19.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 46/47

(1)

Kommissionens beslutning 2007/327/EF (3), beslutning 2008/394/EF (4) og afgørelse 2010/61/EU (5) har for regnskabsåret 2006 afsluttet regnskaberne for alle betalingsorganer, undtagen det italienske betalingsorgan »ARBEA«.

(2)

Efter fremsendelsen af nye oplysninger og efter yderligere kontroller kan Kommissionen nu vedtage en afgørelse om, hvorvidt de regnskaber, som det italienske betalingsorgan »ARBEA« har fremsendt, er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige.

(3)

I artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 for så vidt angår afslutning af EUGFL, Garantisektionens regnskaber (6) er det fastsat, at de beløb, der som følge af beslutningen om regnskabsafslutning omhandlet i det første afsnit skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat, fastsættes ved, at det forskud, der er udbetalt for det pågældende regnskabsår, dvs. 2006, trækkes fra de udgifter, der er anerkendt for samme regnskabsår i henhold til første afsnit. Disse beløb trækkes fra eller lægges til forskuddene for udgifterne i den anden måned efter den måned, hvor beslutningen om regnskabsafslutning træffes.

(4)

I henhold til artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005 bæres de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder af den pågældende medlemsstat med 50 % og af EU-budgettet med 50 %, hvis inddrivelsen som følge af disse uregelmæssigheder ikke har fundet sted inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole. Artikel 32, stk. 3, i nævnte forordning forpligter medlemsstaterne til sammen med årsregnskaberne at tilsende Kommissionen en sammenfattende oversigt over de inddrivelsesprocedurer, der er iværksat som følge af uregelmæssigheder. Der findes detaljerede bestemmelser om medlemsstaternes pligt til at indberette de beløb, der skal inddrives, i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (7). Bilag III til nævnte forordning indeholder modeller for tabel 1 og 2, som medlemsstaterne skal fremlægge i 2007. Kommissionen bør på basis af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, vedtage en afgørelse om de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse af beløb, der er udbetalt som følge af uregelmæssigheder, der er mere end henholdsvis fire eller otte år gamle. Denne afgørelse foregriber ikke fremtidige overensstemmelsesafgørelser efter artikel 32, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(5)

Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 32, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1290/2005 beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen vil være større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig på grund af, at debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis denne beslutning er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bør de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse bæres af EU-budgettet med 100 %. I den sammenfattende oversigt, der omhandles i artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1290/2005, angives de beløb, for hvilke medlemsstaten har besluttet ikke at fortsætte inddrivelsesprocedurerne, samt begrundelsen for beslutningen herom. Disse beløb afholdes ikke af de pågældende medlemsstater, og byrden påhviler derfor EU-budgettet. Denne afgørelse foregriber ikke fremtidige overensstemmelsesafgørelser efter artikel 32, stk. 8, i nævnte forordning.

(6)

Kommissionen skal ved afslutningen af de pågældende betalingsorganers regnskaber tage hensyn til de beløb, der allerede er tilbagebetalt af den pågældende medlemsstat i medfør af beslutning 2007/327/EF, beslutning 2008/394/EF og afgørelse 2010/61/EU.

(7)

Efter artikel 7, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1258/1999 og artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1663/95 foregriber denne afgørelse ikke Kommissionens senere afgørelser om afvisning af EU-finansiering for udgifter, der ikke er afholdt i henhold til EU-bestemmelserne —