EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R1962

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1962 af 12. august 2021 om berigtigelse af bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (EØS-relevant tekst)

C/2021/5932

EUT L 400 af 12.11.2021, p. 16–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2021/1962/oj

12.11.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 400/16


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1962

af 12. august 2021

om berigtigelse af bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (1), særlig artikel 37, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

En kontrol har afsløret fejl i bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008. Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/217 (2), som ændrede nævnte bilag, blev der tilføjet en række stoffer i del 3, tabel 3, heri. Indgangene vedrørende stofferne pentakalium 2,2',2'',2''',2''''-(ethan-1,2-diylnitrilo)pentaacetat, N-carboxymethyliminobis(ethylennitrilo)tetra(eddikesyre) og pentanatrium (carboxylatomethyl)iminobis(ethylennitrilo)tetraacetat (DTPA) indeholder fejl, for så vidt angår signalordet. Disse stoffer klassificeres bl.a. som specifikke målorgantoksiske stoffer ved gentagen eksponering (kategori 2), og de bør derfor mærkes med signalordskoden »Wng« (en forkortelse for »advarsel«) i overensstemmelse med del 3, tabel 3.9.5, i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008. Ved delegeret forordning (EU) 2020/217 blev signalordskoden »Dgr« (en forkortelse for »fare«) imidlertid fejlagtigt indført for de pågældende stoffer. Disse fejl bør berigtiges.

(2)

Forordning (EF) nr. 1272/2008 bør derfor berigtiges.

(3)

Da de bestemmelser i delegeret forordning (EU) 2020/217, der indeholder fejlen, finder anvendelse fra den 1. oktober 2021, bør berigtigelsen heraf også finde anvendelse fra denne dato.

(4)

For at afspejle bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2020/217 bør leverandører ligeledes gives mulighed for på frivillig basis at anvende de korrektioner, der foretages ved denne forordning, på stoffer og blandinger inden den dato, hvorfra den finder anvendelse.

(5)

For at undgå unødige omkostninger bør leverandørerne ikke pålægges at ændre etiketter og emballager til stoffer og blandinger, der i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 er bragt i omsætning inden nærværende forordnings ikrafttræden. Da den fejlagtige signalordskode svarer til en mere alvorlig fareklasse, indebærer opretholdelsen af det tilsvarende signalord på etiketten ikke et lavere niveau for beskyttelse af menneskers sundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I del 3, tabel 3, syvende kolonne »Piktogram-, signalordskode(r)« i bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008 erstattes signalordskoden »Dgr« af signalordskoden »Wng« for indgangene vedrørende pentakalium 2,2',2'',2''',2''''-(ethan-1,2-diylnitrilo)pentaacetat, N-carboxymethyliminobis(ethylennitrilo)tetra(eddikesyre) og pentanatrium (carboxylatomethyl)iminobis(ethylennitrilo)tetraacetat (DTPA).

Artikel 2

Leverandører er ikke forpligtet til at ændre etiketten eller emballagen i overensstemmelse med artikel 1 for stoffer eller blandinger, der indeholder stofferne, som de i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 har bragt i omsætning inden den 15. november 2021.

Artikel 3

Nærværende forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. oktober 2021.

Uanset andet afsnit i denne artikel må de stoffer, der er omhandlet i artikel 1 i nærværende forordning, og de stoffer og blandinger der indeholder stofferne, inden den 1. oktober 2021 klassificeres, mærkes og emballeres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 som berigtiget ved nærværende forordning.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. august 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/217 af 4. oktober 2019 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om berigtigelse af nævnte forordning (EUT L 44 af 18.2.2020, s. 1).


Top