16.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/47

(1)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (1) erstatter euroen fra den 1. januar 1999 valutaen i hver af de deltagende medlemsstater.

(2)

Fællesskabet har fra samme dato kompetence vedrørende monetære spørgsmål og valutakursspørgsmål i de medlemsstater, der indfører euroen.

(3)

Det påhviler Rådet at fastlægge arrangementer for forhandling og indgåelse af aftaler om monetære spørgsmål eller spørgsmål vedrørende valutakursordninger.

(4)

Fællesskabet har indgået monetære aftaler med Monaco (2), Vatikanstaten (3) og San Marino (4). Disse lande havde tidligere indgået monetære aftaler med Frankrig eller Italien, før euroen blev indført.

(5)

Fyrstendømmet Andorra (»Andorra«) har ingen officiel valuta og har heller ikke indgået en monetær aftale med en medlemsstat eller et tredjeland. Spanske og franske pengesedler og mønter blev i realiteten anvendt i Andorra og blev den 1. januar 2002 erstattet af euroen.

(6)

Den 15. juli 2003 anmodede Andorra formelt om indgåelse af en monetær aftale med Fællesskabet.

(7)

På grund af de tætte økonomiske forbindelser mellem Andorra og Fællesskabet bør en aftale mellem Fællesskabet og Andorra indeholde bestemmelser om eurosedler og -mønter, euroens retlige status i Andorra og adgang til euroområdets betalingssystemer. Da euroen allerede anvendes i Andorra, bør det aftales, at Andorra anvender euroen som officiel valuta og giver eurosedler og -mønter, som udstedes af Det Europæiske System af Centralbanker og medlemsstater, der har antaget euroen, status som officielt betalingsmiddel.

(8)

At euroen bliver Andorras officielle valuta, giver ikke Andorra ret til at udstede pengesedler eller mønter, det være sig i euro eller en anden denominering, eller til at udstede valutasurrogater, medmindre den monetære aftale indeholder udtrykkelige bestemmelser herom. Andorra udsteder mønter til samlerformål i diner, og muligheden for at fortsætte hermed vil blive undersøgt.

(9)

Det er vigtigt, at Andorra sikrer, at Fællesskabets regler om pengesedler og mønter benævnt i euro gælder i Andorra. Eurosedler og -mønter skal beskyttes fyldestgørende mod svig og falskmøntneri. Det er ligeledes vigtigt, at Andorra træffer alle de nødvendige forholdsregler og samarbejder med Fællesskabet på dette område.

(10)

Andorra bør også forpligte sig til at gennemføre alle relevante foranstaltninger, der indgår i Fællesskabets regelsæt om bank- og finansregulering, herunder forebyggelse af hvidvaskning af penge, forebyggelse af svig og forfalskning af kontantløse betalinger samt krav om statistiske indberetninger. Disse foranstaltninger vil blandt andet medvirke til at skabe sammenlignelige forhold og dermed lige vilkår for finansieringsinstitutter i henholdsvis euroområdet og Andorra.

(11)

Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker kan foretage alle former for banktransaktioner med pengeinstitutter i tredjelande. ECB og de nationale centralbanker kan på passende vilkår give pengeinstitutter i tredjelande adgang til deres betalingssystemer. Aftalen mellem Fællesskabet og Andorra pålægger ikke ECB eller nogen af de nationale centralbanker nogen forpligtelse.

(12)

Kommissionen bør have bemyndigelse til at føre forhandlingerne med Andorra. Andorras nabolande, Spanien og Frankrig, bør fuldt ud involveres i forhandlingerne, og ECB bør fuldt ud involveres inden for sine beføjelser.

(13)

Denne beslutning omfatter udelukkende den aftale, der skal indgås mellem Andorra og Fællesskabet om monetære spørgsmål, og dermed udelukkes øvrige emner, som skal tages op i særskilte aftaler. Andorra er blevet opfordret til at tage lignende foranstaltninger inden for bestemte områder, især hvad angår beskatning af opsparingsindtægter. I lyset af de fremskridt, der sker med forhandlingerne og aftalen om beskatning af opsparing og på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, vil Rådet undersøge, om de nødvendige betingelser for at indlede forhandlinger om den monetære aftale er blevet opfyldt.

(14)

Kommissionen bør forelægge udkastet til aftale for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg til udtalelse. Aftaleudkastet bør desuden forelægges Rådet, såfremt Spanien, Frankrig, ECB eller Det Økonomiske og Finansielle Udvalg finder dette nødvendigt —