20.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 168/47

1.1

De nuværende beskæftigelsesretningslinjers gyldighed for 2007 skal i henhold til artikel 128, stk. 2, bekræftes ved en rådsbeslutning efter høring af Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Beskæftigelsesudvalget.

1.2

EØSU støtter forslaget om, at beskæftigelsesretningslinjerne for 2005-2007 fortsat skal gælde i 2007 i lyset af de udpegede problemområder og anbefalinger.

1.3

EØSU anbefaler kraftigt, at den tidsplan og den fremgangsmåde, som skal følges, formidles bredt til aktørerne for at opnå det størst mulige udbytte, skabe velvilje og sikre størst mulig deltagelse fra aktørernes side samt indrømme EU-planet og medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at reagere i udviklingsfasen.

1.4

EØSU anbefaler, at der i de nye beskæftigelsesretningslinjer lægges større vægt på integration af mennesker med særlige behov i form af specifikke mål og større anerkendelse af de socialpolitiske krav. EØSU fremhæver vigtigheden af, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet inddrages på et så tidligt tidspunkt som muligt i Kommissionens udformning af retningslinjerne og høres om det endelige dokument.

1.5

EØSU anbefaler, at Kommissionen straks indleder et samarbejde med EØSU om udformningen af beskæftigelsesretningslinjerne ved at skabe formelle og uformelle kontakter, således at der sikres en proaktiv tilgang til udviklingen af beskæftigelsesretningslinjerne for de næste tre år.

1.6

EØSU efterlyser flere ambitiøse, målbare mål, som der bør foretages en benchmarking af i de nye retningslinjer på EU- og medlemsstatsplan, og større håndhævelsesbeføjelser til Kommissionen.

1.7

EØSU anbefaler, at passende ikt-systemer gøres tilgængelige i alle medlemsstater for at sikre bedre indsamling af data og fremme både medlemsstaternes og Kommissionens overvågning og evaluering.

1.8

EØSU anbefaler fortsat, at de nationale reformprogrammer skal indeholde mere konkrete oplysninger om fastlagte mål, tidsplaner, udgifter og budgetforanstaltninger.

2.1

I begyndelsen af 2007 sendte Kommissionen som led i høringsprocessen EØSU et forslag vedrørende stadfæstelse af retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for 2007, hvilket kræver bekræftelse ved en rådsbeslutning.

2.2

Kommissionen foreslår, at de opstillede beskæftigelsesretningslinjer for perioden 2005-2008 (1), der har traktatens artikel 128 som retsgrundlag, opretholdes for 2007 og at de medtænkes i medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2).

2.3

Med dette forslag til beslutning tager Kommissionen hensyn til Lissabon-strategien fra 2005 og frem, som indgår i en ny forvaltningscyklus med integrerede retningslinjer, der gælder indtil 2008. Retningslinjerne omfatter en økonomisk, social og miljømæssig dimension.

2.4

Medlemsstaterne skal fremlægge nationale reformprogrammer, som Kommissionen skal bedømme. I den årlige rapport gøres der status over, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til gennemførelsen af retningslinjerne, ligesom de konklusioner, som forslaget om videreførelse af retningslinjerne bygger på, præsenteres.

—

Fristen for udformning og vedtagelse af retningslinjerne var meget kort og gav ikke mulighed for reel debat om dette vigtige emne med deltagelse af en række aktører på såvel europæisk som nationalt plan, og det påvirkede den demokratiske proces i forhold til udarbejdelsen af nationale programmer.

—

Med den vægt, som de nuværende retningslinjer lægger på, at medlemsstaterne skal fastlægge deres egne mål, er der fortsat bekymring for, at de beskæftigelsespolitiske tiltag ikke længere kan vurderes på baggrund af specifikke og kvantificerbare mål, som det skete i tidligere programmer; det har resulteret i, at nationale reformprogrammer er mindre ambitiøse hvad angår beskæftigelsespolitikken og arbejdstagernes rettigheder og pligter.

—

Der bør fokuseres endnu mere på unges integration på arbejdsmarkedet, navnlig med henblik på at sikre dem et første job med fremtidsperspektiver.

—

Der bør fortsat fokuseres på bekæmpelse af diskrimination på grund af alder, handicap eller etnisk baggrund.

—

Overgangen til et videnssamfund kræver en langt mere energisk og målrettet indsats inden for livslang almen og faglig uddannelse, hvis man skal sikre tilpasning til og tilegnelse af ny teknologi, omstrukturering af det industrielle grundlag og mulighed for at tillade den enkelte at erhverve tværfaglige færdigheder.

—

Der bør være mere konsekvens i integrationen af investeringerne i forskning, udvikling og innovation, så investeringerne både stimulerer økonomien og skaber nye arbejdspladser.

—

Der var ikke tilstrækkelig fokus på ligestilling mellem kønnene og behovet for forenelighed mellem arbejde og familieliv.

—

Der bør fokuseres mere på følgerne af de demografiske ændringer og udfordringerne i forbindelse med den erhvervsaktive befolknings aldring.

—

Det er nødvendigt at styrke og overvåge gennemførelsen af indvandringspolitikker og deres indvirkning på tilrettelæggelsen af den nationale arbejdsmarkedspolitik.

—

Det er vigtigt med adgang til tilstrækkelige midler på nationalt og europæisk plan til at gennemføre beskæftigelsespolitiske tiltag.

4.1

EØSU har i tidligere udtalelser hilst vedtagelsen af de integrerede retningslinjer for 2005-2008 velkommen og understreger fortsat, at forudsætningen for, at de fører til resultater, er, at medlemsstaterne tager deres ansvar alvorligt og omsætter de i enighed besluttede prioriteringer til praksis på nationalt plan. Der bør lægges stor vægt på at sikre, at alle arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet reelt inddrages i alle faser af udformningen og gennemførelsen.

4.2

EØSU konstaterer, at der er sket fremskridt i henseende til den økonomiske vækst i EU-25 og med hensyn til de specifikke beskæftigelsesforanstaltninger (4), men er fortsat bekymret over, at der fremdeles er forskelle i gennemførelsen af de forskellige foranstaltninger i og mellem medlemsstater, og mener fortsat, at der ikke sker mærkbare forbedringer, så længe der ikke er vilje til at fremskynde iværksættelsen og til at prioritere.

4.3

EØSU ser gerne, at Kommissionen påtager sig en større rolle med hensyn til at udvikle mål for hele EU og nationale mål samt at overvåge og evaluere fremskridt. Det vil øge styrken i og værdien af de årlige rapporter fra de nationale reformprogrammer i medlemsstaterne.

4.4

EØSU bifalder Kommissionens forslag om at lade midler fra struktur-, social- og globaliseringsfondene støtte gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne. EØSU fremhæver atter betydningen af, at der afsættes passende midler på EU-plan og i medlemsstaterne til at prioritere beskæftigelsesinitiativer.

4.5

Når EØSU gentager sin bekymring vedrørende de manglende fremskridt, er det fordi udvalget ønsker, at foranstaltninger og ændringer i beskæftigelsesretningslinjerne for 2008-2010 skal afspejle behovet for forbedringer.

—

Det overordnede mål på 70 % for den samlede beskæftigelse bliver sandsynligvis ikke nået i denne periode. Selvom det fastlagte mål for kvinders beskæftigelse skulle være nået op på det foreslåede mål om 60 %, omfatter det deltidsarbejde, fleksible arbejdsordninger og midlertidig beskæftigelse.

—

Målet for ældre arbejdstagere (personer mellem 45-65 år ifølge Kommissionens definition) på 50 % vil heller ikke blive nået, selvom der er gjort fremskridt.

—

Udviklingen af strategier for og integration af personer med handicap eller specielle behov på arbejdsmarkedet lader stadig meget tilbage at ønske.

—

Der hersker fortsat bekymring for ungdomsarbejdsløsheden, som bliver ved med at vokse, og for de foranstaltninger, som skal træffes for at forbedre situationen.

—

Grundlaget for uddannelse og dets forhold til det moderne arbejdsmarked er et stort emne, da der savnes færdigheder på grund- og mellemniveauet, ligesom der er et misforhold mellem færdigheder og kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov.

—

Der er fortsat stor bekymring for, at foranstaltninger for faglig uddannelse og livslang læring ikke gennemføres effektivt, og for, at der ikke er et reelt engagement med hensyn til at finansiere livslang læring i hverken den offentlige eller private sektor.

—

Der bliver fortsat ikke i tilstrækkelig grad fokuseret på livslang læring for alle aldersklasser, herunder især for ældre arbejdstagere. Det er et stort problem i forhold til arbejdskraftens tilpasningsevne.

—

Der hersker fortsat bekymring omkring medlemsstaternes integration af indvandrede arbejdstagere, som stopper store »huller« på arbejdsmarkedet med hensyn til færdigheder.

—

EØSU støtter arbejdstageres mobilitet i medlemsstaterne, men udtrykker bekymring for den overførsel af uddannet arbejdskraft og kompetenceflugt, som foregår mellem nogle medlemsstater, og konsekvenserne heraf for oprindelseslandet. Dette må overvåges, ligesom der må gennemføres tiltag til at sikre en balance i form af fastholdelse af en veluddannet og kvalificeret arbejdsstyrke, så bæredygtigheden sikres.

—

Følgerne for de lokale beskæftigelsesmuligheder må undersøges, og det bør samtidig undersøges, hvorfor arbejdsløse ikke søger lokale stillinger.

—

Det konstateres, at en vidensøkonomi baseret på forskning og innovation fortsat halter bagefter.

—

Medlemsstaterne lægger stadig ikke tilstrækkelig vægt på livscyklusperspektivet. EØSU opfordrer fortsat medlemsstaterne til yderligere at forbedre mulighederne for at forene familieliv og erhvervsaktivitet. Det er en samfundsopgave. Navnlig i at skabe børnepasningsmuligheder ligger der en chance for at forlige de familie- og arbejdsmæssige forpligtelser med hinanden, så kvinderne kan blive på arbejdsmarkedet eller hurtigt vende tilbage til det efter en pause (5).

—

Medlemsstaterne må arbejde videre med strategier til forbedring af arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne og især med det potentiale, der ligger i flexicurity-konceptet (6).

—

Der bør tages fat på at udrede, hvilke følger »sort« arbejde har for medlemsstater og enkeltpersoner.

—

Vedtagelsen og gennemførelsen af dagsordenen for »anstændigt arbejde« (7) og principperne om arbejdets kvalitet (8) udestår i nogle medlemsstater.

—

I sammenligning med gennemsnittet i USA er produktivitetsudviklingen i Europa fortsat ringe, hvilket afspejler stigningsraten for og omfanget af investering i mennesker og ideer.

—

De offentlige investeringer i EU er sammenlignelige med USA's, men den private sektors investeringer halter bagefter USA's.

6.1

Efter modtagelsen af medlemsstaternes årlige rapporter har Kommissionen gjort status, som har resulteret i meddelelsen om Gennemførelsen af den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse — »Et gennemførelsesår«, som opregner de gjorte fremskridt til dato. I år er der et detaljeret bilag, som indeholder anbefalede tiltag for hver enkelt medlemsstat. Udover at have afgørende betydning som bidrag til den overordnede konsekvensvurdering af retningslinjerne understreger det EØSU's bekymring over, at gennemførelsen af retningslinjerne sker alt for langsomt og opviser alt for store forskelle. Kommissionen må gives flere beføjelser til at fastlægge målbare mål, koordinere aktiviteter og foranledige, at der sker fremskridt.

6.2

EØSU bifalder den foreslåede konsekvensvurdering, som Kommissionen sammen med en række agenturer vil gennemføre af treårsprogrammet for at måle dets effektivitet og påvirke udformningen af nye beskæftigelsesretningslinjer for 2008-2010.

6.3

EØSU bifalder den foreslåede høringsrunde vedrørende de nye beskæftigelsesretningslinjer, som vil blive indledt efter offentliggørelsen af Kommissionens udkast i december 2007, så Rådet i juni 2008 kan forelægges et endeligt forslag til vedtagelse. EØSU understreger, at det er vigtigt at høre og inddrage medlemsstaterne og alle aktører under processen på både EU-plan og i medlemsstaterne så snart som muligt.

6.4

EØSU fremhæver vigtigheden af at få mulighed for at tage stilling til konsekvensvurderingen så tidligt som muligt i 2007 for at kunne tage stilling til indholdet, modtage oplysninger og reagere i tide for at påvirke udformningen af retningslinjerne og udarbejdelsen af nationale programmer.