—

bedre forebyggelse og ledsageforanstaltninger ved omstrukturering af virksomheder, især i tilfælde af kollektive afskedigelser

—

yderligere nedsættelse af de indirekte lønudgifter, især på lavtlønsområdet, og samtidig en fortsat budgetkonsolidering

—

forbedret samarbejde mellem regionale arbejdsformidlinger for at fremme mobilitet mellem regioner.

—

revision af skattesystemer og overførselsindkomstordninger for at udrydde bestående arbejdsløshedsfælder og skabe passende incitamenter til aktiv jobsøgning ved en revision af betingelserne for tildeling af overførselsindkomst

—

øget inddragelse af ledige voksne, dårligt stillede unge og indvandrere i de foranstaltninger, som gennemføres af arbejdsformidlingerne

—

fastlæggelse af en overordnet strategi for aktiv aldring, adgang til videreuddannelse, fremme af et fleksibelt arbejdsmiljø og effektiv jobsøgning for ældre ledige, herunder vilje til at begrænse førtidspensionsordninger.

—

aktioner, der skal mindske antallet af elever, som forlader skolen tidligt

—

overvågning af de seneste tværfaglige aftaler, der skal øge andelen af arbejdstagere under uddannelse, med særligt henblik på lavtkvalificerede.

—

yderligere sænkning af det samlede skattetryk på arbejde samtidig med en budgetmæssig konsolidering.

—

virkeliggørelse af en helhedsstrategi for aktiv aldring, herunder i relevant omfang fjernelse af incitamenter til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

—

revision af skattesystemer og overførselsindkomstsordninger for at sænke marginalskatterne og øge incitamentet for lavindkomstgrupper til at arbejde, herunder også de ledige og inaktive

—

overvågning af virkningerne af de seneste reformer til integrering af indvandrere på arbejdsmarkedet, især indsatsen for at få de nødvendige grundlæggende kvalifikationer, der er nødvendige for at opfylde jobkravene.

—

overvågning af udviklingen i den erhvervsfaglige uddannelse på baggrund af de seneste stigninger i gebyrerne for undervisningen.

—

revision af socialsikringssystemernes finansiering for at nedsætte de indirekte lønudgifter og samtidig en fortsat budgetkonsolidering

—

tilskyndelse af arbejdsmarkedsparterne til at tage ansvar for en lønfastsættelse, som til stadighed afspejler lokale, regionale og sektormæssige forskelle med hensyn til produktivitet og arbejdsmarkedsvilkår, og til at stræbe efter en bedre arbejdstidsfleksibilitet og tilbud om uddannelsesfaciliteter, f.eks. gennem uddannelseskonti (jf. de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker, retningslinje 5)

—

støtte til udvikling af små og mellemstore virksomheder, bl.a. ved hjælp af enklere regulering og bedre adgang til finansiering; en styrkelse af iværksætterånden, især i landets østlige del.

—

videreførelse af reformen af skattesystemer og overførselsindkomstordninger for derigennem at sikre, at der er effektive incitamenter til at tage arbejde; en nøje overvågning og evaluering af Hartz-reformerne og andre arbejdsmarkedsreformer for at sikre en stadig forbedring af arbejdsformidlingernes effektivitet i støtten til de ledige

—

undersøgelse af, om der foreligger skattemæssig demotivering af kvinders indsats på arbejdsmarkedet; en udvidelse af børnepasningsmulighederne, især i de vestlige delstater og en bedre koordinering af skoletid og arbejdstid; tilskyndelse af arbejdsmarkedets parter til at tage ansvaret for at mindske den kønsbestemte lønforskel betragteligt

—

videreudarbejdelse af en overordnet strategi for aldring for at sikre, at folk bliver længere tid på arbejdsmarkedet, især efter 60; yderligere støtte til deltidsarbejde for mænd og øget adgang til uddannelse for ældre arbejdstagere

—

en styrkelse af indsatsen for at integrere indvandrere.

—

forbedring af arbejdsstyrkens uddannelsesniveauer og større tilskyndelse til øget deltagelse i livslang læring, især for de lavtkvalificerede, ansatte i små og mellemstore virksomheder samt ældre arbejdstagere

—

fortsat modernisering af den to-sporede erhvervsuddannelse; nedsættelse af antallet af elever, der forlader skolen tidligt.

—

en fuldstændig gennemførelse af den aftalte reformpakke for arbejdsmarkedet; det bør gøres endnu mere attraktivt at arbejde på deltid, og der bør etableres vikarbureauer for at øge antallet af forskellige arbejdstidsordninger

—

en nedsættelse af de indirekte lønomkostninger og budgetmæssig konsolidering; gøre mere for at ændre sort arbejde til lovlig beskæftigelse ved at gøre både standardarbejdskontrakter og ikke-standardkontrakter mere attraktive for arbejdsgivere og arbejdstagere og ved at styrke håndhævelsen af loven

—

fremme af et mere beskæftigelsesfremmende erhvervsklima.

—

gennemførelse af mere omfattende aktioner for at hæve niveauet og øge effektiviteten af en aktiv arbejdsmarkedspolitik for at kunne dække en større andel af de inaktive og ledige

—

en hurtigere etablering af effektive arbejdsformidlinger i hele landet, som tilbyder forebyggende tiltag og individuelle tjenester; forbedring af de statistiske overvågningssystemer

—

skabelse af flere incitamenter for kvinder til at gå ud på arbejdsmarkedet, bl.a. ved deltidsbeskæftigelse; bedre muligheder for at få passet børn og andre pasningskrævende personer til en rimelig pris

—

fastlæggelse af en overordnet strategi for aldring med fleksible arbejdsordninger, incitamenter for ældre arbejdstagere til at forblive længere på arbejdsmarkedet samt støtte til kvalificering.

—

nedbringelse af antallet af elever, som forlader skolen tidligt, og styrkelse af de arbejdsmarkedsrelevante aspekter i de videregående uddannelser

—

undersøgelse af incitamenter til fremme af livslang læring og øget deltagelse i uddannelse, især for lavtkvalificerede og indvandrere.

—

støtte til modernisering af arbejdets tilrettelæggelse for at styrke produktiviteten og arbejdskvaliteten

—

revision af lovrammerne for at gøre tidsubegrænsede kontrakter mere attraktive for arbejdsgiverne og få dem til at afstå fra at anvende tidsbegrænsede kontrakter for at undgå en opdeling af arbejdsmarkedet; vikarbureauarbejde gøres mere attraktivt for arbejdstagere; fjernelse af hindringer for deltidsarbejde

—

brug af mulighederne for løndifferentiering i henhold til produktivitetsudviklingen på lokalt og regionalt plan i de forskellige sektorer (jf. de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker, retningslinje 5).

—

flere incitamenter for kvinder til at komme ud på arbejdsmarkedet; flere og økonomisk mere overkommelige pasningsmuligheder for børn og andre plejekrævende personer

—

bedre adgang til aktive og mere effektive arbejdsmarkedsforanstaltninger for dårligt stillede, især unge handicappede, indvandrere og langtidsledige; moderniseringen af de offentlige arbejdsformidlinger afsluttes, herunder det statistiske overvågningssystem; styrkelse af koordineringen mellem regionale arbejdsformidlinger og behandling af udestående problemer i forbindelse med hindringerne for geografisk mobilitet

—

fastlæggelse af en overordnet strategi for aldring med fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, incitamenter for at tilskynde ældre arbejdstagere til at forblive længere på arbejdsmarkedet og til fortsat at videreuddanne sig.

—

mindskelse af antallet af elever, der forlader skolen tidligt, og kvalitetssikring samt arbejdsmarkedsrelevante aspekter i de videregående uddannelser

—

styrkelse af incitamenterne til livslang læring for at øge deltagelsen heri, især de lavtkvalificeredes deltagelse.

—

forenkling af mulighederne for at overføre folk ansat med tidsbegrænsede kontrakter til tidsubegrænsede kontrakter for at undgå opdeling af arbejdsmarkedet og for at øge mulighederne for at forblive og videreudvikle sig på arbejdsmarkedet

—

udvikling af et mere effektivt system til foregribelse og styring af omstruktureringer

—

fremme af et erhvervsvenligt klima for at udvikle små og mellemstore virksomheder og tilsyn med de fremskridt, der gøres mht. et øget antal nystartede virksomheder.

—

overvågning af virkningerne af pensionsreformen på den faktiske pensionsalder, og udarbejdelse af en helhedsstrategi for aktiv aldring, der skal fastholde ældre arbejdstagere længere på arbejdsmarkedet ved at tilpasse tilrettelæggelsen af arbejdet, ved at give bedre adgang til uddannelse og ved med beslutsomhed at begrænse førtidspensionsordninger

—

bedre koordinering af arbejdsformidlingerne for at styrke individualiseret servicering; opbygning af effektive indfaldsvinkler til arbejde og uddannelse for ledige unge og indvandrere, navnlig kvinder

—

sikring af en effektiv evaluering af den seneste reform af arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet og sikring af, at reformen følges op af passende krav og effektiv jobsøgning

—

tilsyn med, at arbejdsmarkedsparternes aftale om erhvervsfaglig uddannelse og loven om uddannelse i hele arbejdslivet fører til, at en øget andel i befolkningen deltager i uddannelse, og at opmærksomheden er særligt rettet mod lavtkvalificerede og ansatte i små og mellemstore virksomheder

—

mindskelse af antallet af elever, som forlader skolen tidligt; fremme af og tilskyndelse til bredere og lettere adgang til lærlingeuddannelse.

—

øget adgang til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for en større andel af de ledige og inaktive samt sikring af deres effektivitet

—

øget udbud af børnepasningsfaciliteter til rimelige priser og en øjeblikkelig indsats for at fjerne grundlaget for kønsbestemte lønforskelle.

—

gennemførelse af en helhedsstrategi for livslang læring for at nedsætte antallet af elever, der forlader skolen tidligt, og for at øge deltagelsen i undervisningen, især blandt de lavtkvalificerede og ældre arbejdstagere.

—

nøje overvågning af de lovgivningsmæssige reformer, der sigter mod at afhjælpe skævheden mellem tidsbegrænsede og tidsubegrænsede kontrakter og imødegå opdelingen af arbejdsmarkedet; forbedring af arbejdsløshedsforsikringens niveau, dækning og effektivitet

—

videreførelse af mindskelsen af de indirekte lønomkostninger, især for de lavtlønnede, og budgetmæssig konsolidering; en større indsats for at overføre sort arbejde til regulær beskæftigelse ved at fjerne motivationshæmmende skatter og ved at håndhæve loven bedre

—

støtte til arbejdsmarkedets parter, så de kan revidere lønforhandlingssystemerne, så der tages hensyn til regionale arbejdsmarkedsforskelle (jf. de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker, retningslinje 5).

—

sammen med de regionale myndigheder udvikling af arbejdsformidlingens effektivitet i hele landet og iværksættelse af partnerskaber mellem offentlige og private aktører; øget adgang til effektive individualiserede tjenester og deltagelse i aktive arbejdsmarkedsordninger, især i Syditalien; særligt fokus på de unges, de dårligt stilledes og de lavtuddannedes situation; gennemførelse af nationalt datasystem for arbejdsmarkedet uden yderligere forsinkelser

—

øget udbud af pasningsfaciliteter til rimelige priser for børn, især børn under tre år, og andre plejekrævende personer med henblik på at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, herunder ved hjælp af deltidsarbejde

—

udformning af en gennemarbejdet aktiv aldringsstrategi og sikring af, at de påtænkte reformer giver de rette incitamenter til at fastholde arbejdstagerne længere på arbejdsmarkedet og modvirker en tidlig tilbagetrækning.

—

overvågning af de seneste reformer med henblik på at sikre en højnelse af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau; nedsættelse af antallet af elever, der forlader skolen tidligt; og mere arbejdsmarkedsrelevante aspekter i de videregående uddannelser for at lette overgangen til arbejde

—

sikring af effektive incitamenter til livslang læring og øget deltagelse i uddannelse og sammen med arbejdsmarkedets parter, især for lavtkvalificerede bl.a. gennem en effektiv udvikling af tværfaglige fonde.

—

støtte til start af nye virksomheder og fremme af iværksætterkurser med henblik på en diversifikation af erhvervsstrukturen og tilskyndelse til alternative muligheder for jobskabelse

—

udarbejdelse af en overordnet strategi for aktiv aldring, især i den private sektor, og en styrkelse af de seneste initiativer for at fastholde arbejdstagere længere i beskæftigelse ved med beslutsomhed at begrænse førtidspensionsordninger

—

fremme arbejdsorienterede løsninger for mennesker, der er omfattet af handicapordningen, og som er i stand til at arbejde

—

bedre faciliteter for at gøre det lettere at forene arbejde og fritid, tilskyndelse af kvinder til at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter længere perioder uden for dette; gennemførelse af aktioner for at fjerne årsagen til kønsbetingede lønforskelle.

—

effektiv gennemførelse af rammelovgivningen om videreuddannelse med henblik på stærkere incitamenter til livslang læring og øget deltagelse i uddannelse, bl.a. for de lavtkvalificerede

—

revision af det almindelige system for livslang læring for at opnå en bedre sammenhæng mellem uddannelsessystemerne og de erhvervsfaglige uddannelsessystemer og for at mindske antallet af elever, der forlader skolen tidligt.

—

en nøje overvågning af lønudviklingen i overensstemmelse med »efterårsaftalen« mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter (jf. de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker, retningslinje 5).

—

systematisk gennemførelse af undersøgelse af invalidepensionisters arbejdsevne og hjælp til dem, som er i stand til at arbejde, til at forberede sig på og til at finde et egnet job; opmærksomheden bør især være henledt på overrepræsenterede grupper i invalidepensionsordningen såsom kvinder under 40

—

styrkelse af præventive tiltag for voksne; øget effektivitet i og adgang til aktive foranstaltninger for modtagere af socialydelser og for de personer, der har størst risiko for inaktivitet; fremme af indvandreres integration

—

afskaffelse af førtidspensionsordninger og samtidig indførelse af incitamenter, der skal få arbejdstagerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, og uddannelsestilbud, navnlig for lavtkvalificerede ældre arbejdstagere

—

lettere overgang fra deltidsjob til fuldtidsjob; der bør øjeblikkeligt gennemføres foranstaltninger for at afhjælpe problemet med kønsbestemte lønforskelle; børnepasning bør være billigere.

—

gennemførelse af foranstaltninger for at mindske antallet af elever, der forlader skolen tidligt; bedre incitamenter for at udvikle livslang læring og øge andelen af personer under uddannelse, især blandt lavtkvalificerede og inaktive.

—

overvågning af reformerne af lovgivning om fratrædelsesordninger og fremskridtene i den planlagte gennemførelse af retten til arbejdsløshedsunderstøttelse for selvstændige og eventuelt supplerende foranstaltninger hertil for at øge den erhvervsmæssige mobilitet.

—

udarbejdelse af en helhedsstrategi for aktiv aldring, herunder afskaffelse af førtidspensioneringsordninger, med en udvidelse af incitamenterne for at fastholde ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet, bl.a. ældre kvinder; overvågning af virkningerne af en revision af pensionssystemet med hensyn til den effektive alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet samt fremskridt i retning af de nationale mål

—

gennemførelse af aktioner for at afhjælpe årsagerne til kønsbestemte lønforskelle; øget udbud af børnepasningsfaciliteter til en rimelig pris og evaluering af virkningerne af den nuværende ordning for børnepasningsydelser for niveauet og kvaliteten i kvinders beskæftigelse.

—

undersøgelse af incitamenter til øget deltagelse i uddannelse, især for lavtkvalificerede og indvandrere.

—

støtte til en modernisering af arbejdets tilrettelæggelse for at styrke produktiviteten og arbejdskvaliteten

—

tilskyndelse til en større interesse blandt arbejdsgivere og arbejdstagere for tidsubegrænsede kontrakter på grundlag af den nye arbejdslov og imødegåelse af en opdeling af arbejdsmarkedet

—

udvikling af et mere effektivt system til foregribelse og styring af omstruktureringer.

—

styrkelse af de aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for ledige og inaktive, især for indvandrere og tilsyn med deres effektivitet

—

aktioner til fjernelse af årsagen til kønsbestemte lønforskelle i den private sektor og bedre adgang til økonomisk mere overkommelige pasningsordninger for børn og andre plejekrævende personer

—

udarbejdelse af en helhedsstrategi for aktiv aldring, som også omfatter fjernelse af incitamenter til en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som giver øget adgang til uddannelse og sørger for et hensigtsmæssigt arbejdsmiljø.

—

sikring af, at den nationale strategi for livslang læring virkelig fører til et højere uddannelsesniveau for den samlede arbejdsstyrke, ved at styrke incitamenterne til livslang læring og ved at øge deltagelsen i uddannelse, især de lavtkvalificeredes deltagelse

—

nedbringelse af antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, og styrkelse af de arbejdsmarkedsrelevante aspekter i de videregående uddannelser.

—

mindskelse af de indirekte lønomkostninger for de lavtlønnede under iagttagelse af hensynet til sunde offentlige finanser.

—

overvågning af virkningerne af de seneste reformer af aktive arbejdsmarkedspolitikker på den strukturelle arbejdsløshed og regionale uligheder; gennemførelse af særlige foranstaltninger for at lette aktiveringen og integreringen af dårligt stillede unge, handicappede og indvandrere

—

en yderligere reform af skattesystemerne og de sociale sikringsordninger for at fjerne arbejdsløshedsfælder

—

opfølgning af den nationale strategi for aktiv aldring ved hjælp af forbedrede arbejdsforhold, incitamenter og tilbud om undervisning til lavtkvalificerede og ældre arbejdstagere.

—

gennemførelse af aktioner for at nedsætte antallet af elever, der forlader skolen tidligt, og øget uddannelse for de lavtkvalificerede.

—

fremme af etableringen af små og mellemstore virksomheder, især ved at reducere de administrative byrder.

—

løsning af problemet med det stigende antal mennesker med langtidssygemeldinger ved at fremme løsninger, der fokuserer på arbejdet, og ved at forbedre arbejdsvilkårene

—

fjernelse af resterende arbejdsløsheds- og inaktivitetsfælder

—

en nøje overvågning af resultaterne af de aktioner, der gennemføres for at integrere indvandrere i arbejdsstyrken.

—

nedsættelse af antallet af elever, der forlader skolen tidligt, og øget adgang til uddannelse for lavtkvalificerede og inaktive; afhjælpning af de stigende flaskehalsproblemer og misforholdet med hensyn til kvalifikationer i sektorer med lavt- og mellemuddannede.

—

sikre, at lønudviklingen ikke overstiger udviklingen i produktiviteten (jf. de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker, retningslinje 3).

—

sikre, at aktive arbejdsmarkedspolitikker og sociale ordninger forebygger tab af kvalifikationer og fremmer arbejdskvalitet ved at forbedre incitamenter til at arbejde og ved at støtte, at inaktive og ledige integreres vedvarende og kommer til at fungere godt på arbejdsmarkedet; problemet med det stigende antal mennesker på sygedagpenge og invalidepension løses, og opmærksomheden rettes især mod enlige forældre og mennesker, der bor i forarmede områder

—

øget udbud af pasningsfaciliteter til rimelige priser for børn og andre plejekrævende personer, øget adgang til uddannelse for lavtlønnede kvinder på deltidsarbejde og øjeblikkelig gennemførelse af aktioner for at fjerne årsagen til kønsbestemte lønforskelle.

—

indførelse af nationale og regionale kvalifikationsstrategier for at give et bedre incitament til livslang læring og således øge produktiviteten og arbejdskvaliteten; der lægges særlig vægt på arbejdsstyrkens læse-, skrive- og regnefærdigheder og på, at 16-19-årige og lavtkvalificerede arbejdstagere, især dem med dårligt betalt job, deltager i og gennemfører et uddannelsesforløb.

—

For Cypern er det især nødvendigt at øge innovationskapaciteten og at få en større spredning i serviceerhvervene.

—

Mens kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet overstiger EU's gennemsnit, kan der gøres mere for at overvinde kønsbestemte forskelle. Disse foranstaltninger bør omfatte bedre pasningsfaciliteter, en øget deltagelse af kvinder i uddannelse, og at deltidsarbejde gøres mere attraktivt.

—

Udenlandske arbejdstagere, som kommer til Cypern i en midlertidig ansættelse, udgør en stor del af den arbejdende befolkning. Der er derfor grund til at se på politikkerne i forbindelse med beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere, både med hensyn til deres bidrag til arbejdsmarkedsfleksibilitet og de indvandrende arbejdstageres rettigheder og muligheder.

—

Forebyggende og aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger bør styrkes for at opfylde individuelle behov og for at kunne dække en større andel af de ledige og handicappede, ældre jobsøgende samt kvinder. En styrkelse og modernisering af de offentlige arbejdsformidlingskontorer er også et prioriteret område.

—

På grundlag af den omstrukturering af uddannelsen, der har været i gang siden 2000 skal Cypern udvikle en overordnet national strategi for livslang læring. Dette skulle bidrage til en mindskelse af antallet af unge, der er gået tidligt ud af skolen, forbedre sammenhængen mellem grunduddannelse og videreuddannelse og sikre større deltagelse i uddannelse.

—

I gennemførelsen af strategien for økonomisk vækst og øget beskæftigelse skal Tjekkiet sikre, at lønudviklingen er på linje med udviklingen i produktiviteten.

—

Den forholdsvis høje beskatning af lønindtægter og de indirekte lønomkostninger virker hindrende for jobskabelse og gør lavtkvalificeret arbejdskraft så dyr, at den presses ud af arbejdsmarkedet og over i sociale ydelser og/eller sort arbejde. En samlet reform af skattesystemet og socialsikringsordningerne bør derfor modvirke afhængighed af socialydelser og sikre, at det kan betale sig at arbejde.

—

Tjekkiet ligger over EU's gennemsnit, men at øge kvinders og ældre arbejdstageres deltagelse på arbejdsmarkedet bør være en prioriteret opgave. I den forbindelse kunne en styrkelse af incitamenterne til deltidsarbejde udgøre et vigtigt bidrag.

—

Det er nødvendigt med en større indsats for at integrere de mest sårbare grupper på arbejdsmarkedet. Dette er især nødvendigt i regionerne uden for Prag og for romaerne. Dette forudsætter forebyggende og aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger kombineret med foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, hvor der lægges stærk vægt på uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, støtte til iværksættere og jobskabelse. Modernisering af de offentlige arbejdsformidlinger skal ses som en prioriteret opgave.

—

På grundlag af den seneste strategi for udvikling af menneskelige ressourcer synes en øget deltagelse i videregående uddannelser og uddannelser både generelt og for lavtkvalificerede af afgørende betydning, hvis man vil støtte jobskabelse og erhvervsmæssig og geografisk mobilitet.

—

En nedsættelse af skattekilen for arbejde især på lavtlønsområdet og fremme af forskellige former for arbejdskontrakter og arbejdstid kunne bidrage til at skabe flere jobmuligheder. Dette bør ske samtidig med en indsats for at forbedre skattesystemet og ved at ændre sort arbejde til regulære job. Det er også vigtigt, at lønudviklingen ligger på linje med udviklingen i produktiviteten.

—

På baggrund af det hastige fald i Estlands erhvervsaktive befolkning bør man forsøge at mindske inaktivitetsniveauet og at fastholde og tiltrække flere til arbejdsmarkedet. Det er af afgørende betydning for Estland yderligere at øge andelen af kvinder, ældre arbejdstagere og lavtkvalificerede på arbejdsmarkedet.

—

Som supplement til den nyligt vedtagne arbejdsløshedsforsikringslov synes det vigtigt at styrke aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger såsom støtte til aktiv jobsøgning, bedre adgang til uddannelse for arbejdsløse og sikkerhed for, at arbejdsmarkedet er åbent for alle. De offentlige arbejdsformidlinger bør også tilføres øgede ressourcer. Dårligt stillede såsom langtidsledige, unge, handicappede og ældre jobsøgende har brug for særlig opmærksomhed. Tilhørsforhold til en etnisk minoritet eller manglende kendskab til det nationale sprog udgør en særlig risikofaktor.

—

I betragtning af risikoen for et misforhold mellem de udbudte og efterspurgte kvalifikationer på arbejdsmarkedet bør Estland tilskyndes til at forbedre adgangen til uddannelse for alle ansatte, især de lavtkvalificerede. En nedsættelse af antallet af unge, der forlader skolen tidligt, og en sikring af uddannelseskvaliteten udgør en særlig udfordring. Opbygning af et system for livslang læring skal sættes på dagsordenen.

—

Skattekilen for arbejdskraft er fortsat høj. Den udgør en hindring for jobskabelse og bidrager sandsynligvis til sort arbejde. Endvidere er det på grund af afmatningen i den økonomiske vækst nødvendigt med en yderligere indsats i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at sikre en mere beskæftigelsesfremmende lønudvikling. Lønudviklingen styres af den mere konkurrencedygtige del af økonomien og bidrager derfor ikke nødvendigvis til en styrkelse af jobskabelseskapaciteten i de svagere dele af økonomien.

—

Arbejdstagernes sundhed er et spørgsmål, som giver anledning til bekymring, og som delvis kan forklare den lave aktivitet. I den forbindelse er der brug for en politik til fremme af bedre arbejdsvilkår og til at forbedre den forebyggende og helbredende lægehjælp. Reformer i det sociale sikringssystem, herunder sygedagpenge, bør videreføres, med henblik på at det skal kunne betale sig at arbejde og for at mindske udbredelsen af sort arbejde.

—

Dette bør ske samtidig med udvikling af en mere fleksibel og familievenlig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder mere attraktivt deltidsarbejde, især for kvinder og ældre arbejdstagere. En styrkelse af forebyggende og aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for ledige og inaktive er også nødvendigt, især i de dårligst stillede regioner. Dette forudsætter moderne offentlige arbejdsformidlinger, der kan fremme erhvervsmæssig og geografisk mobilitet. På grundlag af integrationsstrategien er det nødvendigt med en indsats for at forbedre arbejdsmarkedsperspektiverne for romaerne.

—

Indsatsen for at udarbejde strategier for livslang læring bør videreføres og bør omfatte foranstaltninger til at nedsætte antallet af elever, der forlader skolen tidligt, fremme lige adgang til videregående uddannelser og udvide mulighederne for uddannelse især for de lavtkvalificerede og dårligt stillede. Det er vigtigt at forbedre uddannelsessystemets effektivitet og øge dets fleksibilitet for at forbedre tilpasningen til arbejdsmarkedets kvalifikationsbehov.

—

Den fortsat relativt lave andel af beskæftigelsen inden for serviceerhvervene udgør en udfordring. Selv om der er gjort en indsats for at lette skattebyrderne, er der stadig en høj skattekile for lavtlønnede, som hindrer jobskabelse. Arbejdsmarkedsparterne skal spille en særlig rolle i foregribelsen og opfølgningen af omstruktureringer.

—

Med udgangspunkt i reformen af den sociale sikring og en yderligere indsats for at det skal kunne betale sig at arbejde, synes det vigtigt at styrke aktive arbejdsmarkedspolitikker for at hjælpe arbejdsløse og inaktive tilbage på arbejdsmarkedet. Bedre adgang til uddannelse, støtte til jobsøgning, herunder erhvervsmæssig mobilitet, og modernisering af de offentlige arbejdsformidlingskontorer er højt prioriterede områder.

—

Selv om kvinders og ældre arbejdstageres deltagelse ligger relativt højt sammenlignet med EU-gennemsnittet vil en fjernelse af hindringer for deltidsarbejde kunne bidrage til en yderligere stigning.

—

Der er brug for en kraftig indsats for udvikle området livslang læring, og især for yderligere at modernisere uddannelsesområdet, nedsætte antallet af unge, der forlader skolen tidligt, og øge deltagelsen i uddannelse, især blandt de lavtkvalificerede. Arbejdsgiverne deltager kun i ringe omfang i uddannelsesforanstaltninger, ligesom de også kun i ringe grad bidrager til efter- og videreuddannelse af arbejdstagerne.

—

For at opnå en bedre jobskabelse er det vigtigt at støtte udviklingen af serviceerhvervene, især i dårligt stillede regioner, og at løse problemet med sort arbejde. Omfanget af sort arbejde mindsker indbetalinger til den sociale sikring og fører til en højere skattebyrde på lønindtægter.

—

Kombinationen af minimumsløn og skattesystemet og socialsikringsordningerne bør udformes således, at det er tilstrækkeligt attraktivt for folk at tage et job i den formelle økonomi. Det er nødvendigt at lægge vægt på at sikre, at kvinder tilskyndes til at forblive på arbejdsmarkedet.

—

Det er også nødvendigt, at der lægges større vægt på at udarbejde aktive og forebyggende politikker for de ledige, især foranstaltninger, der støtter jobsøgning, selvstændige virksomheder, geografisk mobilitet og bedre adgang til uddannelse. Moderniseringen af de offentlige arbejdsformidlinger bør betragtes som et prioriteret område. Der bør lægges særlig vægt på at sikre et arbejdsmarked, som er retfærdigt og rummeligt for unge og lavtkvalificerede. At høre til en etnisk minoritet og være uden kendskab til det nationale sprog udgør særlige risikofaktorer.

—

En overvindelse af kvalifikationskløfterne og misforholdet mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer udgør en særlig udfordring. Det er nødvendigt med en større indsats for at fremme adgangen til uddannelse, nedsætte antallet af unge, der forlader skolen tidligt, og udvide adgangen til uddannelse, især for lavtkvalificerede. Dette bør indgå i en overordnet strategi for udvikling af livslang læring.

—

De vigtigste udfordringer, som Malta står over for, er at gennemføre landets privatiseringsprogram og gradvis omgruppere de ansatte som nødvendigt for at mindske de administrative omkostninger og skattetrykket på lønindtægter. I den forbindelse vil det være vigtigt at bygge videre på bestemmelserne i den reviderede lov om erhvervsfremme og at overvåge virkningerne af denne.

—

Maltas vigtigste udfordring er at udvide sin arbejdsstyrke ved at øge kvinders beskæftigelsesfrekvens. Det er nødvendigt med en yderligere indsats på grundlag af den reviderede lov om ansættelsesvilkår for at øge kvinders deltagelse i den formelle økonomi. Bedre børnepasningsfaciliteter ville udgøre et væsentligt bidrag hertil.

—

En reform af skattesystemet og overførselsindkomstordningerne anses også for at være en meget højt prioriteret opgave, idet det erkendes, at forskellen mellem mindstelønnen og overførselsindkomsternes niveau er for lille til at udgøre et tilstrækkeligt incitament til at tage arbejde. Denne reform vil også medvirke til at omdanne sort arbejde til lovlig beskæftigelse.

—

Det lave uddannelsesniveau i arbejdsstyrken og misforholdet mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer giver anledning til bekymring. Det store antal unge, som forlader skolen tidligt, den store andel af personer med manglende læse- og skrivefærdighed og mange lavtkvalificerede er også bekymrende. En højnelse af det generelle uddannelsesniveau, en mindskelse af antallet af unge, der forlader skolen tidligt, og en øget deltagelse i uddannelse især for de lavtkvalificerede er meget vigtige prioriterede områder. Man bør videreføre indsatsen for at inddrage arbejdsmarkedsparterne i udviklingen af en mere systematisk tilgang til uddannelse og erhvervsuddannelse.

—

Det er af særdeles stor betydning, at der iværksættes foranstaltninger med henblik på at skabe et mere beskæftigelsesvenligt miljø og fremme lysten og evnen til at starte egen virksomhed, navnlig i forbindelse med omstruktureringer.

—

Det synes vigtigt med udgangspunkt i de seneste foranstaltninger til sænkning af arbejdsomkostninger for lavtkvalificerede og unge at revidere skattesystemet og de sociale sikringsordninger for overordnet at afhjælpe problemet med den høje skattekile på lønindtægter, især i den nedre del af lønskalaen. Dette vil også medvirke til at mindske omfanget af sort arbejde.

—

Arbejdsmarkedsparterne har en afgørende rolle, ikke kun ved at støtte en beskæftigelsesvenlig lønudvikling, men også ved aktivt at fremme ændringer på virksomhedsniveau og ved at gøre jobmobilitet lettere.

—

Som led i bestræbelserne på at opbygge effektive partnerskaber for beskæftigelse på lokalt niveau og udvikle aktive arbejdsmarkedspolitikker bør Polen fremskynde etableringen af nye offentlige arbejdsformidlingskontorer med tilstrækkelige ressourcer i form af økonomiske midler, ansatte, uddannelse og udstyr.

—

Det er også vigtigt, at reformen af de forskellige socialsikringsordninger, herunder invalidepensioner og socialstøtte, videreføres med henblik på at fremme en aktiv jobsøgning og genintegrering. Dårligt stillede unge fortjener særlig opmærksomhed. En indsats for at fjerne hindringer for deltidsarbejde vil også kunne forbedre jobmulighederne for kvinder og ældre arbejdstagere.

—

Med udgangspunkt i indsatsen for udarbejdelse af en overordnet strategi for livslang læring vil det være vigtigt at sikre, at uddannelsessystemerne og de erhvervsfaglige uddannelsessystemer giver dem, der træder ind på arbejdsmarkedet for første gang, de nødvendige kvalifikationer på et arbejdsmarked, der er kendetegnet ved strukturelle ændringer. Der vil være brug for særlig opmærksomhed for at sikre lige adgang til uddannelse og for at forbedre uddannelsens effektivitet og kvalitet. Bedre incitamenter til at investere i uddannelse og til lettere adgang til uddannelse er ligesom arbejdsmarkedsparternes engagement et afgørende krav for at kunne udvikle en strategi for livslang læring.

—

Man bør evaluere samspillet mellem minimumslønnen og de forskellige elementer i skatten på lønindtægter for at øge aktiviteten og mindske omfanget af sort arbejde. Det er vigtigt, at indsatsen for at fremme fleksible former for arbejde videreføres, samtidig med at man fastholder en passende balance mellem fleksibilitet og sikkerhed i ansættelsen.

—

En af de vigtigste opgaver for Slovenien er at øge beskæftigelsesfrekvensen for personer over 55. Den kommende indsats bør bl.a. tage fat på at reducere anvendelsen af førtidspensioneringsordninger, sikre sammenhæng mellem reformerne af skattesystemet og af overførselsindkomstordningerne (f.eks. foranstaltninger for at reducere sort arbejde og for at reformere pensionerne), fremme fleksible arbejdsformer og lette adgangen til uddannelse for ældre arbejdstagere.

—

For at det skal kunne betale sig at arbejde er der behov for at se nærmere på sammenhængen mellem arbejdsløshed, overførselsindkomster og mindsteløn og øge tilskyndelsen til at tage arbejde i den formelle økonomi. Det offentlige arbejdsformidlingssystem har udviklet en helhedsorienteret administrationsmodel for gennemførelsen af den forebyggende indsats. Der er dog behov for en bedre uddannelse af personalet i de offentlige arbejdsformidlinger, så de bliver bedre til at løse problemerne med dem, som er vanskeligst at få i arbejde. Der er mulighed for at styrke forbindelserne mellem det offentlige og det private arbejdsformidlingssystem.

—

Som opfølgning til den senere tids indsats for at udvikle ordninger for livslang læring forekommer det vigtigt at øge andelen af voksne, der deltager i efteruddannelse. Der er behov for tilstrækkelige ressourcer, for at tilskynde arbejdsgivere og arbejdstagere til at investere i uddannelse og for at få et klart overblik over de involverede parters roller. De mange unge, der forlader skolen for tidligt, synes at være et stort problem.

—

Det er nødvendigt med en yderligere nedsættelse af den høje beskatning af lønindtægter, oftest sammensat af sociale bidrag. Man bør opmuntre arbejdsmarkedsparterne til at arbejde for flere valgmuligheder med hensyn til arbejdskontrakter og arbejdstid (f.eks. fjernelse af hindringer for deltidsarbejde) for at skabe flere jobmuligheder og lette jobmobiliteten.

—

Det er vigtigt at fortsætte indsatsen for effektivt at fjerne arbejdsløsheds- og inaktivitetsfælder, og omdanne sort arbejde til legal beskæftigelse ved at tage udgangspunkt i de igangværende reformer af skattesystemet og de sociale sikringsordninger. Gennemførelsen og virkningerne af reformerne bør følges nøje.

—

Ud over indsatsen for at det skal kunne betale sig at arbejde skal der fortsat fokuseres på øget beskæftigelse af ældre arbejdstagere, især ved gennemførelse af ansættelseslovgivningen og pensionsreformerne, mere fleksible former for arbejde og mere udbredt anvendelse af deltidsarbejde. Dette kunne også bidrage til at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet.

—

Finansieringen af aktiv arbejdsmarkedspolitik og andelen af personer, der deltager i aktive foranstaltninger, forventes at stige. Det er vigtigt at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt, og iværksætte reformer for at opmuntre til aktiv jobsøgning. Dette forudsætter en moderne aktiv arbejdsmarkedspolitik, bedre adgang til uddannelse for ledige og inaktive og moderne arbejdsanvisningskontorer for at sikre en bred dækning af befolkningen. Der er brug for yderligere opmærksomhed over for risikogrupper (f.eks. langtidsledige, unge, handicappede og ældre) og dårligt stillede regioner. Det nye prioriterede område, der skal integrere romaerne, skal hurtigst muligt omsættes i praksis.

—

Den foruroligende høje arbejdsløshedsprocent blandt unge understreger behovet for at overvinde svælget mellem de kvalifikationer, der erhverves i grunduddannelsen, og de kvalifikationer, der kræves for at komme ind på arbejdsmarkedet. Økonomiske omstruktureringer, regionale skævheder og misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer indebærer også et behov for større støtte til erhvervsmæssig og geografisk mobilitet igennem hele livet.

—

Bedre incitamenter til at investere i uddannelse og til at gøre adgangen til uddannelse lettere er krav af afgørende betydning for udviklingen af en strategi for livslang læring. Der er behov for at tilskynde til investering i menneskelige ressourcer og støtte til livslang læring ved yderligere at reformere uddannelsessystemet og ved at behandle bidragene fra enkeltpersoner, virksomheder og samfundet som sådan.