørgsmålstegn ved kvaliteten af nogle af sprogversionerne af de godkendte IFRS. For at gøre noget ved dette problem har de ansvarlige tjenestegrene i Kommissionen igangsat et stort konsolideringsarbejde kombineret med en detaljeret gennemgang af de forskellige sprogversioner af alle godkendte standarder og fortolkningsbidrag.

- Godkendelsesprocedurens samlede varighed: Der er gennemsnitligt gået otte til ti måneder mellem IASB's udsendelse af en standard og EU's vedtagelse af den godkendte standard. Beslutningen om at gennemføre konsekvensanalyser i EU-regi vil sandsynligvis forlænge processen med omkring seks måneder. I fremtiden vil sådanne analyser imidlertid komme til at udgøre en fast del af IASB's arbejde med fastsættelsen af standarder, således at EU's godkendelse af en standard igen vil finde sted efter otte til ti måneder. Medlemsstaterne og Parlamentet har i hastetilfælde udvist fleksibilitet, således at det har været muligt at træffe hurtige godkendelsesafgørelser (eksempelvis i forbindelse med IFRS 7 – "Oplysninger om finansielle instrumenter"). Det er i alles interesse at gøre godkendelsesprocessen så kortvarig som muligt. For så vidt angår IFRS 7 og IFRS 8 rettede en række børsnoterede selskaber henvendelse til Kommissionen for at anmode om en hurtig godkendelse af standarderne, så de kunne tages i brug tidligst muligt.

3. KONKLUSION

Det første år med obligatorisk anvendelse af IFRS i EU har alt i alt været en positiv oplevelse, selv om de lovgivningsmæssige ændringer og det utilstrækkelig erfaringsgrundlag har vanskeliggjort situationen for førstegangsbrugerne. Værdien af de udleverede regnskabsoplysninger er steget, og IFRS er generelt blevet anvendt på ensartet vis i EU. IFRS-regnskaber vil med al sandsynlighed blive mere indbyrdes konsistente, efterhånden som regnskabsaflæggere og revisorer opnår større erfaring med anvendelsen af de nye regnskabsregler.

EU's godkendelsesproces sikrer i sig selv teknisk kvalitet, politisk legitimitet og relevans for erhvervslivet. Systemet har fungeret godt, og standarderne er blevet godkendt i god tid. Godkendelsessystemet er fleksibelt og er allerede blevet ændret (inkludering af SARG, nye arbejdsmetoder i EFRAG, nye regler vedrørende udvalgsprocedurer, konsekvensanalyser osv.). Alt i alt har dette resulteret i en effektivt fungerende og legitim struktur.

For at sikre, at IFRS også i fremtiden bliver almindeligt accepteret i EU, er det vigtigt, at alle interesserede parter føler, at IASB's arbejdsprogram omfatter de rette emner, og at fremtidige standarder/fortolkningsbidrag vil levere passende løsninger på de problemer, der måtte eksistere på regnskabsområdet. Nogle interesserede parter har tilkendegivet, at de nærer tvivl med hensyn til nogle af de regnskabsprojekter, som IASB arbejder på for tiden. Det er derfor vigtigt, at EU-institutionerne, medlemsstaterne og andre interesserede parter engagerer sig i arbejdet med fastsættelsen af standarder så tidligt som muligt for at forbedre kvaliteten af dette arbejde og øge legitimiteten og anerkendelsen af fremtidige standarder og fortolkningsbidrag. Den måde, hvorpå IASB gennemfører konsekvensanalyser i fremtiden, vil også blive nøje overvåget.

For at sikre, at IFRS og IFRIC også i fremtiden har den fornødne kvalitet, er det vigtigt, at IASB/IASCF har en passende ledelsesstruktur og sikre finansieringsforhold. Kommissionens tjenestegrene ser regelmæssigt på ledelses- og finansieringsforholdene i IASB/IASCF og udsender rapporter, der kan downloades fra Kommissionens websted[17].

[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).

[2] De internationale regnskabsstandarder (IAS) blev først udarbejdet af International Accounting Standards Committee (IASC), der var forløber for International Accounting Standards Board (IASB). IASB udsteder International Financial Reporting Standards (IFRS).

[3] Standing Interpretations Committee (SIC) var forløber for International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC).

[4] Oplysningerne stammer fra en undersøgelse foretaget for Kommissionen af Institute of Chartered Accountants in England and Wales: "EU Implementation of IFRS and the Fair Value Directive" , 2007, side 24.

[5] Yderligere oplysninger: efrag.org

[6] Yderligere oplysninger: http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/ias_en.htm#standards

[7] Yderligere oplysninger: http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/committees_en.htm#arc

[8] Yderligere oplysninger: http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/ias_en.htm#060609

[9] Især den rapport der er nævnt i fodnote 4. Den indeholder en udtømmende liste over andre undersøgelser.

[10] Denne undersøgelse blev offentliggjort som dokument CESR/07-352 den 7. november 2007 og findes på CESR's websted:

http://www.cesr-eu.org/index.php?page=contenu_search_res&doconly=all&searchdatefromday=1&searchdatefrommonth=1&searchdatefromyear=1970&searchdatetoday=29&searchdatetomonth=2&searchdatetoyear=2008&searchkeyword=07-352

[11] Nogle obligationsudstedere kan have besluttet at udskyde indførelsen af IFRS indtil 2007 i overensstemmelse med artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002.

[12] IAS 3-6, IAS 9, IAS 13-15, IAS 22, IAS 25, IAS 30, IAS 35, IFRIC 3, SIC 1-6, SIC 8 og 9, SIC 11, SIC 14, SIC 16-20, SIC 22-24, SIC 26, SIC 28, SIC 30 og SIC 33.

[13] I henhold til ICAEW-undersøgelsens analyse (se fodnote 4) af implementeringsomkostninger og efterfølgende tilbagevendende anvendelsesomkostninger lader det til, at disse omkostninger er større for mindre selskaber (med en omsætning på under 500 mio. EUR), for hvilke de beløber sig til mellem 0,31 % og 0,06 % af deres omsætning, hvilket dog stadig er at betragte som et rimeligt niveau. Mindre børsnoterede selskaber har også større problemer med anvendelsen af IFRS som følge af deres begrænsede ressourcer og mangel på tidligere erfaring med IFRS.

[14] Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[15] Rådets afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006 om ændring af afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, EFT L 200 af 22.7.2006, s. 11.

Seneste nyt: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1606/2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, er vedtaget og offentliggjort i EUT den 9. april 2008.

[16] IASCF er moderorganisationen bag IASB.

[17] Yderligere oplysninger: http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/ias_en.htm#070112