EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022R1194
Commission Implementing Regulation (EU) 2022/1194 of 11 July 2022 establishing measures to eradicate and prevent the spread of Clavibacter sepedonicus (Spieckermann & Kotthoff 1914) Nouioui et al. 2018
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1194 af 11. juli 2022 om fastsættelse af foranstaltninger med henblik på at udrydde og forhindre spredningen af Clavibacter sepedonicus (Spieckermann & Kotthoff 1914) Nouioui et al. 2018
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1194 af 11. juli 2022 om fastsættelse af foranstaltninger med henblik på at udrydde og forhindre spredningen af Clavibacter sepedonicus (Spieckermann & Kotthoff 1914) Nouioui et al. 2018
C/2022/4750
EUT L 185 af 12.7.2022, p. 47–64
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
12.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 185/47 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1194
af 11. juli 2022
om fastsættelse af foranstaltninger med henblik på at udrydde og forhindre spredningen af Clavibacter sepedonicus (Spieckermann & Kotthoff 1914) Nouioui et al. 2018
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 28, stk. 1, litra a)-h), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EU) 2016/2031 danner grundlag for EU-lovgivningen om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere. Da der ved nævnte forordning fastsættes et nyt sæt regler, ophæver den med virkning fra 1. januar 2022 flere retsakter, som var baseret på de hidtidige regler i sektoren. |
(2) |
En af de ophævede retsakter er Rådets direktiv 93/85/EØF (2), som omfattede foranstaltninger mod skadegøreren Clavibacter michiganensis (Smith) Davis et al. ssp sepedonicus (Spieckermann & Kotthoff 1914), senere omdøbt Clavibacter sepedonicus (Spieckermann & Kotthoff 1914) Nouioui et al. 2018, (»den pågældende skadegører«), som er det patogen, der forårsager kartoflens ringbakteriose. |
(3) |
Desuden er der siden vedtagelsen af nævnte direktiv sket ny videnskabelig udvikling med hensyn til biologien og udbredelsen af den pågældende skadegører, og der er udviklet nye testmetoder til at opdage og identificere den samt metoder til at udrydde den og forhindre, at den spredes. |
(4) |
Der bør derfor vedtages nye foranstaltninger for planter af Solanum tuberosum L., bortset fra frø (»de pågældende planter«), for at udrydde den pågældende skadegører, hvis den findes på Unionens område, og for at forhindre, at den spredes. Visse foranstaltninger i direktiv 93/85/EØF, navnlig foranstaltninger vedrørende udryddelse og forebyggelse af spredning af den pågældende skadegører, er dog stadig hensigtsmæssige og bør derfor foreskrives. |
(5) |
Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør gennemføre årlige undersøgelser vedrørende forekomsten af den pågældende skadegører på de pågældende planter på deres område for at sikre, at skadegøreren påvises på effektiv vis og så tidligt som muligt. Reglerne om årlige undersøgelser bør tilpasses den tilsigtede anvendelse af de pågældende planter for at sikre, at visuelle inspektioner, prøveudtagning og testning udføres på det mest hensigtsmæssige tidspunkt og på de bedst egnede betingelser for hver plante og dens anvendelse. |
(6) |
Ved mistanke om forekomst af den pågældende skadegører bør den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat udføre testning i overensstemmelse med internationale standarder for at bekræfte eller afkræfte forekomsten. |
(7) |
Hvis forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes, bør den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat uden ophold træffe egnede foranstaltninger for at udrydde den og forhindre, at den spredes yderligere. Den første af disse foranstaltninger bør være at fastsætte et afgrænset område. |
(8) |
Der bør også træffes yderligere udryddelsesforanstaltninger. De pågældende planter, der er erklæret inficeret med den pågældende skadegører, bør ikke plantes på Unionens område, og den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat bør sikre, at de inficerede pågældende planter destrueres eller på anden vis bortskaffes på en måde, som forhindrer, at den pågældende skadegører spredes. Der bør træffes særlige foranstaltninger med hensyn til testning, prøveudtagning og foranstaltninger på stedet for at sikre, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes. |
(9) |
For at sikre den mest effektive beskyttelse af Unionens område mod den pågældende skadegører, bør visse områder i Unionen erklæres for »stærkt inficerede områder«. Disse bør defineres som områder, hvor antallet af steder, hvor der er konstateret udbrud i de årlige undersøgelser i en sammenhængende periode på mere end ti år, har vist, at den pågældende skadegører forekommer flere steder, og hvor det ikke kan udelukkes, at den pågældende skadegører også forekommer på produktionsanlæg, som ikke er under officielt tilsyn. Flytning af de pågældende planter ud af disse områder og til resten af Unionens område bør derfor ske på visse betingelser og ledsages af et plantepas. |
(10) |
Hvert femte år bør medlemsstaterne indsende rapporter til Kommissionen og de andre medlemsstater vedrørende udviklingen af deres respektive stærkt inficerede områder for at sikre et overblik over gennemførelsen af disse foranstaltninger i Unionen og, om nødvendigt, revidere og tilpasse dem. |
(11) |
Der bør gives en fritagelse fra pligten til at anmelde forekomsten af den pågældende skadegører i EUROPHYT i henhold til artikel 32 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 (3), hvis den pågældende skadegører findes i et stærkt inficeret område, da der kun vil være ringe merværdi på grund af de løbende udbrud flere steder. |
(12) |
Denne forordning bør træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende for at sikre, at den kan finde anvendelse så hurtigt som muligt efter ophævelsen af direktiv 93/85/EØF. |
(13) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes foranstaltninger med henblik på at udrydde Clavibacter sepedonicus (Spieckermann & Kotthoff 1914) Nouioui et al. 2018, der forårsager kartoflens ringbakteriose, og for at forhindre, at den spredes inden for Unionens område.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) |
»den pågældende skadegører«: Clavibacter sepedonicus (Spieckermann & Kotthoff 1914) Nouioui et al. 2018 |
2) |
»de pågældende planter«: planter af Solanum tuberosum L., bortset fra frø; |
3) |
»de pågældende selvsåede planter«: planter, som forekommer på produktionsstederne uden at være blevet plantet |
4) |
»kartoffelknolde bestemt til plantning på deres produktionssted«: kartoffelknolde, som er dyrket på et specifikt produktionssted, og som er bestemt til at forblive på det sted, og som ikke skal certificeres |
5) |
»stærkt inficerede områder«: områder i Unionen, hvor antallet af steder, hvor der er konstateret udbrud i de årlige undersøgelser i en sammenhængende periode på mere end ti år, har vist, at den pågældende skadegører forekommer flere steder, og hvor det ikke kan udelukkes, at den pågældende skadegører også forekommer på produktionsanlæg, som ikke er under officielt tilsyn. |
Artikel 3
Årlige undersøgelser
1. De kompetente myndigheder udfører årlige undersøgelser vedrørende forekomsten af den pågældende skadegører på de pågældende planter på deres område, i overensstemmelse med følgende krav:
a) |
for kartoffelknolde, bortset fra kartoffelknolde til plantning, skal undersøgelserne omfatte:
|
b) |
for så vidt angår kartoffelknolde, bortset fra kartoffelknolde til plantning på produktionsstedet, skal undersøgelserne systematisk omfatte visuel inspektion af afgrøden under vækst og af lagerpartier, prøver fra kartoffelknolde, som findes på lager, eller prøver fra afgrøden under vækst så sent som muligt mellem udtørring af afgrødetoppe og høst |
c) |
for så vidt angår kartoffelknolde til plantning på produktionsstedet skal undersøgelserne foretages på baggrund af den identificerede risiko for forekomst af den pågældende skadegører og omfatte følgende:
|
d) |
for så vidt angår de pågældende planter bortset fra kartoffelknolde foretages undersøgelserne og prøverne af planterne i overensstemmelse med passende metoder for at konstatere den pågældende skadegører på disse planter. |
2. Antallet, oprindelsen og tidspunkter for indsamlingen af prøver baseres på anerkendte videnskabelige og statistiske principper og den pågældende skadegørers biologi under hensyntagen til de berørte medlemsstaters specifikke produktionssystemer for kartofler.
3. Senest den 30. april hvert år skal medlemsstaterne underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af de årlige undersøgelser, der er foretaget i det foregående kalenderår. De indberetter resultaterne af disse undersøgelser i overensstemmelse med skabelonen i bilag II.
Artikel 4
Foranstaltninger ved mistanke om forekomst af den pågældende skadegører
1. Den kompetente myndighed skal sikre, at de prøver, der udtages i forbindelse med de årlige undersøgelser, gennemgår de påvisningstest, der er nævnt i punkt 2.1 i bilag I.
2. Indtil resultaterne af påvisningstestene foreligger, skal den kompetente myndighed:
a) |
forbyde flytning af de pågældende planter fra alle afgrøder, partier eller sendinger, fra hvilke der er taget prøver, bortset fra de pågældende planter, som befinder sig under myndighedens kontrol, og for hvilke det er fastslået, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes |
b) |
spore oprindelsen af den mistænkte forekomst |
c) |
føre offentlig kontrol med flytningen af de pågældende planter, bortset fra de planter, der henvises til i litra a), der er dyrket på det produktionssted, hvorfra de prøver, der henvises til i litra a), blev udtaget. |
3. Indtil resultaterne af påvisningstestene foreligger, skal den kompetente myndighed sikre, at de følgende elementer opbevares og på passende vis bevares:
a) |
alle resterende prøveudtagne kartoffelknolde og, så vidt muligt, alle resterende prøveudtagne planter |
b) |
resterende ekstrakt af de pågældende planter, dna-ekstrakter og andet forberedt materiale til testen |
c) |
renkulturn, hvis det er relevant |
d) |
al relevant dokumentation. |
4. Hvis mistanken om forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes i overensstemmelse med punkt 1.1 i bilag I, skal den kompetente myndighed sikre, at de i bilag I omhandlede test udføres på de prøver, som er udtaget i forbindelse med undersøgelserne for at bekræfte eller afkræfte forekomsten af den pågældende skadegører.
Artikel 5
Foranstaltninger ved bekræftelse af forekomst af den pågældende skadegører
1. Hvis forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes i overensstemmelse med punkt 1.2 eller 1.3 i bilag I, finder stk. 2-9 anvendelse.
2. Den kompetente myndighed fastlægger uden ophold et afgrænset område under hensyntagen til elementerne i punkt 1 i bilag III for at fastlægge af den mulige spredning af den pågældende skadegører.
3. Det afgrænsede område indeholder en inficeret zone og, hvis det er nødvendigt for at imødegå den plantesundhedsmæssige risiko, en stødpudezone rundt om den inficerede zone.
4. Den inficerede zone skal omfatte følgende:
a) |
de pågældende planter, forsendelser og/eller partier, køretøjer, fartøjer, lagre eller dele heraf, hvorfra der blev udtaget en inficeret prøve af den pågældende plante, alle andre genstande, herunder emballage, og maskiner, der anvendes i produktion, transport og lagring af de pågældende planter, og, hvis det er relevant, de(t) produktionssted(er) eller produktionsanlæg, hvor de pågældende planter blev dyrket eller høstet |
b) |
genstande, som er opført i litra a), og som formentlig er inficeret med den pågældende skadegører, under hensyntagen til elementerne i punkt 2 i bilag III gennem kontakt før eller efter høsten eller gennem produktionsfaser samtidig med de pågældende inficerede planter. |
5. Den kompetente myndighed skal erklære:
a) |
genstande, der er opført under stk. 4, litra a), for inficeret |
b) |
genstande, der er opført under stk. 4, litra b), for sandsynligvis inficeret. |
6. Kartoffelknolde med oprindelse i et afgrænset område må ikke flyttes ud af det afgrænsede område, medmindre det på baggrund af de test, der henvises til i bilag I, er bevist, at de er frie for den pågældende skadegører.
7. Uanset artikel 32 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 er medlemsstaterne ikke forpligtet til at anmelde et udbrud i EUROPHYT, hvis den pågældende skadegører befinder sig i et af de stærkt inficerede områder, der er angivet i bilag ΙV.
8. Hvis en medlemsstat har indgivet en anmeldelse af udbrud i EUROPHYT, skal de nabomedlemsstater, som anmeldelsen henviser til, fastslå omfanget af den mulige infektion og fastsætte et afgrænset område i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4.
9. Den kompetente myndighed skal sikre, at følgende elementer bevares og opbevares på passende vis:
a) |
materialet, der er angivet i artikel 4, stk. 3, som minimum indtil alle test af afsluttet |
b) |
det materiale, der er knyttet til den anden påvisningstest og til identifikationstest, hvis det er relevant, indtil alle test er afsluttet |
c) |
hvis det er relevant, renkulturen af den pågældende skadegører i mindst én måned efter anmeldelsesproceduren i stk. 7. |
Artikel 6
Foranstaltninger til udryddelse af den pågældende skadegører
1. De pågældende planter, som er erklæret for inficerede med den pågældende skadegører, jf. artikel 5, stk. 5, litra a), må ikke plantes. Den kompetente myndighed skal sikre, at de inficerede pågældende planter destrueres eller bortskaffes på anden vis, i overensstemmelse med punkt 1 i bilag V, såfremt det godtgøres, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes.
Hvis de pågældende planter er plantet, før de erklæres for inficerede, skal plantematerialet straks destrueres eller bortskaffes i overensstemmelse med punkt 1 i bilag V. De(t) produktionsanlæg, hvor de inficerede planter er plantet, erklæres for inficeret/inficerede.
2. De pågældende planter, som er erklæret for sandsynligvis inficerede, jf. artikel 5, stk. 5, litra b), ikke må plantes, og de skal, uden at det berører resultatet af den i artikel 7 omhandlede test af klonstammer, under officielt tilsyn, anvendes eller bortskaffes på passende vis som anført i punkt 2 i bilag V, og således, at det fastslås, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes.
Hvis de pågældende planter er plantet, før de erklæres for sandsynligvis inficerede, skal plantematerialet straks destrueres eller anvendes på passende vis eller bortskaffes som beskrevet i punkt 2 i bilag V. De(t) produktionsanlæg, hvor de sandsynligvis inficerede planter er plantet, erklæres for sandsynligvis inficeret/inficerede.
3. Alle maskiner, køretøjer, fartøjer, lagre eller dele heraf og alle andre genstande, herunder emballage, der er erklæret for inficerede eller sandsynligvis inficerede i henhold til artikel 5, stk. 5, skal enten destrueres eller rengøres og desinficeres ved brug af de metoder, der er angivet i punkt 3 i bilag V.
4. Ud over foranstaltningerne i stk. 1, 2 og 3 finder foranstaltningerne i punkt 4 i bilag V anvendelse i de afgrænsede områder.
Artikel 7
Særlige testforanstaltninger for kartoffelknolde
1. Hvis forekomsten af den pågældende skadegører er bekræftet på et produktionsanlæg for kartoffelknolde til plantning, skal den kompetente myndighed sikre, at de test, der angives i bilag I, udføres på klonbeslægtede linjer af de inficerede partier eller kartoffelknolde eller, hvis det er fastslået, at der ikke er nogen klonbeslægtede linjer, på kartoffelknolde eller partier af kartoffelknolde, som har været i direkte eller indirekte kontakt med de inficerede partier af kartoffelknolde.
2. Hvis den pågældende skadegører er bekræftet på produktionsanlæg for kartoffelknolde til plantning i en certificeringsordning, skal de test, der angives i bilag I, udføres enten på hver plante af den oprindelige klonselektion eller på repræsentative prøver af basislæggekartoflerne.
Artikel 8
Midlertidige foranstaltninger vedrørende flytning af kartoffelknolde af de pågældende planter med oprindelse i et stærkt inficeret område
1. Kartoffelknolde af de pågældende planter, bortset fra planter til plantning, med oprindelse i et stærkt inficeret område angivet i bilag IV, må kun flyttes ud af det område og til andre af Unionens områder, hvis de opfylder følgende to betingelser:
a) |
de ledsages af et plantepas |
b) |
de har oprindelse i et produktionssted, der er registreret og under tilsyn af de kompetente myndigheder og officielt anerkendt som værende fri for den pågældende skadegører, eller de er fundet frie for den pågældende skadegører på grundlag af prøver og testning foretaget i overensstemmelse med bilag I. |
2. Hvert femte år indsender medlemsstaterne rapporter til Kommissionen og de andre medlemsstater for så vidt angår udviklingen af deres respektive stærkt inficerede områder.
Artikel 9
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4.
(2) Rådets direktiv 93/85/EØF af 4. oktober 1993 om bekæmpelse af kartoflens ringbakteriose (EFT L 259 af 18.10.1993, s. 1).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 af 30. september 2019 om regler for driften af informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol og dets systemkomponenter (IMSOC-forordningen) (EUT L 261 af 14.10.2019, s. 37).
BILAG I
Ordning for de test, der skal foretages i henhold til artikel 3, 4, 5, 7 og 8
1. GENERELLE PRINCIPPER FOR FOREKOMSTEN AF DEN PÅGÆLDENDE SKADEGØRER
1.1. |
Der er mistanke om forekomst af den pågældende skadegører, når der foreligger et positivt resultat i den første påvisningstest, der er foretaget på den pågældende plante.
For symptomatisk plantemateriale kan den første påvisningstest være selektiv isolering. |
1.2. |
Forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes på symptomatiske prøver af den pågældende plante i følgende tilfælde:
|
1.3. |
Forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes på asymptomatiske prøver af den pågældende plante i følgende tilfælde:
|
2. TEST
2.1. Påvisningstest
Påvisningstest foretages for konsekvent at påvise mindst 104 celler/ml resuspenderet opslæmmet masse.
Den anden påvisningstest skal være baseret på forskellige biologiske principper eller forskellige nukleotidregioner end den første påvisningstest.
Der findes følgende påvisningstest:
a) |
immuno-fluorescenstest som beskrevet i internationale diagnostiske standarder |
b) |
FISH test (van Beuningen et al. (1995) (1)) som beskrevet i internationale diagnostiske standarder |
c) |
Isolering som beskrevet i internationale diagnostiske standarder. En af følgende to muligheder skal anvendes:
|
d) |
konventionel PCR-test (ved brug af primere fra Pastrik (2000) (2)) som beskrevet i internationale diagnostiske standarder |
e) |
TaqMan® real-time-PCR-test ved brug af primere og prober af:
|
2.2. Identifikationstest
Der findes følgende identifikationstest:
a) |
immunofluorescence-test som beskrevet i internationale diagnostiske standarder |
b) |
konventionel PCR-test (ved brug af primere fra Pastrik (2000)) som beskrevet i internationale diagnostiske standarder |
c) |
TaqMan® real-time-PCR-test ved bruge af primere og prober af:
|
d) |
DNA-stregkodning, som beskrevet i internationale diagnostiske standarder |
e) |
MALDI-TOF MS (Zaluga et al. (2011) (6)) som beskrevet i internationale diagnostiske standarder. |
3. FLOWDIAGRAMMER OVER PROCEDURER
Flowdiagram nr. 1: Diagnostisk procedure for forekomsten af den pågældende skadegører i symptomatiske prøver af den pågældende plante.
a |
Isolering kan anvendes som den første eller den anden påvisningstest. Hvis der er mistanke om, at den pågældende skadegører forekommer på vækstmediet, skal kolonierne renses for at opnå rendyrkninger, på hvilke der skal foretages to identifikationstest. Der skal opnås positive resultater i begge identifikationstest, for at forekomsten af den pågældende skadegører kan bekræftes. |
b |
Den tredje påvisningstest skal være baseret på forskellige biologiske principper eller forskellige nukleotidregioner. |
Flowdiagram nr. 2: Diagnostisk procedure for den pågældende skadegører i asymptomatiske prøver af den pågældende plante.
a |
Isolering må ikke anvendes. |
b |
Den tredje påvisningstest skal være baseret på forskellige biologiske principper eller forskellige nukleotidregioner. Isolering må ikke anvendes. |
c |
For de prøver, der er nævnt i punkt 1.3, litra b), kræver bekræftelsen af forekomsten af den pågældende skadegører efter den anden positive påvisningstest, at den pågældende skadegører isoleres fra prøven, og at der derefter foreligger to positive identifikationstest. |
4. FORBEREDELSE AF PRØVER
4.1. Prøver fra asymptomatiske kartoffelknolde
Standardprøvestørrelsen er 200 kartoffelknolde pr. test. Den passende laboratorieprocedure til at behandle navleenderne for at opnå ekstrakten til påvisning af den pågældende skadegører er beskrevet i internationale diagnostiske standarder.
4.2. Prøver fra andet asymptomatisk plantemateriale end kartoffelknolde
Påvisning af latente infektioner påvises ved anvendelse af sammensatte prøver af stængeldele. Proceduren kan anvendes til op til 200 stængeldele fra forskellige planter i én prøve. Den passende laboratorieprocedure til at desinficere og behandle stængelsegmenterne for at opnå ekstrakten til påvisning af den pågældende skadegører er beskrevet i internationale diagnostiske standarder.
4.3. Prøver fra symptomatiske pågældende planter
Vævssnit skal fjernes aseptisk fra karringen på kartoffelknolde eller fra karstrengene i stænglen fra de pågældende planter, der viser symptomer på nedvisning. Den passende laboratorieprocedure til at behandle dette væv for at opnå ekstrakten til påvisning af den pågældende skadegører er beskrevet udførligt i internationale diagnostiske standarder.
(1) A.R. van Beuningen, H. Derks, J.D. Janse (1995). Detection and identification of Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus with special attention to fluorescent in situ hybridization (FISH) using a 16S rRNA targeted oligonucleotide probe. Züchtungs Forschung 1, 266-269.
(2) K.H. Pastrik (2000). Detection of Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus in potato tubers by multiplex PCR with coamplification of host DNA. European Journal of Plant Pathology, 106, 155-165.
(3) W. Schaad, Y. Berthier-Schaad, A. Sechler, D. Knorr (1999). Detection of Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus in potato tubers by BIOPCR and an automated real-time fluorescence detection system. Plant Disease 83, 1095-1100.
(4) R. Vreeburg, A. Zendman, A. Pol, E. Verheij, M. Nas, M. Kooman-Gersmann (2018). Validation of four real-time TaqMan PCRs for the detection of Ralstonia solanacearum and/or Ralstonia pseudosolanacearum and/or Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus in potato tubers using a statistical regression approach. EPPO Bulletin 48, 86-96.
(5) S. Massart, C. Nagy, M.H. Jijakli (2014). Development of the simultaneous detection of Ralstonia solanacearum race 3 and Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus in potato tubers by a multiplex real-time PCR assay. European Journal of Plant Pathology 138, 29-37.
(6) J. Zaluga, K. Heylen, K. Van Hoorde, B. Hoste, J. Vaerenbergh, M. Maes, P. De Vos (2011). GyrB sequence analysis and MALDI-TOF MS as identification tools for plant pathogenic Clavibacter. Systematic and applied microbiology 34, 400-7. 10.1016/j.syapm.2011.05.001.
BILAG II
Undersøgelsesskabelon som omhandlet i artikel 3, stk. 3
Skabelon til fremlæggelse af resultaterne af undersøgelserne for ringbakteriose for kartoffelhøsten i det foregående kalenderår.
Denne tabel anvendes kun til undersøgelsesresultater for kartoffelhøsten i dit land.
MS |
Kategori |
Afgrødeområde (ha) |
Laboratorietest |
Visuel inspektion af kartoffelknolde (1) |
Visual inspektion af afgrøden under vækst (1) |
Andre oplysninger |
|||||||||
Antal prøver |
Antal partier |
Størrelse på partierne (t eller ha) |
Prøveperiode |
Antal positive |
Antal inspicerede prøver |
Prøvens størrelse |
Antal positive prøver (2) |
Antal visuelle inspektioner |
Antal ha |
Antal positive resulter (2) |
|||||
Prøver |
Partier |
||||||||||||||
|
Certificerede kartoffelknolde til plantning |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre kartoffelknolde til plantning (angiv) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Spisekartofler og industrikartofler |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre kartoffelknolde (angiv) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
(1) Forstås som makroskopisk undersøgelse af kartoffelknolde eller afgrøder.
(2) Der blev fundet symptomer, der blev udtaget en prøve og laboratorietesten bekræftede forekomsten af den pågældende skadegører.
BILAG III
Elementer til konstatering af den mulige spredning af den pågældende skadegører og til erklæringen af genstande for sandsynligvis inficeret med den pågældende skadegører, jf. artikel 5, stk. 2, og artikel 5, stk. 4, litra b)
1. |
Følgende elementer tages i betragtning ved konstateringen af den mulige spredning af den pågældende skadegører som omhandlet i artikel 5, stk. 2:
|
2. |
Følgende elementer tages i betragtning ved erklæring af en genstand for sandsynligvis inficeret med den pågældende skadegører, jf. artikel 5, stk. 4, litra b):
|
BILAG IV
Liste over stærkt inficerede områder som omhandlet i artikel 8
1. |
Polens område. |
2. |
Rumæniens område. |
BILAG V
Udryddelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 6
1. |
De udryddelsesforanstaltninger, der henvises til i artikel 6, stk. 1, skal være en eller flere af følgende:
Eventuelt resterende affald, der er forbundet med og dannet i forbindelse med ovenstående processer, bortskaffes efter officielt godkendte metoder i overensstemmelse med bilag VI. |
2. |
Den passende anvendelse eller bortskaffelse af de pågældende planter, der er erklæret for sandsynligvis inficerede i henhold til artikel 5, stk. 5, litra b), foretages under den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder kontrol. Den kompetente myndighed skal godkende følgende anvendelsesmuligheder og den dermed relaterede bortskaffelse af affald fra de pågældende planter:
|
3. |
De passende metoder til rengøring og desinfektion af de genstande, der omhandles i artikel 6, stk. 3, er dem, for hvilke det er fastslået, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes, og at de anvendes under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder. |
4. |
Den række foranstaltninger, der skal træffes af medlemsstaterne i det afgrænsede område, jf. artikel 5, stk. 2 og 3, og artikel 6, stk. 4, omfatter de foranstaltninger, der er angivet i punkt 4.1 og 4.2:
|
BILAG VI
Krav til officielt godkendte faciliteter til bortskaffelse af affald som omhandlet i punkt 1 i bilag V
De officielt godkendte metoder til bortskaffelse af affald i punkt 1 i bilag V skal opfylde følgende krav:
1. |
Bortskaffelse af de pågældende planter (herunder kasserede kartoffelknolde og kartoffelskræller) og alt andet fast affald forbundet med de pågældende planter (herunder jord, sten og andet materiale) skal ske ved en af følgende metoder:
Med henblik på litra a) skal affaldet transporteres direkte til bortskaffelsesstedet indesluttet på en måde, der sikrer, at affaldet ikke tabes eller spildes. |
2. |
Inden bortskaffelse skal flydende affald, der indeholder opslæmmede faste stoffer, underkastes en filtrerings- eller bundfældningsproces, som fjerner de faste stoffer, og som bortskaffes i overensstemmelse med punkt 1.
Efterfølgende træffes en af følgende foranstaltninger:
|