Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R2317

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2317 af 8. december 2015 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    EUT L 328 af 12.12.2015, p. 55–56 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/2317/oj

    12.12.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 328/55


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2317

    af 8. december 2015

    om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

    (2)

    Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

    (3)

    Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

    Artikel 2

    Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2015.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Heinz ZOUREK

    Generaldirektør for Beskatning og Toldunion


    (1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

    (2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).


    BILAG

    Varebeskrivelse

    Tarifering

    (KN-kode)

    Begrundelse

    (1)

    (2)

    (3)

    En symaskine til husholdningsbrug med friarm og indbygget elmotor med en effekt på 70 watt, som er udstyret med en stingplade, en trykfod, et spolehus, kontrolknapper, en indbygget lampe, en fodpedal med ledning og en række tilbehør (f.eks. spoler, føringsskinner, et nålesæt, dobbeltnåle, osv.). Den vejer cirka 7 kg (inklusiv motoren) og har over 24 syprogrammer. Dens værdi overstiger 65 EUR.

    Symaskinen arbejder med overtråd og undertråd. Den ene tråd indføres i nålen, mens den anden indføres i skytten nedenunder (skyttestingsmetoden). Symaskinen kan udføre forskellige slags sting, men de er alle baseret på ovenstående princip. Maskinen kan kun imitere overlocksting og kan ikke fjerne overskydende materiale i samme bevægelse.

    8452 10 11

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8452, 8452 10 og 8452 10 11.

    I betragtning af symaskinens funktion, opbygning, fysiske egenskaber og den måde, den betjenes på, anses symaskinen for udelukkende at være af typen skyttemaskine, jf. underposition 8452 10, da den kun kan udføre sting baseret på skyttestingsprincippet (se også de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur vedrørende underposition 8452 10 11 og 8452 10 19, punkt 1, litra a).

    Varen skal derfor tariferes under KN-kode 8452 10 11 som symaskiner til husholdningsbrug (skyttemaskiner), hvis værdi overstiger 65 EUR.


    Top