Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R1094

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1094/2013 af 4. november 2013 om tildeling af ekstra havdage til Frankrig og Det Forenede Kongerige i ICES-afsnit VIIe

EUT L 294 af 6.11.2013, pp. 30–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/1094/oj

6.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/30


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1094/2013

af 4. november 2013

om tildeling af ekstra havdage til Frankrig og Det Forenede Kongerige i ICES-afsnit VIIe

ЕUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 39/2013 af 21. januar 2013 om fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder for EU-fartøjer for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler (1), særlig punkt 7 i bilag IIC,

under henvisning til anmodning fra Frankrig og Det Forenede Kongerige, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag IIC, tabel I, i til forordning (EU) nr. 39/2013 fastsættes det maksimale antal havdage, som EF-fartøjer med en længde overalt på mindst 10 m, der medfører bomtrawl med en maskestørrelse på mindst 80 mm eller faststående garn, herunder hildingsgarn, toggegarn og indfiltringsnet, med en maskestørrelse på under 220 mm, må være til stede i ICES-afsnit VIIe i perioden 1. februar 2013-31. januar 2014.

(2)

I henhold til punkt 7.5 i samme bilag kan Kommissionen tildele ekstra havdage, hvor et fartøj har lov til være til stede i det pågældende område, når det medfører sådanne bomtrawl eller faststående garn, på grundlag af det endelige ophør med fiskerivirksomhed, der har fundet sted siden 1. januar 2004.

(3)

I lyset af de oplysninger om udtrukne bomtrawlere, der er forelagt i anmodningen, som Frankrig har indgivet i overensstemmelse med punkt 7.1 og 7.4 i bilag IIC og ved anvendelse af den beregningsmetode, der er fastsat i punkt 7.2 i nævnte bilag, bør Frankrig tildeles 11 ekstra havdage for perioden mellem den 1. februar 2013 og den 31. januar 2014 for fiskerfartøjer, der medfører eller anvender sådanne bomtrawl.

(4)

I lyset af de oplysninger om udtrukne fartøjer med faststående garn, der er forelagt i anmodningen, som Frankrig har indgivet i overensstemmelse med punkt 7.1 og 7.4 i bilag IIC og ved anvendelse af den beregningsmetode, der er fastsat i punkt 7.2 i nævnte bilag, bør Frankrig tildeles 14 ekstra havdage for perioden mellem den 1. februar 2013 og den 31. januar 2014 for fiskerfartøjer, der medfører eller anvender sådanne faststående garn.

(5)

I lyset af de oplysninger om udtrukne bomtrawlere, der er forelagt i anmodningen, som Det Forenede Kongerige har indgivet i overensstemmelse med punkt 7.1 og 7.4 i bilag IIC og ved anvendelse af den beregningsmetode, der er fastsat i punkt 7.2 i nævnte bilag, bør Det Forenede Kongerige tildeles 43 ekstra havdage for perioden mellem den 1. februar 2013 og den 31. januar 2014 for fiskerfartøjer, der medfører eller anvender sådanne bomtrawl.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ekstra fiskeridage til Frankrig

1.   For perioden mellem den 1. februar 2013 og den 31. januar 2014 øges det maksimale antal dage, som et fiskerfartøj, der fører Frankrigs flag, og som medfører eller anvender bomtrawl med en maskestørrelse på mindst 80 mm, må være til stede i ICES-afsnit VIIe, som fastsat i bilag IIC, tabel I, til forordning (EU) nr. 39/2013, til 175 dage om året.

2.   For perioden mellem den 1. februar 2013 og den 31. januar 2014 øges det maksimale antal dage, som et fiskerfartøj, der fører Frankrigs flag, og som medfører eller anvender faststående garn, herunder hildingsgarn, toggegarn og indfiltringsnet med en maskestørrelse på højst 220 mm, må være til stede i ICES-afsnit VIIe, som fastsat i bilag IIC, tabel I, til forordning (EU) nr. 39/2013, til 178 dage om året.

Artikel 2

Ekstra fiskeridage til Det Forenede Kongerige

For perioden mellem den 1. februar 2013 og den 31. januar 2014 øges det maksimale antal dage, som et fiskerfartøj, der fører Det Forenede Kongeriges flag og medfører eller anvender bomtrawl med en maskestørrelse på mindst 80 mm, må være til stede i ICES-afsnit VIIe, som fastsat i bilag IIC, tabel I, til forordning (EU) nr. 39/2013, til 207 dage om året.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. november 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 23 af 25.1.2013, s. 1.


Top