20.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/73

(1)

Den 23. marts 2015 vedtog Kommissionen en endelig afgørelse (1) (»den endelige afgørelse«), hvorved den fastslog, at Grækenland i strid med artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ulovligt havde gennemført uforenelige statsstøtteforanstaltninger til fordel for Piraeus Container Terminal S.A. (»PCT«) og dens moderselskab og kreditor, Cosco Pacific Limited (»Cosco«), og at de pågældende støtteforanstaltninger skulle ophæves og tilbagesøges.

(2)

Den 2. juni 2015 appellerede Grækenland den endelige afgørelse ved Den Europæiske Unions Ret.

(3)

Kommissionen modtog i 2009 klager vedrørende flere finanspolitiske foranstaltninger, der var blevet indrømmet ved lov 3755/2009 (»loven«) til koncessionshaveren af en del af Piræus havn, nemlig Cosco og dets datterselskab PCT (2). Disse fritagelser vedrører den oprindelige koncession, der blev tildelt i 2008. Den 11. juli 2012 indledte Kommissionen en formel undersøgelsesprocedure, der rejste tvivl om disse skattefritagelser (»åbningsafgørelsen«) (3). Den 23. marts 2015 afsluttede Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure og fandt, at følgende foranstaltninger udgjorde ulovlig og uforenelig statsstøtte (4):

(4)

I samme afgørelse konkluderede Kommissionen, at Grækenland ikke ydede statsstøtte ved at fritage PCT for reglerne vedrørende tvangsekspropriering (5).

(5)

Med hensyn til fritagelsen for stempelafgift på kompensationer, som PPA betaler til PCT, konkluderede Kommissionen i den endelige afgørelse, at det gav PCT en selektiv fordel, eftersom den fritog PCT for betaling af stempelafgifter i forbindelse med: a) kompensation betalt af PPA som følge af udløsningen af en erstatningsklausul i koncessionsaftalen, og b) andre former for kompensation betalt af PPA, såsom kompensation som følge af skadeserstatning i forbindelse med koncessionsaftalen eller internationalt kontraktbrud (7).

(6)

Navnlig hvad angår sagen om kompensation, som PPA betaler som følge af udløsningen af en erstatningsklausul (dvs. i forbindelse med litra a) i den umiddelbart foregående betragtning), konkluderede Kommissionen, at den fordel, som PCT opnåede, bestod af fritagelse for betaling af en fast stempelafgift (8) i sådanne tilfælde. Denne konklusion var baseret på den vurdering, at aktivering af en tillægsaftale vedrørende en aftale, der er pålagt moms, pålægges en fast stempelafgift (9) i henhold til de generelt gældende bestemmelser, dvs. loven om stempelafgifter (10) som fortolket ved cirkulære 44/1987.

(7)

Grækenland anførte imidlertid i sin påstand om annullation af den endelige afgørelse ved Den Europæiske Unions Ret, at faste stempelafgifter har været afskaffet generelt siden 2001 (11), dvs. før lov 3755/2009 indførte den relevante fritagelse til fordel for PCT.

(8)

Under den administrative procedure, der førte til den endelige afgørelse, gjorde de græske myndigheder på intet tidspunkt Kommissionen opmærksom på, at faste stempelafgifter har været afskaffet siden 2001 i medfør af artikel 25 i lov 2873/2000. De græske myndigheder nævnte aldrig dette forhold, selv om åbningsafgørelsen havde indledt den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 108, stk. 2, i TEUF, hvad angår PCT's generelle fritagelse for stempelafgifter (herunder faste og proportionale stempelafgifter), der blev indrømmet PCT på grundlag af artikel 2, stk. 10, i loven (12). På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed, da den endelige afgørelse blev vedtaget, kunne Kommissionen derfor konkludere, at artikel 2, stk. 10, i loven ydede uforenelig statsstøtte til PCT ved at fritage den for både faste og proportionale stempelafgifter på kompensationer, som PPA betaler til PCT i henhold til koncessionsaftalen (13).

(9)

Selv om de græske myndigheder for sent (14) underrettede Kommissionen om den generelle afskaffelse af faste stempelafgifter, vil Kommissionen, som en forsvarlig forvalter, og skønt den ikke er forpligtet til at ændre den endelige afgørelse, imidlertid gerne ændre denne endelige afgørelse med henblik på fuldt ud at afspejle den aktuelle situation. Navnlig har Kommissionen i henhold til artikel 25 i lov 2873/2000 ikke længere nogen grund til at antage, at fritagelsen i lovens artikel 2, stk. 10, indebærer en fordel for PCT, hvis PPA betaler kompensationer til PCT som følge af udløsningen af en erstatningsklausul i koncessionsaftalen. I overensstemmelse med de generelle regler for denne form for kompensation skulle der ikke betales stempelafgift, på det tidspunkt hvor lov 3755/2009 blev vedtaget. Den pågældende fritagelse for stempelafgift giver derfor ikke PCT en selektiv fordel og udgør således ikke statsstøtte i den henseende.

(10)

Da Kommissionen først blev gjort bekendt med disse oplysninger efter vedtagelsen af sin endelige afgørelse i denne, har den efter princippet om god forvaltningsskik nu besluttet at ændre sin afgørelse af 23. marts 2015, for så vidt angår denne særlige fordel forbundet med foranstaltningen. Den endelige afgørelse er ikke på nogen måde ændret for så vidt angår PCT's fritagelse for den (proportionale) stempelafgift, der normalt skal betales for andre typer kompensation betalt af PPA (dvs. i henhold til litra b) i betragtning 5 i nærværende afgørelse).

(11)

Kommissionen har derfor besluttet, at Grækenland ikke har ydet statsstøtte til PCT i form af fritagelse for betaling af stempelafgifter, hvis PPA betaler kompensation til PCT som følge af udløsningen af en erstatningsklausul i koncessionsaftalen. Den ændrer derfor sin afgørelse af 23. marts 2015, for så vidt angår denne del af foranstaltningen. Alle andre konklusioner i den pågældende afgørelse forbliver uændrede —