(1)

Den 31. maj 2006 modtog Kommissionen en klage vedrørende import af peroxosulfat (i det følgende benævnt »persulfat«) med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (i det følgende benævnt »USA«), Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«) og Taiwan indgivet i henhold til grundforordningens artikel 5 af CEFIC (European Chemical Industry Council, i det følgende benævnt »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for 100 % af Fællesskabets samlede produktion af persulfat.

(2)

Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted, og at dumpingen forvoldte væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Proceduren blev indledt den 13. juli 2006 ved offentliggørelsen af en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(4)

Kommissionen underrettede officielt de klagende EF-producenter, de eksporterende producenter i USA, Kina og Taiwan, importører, forhandlere, brugere, leverandører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af proceduren, og repræsentanter for USA, Kina og Taiwan om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(5)

For at give de eksporterende producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de kinesiske eksporterende producenter, som den vidste var berørt, og til alle andre kinesiske eksporterende producenter, der havde givet sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Seks eksporterende producenter og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at de ikke opfylder betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(6)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Kina, anførte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at der kan anvendes stikprøver i forbindelse med denne undersøgelse for at fastsætte dumping og skade, jf. grundforordningens artikel 17.

(7)

For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udvælge en stikprøve, blev alle kinesiske eksporterende producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i løbet af kalenderåret 2005.

(8)

Da kun seks eksporterende producenter samarbejdede med undersøgelsen, besluttedes det, at stikprøver ikke var påkrævede.

(9)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle parter, som Kommissionen vidste var berørt af sagen, og til alle andre virksomheder, som gav sig til kende inden for fristerne i ovennævnte indledningsmeddelelse. Der indkom besvarelser fra seks eksporterende producenter i Kina, to i USA og én i Taiwan samt fra en producent i referencelandet Tyrkiet. Der indkom også fuldt besvarede spørgeskemaer fra to EF-producenter, og to importører deltog også i samarbejdet ved at indsende besvarelser af spørgeskemaet. Ingen af brugerne indsendte besvarelser af spørgeskemaet, og ingen andre brugere afgav oplysninger til Kommissionen eller gav sig til kende i løbet af undersøgelsen.

(10)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for en foreløbig fastslåelse af dumping, skade som følge heraf og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg hos:

(11)

I betragtning af behovet for at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter, der eventuelt ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg på følgende virksomhed med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland, i dette tilfælde Tyrkiet:

Producent i Tyrkiet

(12)

Dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. juli 2005 til den 30. juni 2006 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2003 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(13)

Den af undersøgelsen omfattede vare er peroxosulfat (i det følgende benævnt »persulfat«) med oprindelse i USA, Kina og Taiwan (i det følgende benævnt »den pågældende vare«). Den pågældende vare angives almindeligvis under KN-koderne 2833 40 00 og ex 2842 90 80 (KN-koderne siden den 1. januar 2007).

(14)

Persulfater er hvide, krystallinske, lugtfrie salte, hvoraf der findes fire hovedtyper: ammoniumpersulfat ((NH4)2S2O8), natriumpersulfat (Na2S2O8), kaliumpersulfat (K2S2O8) og kaliummonopersulfat (2KHSO5 * KHSO4 * K2SO4).

(15)

Den pågældende vare anvendes som initiator eller oxideringsmiddel i en række sammenhænge. Blandt eksemplerne på disse anvendelser kan nævnes varens anvendelse som polymerisationsinitiator ved fremstilling af polymerer, som ætsemiddel ved fremstilling af trykte kredsløb, i hårkosmetik, ved krympning af tekstiler, ved papirfremstilling, ved rensning af tandproteser og som disinficeringsmiddel.

(16)

En eksporterende producent i USA hævdede, at kaliummonopersulfat (KMPS) ikke bør betragtes som samme vare, da det afviger med hensyn til kemisk sammensætning og struktur, ikke anvendes til samme formål og aftages af andre forbrugere. Det blev også fremført, at KMPS ville blive solgt til priser på et andet niveau end de andre varetyper.

(17)

Undersøgelsen har vist, at til trods for afvigelser med hensyn til kemisk sammensætning og delvis forskellig anvendelse har de forskellige typer af den pågældende vare alle de samme grundlæggende kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Det erkendes, at ikke alle varetyper anvendes til alle formål, men de blev fundet indbyrdes ombyttelige med hensyn til en række væsentlige anvendelsesformål. Hvad forskellige prisniveauer angår, mindes der om, at dette ikke i sig selv er bestemmende for, om flere varetyper udgør en og samme vare. Da det kunne konstateres, at alle de fire varetyper i vid udstrækning havde de samme egenskaber og de samme anvendelsesformål, måtte argumentet afvises. Alle de fire varetyper anses derfor foreløbigt for at være en og samme vare i forbindelse med proceduren.

(18)

Undersøgelsen viste, at de grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber ved den persulfat, som fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen i Fællesskabet, den persulfat, som fremstilles og sælges på hjemmemarkederne i USA, Kina og Taiwan, og den persulfat, som importeres i Fællesskabet fra disse lande, samt den persulfat, der fremstilles og sælges i referencelandet Tyrkiet, er de samme, og at disse varer har de samme anvendelsesformål.

(19)

Det konkluderedes derfor foreløbigt, at disse varer er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(20)

Den nedenfor beskrevne generelle metode er anvendt på alle samarbejdende eksporterende producenter i USA og Taiwan og på de samarbejdende kinesiske eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Ved fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping for hvert af de berørte lande beskrives derfor kun, hvad der er specifikt for det pågældende eksporterende land.

(21)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først for hver eksporterende producent, om hjemmemarkedssalget af den pågældende vare til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om dette salg udgjorde mindst 5 % af det tilsvarende samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(22)

Kommissionen identificerede efterfølgende de varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet af virksomheder med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(23)

Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende type på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(24)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om de enkelte virksomheders hjemmemarkedssalg af de forskellige typer af persulfat i repræsentative mængder i hvert enkelt eksportland kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for hver eksporteret varetype at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder, der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden:

(25)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastlagt på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet. Prisen blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i undersøgelsesperioden, uanset om der var tale om fortjenstgivende salg eller ej.

(26)

I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet som et vejet gennemsnit af det fortjenstgivende salg af den pågældende type, forudsat at dette udgjorde 10 % eller derover af den samlede salgsmængde af den pågældende type.

(27)

I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst varetype udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg af den pågældende type, fandt Kommissionen, at denne bestemte type solgtes i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne udgøre et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(28)

Hvis hjemmemarkedsprisen for en bestemt type, der blev solgt af en eksporterende producent, ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen fastsatte Kommissionen i stedet en beregnet normal værdi på følgende måde.

(29)

Den normale værdi blev beregnet ved til hver eksportørs produktionsomkostninger for de eksporterede typer, efter evt. justering, at lægge en rimelig margen til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste.

(30)

I alle tilfælde blev SA&G og fortjeneste fastsat i overensstemmelse med metoderne i grundforordningens artikel 2, stk. 6. Kommissionen undersøgte i den forbindelse, om de påløbne SA&G-omkostninger og den fortjeneste, som hver af de pågældende eksporterende producenter havde opnået på hjemmemarkedet, kunne betragtes som pålidelige data.

(31)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, altså på grundlag af de eksportpriser der faktisk var betalt eller skulle betales.

(32)

Når eksportsalget fandt sted gennem forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet, blev eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, beregnet på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer første gang blev videresolgt til en uafhængig køber, behørigt justeret for alle de omkostninger, der påløb mellem indførsel og videresalg, samt en rimelig margen til dækning af SA&G-omkostninger og fortjeneste. I denne forbindelse benyttedes de forretningsmæssigt forbundne importørers egne SA&G-omkostninger. Fortjenstmargenen blev fastsat på grundlag af de oplysninger, som de samarbejdende ikke-forretningsmæssigt forbundne importører havde forelagt.

(33)

Når eksportsalget foregik gennem en forretningsmæssigt forbundet forhandler uden for Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat på grundlag af prisen ved første videresalg til uafhængige købere i Fællesskabet.

(34)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik.

(35)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(36)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenerne fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne pr. varetype som fastlagt ovenfor.

(37)

For at fastsætte dumpingmargenen for ikke-samarbejdende eksporterende producenter blev omfanget af manglende samarbejde først fastslået. Med henblik herpå blev den eksportmængde til Fællesskabet, som de samarbejdende eksporterende producenter havde oplyst, sammenlignet med Eurostats tilsvarende importstatistikker.

(38)

Da graden af samarbejde i USA og Taiwan var høj (100 %), og eftersom der ikke var grund til at antage, at nogen af de eksporterende producenter i disse lande valgte ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, blev det fundet hensigtsmæssigt at fastsætte restdumpingmargenen for ikke-samarbejdende eksporterende producenter i hvert af de pågældende lande på samme niveau som den højeste margen, der var blevet pålagt en samarbejdende eksportør.

(39)

Hvad angår Kina var graden af samarbejde på landsplan også meget høj (over 85 %). Den specifikke metode, der anvendtes til at fastsætte dumpingmargenen for hele Kina, er beskrevet nedenfor.

(40)

Begge de samarbejdende eksporterende producenters samlede salg på hjemmemarkedet af den samme vare var repræsentativt, jf. betragtning 21. For alle varetyper blev den normale værdi således beregnet på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder i USA, som beskrevet i betragtning 25 og 26, eftersom disse salg for alle typer repræsenterede 10 % eller mere af den samlede salgsmængde for denne type.

(41)

Eksporten fra en af de samarbejdende eksporterende producenter fandt sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportprisen var derfor for denne eksportørs vedkommende baseret på de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(42)

For den anden eksportørs vedkommende går alle salg til Fællesskabet gennem en forretningsmæssigt forbundet handelsvirksomhed i Schweiz. Eksportprisen blev derfor beregnet som beskrevet i betragtning 33.

(43)

Det skal desuden bemærkes, at en betydelig del af denne amerikanske eksporterende producents eksportsalg til Fællesskabet via producentens forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Schweiz blev solgt til en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, der anvendte den pågældende vare som råvare ved fremstillingen af en anden vare, som ikke betragtes som samme vare i den i artikel 1, stk. 4, i grundforordningen anvendte betydning.

(44)

Da det konstateredes, at fastsættelsen af de priser, der var anvendt ved transaktionerne mellem den eksporterende producent og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Fællesskabet via deres forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Schweiz, var påvirket af forholdet mellem de tre virksomheder, kunne disse priser ikke anvendes til beregning af en eksportpris for disse transaktioner.

(45)

Da der desuden ikke kunne beregnes nogen eksportpris på grundlag af den forretningsmæssigt forbundne virksomheds videresalgspris ved salget til uafhængige kunder, idet den pågældende vare gennemgår en betragtelig forarbejdning med henblik på den forretningsmæssigt forbundne virksomheds fremstilling af den endelige vare, blev der set bort fra alle disse transaktioner til bundne formål ved fastlæggelsen af eksportprisen.

(46)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik, som beskrevet ovenfor, med justeringer, hvor dette var relevant, i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for rabatter, transport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger samt emballering, kreditomkostninger og importtold.

(47)

For de salg, der blev foretaget af en eksporterende producent gennem dennes forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed i Schweiz, blev der foretaget en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), i grundforordningen. Justeringen var baseret på den avance, en forretningsmæssigt forbundet forhandler i Schweiz havde taget, men i denne beregning kunne den forretningsmæssigt forbundne forhandlers fortjeneste ikke anvendes, da forholdet mellem den eksporterende producent og den forretningsmæssigt forbundne forhandler i betragteligt omfang påvirkede priserne. Avancen blev således beregnet som summen af SA&G-omkostninger båret af den forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed i løbet af undersøgelsesperioden samt en rimelig fortjenstmargen, der på grund af mangelen på anvendelige oplysninger fra samarbejdende ikke-forretningsmæssigt forbundne virksomheder i lignende situationer blev fastsat til 5 % på dette trin.

(48)

En eksporterende producent i USA krævede justeringer for forskelle i handelsled i henhold til artikel 2, stk. 10, litra d), i grundforordningen med henvisning til, at visse af producentens salg på hjemmemarkedet angiveligt ikke kunne sammenlignes med dens eksportsalg, da der på hjemmemarkedet fandtes kundekategorier forbundet med varetagelsen af forskellige funktioner fra den eksporterende producents side. I løbet af undersøgelsen blev det imidlertid fastslået, at dette krav var ubegrundet, i det omfang at virksomheden ikke forelagde dokumentation til støtte for de hævdede forskelle i sælgernes funktioner. Desuden var de hævdede prisforskelle mellem de påståede kategorier i henhold til undersøgelsen ikke konsekvente på tværs af varetyperne. Påstanden blev derfor afvist.

(49)

Da samarbejdsniveauet var højt, og eftersom der ikke var grund til at antage, at nogen af de eksporterende producenter i disse lande valgte ikke at samarbejde, blev restdumpingmargenen for alle de øvrige eksportører i USA fastsat til samme niveau som for den samarbejdende eksporterende producent, der havde den højeste dumpingmargen.

(50)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør de foreløbige dumpingmargener følgende:

(51)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de producenter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(52)

Kriterierne for markedsøkonomisk behandling opføres nedenfor i kortfattet form udelukkende for at gøre det lettere at referere til dem:

(53)

Seks eksporterende producenter anmodede oprindelig om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede ansøgningsskemaet herom for eksporterende producenter inden for de fastsatte frister. Kommissionen indhentede alle oplysninger, som den fandt nødvendige, og efterprøvede oplysningerne i ansøgningerne om markedsøkonomisk behandling ved kontrolbesøg hos virksomhederne. Undersøgelsen viste, at der kun kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling til tre eksporterende producenter, og anmodning herom måtte afslås for de andre tre eksporterende producenters vedkommende. Det skal bemærkes, at for en af de tre eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, er beslutningen herom betinget af yderligere undersøgelser af oplysninger indkommet senere, men som ikke på dette stadie som beskrevet nedenfor har kunnet undersøges til fulde. Disse oplysninger kan, hvis de bekræftes ved yderligere undersøgelser, medføre betydelige ændringer i de faktiske forhold, på grundlag af hvilke denne virksomhed er indrømmet markedsøkonomisk behandling, i det omfang de vedrører opfyldelsen af det første kriterium. Følgende tabel viser resultatet for hver af de tre virksomheder, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, holdt op imod hvert af de fem ovennævnte kriterier:

(54)

Undersøgelsen viste, at virksomhederne 1, 2 og 3 ovenfor ikke opfyldte kravene i forbindelse med kriterierne 1, 2 og 3.

(55)

Ingen af de tre virksomheder kunne nemlig bevise, at deres erhvervsmæssige beslutninger var truffet på markedsvilkår og uden væsentlig indgriben fra statens side.

(56)

For virksomhed nummer 1 konstateredes det, at størstedelen af bestyrelsespladserne — herunder formandens, som ejer betragtelige andele af virksomheden — var besat med de samme personer som før privatiseringen, og disse bestyrelsesmedlemmer var udpeget af staten. Det konstateredes endvidere, at disse personer var medlemmer af kommunistpartiet. Desuden var virksomheden ikke i stand til at dokumentere betalingen for aktierne i forbindelse med privatiseringen. For virksomhed nummer 2, der blev grundlagt som statsejet virksomhed, og som blev privatiseret i 2000, viste undersøgelsen, at tre ledende medarbejdere, som havde deres stillinger forud for privatiseringen, udførte privatiseringen og efterfølgende stadig havde kontrol over virksomhedens vigtigste beslutningstagende organer. Det konstateredes endvidere, at disse tre personer var medlemmer af kommunistpartiet. Desuden konstateredes det, at virksomhed nummer 2 havde afgivet falske oplysninger med hensyn til ejerforholdene for sine aktier og privatiseringsprocessen og derved forholdt Kommissionen oplysninger om betragtelig indgriben fra statens side. Hvad angår virksomhed nummer 3, var der stærke indikationer for, at kapital anvendt til opstart af virksomheden blev indhentet fra virksomheder tilhørende bystyret eller kollektivt ejede virksomheder ledet af virksomhedens nuværende bestyrelsesformand, og virksomheden var ikke i stand til at redegøre for kilderne til denne kapital.

(57)

Desuden var ingen af de tre virksomheders regnskaber ført i overensstemmelse med de internationale standarder for regnskabsføring, og der blev fundet alvorlige fejl ved revisionen af disse.

(58)

Endelig konstateredes det, at konkurrenceforvridning overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system påvirkede begge virksomheders omkostninger, navnlig i forbindelse med brugsretten til jord (virksomhed nummer 1 og 3) eller aktiver overført i løbet af privatiseringen (virksomhed nummer 2).

(59)

Med hensyn til tre andre samarbejdende eksporterende producenter konkluderes det i begyndelsen, at disse virksomheder opfyldte alle fem kriterier.

(60)

Efter orienteringen af interesserede parter, hvorved disse fik lejlighed til at kommentere ovenstående konklusioner, hævdede EF-erhvervsgrenen, at to af de tre eksporterende producenter, der ifølge forslaget skulle indrømmes markedsøkonomisk behandling, burde nægtes dette (herefter benævnt virksomhed nummer 4 og 5).

(61)

Det fremførtes om virksomhed nummer 4, at der såvel i forbindelse med ledelsen som med finansieringen af virksomheden var tale om statslig indgriben.

(62)

Om virksomhed nummer 5 fremførte EF-erhvervsgrenen, at den havde opgivet et for lavt antal ansatte, og kilderne til virksomhedens grundkapital blev draget i tvivl. EF-erhvervsgrenen stillede også spørgsmålstegn ved de tab, en forretningsmæssigt forbundet handelsvirksomhed havde haft.

(63)

Med hensyn til virksomhed nummer 4 var det ikke muligt på dette stadie at konkludere, om disse påstande var tilstrækkeligt velfunderede, til at virksomheden kunne nægtes markedsøkonomisk behandling. Påstandene anses for alvorlige, men der hersker stadig tvivl om de kendsgerninger, der ligger til grund for dem. Der er behov for yderligere analyse af de oplysninger, virksomheden har indgivet, samt yderligere undersøgelser, før der kan træffes endelig beslutning. Under disse særlige omstændigheder blev det med henblik på at sikre interesserede parters ret til at forsvare sig fundet hensigtsmæssigt at indrømme virksomhed nummer 4 markedsøkonomisk behandling på dette stadie og samtidig fortsætte undersøgelserne vedrørende virksomhedens ansøgning om markedsøkonomisk behandling.

(64)

Hvad angår påstandene vedrørende virksomhed nummer 5, viste disse sig kun at være antagelser. Kommissionen verificerede de oplysninger, der var afgivet af denne eksporterende producent, og konkluderede, at påstandene ikke var underbyggede. Kommissionens konklusioner vedrørende denne virksomhed fastholdes derfor.

(65)

Efter offentliggørelsen af Kommissionens konklusioner gjorde alle de tre virksomheder, der var nægtet markedsøkonomisk behandling, gældende, at dette var ukorrekt, idet virksomhederne opfyldte alle fem kriterier herfor og dermed burde indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(66)

Især hævdede virksomhed nummer 1, at den havde forelagt bevis for kontant betaling for aktierne for Kommissionen, og den benægtede enhver form for statslig indflydelse på sin beslutningsproces. Den fremførte også, at dens regnskaber førtes i overensstemmelse med de internationale standarder for regnskabsføring, og at udgifterne til brugsretten til jord var i overensstemmelse med markedsprisen.

(67)

Virksomhed nummer 2 bestred, at det forhold, at dets topledere var medlemmer af kommunistpartiet, burde føre til den konklusion, at der var tale om statslig indgriben i virksomhedens beslutningsprocesser, og oplyste, at den ville sende supplerende dokumentation for betaling af aktierne i forbindelse med privatiseringen. Virksomheden fremførte desuden, at dens regnskaber til trods for visse brud på de internationale standarder for regnskabsføring var i overensstemmelse med de kinesiske standarder for regnskabsføring.

(68)

Virksomhed nummer 3 fremførte, at den kapital, der anvendtes ved virksomhedens oprettelse var indhentet fra andre virksomheder tilhørende samme aktionær, at regnskaberne var i overensstemmelse med de internationale standarder for regnskabsføring, og at de priser, virksomheden betalte for brugsretten til jord, var på samme niveau som dem, andre virksomheder i samme område betalte på markedsvilkår.

(69)

Disse kommentarer blev taget i betragtning af Kommissionen. Dette ændrede imidlertid ikke ved den konklusion, at disse tre virksomheder ikke burde indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(70)

Virksomhed nummer 1 anførte blot, at bankudskrifter ikke var almindeligt anvendte i Kina, men var ikke i stand til at afgive supplerende dokumentation for, at der rent faktisk var betalt for aktierne i forbindelse med virksomhedens privatisering. Virksomheden bestred heller ikke, at dens ledelsesstruktur var den samme som forud for privatiseringen, eller at dens bestyrelsesformand var medlem af kommunistpartiet. Den benægtedes heller ikke, at hovedaktionærerne ikke var repræsenteret i bestyrelsen. Det konkluderedes derfor, at virksomheden ikke i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at den ikke var genstand for omfattende statslig indgriben.

(71)

Ydermere var der ikke fremlagt nyt materiale til gendrivelse af konklusionerne og til støtte for den påstand, at regnskaberne var i overensstemmelse med de internationale standarder for regnskabsføring, og at udgifterne til brugsretten til jord var underlagt markedsvilkår.

(72)

Virksomhed nummer 2 bestred Kommissionens konklusion, men benægtede ikke, at den var baseret på kendsgerninger. Vedrørende privatiseringsprocessen og betalingen for aktierne, fremførte virksomheden, at det havde fremlagt underbyggende dokumentation herfor, men forholdt sig ikke til den kendsgerning, at disse dokumenter var falske, således som den administrerende direktør havde indrømmet under kontrolbesøget. Virksomheden bekræftede også, at vigtige ledende stillinger i virksomheden var besat med medlemmer af kommunistpartiet.

(73)

Desuden var der ikke fremlagt nyt materiale til støtte for den påstand, at virksomhedens regnskaber var i overensstemmelse med de internationale standarder for regnskabsføring, idet virksomheden alene fastholdt, at regnskaberne var i overensstemmelse med kinesiske regnskabsstandarder.

(74)

I forbindelse med virksomhed nummer 3 nærede Kommissionen fortsat tvivl med hensyn til kilderne til virksomhedens kapital. Virksomhed nummer 3 anførte rent faktisk kun, at kapitalen kom fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder tilhørende bestyrelsesformanden for virksomhed nummer 3 i form af lån, der tilbagebetaltes i løbet af nogle få måneder. Disse nye oplysninger var ikke blot i modstrid med udtalelser fra repræsentanter for virksomhed nummer 3 under kontrolbesøget hos virksomheden, hvor der ikke forelå dokumentation tilgængelig for inspektørerne, men også klart mangelfulde, da de ikke indeholder nogen angivelse af kilderne til de midler, der anvendtes til betaling af disse lån.

(75)

Virksomheden fremførte endnu en gang, at dens regnskaber var i overensstemmelse med de internationale standarder for regnskabsføring, og at de uoverensstemmelser, der konstateredes i løbet af undersøgelsen, ikke var uforenelige hermed. Virksomheden dokumenterede imidlertid kun delvis den påståede overensstemmelse med de internationale standarder, idet de afgivne oplysninger kun vedrørte en del af de konstaterede uoverensstemmelser. Under alle omstændigheder blev de nye oplysninger først afgivet efter undersøgelsens afslutning, hvor en verificering af oplysningerne ville have været uigennemførlig. Desuden påviste virksomheden ikke, at dens lave udgifter til brugsretten til jord var fremkommet ved betaling af markedsprisen.

(76)

På grundlag af ovenstående indrømmes tre eksporterende producenter markedsøkonomisk behandling:

(77)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for de lande, der er omfattet af nævnte artikel, med undtagelse af de tilfælde, hvor virksomhederne kan påvise, at de opfylder alle kriterierne for at blive indrømmet individuel behandling, jf. artikel 9, stk. 5, i grundforordningen.

(78)

De eksporterende producenter, der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, ønskede også individuel behandling, hvis der ikke kunne indrømmes dem markedsøkonomisk behandling. Virksomhedernes anmodning om individuel behandling blev imidlertid også afvist med henvisning til, de ikke opfyldte kriterierne i artikel 9, stk. 5, litra b), om, at eksportpriser og -mængder fastsættes frit, og at statens indgriben ikke er af en sådan art, at der er mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der fastsættes forskellige toldsatser for individuelle eksportører.

(79)

For de tre samarbejdende eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, var det samlede salg på hjemmemarkedet af den samme vare repræsentativ, jf. betragtning 21. For en del af varetyperne blev den normale værdi beregnet på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder i Kina, som beskrevet i betragtning 25 og 26, og for de varetyper, hvor hjemmemarkedssalget var utilstrækkeligt til at blive betragtet som repræsentativt, eller hvor det ikke blev foretaget i normal handel, blev den normale værdi beregnet som beskrevet i betragtning 27-30.

(80)

I de tilfælde, hvor den normale værdi skulle fastsættes, blev margenerne for SA&G-omkostninger og fortjeneste, jf. betragtning 29 og 30, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, første afsnit, beregnet på grundlag af de faktiske SA&G-omkostninger og den faktiske fortjeneste hos den eksporterende producent i normal handel med samme vare på hjemmemarkedet.

(81)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(82)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at anvende Japan som hensigtsmæssigt referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi, og den opfordrede berørte parter til at fremsætte bemærkninger hertil. Der blev imidlertid ikke modtaget nogen bemærkninger.

(83)

Alle kendte persulfat-producenter i Japan blev kontaktet, men ingen af dem var villige til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

(84)

Kommissionen kontaktede derefter alle kendte persulfat-producenter i andre lande, hvor Kommissionen vidste, at der var en sådan produktion, nemlig i Indien og Tyrkiet, og sendte spørgeskemaer til disse. Der indkom ingen besvarelser fra de indiske virksomheder, men en producent i Tyrkiet besvarede spørgeskemaet.

(85)

Kommissionen undersøgte derefter, om det var hensigtsmæssigt at anvende Tyrkiet som referenceland. Det konkluderedes, at Tyrkiet, til trods for at landet kun havde én producent af den pågældende vare, var et åbent marked med lav importtold og en betragtelig import fra tredjelande. Desuden afdækkede undersøgelsen ikke nogen grunde — såsom ekstremt høje priser på råmaterialer eller energi — til, at Tyrkiet ikke skulle kunne betragtes som hensigtsmæssigt ved fastsættelsen af den normale værdi.

(86)

Oplysningerne i den samarbejdende tyrkiske producents svar blev kontrolleret på stedet og fundet pålidelige med hensyn til beregning af den normale værdi.

(87)

Kommissionen konkluderer derfor foreløbigt, at Tyrkiet er et hensigtsmæssigt og rimeligt valg af referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(88)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra en producent i referencelandet, dvs. på grundlag af de priser, der blev betalt eller skulle betales på det tyrkiske marked for sammenlignelige varetyper i overensstemmelse med ovenstående metode.

(89)

Da salget på hjemmemarkedet til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder var repræsentativt og almindeligvis fortjenstgivende, blev den normale værdi fastsat på grundlag af de priser, der betaltes eller skulle betales på det tyrkiske marked for sammenlignelige varetyper i normal handel som beskrevet i betragtning 25 og 26.

(90)

Alle samarbejdende eksporterende producenter solgte ved eksport til Fællesskabet enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne eller ikke forbundne virksomheder beliggende i Kina, Hongkong eller Fællesskabet.

(91)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet gik direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(92)

I de tilfælde, hvor salget blev foretaget gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9. I de tilfælde, hvor salget blev foretaget gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed uden for Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat ved anvendelse af den i betragtning 33 beskrevne metode.

(93)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, blev der foretaget de fornødne justeringer for forskelle med hensyn til transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, bankgebyrer og -provisioner i alle de tilfælde, hvor disse justeringer blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede.

(94)

Ved salg gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder blev der foretaget en justering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), i de tilfælde, hvor virksomhederne havde vist sig at varetage opgaver, som kan sidestilles med de opgaver, der varetages af agenter, som arbejder på provisionsbasis. I denne henseende kunne den forretningsmæssigt forbundne virksomheds angivelse af SA&G-omkostninger betragtes som pålidelige, og justeringen blev baseret på dette beløb plus en fortjenstmargen på 5 %, hvilket på grund af mangelen på anvendelige oplysninger fra samarbejdende ikke-forretningsmæssigt forbundne importører eller handelsvirksomheder i Fællesskabet er en rimeligt fastsat fortjenstmargen.

(95)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen viste, at der for to af de tre pågældende eksportører var tale om en dumpingmargen på under 2 %, dvs. under bagatelgrænsen. Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør de midlertidige dumpingmargener følgende:

(96)

For at fastsætte den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Kina blev der — idet samarbejdsniveauet som nævnt var højt — foretaget en sammenligning ab fabrik mellem det vejede gennemsnit af eksportprisen fra tre samarbejdende eksportører, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, og den normale værdi beregnet på grundlag af oplysninger fra referencelandet.

(97)

På dette grundlag blev dumpingniveauet for hele landet midlertidigt fastsat til 102,7 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(98)

Den eneste samarbejdende eksporterende producents samlede salg på hjemmemarkedet af den samme vare var repræsentativt, jf. betragtning 21. For alle varetyper blev den normale værdi således beregnet på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder i Taiwan, som beskrevet i betragtning 25 og 26, eftersom disse salg for alle typer repræsenterede 10 % eller mere af den samlede salgsmængde for denne type.

(99)

Eksporten fra den eneste samarbejdende eksporterende producent fandt sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportprisen var derfor baseret på de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(100)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik, som beskrevet ovenfor, med justeringer, hvor dette var relevant, i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for rabatter, transport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger samt emballering og kreditomkostninger.

(101)

Den samarbejdende eksporterende producent krævede justeringer for forskelle i handelsled med henvisning til, at visse af producentens salg på hjemmemarkedet var foretaget i et handelsled, der ikke kunne sammenlignes med eksportsalg. I løbet af undersøgelsen konstateredes det, at det handelsled, der var angivet for en af de vigtigste kunder på hjemmemarkedet, var forkert, hvilket såede tvivl om troværdigheden af den klassificering af kunderne, der var forelagt til støtte for denne justering for handelsled. Under alle omstændigheder var de hævdede prisforskelle mellem de påståede kategorier i henhold til undersøgelsen ikke konsekvente på tværs af varetyperne i løbet af undersøgelsesperioden, og påstanden måtte derfor afvises.

(102)

Den samarbejdende eksporterende producent krævede justering for forskelle i betalt provision, herunder især til en agent i Taiwan for salg på det taiwanske marked. På baggrund af oplysninger fra den eksporterende producent konstateredes det imidlertid i løbet af undersøgelsen, at denne agent varetog funktioner i lighed med dem, der blev varetaget af den eksporterende producents eksportsalgsafdeling. Selv om det kunne konstateres, at der var betalt provision til denne agent, kunne det ikke påvises, at dette havde påvirket sammenligneligheden mellem hjemmemarkedspriserne og eksportpriserne. Påstanden blev derfor afvist, idet betingelserne i artikel 2, stk. 10, første afsnit, i grundforordningen ikke var overholdt.

(103)

Desuden krævede den eksporterende producent justering for transportomkostninger på hjemmemarkedet. Virksomheden kunne imidlertid ikke underbygge dette krav, og de forelagte dokumenter var delvist vildledende. På baggrund af artikel 18 blev virksomheden derefter underrettet om, at grundforordningens bestemmelser om delvist samarbejde ville finde anvendelse. Da virksomheden ikke havde afgivet en tilfredsstillende forklaring vedrørende de forelagte dokumenter, blev der ved dumpingberegningen gjort brug af foreliggende faktiske oplysninger med hensyn til transportomkostninger på hjemmemarkedet. Justeringen blev baseret på de mængdeangivelser, der kunne underbygges ved fakturaer modtaget fra speditører.

(104)

Da samarbejdsniveauet var højt, og eftersom der ikke var grund til at antage, at nogen af de eksporterende producenter i disse lande valgte ikke at samarbejde, blev restdumpingmargenen for alle de øvrige eksportører i Taiwan fastsat til samme niveau som for den samarbejdende eksporterende producent.

(105)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør de midlertidige dumpingmargener følgende:

(106)

Inden for Fællesskabet fremstilles den samme vare af to producenter i Tyskland, på hvis vegne klagen blev indgivet, og som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. I undersøgelsesperioden var disse producenters produktion på 24 000 og 29 000 ton, hvilket udgjorde 100 % af EF-produktionen. Disse producenter anses for at udgøre EF-erhvervsgrenen, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen. En eksporterende producent hævdede, at den ene af EF-producenterne importerede den pågældende vare fra Kina i undersøgelsesperioden og derfor ikke var i overensstemmelse med definitionen af EF-erhvervsgrenen. Imidlertid var omfanget af denne import som nævnt i betragtning 151 ikke særligt stort, og den gennemførtes kun med henblik på at opretholde globale kunder. Da videresalgspriserne generelt var betragteligt højere end priserne på importen fra Kina, konkluderedes det, at denne EF-producents import var foretaget som forsvar mod dumpingimporten, og ikke et tilfælde af selvforskyldt skade. De to EF-producenter blev anset for at udgøre EF-erhvervsgrenen i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, litra a).

(107)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af de to EF-producenters salg på EF-markedet, ud fra importen fra de pågældende lande og fra andre tredjelande af varer henhørende under de relevante KN-koder i henhold til Eurostats data og i tilfældene Taiwan og USA ud fra faktiske, verificerede data. Hvad Kina angår, repræsenterede den rapporterede import fra de samarbejdende kinesiske eksporterende producenter ikke den samlede import fra Kina. Derfor var det med hensyn til importen fra Kina Kommissionens opfattelse, at Eurostats data var den mest pålidelige informationskilde, når det gjaldt om at bestemme det samlede forbrug i Fællesskabet.

(108)

Som nævnt i betragtning 13 angives den pågældende vare på indeværende tidspunkt under KN-kode 2833 40 00 og ex 2842 90 80 . Eurostats data om KN-kode ex 2842 90 80 vedrører en særlig type persulfat (monopersulfat), der hovedsagelig importeres fra USA, og andre produkter, såsom salte af uorganiske syrer eller peroxosyrer, som ikke udgør den pågældende vare. Da det ikke var muligt ud fra denne bredere produktkategori at udtrække data for persulfat alene, var det Kommissionens opfattelse, at data fra Eurostat om importen af varer under denne specifikke KN-kode ikke ville give et pålideligt billede af situationen og derfor måtte afvises. Under alle omstændigheder og som nævnt ovenfor i betragtning 107 anvendtes der for USA og Taiwan faktiske, verificerede importdata.

(109)

På basis af disse data kunne der i den betragtede periode konstateres en stigning i forbruget på 7 %.

Tabel 1

Forbruget i Fællesskabet (mængde)

(110)

Kommissionen overvejede, om importen af persulfat med oprindelse i Kina, Taiwan og USA skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i grundforordningen.

(111)

Den dumpingmargen, der var fastsat i forhold til importen fra hvert af de pågældende lande, lå over bagatelgrænsen som defineret i artikel 9, stk. 3, i grundforordningen, og importen fra hvert af de pågældende lande var ikke ubetydelig i den i grundforordningens artikel 5, stk. 7, anvendte betydning, idet markedsandelene nåede op på henholdsvis 14,9 %, 5,9 % og 9,3 % i undersøgelsesperioden. Som nævnt i betragtning 95 blev dumpingmargenen for to eksporterende producenter i Kina fastsat til at være under bagatelgrænsen. Derfor blev importen fra disse virksomheder ikke taget i betragtning.

(112)

Med hensyn til konkurrencevilkårene viste undersøgelsen, som der redegøres for i betragtning 18, at persulfat importeret fra de pågældende lande og persulfat fra Fællesskabet er ens med hensyn til de grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber. Desuden solgtes persulfat fra disse lande og persulfat produceret i Fællesskabet gennem sammenlignelige salgskanaler og på kommercielle vilkår, der lignede hinanden, hvilket gør disse varer til konkurrenter. Det konstateredes også, at eksportpriserne fra Kina, Taiwan og USA viste lignende tendenser i den betragtede periode, og at EF-erhvervsgrenens priser i betragtelig grad blev underbudt.

(113)

Kommissionen konkluderede derfor på grundlag af ovenstående foreløbigt, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var opfyldt, og at importen fra de pågældende lande burde undersøges kumulativt.

(114)

Importen fra de pågældende lande steg med 43 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Mens importen var på 8 778 ton i 2003, nåede den op på 12 593 ton i undersøgelsesperioden. Importstigningen var særlig markant mellem 2003 og 2004, hvor den steg med 31 %.

Tabel 2

Import fra de pågældende lande

(115)

De pågældende landes markedsandel øgedes mellem 2003 og undersøgelsesperioden fra 22,6 % til 30,2 %, dvs. med 7,6 procentpoint. Stigningen var særligt markant mellem 2003 og 2004, hvor den steg med 4,8 procentpoint.

Tabel 3

De pågældende landes markedsandel

(116)

Fra 2003 til undersøgelsesperioden faldt priserne på importen fra de pågældende lande med 12 %. Således faldt disse priser fra 946 EUR/ton i 2003 til 828 EUR/ton i undersøgelsesperioden.

Tabel 4

Priserne på de importerede varer

(117)

Med henblik på at fastsætte prisunderbuddet undersøgte Kommissionen prisoplysningerne for undersøgelsesperioden. De relevante priser er EF-erhvervsgrenens salgspriser, som er nettopriser efter fradrag for rabatter og afslag. Disse priser justeredes om nødvendigt til ab fabrik, dvs. med fradrag af fragtomkostninger i Fællesskabet. De pågældende landes importpriser var også nettopriser med fradrag for rabatter og afslag, og de blev om nødvendigt justeret til cif-priser, frit Fællesskabets grænse.

(118)

EF-erhvervsgrenens salgspriser og de pågældende landes importpriser blev sammenlignet i samme handelsled, nemlig salg til uafhængige kunder på Fællesskabets marked.

(119)

I undersøgelsesperioden lå de vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargener, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens salgspriser, på 30,2 % for de taiwanske eksportører, 30,3 % for de kinesiske eksportører og 7,4 % for de amerikanske eksportører. Den vejede gennemsnitlige underbudsmargen for alle de pågældende lande var på 22,7 % i undersøgelsesperioden.

(120)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer, der kunne have indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den pågældende periode. De fleste indikatorer er af fortrolighedshensyn angivet i indeks- eller intervalform, fordi analysen kun vedrører to virksomheder.

(121)

Der var en klar negativ udvikling i EF-erhvervsgrenens samlede produktion mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Selv om produktionen mellem 2003 og 2004 var stabil, faldt den pludselig med 10 % i 2005, og denne tendens fortsatte i resten af undersøgelsesperioden. Selv om kapacitetsudnyttelsen var på over 70 % i undersøgelsesperioden, faldt EF-erhvervsgrenens produktion samlet med 14 % i den betragtede periode.

(122)

Produktionskapaciteten forblev stabil mellem 2003 og undersøgelsesperioden.

(123)

Nedenstående tabel viser EF-erhvervsgrenens resultater, hvad angår salget til uafhængige kunder i Fællesskabet.

Tabel 6

Salgsmængde, markedsandel, priser og gennemsnitlige enhedspriser i Fællesskabet

(124)

EF-erhvervsgrenens salgsmængder faldt gradvist med 10 % i den betragtede periode. Dette skal ses i sammenhæng med et stigende forbrug i Fællesskabet.

(125)

Overordnet set faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel således med 11 procentpoint mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Faldet var særligt markant mellem 2003 og 2004, hvor det var på 7,6 procentpoint. Både faldet i salgsmængden og markedsandelen skal ses i lyset af udviklingen i forbruget i Fællesskabet, som steg med 7 % i den betragtede periode, og den stigende import fra de pågældende lande i denne periode. I samme periode steg EF-erhvervsgrenens enhedsomkostninger med 5 %. Faldet i produktionen i forbindelse med den stabile kapacitet resulterede i højere SA&G-omkostninger pr. enhed.

(126)

EF-erhvervsgrenens salgsmængder faldt gradvist med 8 % i den betragtede periode. Dette prisfald viser, at EF-erhvervsgrenen ikke var i stand til at viderebefordre den overordnede stigning i omkostningerne til deres kunder. Tværtimod var EF-erhvervsgrenen nødt til at sænke sine priser for ikke at miste flere kunder eller ordrer.

(127)

Nedenstående tal viser lagerbeholdningernes størrelse ved udgangen af hver periode.

Tabel 7

Lagerbeholdninger

(128)

Undersøgelsen afslørede, at lagerbeholdningerne ikke kan betragtes som en skadesfaktor, da størstedelen af produktionen sker efter ordre. Tendenserne for lagerbeholdningerne er derfor kun anført til orientering. Lagerbeholdningerne var overordnet set relativt stabile. De faldt med 17 % mellem 2003 og 2004 for så at vokse med 41 % indtil ultimo 2005 og derefter igen at falde med 21 %, således at de nåede op på næsten samme niveau som i 2003.

(129)

Mellem 2003 og undersøgelsesperioden faldt investeringerne i produktionen af samme vare med 45 %. Efter et brat fald på 79 % mellem 2003 og 2004 forblev de på et lavt niveau i 2004. I undersøgelsesperioden steg værdien af investeringerne med 27 %, men i sammenligning med 2003 forblev den på et lavt niveau. I løbet af undersøgelsen konstateredes det, at investeringerne i bygninger, fabrikker og maskineri hovedsagelig havde til formål af opretholde produktionskapaciteten. I betragtning af den lave kapacitetsudnyttelse, som allerede er omtalt, havde investeringerne under alle omstændigheder ikke til formål at øge den samlede produktionskapacitet.

(130)

Undersøgelsen viste, at EF-erhvervsgrenens økonomiske resultater blev forringet, men det fremgik ikke, at dens evne til at rejse kapital blev påvirket i alvorlig grad i den betragtede periode.

(131)

Det faldende salg i kombination med de faldende salgspriser mellem 2003 og undersøgelsesperioden påvirkede i betragtelig grad EF-erhvervsgrenens rentabilitet, som faldt med 15,5 procentpoint mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Den negative tendens var særligt udtalt mellem 2004 og 2005, hvor rentabiliteten faldt med mere end 10 %. Afkastet af de samlede investeringer blev beregnet som nettofortjenesten før skat, ved salg af den samme vare udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af de anlægsaktiver, der er afsat til den samme vare. Denne indikator fulgte den samme tendens som rentabiliteten og faldt betydeligt over den betragtede periode, navnlig mellem 2004 og 2005, hvor afkastet på investeringerne faldt med 17 procentpoint. For EF-erhvervsgrenens likviditet konstateredes en lignende negativ tendens, idet EF-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes generelt i undersøgelsesperioden.

(132)

Antallet af ansatte i EF-erhvervsgrenen faldt samlet set med 13 %, delvis som følge af omstruktureringsprocessen i begyndelsen af den betragtede periode. Selv om de samlede arbejdskraftomkostninger faldt betragteligt, var de gennemsnitlige lønninger stabile. Faldet i beskæftigelsen svarede til faldet i produktionen. Følgelig har EF-erhvervsgrenen været i stand til at fastholde produktiviteten på det niveau, den var på i 2003.

(133)

I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener ikke anses for at være ubetydelige.

(134)

I december 1995 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af peroxosulfat (persulfat) med oprindelse i Kina (3). Disse foranstaltninger bortfaldt i april 2002 (4). De tal, der er indsamlet i løbet af nærværende undersøgelse, antyder, at EF-erhvervsgrenen efter 2002, hvor antidumpingtolden blev ophævet og dumpet import på ny trængte ind på Fællesskabets marked, befandt sig i en betragteligt forværret situation, selv om den på det tidspunkt havde overvundet virkningerne af tidligere dumping.

(135)

Undersøgelsen viste, at på trods af en stigning i forbruget på 7 % oplevede EF-erhvervsgrenen en nedgang i salgsmængden (–10 %) og markedsandelen (–11 procentpoint) i den betragtede periode. Således nød EF-erhvervsgrenen ikke godt af væksten i den betragtede periode.

(136)

I den betragtede periode steg mængden af dumpingimporten fra de pågældende lande betydeligt, dvs. med 43 %, ligesom dens markedsandel i undersøgelsesperioden steg med 7,6 procentpoint til 30,2 % af Fællesskabets marked. Samtidig faldt priserne på denne import betragteligt, idet EF-erhvervsgrenens priser gennemsnitligt blev underbudt med 22,7 %.

(137)

Analysen af skadesindikatorerne afslørede, at EF-erhvervsgrenens situation forværredes betydeligt i den betragtede periode. Alle skadesindikatorer udviklede sig i negativ retning i den betragtede periode. Især havde EF-erhvervsgrenen med henblik på ikke at miste yderligere markedsandele og på at holde produktionen på et rimeligt niveau ikke andre muligheder end at følge de prisniveauer, dumpingimporten havde bevirket, dvs. sænke sine priser med 8 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Dette bevirkede et betragteligt fald i rentabiliteten i den betragtede periode. Desuden var EF-erhvervsgrenen ikke i stand til overføre omkostningsstigninger på sine kunder, og som følge heraf forværrede dens økonomiske situation sig markant i den betragtede periode.

(138)

Faldet i salgsmængden viser også, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne udnytte stigningen i efterspørgslen på persulfatmarkedet.

(139)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(140)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, har Kommissionen undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i USA, Kina og Taiwan har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(141)

Importen fra de pågældende lande steg mængdemæssigt med 43 % og udtrykt i markedsandele med 7,6 procentpoint. Samtidig faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel med ca. 11 procentpoint. Den gennemsnitlige enhedssalgspris pr. ton for importen fra de pågældende lande faldt med 12 % og underbød dermed EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser med gennemsnitligt 22,7 % i undersøgelsesperioden. Den betragtelige stigning i importmængderne fra de pågældende lande og deres øgede markedsandele i den betragtede periode, til priser, der var betragteligt lavere end EF-erhvervsgrenens, faldt sammen med den åbenlyse forværring af EF-erhvervsgrenens samlede økonomiske situation i samme periode. Denne forværring kommer især til udtryk i salgspriser, rentabilitet, afkast på investeringer, likviditet og beskæftigelse.

(142)

Ved analysen af dumpingimportens virkninger konstateredes det, at prisen er et vigtigt konkurrenceelement, idet kvaliteten ikke spiller nogen nævneværdig rolle. Det skal bemærkes, at priserne for de dumpingimporterede varer lå langt under EF-erhvervsgrenens priser, og de priser, der blev praktiseret af eksportører fra andre tredjelande.

(143)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at presset fra den pågældende import, som fra 2003 og frem er øget med hensyn til mængde og markedsandele og til meget lave og dumpede priser, spillede en afgørende rolle ved forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(144)

Ifølge Eurostat og de oplysninger, der er indsamlet i løbet af undersøgelsen, er det land i kategorien »andre tredjelande«, hvorfra der importeres mest persulfat, Tyrkiet, som havde en markedsandel på 3 % i undersøgelsesperioden. Et andet mindre eksportland er Japan, som tegner sig for en import til Fællesskabets marked, der næsten er nede på 0 %.

(145)

Importen med oprindelse i andre tredjelande end Kina, USA og Taiwan faldt med 8 %, fra 2 466 ton i 2003 til 2 262 ton i undersøgelsesperioden. Markedsandelen for denne import faldt derfor samlet fra 6,3 % i 2003 til 5,4 % i undersøgelsesperioden.

(146)

I 2003 tegnede importen fra Tyrkiet sig for 2 161 ton, hvorefter den faldt med 42 % i den betragtede periode til 1 247 ton i undersøgelsesperioden, svarende til en markedsandel på 3 %. Selv om importen fra Tyrkiet fandt sted til lavere priser end dem, EF-erhvervsgrenen solgte til, vurderedes det, at den begrænsede og til stadighed svindende markedsandel for denne import ikke havde haft negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(147)

Importen fra de øvrige tredjelande tegner sig ifølge Eurostat for meget lave importmængder: fra 304 ton i 2003 til 1 015 ton i undersøgelsesperioden. Til trods for denne vækst ligger niveauet for denne import med sine 2,4 % af Fællesskabets forbrug tæt på bagatelgrænsen. Desuden lå priserne for denne import betydeligt højere end priserne på importen fra de pågældende lande og Tyrkiet. Derfor konkluderes det, at denne import ikke havde væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(148)

Det kan derfor foreløbigt konkluderes, at importen fra andre lande end Kina, USA og Taiwan ikke bidrog til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(149)

EF-erhvervsgrenens eksport af persulfat faldt (med 13 %) i den betragtede periode. Samtidig faldt EF-erhvervsgrenens eksportpriser med 9 % i den betragtede periode. Denne eksport udgjorde kun 6 % af EF-erhvervsgrenens samlede salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter i undersøgelsesperioden, og det konkluderedes derfor, at den ikke bidrog væsentligt til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(150)

Som nævnt i betragtning 95 var den fastsatte dumpingmargen for to eksporterende producenter under bagatelgrænsen. Derfor blev der ikke taget hensyn til de importerede varer fra disse virksomheder i ovennævnte analyse af spørgsmålet om skade. I stedet blev det undersøgt, om denne import kunne have bidraget til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt. I betragtning af de begrænsede mængder, denne import tegnede sig for med en markedsandel på 6,9 % i undersøgelsesperioden, var det opfattelsen, at den ikke-dumpede import ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem den dumpede import og den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen havde lidt.

(151)

En EF-producent importerede den pågældende vare fra sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina og videresolgte den på EF-markedet. Selv om prisen ved videresalg rent faktisk underbød EF-erhvervsgrenens priser, bør det bemærkes, at denne import fra Kina mængdemæssigt kun udgjorde en mindre del af den samlede import fra Kina (mindre end 4 %). Desuden var formålet med denne import kun at beholde globale kunder, som ellers ville have indkøbt den pågældende vare fra kinesiske leverandører til dumpingpriser. Desuden var videresalgsprisen på EF-markedet gennemsnitligt betragteligt højere end prisen ved import fra andre kinesiske eksporterende producenter. Derfor konkluderedes det, at EF-erhvervsgrenens import af den pågældende vare fra Kina ikke ændrede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen havde lidt.

(152)

Det tidsmæssige sammenfald mellem øget dumpingimport fra Kina, USA og Taiwan, deres større markedsandele og det konstaterede prisunderbud på den ene side og den tydelige forringelse af EF-erhvervsgrenens situation på den anden fører til den konklusion, at dumpingimporten forårsagede den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. Navnlig var EF-erhvervsgrenen nødsaget til at sænke sine salgspriser på Fællesskabets marked som følge af prispresset fra dumpingimporten. Det var således ikke muligt at overvælte den overordnede stigning i omkostningerne til kunderne, og fortjenstmargenerne faldt derfor betragteligt, hvilket havde drastiske konsekvenser for EF-erhvervsgrenens samlede økonomiske situation. Analysen af den mulige indvirkning fra andre faktorer, hovedsagelig import fra andre tredjelande, ikke-dumpet import med oprindelse i Kina, EF-erhvervsgrenens eksport og udviklingen i omkostningerne viste, at disse faktorer ikke havde afgørende betydning for den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt

(153)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der er gjort behørigt rede for alle kendte faktorers konsekvenser for EF-erhvervsgrenens situation set i forhold til dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det foreløbigt, at importen af persulfat fra Kina, USA og Taiwan har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(154)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der er tvingende årsager til at konkludere, at det i dette tilfælde ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger til trods for konklusionen om, at der er tale om skadevoldende dumping. I den forbindelse skal der foretages en vurdering af de sandsynlige virkninger af eventuelle foranstaltninger for alle parter, der var berørt af proceduren, samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger.

(155)

For at vurdere, hvilke virkninger det sandsynligvis ville få, hvis der henholdsvis indførtes eller ikke indførtes foranstaltninger, anmodede Kommissionen om oplysninger fra alle interesserede parter, som den vidste var berørt af sagen, eller som gav sig til kende. På dette grundlag sendte Kommissionen spørgeskemaer til EF-erhvervsgrenen, til 12 ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og til 11 brugere.

(156)

Som forklaret i betragtning 9 blev spørgeskemaet besvaret af de to klagere fra EF-erhvervsgrenen og to ikke-erhvervsmæssigt forbundne importører.

(157)

Den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, skyldes, at det er vanskeligt at konkurrere med den billige dumpingimport.

(158)

Indførelsen af foranstaltninger forventes at hindre yderligere markedsforvridning og prisfald og genskabe redelige konkurrencevilkår på markedet. EF-erhvervsgrenen bør derefter være i stand til at øge sit salgsvolumen og til at genvinde markedsandele og derved bedre udnytte fordelene ved stordrift; dette vil sætte erhvervsgrenen i stand til at opnå den nødvendige indtjening med henblik på en forbedring af industriens økonomiske situation og med henblik på fortsatte investeringer i produktionsfaciliteter, hvorved EF-erhvervsgrenens overlevelse sikres.

(159)

Uden antidumpingforanstaltninger ville den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, blive værre. EF-erhvervsgrenen er især mærket af indtægtstab på grund af trykkede priser, tabte markedsandele og betydeligt faldende fortjeneste. I betragtning af de faldende indtægter og den betragteligt forværrede tendens i undersøgelsesperioden, er det mest sandsynligt, at EF-erhvervsgrenens økonomiske situation vil blive yderligere forværret, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Dette kan i sidste ende føre til produktionsnedskæringer og derfor true beskæftigelsen og investeringerne i Fællesskabet. Dette gælder navnlig, fordi det europæiske marked nu er et af de få eksportmarkeder, der er tilbage for de pågældende lande, efter at USA har indført antidumpingtold på persulfat fra Kina. Hvis EF-produktionen indstilles, vil brugerne af persulfat i Fællesskabet blive mere afhængige af leverandører uden for Fællesskabet.

(160)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at overvinde virkningerne af den skadevoldende dumping og således være i EF-erhvervsgrenens interesse.

(161)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle kendte importører/forhandlere. Kun to af importørerne indsendte besvarelser af spørgeskemaet. De mængder af den pågældende vare, som disse to importører importerede, udgjorde imidlertid 18,9 % af den samlede import til Fællesskabet og 6,7 % af Fællesskabets forbrug.

(162)

Det skal bemærkes, at den eneste forsyningskilde for disse importører i undersøgelsesperioden var de pågældende lande (USA og Taiwan), og at disse importører således hævdede, at indførelse af antidumpingforanstaltninger ville få en væsentlig indvirkning på deres økonomiske situation.

(163)

På baggrund af de oplysninger, de pågældende importører havde forelagt, kunne det fastslås, at den del af virksomhedens samlede omsætning, der udgjordes af persulfat, var temmelig lille (mellem 0,03 % og 1,3 %) i undersøgelsesperioden. Virkningerne af indførelsen af en antidumpingtold ville samlet set være ubetydelig for disse virksomheder, selv om den uden tvivl ville gøre sig gældende.

(164)

Ydermere kan det med rimelighed forventes, at enhver prisstigning i det mindste delvis kan overvæltes til kunderne, idet persulfat som nævnt i betragtning 166 i de fleste tilfælde kun udgør en brøkdel af disse kunders samlede omkostninger. Endelig bør det noteres, at der findes andre mulige forsyningskilder, såsom Tyrkiet, Japan og den del af den kinesiske eksport, der ikke er pålagt antidumpingtold.

(165)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til 11 brugere i Fællesskabet. Ingen af disse brugere besvarede spørgeskemaet. Ingen andre brugere forsynede Kommissionen med oplysninger eller gav sig til kende i løbet af undersøgelsen.

(166)

Der var ingen indikationer for, at brugernes interesser vil blive påvirket i betragtelig grad. På baggrund af de foreliggende oplysninger udgør persulfat i de fleste tilfælde kun en mindre del af de samlede produktionsomkostninger, og virkningerne af antidumpingforanstaltninger ville derfor være ubetydelige.

(167)

Når alle de ovennævnte faktorer tages i betragtning, kan det konkluderes, at en indførelse af foranstaltninger ikke ville have nogen negative virkninger — hvis der overhovedet kan blive tale om nogen virkninger — for brugerne og importørerne af den pågældende vare. På dette grundlag konkluderes det foreløbigt, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger.

(168)

I betragtning af konklusionerne om dumping, deraf følgende skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(169)

Foranstaltningerne bør indføres på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den pågældende import, men ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen. Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EF-erhvervsgrenen mulighed for at dække produktionsomkostningerne og samlet opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Fællesskabet, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Til denne beregning blev der anvendt en fortjenstmargen på 12 % af omsætningen før skat, baseret på klagen og bekræftet i løbet af undersøgelsen. EF-erhvervsgrenens faktiske fortjeneste i 2003 og 2004 samt i årene forud for den betragtede periode kom aldrig under dette referenceniveau.

(170)

Den nødvendige prisforhøjelse blev dernæst fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris som fastsat i forbindelse med beregningen af underbud (jf. betragtning 117-119), og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EF-erhvervsgrenen solgte på EF-markedet. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med det faktiske tab eller den faktiske fortjeneste i undersøgelsesperioden og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til. Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, udtryktes derefter i procent af den samlede cif-importværdi.

(171)

Disse forskelle oversteg for de samarbejdende kinesiske eksporterende producenter, der var indrømmet markedsøkonomisk behandling, de konstaterede dumpingmargener. I forbindelse med fastsættelsen af niveauet for den landsdækkende skadestærskel for alle andre eksportører i Kina skal det erindres, at graden af samarbejde var høj. Derfor blev skadesmargenen beregnet som forskellen mellem de vejede gennemsnitlige cif-importpriser hos virksomheder, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk behandling, og den ikke-skadevoldende pris som beregnet ovenfor. For USA's vedkommende var skadestærsklen under den dumpingmargen, der var fundet hos de eksporterende producenter, mens skadestærsklen for Taiwans vedkommende var over den fundne dumpingmargen.

(172)

På baggrund af ovenstående bør der indføres en midlertidig antidumpingtold svarende til den fastlagte dumpingmargen, men tolden bør i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, ikke være højere end skadestærskelen som beregnet ovenfor.

(173)

De antidumpingtoldsatser for individuelle virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til resttold for »alle andre virksomheder« i USA og Taiwan og den landsdækkende told for »alle andre virksomheder« i Kina) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, som er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af dette dokument med navn og adresse, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(174)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (5) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Efter konsultation af det rådgivende udvalg ændrer Kommissionen om nødvendigt forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over virksomheder, som er omfattet af individuelle toldsatser.

(175)

På grundlag af ovenstående er de midlertidige toldsatser følgende:

(176)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser for eksporterende producenter i Kina, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Kun importen af den pågældende vare fremstillet af den pågældende eksporterende producent i Kina kan være omfattet af den særlige dumpingmargen, der beregnes for denne producent. Disse særlige foranstaltninger, som kun finder anvendelse på virksomheder i Kina, for hvilke der indføres individuelle toldsatser, består af følgende:

(177)

Forelæggelse for toldmyndighederne i medlemsstaterne af en gyldig handelsfaktura, som skal være i overensstemmelse med kravene i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre virksomheder i Kina.

(178)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra virksomheder i Kina, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. artikel 13, stk. 1, i grundforordningen. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told eller en resttold.

(179)

Af hensyn til god administration bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af antidumpingtold med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —