Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R0551

Kommissionens forordning (EU) nr. 551/2013 af 11. juni 2013 om midlertidigt forbud mod fiskeri efter rødfiskarter i NAFO 3M fra fartøjer, der fører et EU-flag

EUT L 164 af 18.6.2013, pp. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2013

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/551/oj

18.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 164/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 551/2013

af 11. juni 2013

om midlertidigt forbud mod fiskeri efter rødfiskarter i NAFO 3M fra fartøjer, der fører et EU-flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 40/2013 af 21. januar 2013 om fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler (2), fastsættes der kvoter for 2013.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører et EU-flag eller er registreret i Den Europæiske Union, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for perioden indtil den 1. juli 2013, er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes til og med den 30. juni 2013 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for perioden indtil den 1. juli 2013 er tildelt de medlemsstater, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører de i samme bilag omhandlede medlemsstaters flag eller er registreret i disse medlemsstater, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag, til og med den 30. juni 2013. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer mellem de pågældende datoer.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juni 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Lowri EVANS

Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri


(1)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)   EUT L 23 af 25.1.2013, s. 54.


BILAG

Nr.

03/TQ40

Medlemsstat

Den Europæiske Union (alle medlemsstater)

Bestand

RED/N3M

Art

Rødfiskarter (Sebastes spp)

Område

NAFO 3M

Dato

3.5.2013 til 30.6.2013


Top