19.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/2

(1)

Halon 1301, halon 1211 og halon 2402 (i det følgende benævnt »haloner«) er ozonnedbrydende stoffer, som er opført på listen over kontrollerede stoffer i gruppe III i bilag I til forordning (EF) nr. 1005/2009. Produktion af dem i medlemsstaterne har i overensstemmelse med Montrealprotokollen været forbudt siden 1994. Imidlertid er de fortsat tilladt til kritiske anvendelser som anført i bilag VI til forordning (EF) nr. 1005/2009.

(2)

Som krævet i artikel 4, stk. 4, nr. iv), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (2), har Kommissionen gennemgået forordningens bilag VII. Kommissionen har i den forbindelse vurderet de aktuelle anvendelser af haloner og set på, om der findes og indføres teknisk og økonomisk gennemførlige alternativer eller teknologier, der er acceptable ud fra et miljø- og sundhedssynspunkt (i det følgende benævnt »alternativer«). I mellemtiden er forordning (EF) nr. 2037/2000 blevet erstattet af forordning (EF) nr. 1005/2009, idet bilag VII til forordning (EF) nr. 2037/2000 uændret er blevet til bilag VI til forordning (EF) nr. 1005/2009.

(3)

Gennemgangen har afdækket nogle uoverensstemmelser mellem medlemsstaternes fortolkninger af, hvilke anvendelser af haloner der er kritiske som beskrevet i bilag VI til forordning (EF) nr. 1005/2009. De enkelte anvendelser af haloner bør derfor beskrives mere udførligt med nøje angivelse af udstyrets eller anlæggets kategori, formålet med anvendelsen, typen af halonbrandslukningsudstyr eller -anlæg og halontypen.

(4)

Gennemgangen har også vist, at haloner med få undtagelser ikke længere er nødvendige for at opfylde behovene for brandsikring i nye konstruktioner af udstyr og nye anlæg, og at der nu rutinemæssigt installeres alternativer. Der vil dog fortsat være behov for halonbrandslukkere og -brandslukningsanlæg i visse former for udstyr, som er eller vil blive produceret til eksisterende konstruktioner.

(5)

Gennemgangen har tillige vist, at haloner er under udskiftning eller med tiden vil kunne udskiftes med alternativer til rimelige omkostninger til de fleste brandsikringsformål, uanset om de er indbygget i eksisterende udstyr og anlæg eller i udstyr, der produceres til eksisterende konstruktioner.

(6)

På baggrund af den øgede disponibilitet og indførelse af alternativer er det derfor hensigtsmæssigt for hver anvendelse at fastsætte udløbsdatoer, hvorefter anvendelse af haloner i nyt udstyr og nye anlæg ikke længere udgør en kritisk anvendelse, og installationen af halonbrandslukkere og -brandslukningsanlæg derfor ikke længere er tilladt. I forbindelse med definitionen af »nyt udstyr« og »nye anlæg« bør der tages behørigt hensyn til, i hvilken fase af udstyrets og anlæggets livscyklus konstruktionen af det rum, hvor der er behov for brandbeskyttelse, reelt fastlægges.

(7)

For hver anvendelse er det også hensigtsmæssigt at fastsætte slutdatoer, hvorefter anvendelsen af haloner i brandslukkere og brandslukningsanlæg i alt udstyr og alle anlæg ikke længere udgør en kritisk anvendelse, uanset om de findes i eksisterende udstyr og eksisterende anlæg eller i udstyr, der produceres eller vil blive produceret til eksisterende konstruktioner. Anvendelse af haloner vil derefter ikke længere være tilladt, og alle halonbrandslukkere og -brandslukningsanlæg bør udskiftes, omstilles eller tages ud af brug inden slutdatoen, jf. artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1005/2009.

(8)

Udløbsdatoerne bør afpasses efter, om alternativer står til rådighed for nyt udstyr og nye anlæg, og hindringerne for disses indførelse. Om fornødent bør der også afsættes tilstrækkelig tid til at udvikle alternativer, samtidig med at der tilskyndes til at udvikle disse. For luftfartøjer gælder det, at da civil luftfart reguleres på internationalt niveau, bør der tages behørigt hensyn til initiativerne i Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) vedrørende installation og anvendelse af haloner i brandslukkere om bord på luftfartøjer.

(9)

Slutdatoerne bør desuden give tilstrækkelig tid til, at aktiviteterne til erstatning eller omstilling af halonudstyr eller -anlæg kan afsluttes som led i rutinemæssige eller planlagte vedligeholdelses- eller opgraderingsprogrammer uden unødigt at påvirke driften af udstyret eller anlægget og uden at medføre uforholdsmæssigt høje omkostninger. Der bør desuden tages hensyn til det nødvendige tidsrum for at opnå en eventuel certificering, tilladelse eller godkendelse, som kan være påkrævet med henblik på at installere alternativer i det pågældende udstyr eller anlæg.

(10)

For de fleste anvendelser af nyt udstyr og nye anlæg, hvor halonbrandslukkere og -brandslukningsanlæg ikke længere er påkrævet eller ikke længere installeres, bør 2010 fastsættes som udløbsdato. 2011 bør dog fastsættes som udløbsdato for nogle anvendelser i militære køretøjer og luftfartøjer, hvor alternativer nu anses for at være til rådighed, men som ikke er indført i forbindelse med udviklingsprogrammer, der nærmer sig afslutningen, og for hvilke tilpasninger muligvis ikke længere er teknisk og økonomisk gennemførlige. 2014 bør fastsættes som udløbsdato for luftfartøjsmotornaceller og bærbare brandslukningsanvendelser i kabiner, hvilke vil være i overensstemmelse med tidsrammen for ICAO's forventede gennemførelse af en tilsvarende begrænsning. 2018 bør fastsættes som udløbsdato for anvendelser i luftfartøjers lastrum, hvor der endnu ikke er udpeget alternativer, men hvor det med rimelighed kan forventes, at den videre forskning og udvikling vil frembringe alternativer inden denne dato med henblik på installation i nye luftfartøjer, for hvilke der ansøges om typecertificering.

(11)

For mange anvendelser bør der fastsættes slutdatoer mellem 2013 og 2025 alt efter, hvor stor en teknisk og økonomisk udfordring det er at erstatte haloner eller omstille udstyr og anlæg. Disse slutdatoer bør give tilstrækkelig tid til at erstatte halon i forbindelse med rutinemæssige vedligeholdelsesprogrammer for hovedparten af udstyr og anlæg, hvor der nu står alternativer til rådighed. 2030 eller 2035 bør fastsættes som slutdato for nogle anvendelser i militære køretøjer og militære skibe, hvor erstatningen af halon sandsynligvis kun er teknisk og økonomisk gennemførlig som led i en planlagt opgradering af udstyr eller ombygningsprogrammer, og for hvilke yderligere forskning og udvikling kan være påkrævet i nogle medlemsstater med henblik på at verificere alternativernes egnethed.

(12)

For nogle anvendelser i eksisterende militære køretøjer, eksisterende militære overfladeskibe, eksisterende militære ubåde, eksisterende militære luftfartøjer og anvendelser, der er eller vil blive produceret til eksisterende konstruktioner, er der endnu ikke udpeget alternativer. Det kan dog med rimelighed forventes, at en stor del af det pågældende udstyr har nået afslutningen på dets levetid i 2040, eller at der ved yderligere forskning og udvikling er fundet alternativer på det tidspunkt. Derfor bør 2040 fastsættes som en rimelig slutdato for disse anvendelser.

(13)

For brandslukningsanlæg i lastrum, motornaceller og hjælpekraftaggregater om bord på eksisterende civile luftfartøjer eller på dem, der produceres i overensstemmelse med en eksisterende typecertificering, er der endnu heller ikke udpeget alternativer. Derudover vil et betydeligt antal civile luftfartøjer fortsat blive produceret med og være afhængige af haloner til disse anvendelser i en overskuelig fremtid. Selv om det accepteres, at betydelige tekniske, økonomiske og forskriftsmæssige bindinger har indflydelse på erstatningen af haloner til disse anvendelser, er det også hensigtsmæssigt — i lyset af usikkerheden vedrørende disponibiliteten på lang sigt af genvundne haloner og behovet for yderligere forskning og udvikling med henblik på at udpege og udvikle holdbare alternativer — at fastsætte 2040 som en rimelig slutdato.

(14)

Bilag VI, herunder tidsfristerne for udfasning af de kritiske anvendelser, vil blive taget op til overvejelse for at tage højde for den løbende forskning og udvikling af alternativer og nye oplysninger om deres disponibilitet. Endvidere kan der indrømmes fritagelser fra slutdatoer og udløbsdatoer i specifikke tilfælde, hvor det dokumenteres, at der ikke står alternativer til rådighed.

(15)

Forordning (EF) nr. 1005/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 25, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1005/2009 —