This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32016R1012
Regulation (EU) 2016/1012 of the European Parliament and of the Council of 8 June 2016 on zootechnical and genealogical conditions for the breeding, trade in and entry into the Union of purebred breeding animals, hybrid breeding pigs and the germinal products thereof and amending Regulation (EU) No 652/2014, Council Directives 89/608/EEC and 90/425/EEC and repealing certain acts in the area of animal breeding (‘Animal Breeding Regulation’) (Text with EEA relevance)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 af 8. juni 2016 om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl (»dyreavlsforordning«) (EØS-relevant tekst)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 af 8. juni 2016 om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl (»dyreavlsforordning«) (EØS-relevant tekst)
EUT L 171 af 29.6.2016, p. 66–143
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
29.6.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 171/66 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/1012
af 8. juni 2016
om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl (»dyreavlsforordning«)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42 og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Avl af dyr af arterne kvæg, svin, får, geder og heste indtager i økonomisk og social henseende en strategisk rolle i Unionens landbrug og bidrager til Unionens kulturarv. Denne landbrugsaktivitet, der bidrager til Unionens fødevaresikkerhed, er en indtægtskilde for landbrugsbefolkningen. Avl af dyr af disse arter fremmes bedst ved at tilskynde til anvendelsen af racerene avlsdyr eller hybridavlssvin af registreret høj genetisk kvalitet. |
(2) |
Som led i deres landbrugspolitik har medlemsstaterne derfor altid bestræbt sig på at fremme produktionen af husdyr med særlige genetiske karakteristika ved at fastsætte standarder, i nogle tilfælde via offentlige investeringer. Indbyrdes forskellige standarder kan skabe tekniske hindringer for handel med og indførsel til Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra. |
(3) |
Den retlige ramme for EU-retten om avl af racerene avlsdyr af arterne kvæg, svin, får, geder og heste samt hybridavlssvin udgøres af Rådets direktiv 88/661/EØF (3), 89/361/EØF (4), 90/427/EØF (5), 91/174/EØF (6), 94/28/EF (7) og 2009/157/EF (8). Formålet med disse direktiver var at udvikle husdyravl i Unionen og samtidig regulere handelen med og indførslen til Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra og derved opretholde konkurrenceevnen for EU-dyreavlssektoren. |
(4) |
Rådets direktiv 87/328/EØF (9), 90/118/EØF (10) og 90/119/EØF (11) blev vedtaget for at forhindre medlemsstaterne i at opretholde eller vedtage nationale bestemmelser vedrørende accept af avlskvæg og -svin til avlsbrug samt produktion og anvendelse af sæd, oocytter og embryoner fra disse dyr, som kunne udgøre et forbud mod eller en begrænsning af samhandelen eller lægge hindringer i vejen herfor, hvad enten der er tale om naturlig bedækning, kunstig inseminering eller opsamling af sæd, oocytter eller embryoner. |
(5) |
Efter at have hørt medlemsstaterne gennem Den Stående Zootekniske Komité, som blev oprettet ved Rådets afgørelse 77/505/EØF (12), vedtog Kommissionen på grundlag af direktiv 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/427/EØF, 91/174/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF en række beslutninger, der fastsætter artsspecifikke kriterier for godkendelse eller anerkendelse af avlsorganisationer og avlerforeninger, om indførelse af avlsdyr i stambøger, om godkendelse af racerene avlsfår og -geder til avl og kunstig inseminering, om individafprøvning og avlsværdivurdering af avlskvæg, -svin, -får og -geder samt om udstedelse af afstamningscertifikater eller zootekniske certifikater til brug ved handel med avlsdyr og avlsmateriale herfra. |
(6) |
Kommissionen fastlagde også en liste over avlsenheder i tredjelande samt standardafstamningscertifikater eller zootekniske standardcertifikater til brug ved indførsel til Unionen af avlsdyr og sæd, æg og embryoner herfra. |
(7) |
Direktiv 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/427/EØF, 91/174/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF svarer stort set til hinanden i opbygning og indhold. Flere af disse direktiver er blevet ændret med tiden. Af hensyn til enkelheden og sammenhængen i EU-retten bør de i disse direktiver fastsatte EU-bestemmelser strømlines. |
(8) |
Kommissionen har over de sidste 20 år måttet reagere på et betydeligt antal klager fra avlere og operatører, der gennemfører avlsprogrammer, vedrørende gennemførelsen af direktiverne i national ret og fortolkningen af EU-retsakter om dyreavl i forskellige medlemsstater. For at sikre en ensartet anvendelse af EU-bestemmelserne om avlsdyr og for at undgå hindringer for handelen med avlsdyr og avlsmateriale herfra som følge af indbyrdes forskelle mellem de nationale bestemmelser til gennemførelse af disse direktiver bør de zootekniske og genealogiske betingelser for handel med og indførsel til Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra fastsættes ved en forordning. |
(9) |
Erfaringen har desuden vist, at det for at lette anvendelsen af bestemmelserne i disse direktiver er nødvendigt at anvende mere præcise formuleringer i en række af deres bestemmelser sammen med en ensartet terminologi, som er standard i alle medlemsstater. Af hensyn til klarheden og sammenhængen i EU-retten bør der ligeledes fastsættes flere definitioner, herunder en definition af »race«. |
(10) |
Bestræbelserne på at sikre konkurrenceevnen i dyreavlssektoren bør ikke medføre, at racer, hvis karakteristika er tilpasset særlige biofysiske omstændigheder, forsvinder. Hvis deres population er for lille, kan der være risiko for, at lokale racer mister genetisk mangfoldighed. Som en vigtig del af landbrugets biodiversitet tilvejebringer dyregenetiske ressourcer et afgørende grundlag for en bæredygtig udvikling af husdyrholdsektoren og giver mulighed for at tilpasse dyrene til foranderlige miljøer, produktionsvilkår samt markeds- og forbrugerefterspørgsel. EU-retsakter om dyreavl bør således bidrage til bevarelsen af dyregenetiske ressourcer, til beskyttelsen af biodiversitet og til fremstillingen af traditionelle regionale kvalitetsprodukter, som er afhængige af lokale husdyrracers specifikke arvelige karakteristika. EU-retsakter bør også fremme rentable avlsprogrammer med henblik på forbedring af racer, og navnlig, når det drejer sig om udryddelsestruede racer eller autoktone racer, som ikke er almindeligt udbredte i Unionen, med henblik på bevarelsen af racer og bevarelsen af den genetiske mangfoldighed inden for og imellem racer. |
(11) |
Gennem udvælgelse og avl er der opnået betydelige fremskridt med hensyn til udviklingen af egenskaber, der vedrører husdyrs produktivitet, hvilket på bedriftsplan har medført reducerede produktionsomkostninger. Dette har imidlertid i nogle tilfælde ført til uønskede bivirkninger, som har givet anledning til bekymringer i samfundet om dyrevelfærd og miljørelaterede spørgsmål. Anvendelsen af genomforskning og avancerede informationsteknologier som »precision livestock farming« — der gør det muligt at registrere store datamængder om alternative egenskaber, som er direkte eller indirekte relateret til dyrevelfærds- og bæredygtighedsspørgsmål — rummer et betydeligt potentiale til at imødegå bekymringer i samfundet og opfylde målene om bæredygtig dyreavl for så vidt angår forbedret ressourceeffektivitet og den øgede modstandsdygtighed og robusthed hos dyrene. Indsamlingen af data om disse alternative egenskaber bør indtage en mere betydningsfuld plads inden for rammerne af avlsprogrammerne og bør gives en mere fremtrædende plads ved fastlæggelsen af udvælgelsesmålene. I denne forbindelse bør genetiske ressourcer fra udryddelsestruede racer anses som værende en genpulje, der potentielt kan bidrage til at nå disse dyrevelfærds- og bæredygtighedsmål. |
(12) |
Denne forordning bør finde anvendelse på avlsdyr af arterne kvæg, svin, får, geder og heste og avlsmateriale herfra, når det er hensigten, at disse dyr eller det afkom, der stammer fra dette avlsmateriale, skal indføres som racerene avlsdyr i en stambog eller registreres som hybridavlssvin i et avlsregister, navnlig med henblik på handel inden for Unionen, herunder inden for en medlemsstat, eller indførsel til Unionen af disse avlsdyr og avlsmateriale herfra. |
(13) |
Begrebet »avlsdyr« eller »racerent avlsdyr« bør ikke forstås således, at det kun omfatter dyr, der stadig besidder deres reproduktive funktion. Kastrerede dyr kunne rent faktisk bidrage med deres genealogiske og zootekniske data til vurderingen af avlspopulationens genetiske kvalitet og dermed til fuldstændigheden af klassificeringen af avlsdyr på grundlag af disse resultater. Afhængigt af avlsprogrammets målsætninger vil mangel på eller tab af data som følge af den eksplicitte udelukkelse af kastrerede dyr fra indførelse i en stambog eller et avlsregister sandsynligvis påvirke resultaterne af vurderingen af den genetiske kvalitet af avlsdyr, som er genetisk beslægtede med disse kastrerede dyr. |
(14) |
Formålet med denne forordnings bestemmelser om racerene avlsdyr bør være at give adgang til handel på grundlag af aftalte principper for anerkendelsen af raceforeninger, der forvalter racer, og for godkendelsen af deres respektive avlsprogrammer. Der bør ved denne forordning ligeledes fastsættes bestemmelser om indførelse af racerene avlsdyr i stambøgernes hovedafsnit og, hvor de findes, i de forskellige meritklasser i hovedafsnittet. Der bør endvidere fastsættes bestemmelser om individafprøvning og avlsværdivurdering og bestemmelser om accepten af avlsdyr til avl samt indholdet af de zootekniske certifikater. |
(15) |
Tilsvarende bør formålet med denne forordnings bestemmelser om hybridavlssvin være at give adgang til handel baseret på aftalte principper for anerkendelsen af avlsforetagender, der forvalter forskellige racer, linjer eller krydsninger af avlssvin, og godkendelsen af deres avlsprogrammer. Der bør ved forordningen ligeledes fastsættes bestemmelser om registreringen af hybridavlssvin i avlsregistre. Der bør endvidere fastsættes bestemmelser om individafprøvning og avlsværdivurdering samt bestemmelser om accepten af hybridavlssvin til avl, ligesom det bør fastsættes, hvad de zootekniske certifikater skal indeholde. |
(16) |
Det er ikke hensigtsmæssigt, at spørgsmål vedrørende kloning behandles i denne forordning. |
(17) |
Målene for denne forordning, nemlig at sikre en harmoniseret tilgang til handel med og indførsel til Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra samt til den fornødne offentlige kontrol med de avlsprogrammer, der gennemføres af raceforeninger og avlsforetagender, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens virkninger, kompleksitet samt grænseoverskridende og internationale karakter bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
(18) |
Kvaliteten af de tjenester, der tilbydes af raceforeninger og avlsforetagender, og den måde, de vurderer og klassificerer avlsdyr på, har indvirkning på kvaliteten og nøjagtigheden af de zootekniske og genealogiske oplysninger, der indsamles eller fastlægges vedrørende disse dyr, og på deres værdi på markedet. I overensstemmelse hermed bør der fastsættes bestemmelser om anerkendelsen af raceforeninger og avlsforetagender og godkendelsen af deres avlsprogrammer på grundlag af harmoniserede EU-kriterier. Disse bestemmelser bør også omfatte tilsyn hermed fra medlemsstaternes kompetente myndigheders side for at sikre, at de regler, der fastsættes af raceforeninger og avlsforetagender, ikke giver anledning til forskellige avlsprogrammer og derved skaber tekniske hindringer for handel i Unionen. |
(19) |
Der bør ved denne forordning fastlægges procedurer, som svarer til dem, der er fastlagt ved direktiv 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/427/EØF, 91/174/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF, for listeopførelse af anerkendte raceforeninger og avlsforetagender, herunder ajourføring, videresendelse og offentliggørelse af listerne. |
(20) |
Avlsprogrammer for racerene avlsdyr gennemføres med det overordnede formål at forbedre produktions- og ikke-produktionsegenskaberne for en races dyr eller at bevare en race på en bæredygtig måde. Disse avlsprogrammer bør omfatte et tilstrækkeligt stort antal racerene avlsdyr hos avlerne, som gennem avl og udvælgelse fremmer og udvikler ønskværdige egenskaber hos disse dyr eller sikrer racens bevarelse i overensstemmelse med de mål, der er generel enighed om blandt de avlere, der deltager. Tilsvarende gennemføres avlsprogrammer vedrørende hybridavlssvin med det formål at udvikle ønskværdige egenskaber gennem bevidst krydsavl mellem forskellige racer, linjer og krydsninger af svin. Avlsdyr (racerene eller hybrider), som deltager i et avlsprogram, indføres i en stambog eller et avlsregister, herunder med oplysninger om deres slægtninge i opstigende linje og underkastes, afhængigt af de avlsmål, der er fastsat for avlsprogrammet, individafprøvning eller enhver anden vurdering, der resulterer i registrering af data om egenskaber i forbindelse med dette avlsprograms mål. Når det specifikt er angivet i avlsprogrammet, foretages en avlsværdivurdering for at anslå avlsværdien af dyrene, som følgelig kan klassificeres. Disse avlsværdier og resultaterne af individafprøvningen såvel som de genealogiske oplysninger udgør grundlaget for avl og udvælgelse. |
(21) |
Retten til at blive anerkendt som en raceforening eller et avlsforetagende, der opfylder de fastlagte kriterier, bør være et grundlæggende princip i EU-retten om dyreavl og om det indre marked. Beskyttelsen af en eksisterende anerkendt raceforenings økonomiske aktivitet bør ikke berettige et afslag fra den kompetente myndighed på anerkendelsen af yderligere en raceforening for den samme race eller overtrædelse af principperne for det indre marked. Det samme gælder for godkendelsen af endnu et avlsprogram eller for godkendelsen af den geografiske udvidelse af et eksisterende avlsprogram, der gennemføres med den samme race eller med avlsdyr af den samme race, der kan hentes fra avlspopulationen i en raceforening, der allerede gennemfører et avlsprogram for denne race. Den kompetente myndighed bør dog, når der i en medlemsstat allerede er en eller flere raceforening(er), der gennemfører et godkendt avlsprogram for en given race, i visse særlige tilfælde have mulighed for at afslå at godkende endnu et avlsprogram for den samme race, selv om dette avlsprogram overholder alle de nødvendige krav til godkendelse. En begrundelse for afslag kunne være, at godkendelsen af endnu et avlsprogram for den samme race ville udgøre en fare for bevarelsen af denne race eller af den genetiske mangfoldighed inden for denne race i denne medlemsstat. Bevarelsen af denne race kunne navnlig blive kompromitteret som følge af opsplitningen af avlspopulationen, som eventuelt kunne føre til øget indavl, til en stigende forekomst af observerede genetiske defekter, til forringede udvælgelsesmuligheder eller til ringere adgang for avlerne til racerene avlsdyr eller avlsmaterialet herfra. En anden begrundelse for afslag kunne være knyttet til uoverensstemmelser mellem de fastsatte avlskarakteristika eller avlsprogrammernes primære mål. Faktisk bør den kompetente myndighed have mulighed for uafhængigt af avlsprogrammets formål, nemlig bevarelsen af racen eller forbedringen af racen, at afvise at godkende endnu et avlsprogram vedrørende den samme race, når forskelle mellem de to avlsprogrammers primære mål eller væsentlige egenskaber ved de avlskarakteristika, der er fastsat for disse avlsprogrammer, vil føre til effektivitetstab for så vidt angår de genetiske fremskridt mod disse mål eller disse egenskaber eller eventuelle andre dermed forbundne egenskaber, eller hvis en udveksling af dyr mellem de to avlspopulationer ville indebære en risiko for fravælgelse eller bortavl af disse væsentlige egenskaber i den oprindelige avlspopulation. Endelig bør en kompetent myndighed også, når der er tale om en udryddelsestruet race eller en autokton race, som ikke er almindeligt udbredt i et eller flere af Unionens områder, have mulighed for at afvise at godkende endnu et avlsprogram for den samme race med den begrundelse, at dette yderligere avlsprogram vil være til hinder for, at det eksisterende avlsprogram kan gennemføres effektivt, navnlig på grund af manglende koordination eller udveksling af genealogiske eller zootekniske oplysninger, der medfører, at der ikke opnås fordele af den fælles vurdering af indsamlede data for denne race. I tilfælde af afslag på godkendelse af et avlsprogram bør den kompetente myndighed altid give ansøgerne en begrundet forklaring og give dem ret til at klage over dette afslag. |
(22) |
Avlere bør have ret til at udforme og gennemføre et avlsprogram til eget brug, uden at dette skal godkendes af de kompetente myndigheder. Hver enkelt medlemsstat eller dens kompetente myndigheder bør dog bevare muligheden for at regulere disse aktiviteter, navnlig så snart et sådant avlsprogram fører til forretningstransaktioner vedrørende avlsdyr eller avlsmaterialet herfra eller bringer et allerede eksisterende godkendt avlsprogram for den samme race i fare. |
(23) |
Hvis formålet med avlsprogrammet er at bevare racen, kan kravene til avlsprogrammet suppleres med ex situ og in situ bevaringsforanstaltninger eller eventuelle andre redskaber til at overvåge racens tilstand, hvilket vil sikre en langsigtet, bæredygtig bevarelse af denne race. Det bør være muligt at fastsætte disse tiltag i avlsprogrammet. |
(24) |
Avlerforeninger, avlsorganisationer, herunder avlsorganisationer, der er private virksomheder, eller offentlige organer bør kun anerkendes som raceforeninger, når de har avlere, der deltager i deres avlsprogrammer, og når de sikrer, at disse avlere har frit valg ved udvælgelsen og avlen af deres racerene avlsdyr, ret til at få afkom af disse dyr indført i deres stambøger og mulighed for at eje disse dyr. |
(25) |
Inden der gennemføres ændringer i de godkendte avlsprogrammer, bør en raceforening eller et avlsforetagende forelægge disse ændringer for den kompetente myndighed, som har anerkendt denne raceforening eller dette avlsforetagende. For at undgå en unødig administrativ byrde for den kompetente myndighed og raceforeningen eller avlsforetagendet bør kun ændringer, der må forventes at have betydelig indvirkning på avlsprogrammet, meddeles den kompetente myndighed af raceforeningen eller avlsforetagendet. Disse ændringer bør navnlig omfatte udvidelse af det geografiske område, ændringer i avlsprogrammets formål eller mål for udvælgelse og avl, ændringer i beskrivelsen af racens karakteristika eller i uddelegeringen af opgaver til tredjepart, samt væsentlige ændringer i registreringssystemet for afstamning eller i de metoder, der benyttes til individafprøvning og avlsværdivurdering, og alle andre ændringer, som den kompetente myndighed anser for at være en væsentlig ændring af avlsprogrammet. Uanset den obligatoriske fremsendelse af betydelige ændringer til den kompetente myndighed bør raceforeningen eller avlsforetagendet på den kompetente myndigheds anmodning forelægge denne en ajourført version af avlsprogrammet. |
(26) |
Når der er et erkendt behov for at fastholde eller fremme udviklingen af en race i et bestemt område, eller hvis der er tale om en udryddelsestruet race, bør den kompetente myndighed selv have mulighed for midlertidigt at gennemføre et avlsprogram for denne race, forudsat at der reelt ikke allerede findes noget avlsprogram for denne race. En kompetent myndighed, der gennemfører et sådant avlsprogram, bør imidlertid ikke længere have denne mulighed, hvis det er muligt, at avlsprogrammet kan overdrages til en operatør, der opfylder de nødvendige krav til en korrekt gennemførelse af dette avlsprogram. |
(27) |
Eftersom bevarelsen af udryddelsestruede arter forudsætter, at der oprettes og anerkendes raceforeninger med et begrænset antal avlsdyr, som deltager i deres avlsprogrammer, bør avlspopulationens størrelse generelt ikke anses for at være et afgørende krav for anerkendelsen af raceforeninger, der forvalter udryddelsestruede racer, eller for godkendelsen af deres avlsprogrammer, navnlig da anerkendelsen gives i nationalt regi. |
(28) |
Der bør i denne forordning fastsættes specifikke bestemmelser, navnlig om opgradering fra det supplerende afsnit til hovedafsnittet og om undtagelser fra individafprøvning og avlsværdivurdering, for at tage hensyn til udryddelsestruede racers særlige status. |
(29) |
Unionen er kontraherende part i konventionen om den biologiske mangfoldighed, godkendt ved Rådets afgørelse 93/626/EØF (13), hvis målsætninger navnlig er bevarelse af den biologiske mangfoldighed, bæredygtig anvendelse af dens elementer og rimelig og ligelig fordeling af de fordele, der følger af udnyttelsen af genetiske ressourcer. Konventionen specificerer, at de kontraherende parter har suveræn ret over deres biologiske ressourcer, og at de er ansvarlige for bevarelse af den biologiske mangfoldighed og for bæredygtig anvendelse af deres biologiske ressourcer. Unionen er også part i Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelse af disse ressourcer, til konventionen om den biologiske mangfoldighed, godkendt ved Rådets afgørelse 2014/283/EU (14). Denne forordning bør derfor, hvor det er relevant, tage højde for konventionen om den biologiske mangfoldighed og for Nagoyaprotokollen og bør finde anvendelse, uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 (15). |
(30) |
Raceforeninger og avlsforetagender, der er anerkendt i én medlemsstat, bør have mulighed for at gennemføre deres godkendte avlsprogram i en eller flere andre medlemsstater, således at man sikrer den bedst mulige anvendelse i Unionen af avlsdyr af høj genetisk værdi. Til dette formål bør en forenklet anmeldelsesprocedure sikre, at den anden medlemsstats kompetente myndighed er orienteret om hensigten om at gennemføre grænseoverskridende aktiviteter. Sæsonbetonede flytninger af avlsdyr inden for en medlemsstats grænser, eller som finder sted mellem flere medlemsstater, bør dog ikke indebære en obligatorisk udvidelse af det geografiske område. |
(31) |
Det grænseoverskridende samarbejde mellem de raceforeninger og mellem de avlsforetagender, der ønsker at engagere sig deri, bør lettes, samtidig med at den frie erhvervsudøvelse sikres, og hindringer for den frie bevægelighed for avlsdyr og avlsmateriale herfra fjernes. |
(32) |
Eftersom en kompetent myndighed kunne være nødt til at godkende flere avlsprogrammer, som gennemføres af en raceforening eller et avlsforetagende, den har anerkendt, og eftersom en kompetent myndighed kunne være nødt til at godkende, at avlsprogrammer, der gennemføres af en raceforening eller et avlsforetagende, som er anerkendt i en anden medlemsstat, udvides til dens område, bør anerkendelsen af en raceforening eller et avlsforetagende adskilles fra godkendelsen af dens/dets avlsprogrammer. Den kompetente myndighed bør imidlertid i forbindelse med vurderingen af en ansøgning om anerkendelse som raceforening eller avlsforetagende også forelægges en ansøgning om godkendelse af mindst ét avlsprogram. |
(33) |
En række klager, som Kommissionen har behandlet i de foregående år, lader slutte, at der ved denne forordning bør fastsættes klare bestemmelser om forholdet mellem den raceforening, der opretter en datterstambog for en bestemt race af racerene avlsdyr af hestearterne, og den raceforening, der gør gældende, at den har oprettet den oprindelige stambog for denne race. |
(34) |
Det er nødvendigt at præcisere forholdet mellem avlere og raceforeninger, navnlig for at sikre deres ret til at deltage i avlsprogrammet i det geografiske område, som det er godkendt for, og, hvis der er bestemmelse om medlemsskab, for at sikre at disse avlere har retten til at blive medlemmer. Raceforeninger bør have fastlagte regler med henblik på bilæggelse af tvister med avlere, der deltager i deres avlsprogrammer, og på at sikre, at disse avlere behandles lige. De bør endvidere fastsætte deres egne rettigheder og forpligtelser samt rettigheder og forpligtelser for de avlere, der deltager i deres avlsprogrammer. |
(35) |
Avlere, hvis avlsdyr flyttes sæsonmæssigt inden for en medlemsstats grænser eller et område, der går på tværs af landegrænser, bør have ret til fortsat at deltage i avlsprogrammet, så længe hovedkvarteret for deres bedrift er beliggende inden for dette avlsprograms geografiske område. |
(36) |
Der bør i denne forordning tages højde for den særlige situation, der gør sig gældende i sektoren for hybridavlssvin. De fleste private virksomheder i sektoren for hybridavlssvin har lukkede produktionssystemer og forvalter deres egen avlsdyrbestand. Der bør derfor fastsættes bestemmelse om en række undtagelser for disse foretagender, navnlig hvad angår avleres deltagelse i avlsprogrammet og retten til at registrere hybridavlssvin i avlsregistre. |
(37) |
Definitionen på et »hybridavlssvin« omfatter dyr fra alle niveauer i avls- og udvælgelsespyramiden, som anvendes til at optimere krydsningsavl ved at kombinere særlige fordele ved deres forskellige genotyper og udnytte heterosiseffekterne. Alt efter niveauet i avls- og udvælgelsespyramiden omfatter »hybridavlssvin« racer, linjer eller krydsninger. Således er ikke alle dyr nødvendigvis »hybrider« i traditionel forstand. |
(38) |
De erfaringer, der er gjort, navnlig med anvendelsen af direktiv 90/427/EØF og i mindre grad direktiv 89/361/EØF og 2009/157/EF, viser, at der er behov for mere præcise bestemmelser, som gør det muligt effektivt at løse uoverensstemmelser mellem avlere på den ene side og raceforeninger på den anden side på grundlag af klare vedtægter og veldefinerede rettigheder og forpligtelser for avlerne. Dette opnås bedst, hvis uoverensstemmelserne løses inden for retssystemet i den medlemsstat, hvor de opstår. |
(39) |
Raceforeninger, der opretter og fører stambøger for racerene avlsdyr af arterne kvæg, svin, får, geder og heste, samt andre avlsforetagender end private virksomheder, som opererer i lukkede produktionssystemer, der opretter og fører avlsregistre for hybridavlssvin, bør indføre avlsdyr i deres stambøger eller registrere dem i deres avlsregistre uden at forskelsbehandle på grundlag af dyrenes oprindelsesmedlemsstat eller deres ejere og bør, når det er fastsat i avlsprogrammet, klassificere disse dyr efter deres meritter. |
(40) |
Raceforeninger bør også have mulighed for at oprette supplerende afsnit med henblik på at registrere dyr, der ikke opfylder forældreskabskriterierne, men som af raceforeningerne anses for at leve op til de racekarakteristika, der er fastsat i avlsprogrammet for den pågældende race, med henblik på efterfølgende at avle disse dyr med racerene avlsdyr, der tilhører den race, som er omfattet af avlsprogrammet, således at afkommet kan blive opgraderet til hovedafsnittet i stambogen. De særlige regler for opgradering af disse dyrs afkom til stambogens hovedafsnit bør fastsættes på EU-plan. |
(41) |
Opgradering af afkom til stambøgers hovedafsnit bør kun tillades gennem hundyrets linje, undtagen for så vidt angår hestearterne. For så vidt angår en udryddelsestruet race af arterne kvæg, svin, får og geder samt »hårdføre« fåreracer af hvilke, der ikke findes nok racerene reproduktive handyr, bør medlemsstaterne dog have mulighed for at give raceforeningerne tilladelse til at anvende mindre strenge regler for opgradering af afkommet af disse dyr, som er registreret i de supplerende afsnit, til stambogens hovedafsnit for at undgå en yderligere forringelse af disse racers genetiske mangfoldighed. Ligeledes bør der fastsættes særlige regler, som tillader genoprettelse af racer, som er forsvundet eller er alvorligt i fare for at forsvinde. Medlemsstater, som gør brug af sådanne undtagelser, bør foretage en nøje vurdering af disse avlspopulationers risikostatus og sørge for en sikker forvaltning af de genetiske ressourcer. |
(42) |
Når der er behov for at skabe en ny race ved at sammenkoble egenskaber fra racerene avlsdyr fra forskellige racer eller ved at samle dyr med en tilstrækkelig grad af fysisk lighed, som allerede reproducerer med en tilstrækkelig genetisk stabilitet til, at de kan anses for at have udviklet sig til en ny race, bør raceforeningerne have mulighed for at oprette stambøger og for at gennemføre avlsprogrammer for disse nye racer. |
(43) |
Intet i denne forordning bør forhindre dyr, som er registreret i et supplerende afsnit i en stambog for en bestemt race, i at være omfattet af anvendelsesområdet for forpligtelserne i de miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger, der er nævnt i artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (16), og dermed er berettigede til støtte fra de nationale eller regionale myndigheder under deres programmer for udvikling af landdistrikterne. |
(44) |
Hvad angår racerene avlsdyr af hestearterne bør raceforeningerne have mulighed for at fastsætte bestemmelser i deres avlsprogrammer, som forbyder eller begrænser anvendelsen af visse reproduktionsteknikker og af visse racerene avlsdyr, herunder anvendelsen af deres avlsmateriale. Raceforeningerne bør for eksempel kunne anmode om, at afkommet kun må hidrøre fra naturlig parring. Raceforeninger, der anvender dette forbud eller denne begrænsning, bør fastsætte disse bestemmelser i deres avlsprogrammer i overensstemmelse med de bestemmelser, som er fastsat af den raceforening, der fører den oprindelige stambog. |
(45) |
Racerene avlsdyr, der stambogsføres, bør identificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (17). |
(46) |
For så vidt angår racerene avlsdyr af hestearterne fastslår forordning (EU) 2016/429, at de kompetente myndigheder på dyresundhedsområdet for dyr af hestearterne udsteder et enkelt identifikationsdokument for hele dyrets levetid, som skal specificeres yderligere af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter. For så vidt muligt at strømline det zootekniske certifikat med dette enkelte identifikationsdokument for hele dyrets levetid, med hensyn til indhold og administrativ procedure, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår formatet og indholdet af et enkelt identifikationsdokument for hele dyrets levetid, for dyr af hestearterne. |
(47) |
Internationale private aftaler regulerer, hvorvidt racerene avlsdyr af hestearterne er berettiget til at konkurrere på internationalt plan. I betragtning af hestesektorens internationale dimension bør Kommissionen i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af de relevante delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter tage højde for disse aftaler for at sikre, at disse racerene avlsdyr af hestearterne fortsat er berettiget til at konkurrere på internationalt plan. |
(48) |
Accept af avlsdyr til avlsbrug, og navnlig til naturlig bedækning eller assisteret reproduktion, bør reguleres på EU-plan for at undgå handelshindringer, navnlig i tilfælde, hvor sådanne avlsdyr er blevet underkastet individafprøvning eller avlsværdivurdering i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat i denne forordning, navnlig i bilag III. |
(49) |
Det er underforstået, at medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder ikke bør anvende denne forordning til at forbyde, begrænse eller hindre anvendelsen af racerene avlsdyr eller avlsmateriale herfra til fremstilling af dyr, som ikke er bestemt til at blive indført eller registreret som avlsdyr i en stambog eller et avlsregister. |
(50) |
Mens bestemmelserne om individafprøvning og avlsværdivurdering er fastlagt på EU-plan for avlsdyr af arterne kvæg, svin, får og geder, der testes for et bestemt antal egenskaber, har de mange krav vedrørende forskellige racer, anvendelser og udvælgelser af racerene avlsdyr af hestearterne hidtil forhindret en harmonisering af dem. I stedet er racespecifikke regler for individafprøvning og avlsværdivurdering i dag fastsat i den oprindelige stambog for racen. |
(51) |
For at tage højde for den tekniske udvikling, videnskabelige landvindinger eller behovet for at bevare værdifulde genetiske ressourcer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, med henblik på at ændre denne forordnings bilag III. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen endvidere tillægges gennemførelsesbeføjelser, der gør det muligt for den at fastsætte ensartede og mere detaljerede bestemmelser om individafprøvning og om avlsværdivurderingen af racerene avlsdyr af arterne kvæg, får og geder. |
(52) |
Det bør også være muligt, at individafprøvning eller avlsværdivurdering foretages af en tredjepart udpeget af raceforeningen eller avlsforetagendet eller et offentligt organ, herunder en myndighed, der udøver dette hverv som en selvstændig opgave. Denne tredjepart kan godkendes og vurderes af den kompetente myndighed i forbindelse med godkendelsen af avlsprogrammet. En raceforening eller et avlsforetagende, som udliciterer individafprøvning eller avlsværdivurdering, bør, medmindre andet besluttes af den relevante medlemsstat eller dens kompetente myndigheder, fortsat være ansvarlig for at sikre overholdelsen af de krav, der er gældende for disse aktiviteter, og bør angive den udpegede tredjepart i sit avlsprogram. |
(53) |
Afhængigt af bl.a. arten eller racen kunne der være behov for harmonisering eller forbedring af de metoder til individafprøvning og avlsværdivurdering af racerene avlsdyr, der anvendes af raceforeninger eller af de tredjeparter, de har udpeget. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, der gør det muligt for den at udpege EU-referencecentre. For om nødvendigt at ændre disse referencecentres opgave bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Disse EU-referencecentre bør være berettigede til EU-tilskud i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 (18). For så vidt angår racerene avlsdyr af kvægarterne udføres disse opgaver af Interbull Centre, et permanent underudvalg under Den Internationale Kontrolforeningsorganisation (ICAR), som er det EU-referencecenter, der er udpeget ved Rådets beslutning 96/463/EF (19). |
(54) |
For at yde støtte til raceforeninger, der forvalter udryddelsestruede racer, når der er et erkendt behov, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, der gør det muligt for den at udpege EU-referencecentre med ansvar for den særlige opgave at fremme indførelsen eller harmoniseringen af metoder, som disse raceforeninger kan anvende. For om nødvendigt at ændre disse referencecentres opgave bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Kommissionen bør ved udpegelsen af disse centre og fastlæggelsen af deres opgaver tage behørigt højde for de aktiviteter, der udføres af Det Europæiske Regionale Brændpunkt (ERFP) af nationale koordinatorer for forvaltning af husdyrgenetiske ressourcer, som er blevet oprettet inden for rammerne af Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO's) globale handlingsplan for dyregenetiske ressourcer i Europa. Metoderne, der fastlægges af disse centre, bør ikke være bindende. |
(55) |
Avlere, der deltager i et avlsprogram, bør have ret til at få zootekniske certifikater for deres avlsdyr, som er omfattet af dette avlsprogram, og for avlsmaterialet fra disse dyr. Zootekniske certifikater bør følge avlsdyrene eller avlsmaterialet herfra, når de/det handles eller indføres i Unionen, med henblik på indførelse eller registrering af disse dyr eller af afkommet fra dette avlsmateriale i andre stambøger eller avlsregistre. Zootekniske certifikater bør oplyse avleren om det erhvervede dyrs genetiske kvalitet og afstamning. Sådanne certifikater bør f.eks. udstedes efter behov til at følge avlsdyr i udstillingsøjemed, eller hvis de placeres på teststationer eller insemineringsstationer. |
(56) |
Det bør være underforstået, at denne forordning ikke forbyder medlemsstaterne eller kompetente myndigheder at kræve, at sæd fra racerene avlsdyr af arterne kvæg, svin, får, geder og heste, der er bestemt til kunstig inseminering med henblik på produktion af dyr, som ikke er bestemt til at blive racerene avlsdyr, skal ledsages af oplysninger om dette dyrs kvalitet og afstamning, når den handles. Overordnet set er det håbet, at Unionens dyreavlssektors konkurrenceevne forbedres, ved at avlsdyrs avlsmateriale, og navnlig deres sæd, og de dermed relaterede oplysninger på de zootekniske certifikater også stilles til rådighed for operatører, der reproducerer dyr uden intention om at få deres afkom indført i en stambog. |
(57) |
Indførsel til Unionen og eksport til tredjelande af avlsdyr og avlsmateriale herfra er vigtig for Unionens landbrug. Indførsel til Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra bør derfor ske på betingelser, der er nært sammenlignelige med reglerne for samhandel i Unionen. Avlsdyr og avlsmateriale herfra bør dog kun være berettiget til indførelse i hovedafsnittet i en stambog eller et avlsregister i Unionen, hvis den kontrol, der gennemføres i eksporttredjelandet, sikrer den samme grad af sikkerhed vedrørende oplysninger om afstamning og resultater af individafprøvning og avlsværdivurdering som i Unionen, og hvis de avlsenheder, der leverer disse oplysninger og resultater, er opført på en liste, som Kommissionen fører. Dertil kommer, at avlsenheder i tredjelande ud fra et princip om gensidighed bør acceptere avlsdyr og avlsmateriale herfra fra den pågældende raceforening eller det pågældende avlsforetagende, der er anerkendt i Unionen. |
(58) |
I henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (20) skal Kommissionen opstille en varenomenklatur, nemlig »den kombinerede nomenklatur«, eller »KN« i forkortet form, som på en og samme tid opfylder kravene i den fælles toldtarif, statistikken over Fællesskabets udenrigshandel og andre EU-politikker vedrørende import og eksport af varer. Bilag I til nævnte forordning indeholder en liste over KN-koder for racerene avlsdyr af arterne kvæg, svin, får, geder og heste samt for tyresæd, og det fremgår af bilaget, at disse/denne er undtaget fra de bundne afgiftssatser. I så fald skal disse dyr og avlsmateriale herfra ledsages af det relevante zootekniske certifikat, som attesterer deres klassificering som racerene avlsdyr eller avlsmateriale herfra. Hvad angår racerene avlsdyr bør de også ledsages af et dokument, som angiver, om de vil blive indført i en stambog, der føres af en raceforening, eller registreret i et avlsregister, der føres af et avlsforetagende. |
(59) |
Ved indførsel til Unionen underkastes avlsdyr og avlsmateriale herfra veterinærkontrol i henhold til Rådets direktiv 91/496/EØF (21) og 97/78/EF (22). Når det drejer sig om racerene avlsdyr, bør de tillige underkastes den nødvendige kontrol med henblik på anvendelse af undtagelsen fra de bundne afgiftssatser for racerene avlsdyr. |
(60) |
Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser om offentlig kontrol, som foretages for at verificere overholdelsen af de bestemmelser, der er fastsat i nærværende forordning, og om andre offentlige aktiviteter, som gennemføres af de kompetente myndigheder i henhold til nærværende forordning, som er tilpasset dyreavlssektoren. De kompetente myndigheder bør have mulighed for at foretage offentlig kontrol af alle operatører, som er underlagt nærværende forordning, og navnlig af raceforeninger, af avlsforetagender, af tredjeparter, der gennemfører individafprøvning eller avlsværdivurdering, og af avlere, og, hvis de udsteder zootekniske certifikater, af stationer for opsamling og opbevaring af sæd, af stationer for opbevaring af embryoner og af embryoopsamlings- eller produktionshold. |
(61) |
Kompetente myndigheder bør foretage offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af de bestemmelser, der er fastsat i nærværende forordning, og de krav, der er fastsat i det godkendte avlsprogram. Denne kontrol kunne omfatte inspektion af udstyr, der anvendes til individafprøvning, eller verifikation af de procedurer, der er fastlagt til registrering af zootekniske og genealogiske data, eller undersøgelse af dokumenter eller systemer, der anvendes til lagring og behandling af sådanne data, der er indsamlet om avlsdyr. Denne undersøgelse kan tage kvalitetskontroller eller kontrolsystemer til sikring af, at de registrerede data er korrekte, med i betragtning, som f.eks. afstamningskontroller, der foretages for at kontrollere et dyrs afstamning. De kompetente myndigheder kunne foretage offentlig kontrol i avleres, raceforeningers eller avlsforetagenders lokaler og kontorer og af deres udstyr samt af avlsdyrene eller avlsmaterialet opsamlet fra disse avlsdyr, som er omfattet af avlsprogrammet. |
(62) |
Når der i denne forordning er en henvisning til »andre offentlige aktiviteter«, bør dette fortolkes som omfattende anerkendelsen af raceforeninger og avlsforetagender, godkendelsen af avlsprogrammer eller leveringen af bistand til andre medlemsstater og tredjelande. |
(63) |
For at sikre en effektiv anvendelse af EU-bestemmelser om avlsdyr og avlsmateriale herfra fastsat i denne forordning er det nødvendigt for medlemsstaternes kompetente myndigheder at samarbejde med hinanden og at yde administrativ bistand, i det omfang det er nødvendigt. I overensstemmelse hermed bør der ved denne forordning fastsættes almindelige bestemmelser om administrativ bistand og samarbejde svarende til dem, der er fastsat i afsnit IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (23), med de nødvendige tilpasninger. |
(64) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til, når der er dokumentation for, at omfattende, alvorlig manglende overholdelse af EU-retten om dyreavl finder sted i et tredjeland, at vedtage særforanstaltninger for at begrænsevirkningen af en sådan manglende overholdelse. |
(65) |
Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør ligeledes have de nødvendige beføjelser til at håndhæve de zootekniske og genealogiske bestemmelser for avlsdyr, der er fastsat ved denne forordning, herunder suspension af godkendelsen af et avlsprogram eller tilbagekaldelse af anerkendelsen af en raceforening eller et avlsforetagende i tilfælde af manglende overholdelse af denne forordnings bestemmelser. |
(66) |
Kommissionen bør foretage den fornødne kontrol i medlemsstaterne, bl.a. i lyset af resultaterne af den offentlige kontrol, der gennemføres af medlemsstaterne, med henblik på at sikre anvendelsen af denne forordnings bestemmelser i alle medlemsstaterne. |
(67) |
Kommissionen bør foretage den fornødne kontrol i tredjelande med henblik på fastlæggelse af listen over tredjelandsavlsforetagender, hvorfra indførsel til Unionen af avlsdyr og sæd, oocytter og embryoner herfra er tilladt, med henblik på fastsættelse af betingelserne for indførslen til Unionen heraf og med henblik på tilvejebringelse af de zootekniske og genealogiske oplysninger om anvendelsen af ligestillingsaftaler. Kommissionen bør også foretage kontrol i tredjelande, hvis eventuelle tilbagevendende eller nyopståede problemer i forbindelse med avlsdyr eller avlsmaterialet herfra tilsiger det. |
(68) |
Verifikationen af overholdelsen af bestemmelserne i denne forordning ved hjælp af offentlig kontrol er af afgørende betydning for at sikre, at forordningens mål rent faktisk opfyldes i hele Unionen. Mangler i en medlemsstats kontrolsystem kunne i visse tilfælde hindre opfyldelsen af disse mål i væsentlig grad og føre til situationer med udbredt manglende overholdelse af disse bestemmelser. Kommissionen bør derfor have mulighed for at reagere på alvorlige mangler i en medlemsstats kontrolsystem ved at indføre foranstaltninger, der finder anvendelse indtil det tidspunkt, hvor den pågældende medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til at rette op på uregelmæssigheden. Sådanne foranstaltninger omfatter forbud mod eller håndhævelse af særlige betingelser for handel med avlsdyr eller avlsmateriale herfra eller eventuelle andre foranstaltninger, som Kommissionen finder passende for at imødegå den udbredte overtrædelse. |
(69) |
Eftersom direktiv 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/427/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF skal ophæves ved og erstattes af denne forordning, er det også nødvendigt at ophæve de kommissionsretsakter, der er vedtaget i henhold til disse direktiver, og, hvor det er nødvendigt, at erstatte dem med enten delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til de respektive beføjelser tillagt i denne forordning. I overensstemmelse hermed bør disse kommissionsretsakter ophæves og, hvor det er nødvendigt, erstattes. |
(70) |
For at sikre en korrekt anvendelse af denne forordning og for at supplere den eller ændre bilag til den bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastsættelsen af kravene til individafprøvning og avlsværdivurdering, opgaverne for og kravene til EU-referencecentrenes samt de zootekniske certifikaters indhold og format. |
(71) |
I forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (24). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. |
(72) |
Med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordnings bestemmelser om standardformularer for de oplysninger, som medlemsstaterne skal give offentligheden vedrørende listen over anerkendte raceforeninger og avlsforetagender, metoderne til kontrol af racerene avlsdyrs identitet, individafprøvningen og avlsværdivurderingen, udpegelsen af EU-referencecentre, standardformularerne for det enkelte identifikationsdokument for hele dyrets levetid til heste, standardformularerne for de zootekniske certifikater, der ledsager avlsdyr og avlsmateriale herfra, anerkendelsen af ækvivalensen af foranstaltninger, der anvendes i et tredjeland, alvorlige uregelmæssigheder i en medlemsstats kontrolsystem, og indførelsen af særlige foranstaltninger vedrørende indførsel i Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (25). Hvis Den Stående Zootekniske Komité ikke afgiver udtalelse, bør Kommissionen ikke vedtage gennemførelsesretsakten. |
(73) |
Bestemmelserne i direktiv 87/328/EØF, 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/118/EØF, 90/119/EØF, 90/427/EØF, 91/174/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF samt beslutning 96/463/EF skal erstattes af bestemmelserne i denne forordning og i Kommissionens delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til de beføjelser, der er tillagt i denne forordning. Nævnte retsakter bør derfor ophæves. |
(74) |
De følgende kommissionsbeslutninger om bl.a. artsspecifikke kriterier for godkendelse eller anerkendelse af avlsorganisationer og avlerforeninger, indførelse af avlsdyr i stambøger, godkendelse til avl og kunstig inseminering, individafprøvning og avlsværdivurdering blev vedtaget i henhold til direktiv 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/427/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF: Kommissionens beslutning 84/247/EØF (26), 84/419/EØF (27), 89/501/EØF (28), 89/502/EØF (29), 89/504/EØF (30), 89/505/EØF (31), 89/507/EØF (32), 90/254/EØF (33), 90/255/EØF (34), 90/256/EØF (35), 90/257/EØF (36), 92/353/EØF (37), 96/78/EF (38) og 2006/427/EF (39). Denne forordning bør fastsætte bestemmelser, som erstatter dem, der er fastsat i disse kommissionsbeslutninger. |
(75) |
Ved denne forordning bør der fastsættes bestemmelser svarende til dem, der er fastsat ved Kommissionens beslutning 92/354/EØF (40). |
(76) |
De følgende kommissionsretsakter blev vedtaget i henhold til direktiv 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/427/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF: Kommissionens beslutning 89/503/EØF (41), 89/506/EØF (42), 90/258/EØF (43), 96/79/EF (44), 96/509/EF (45), 96/510/EF (46) og 2005/379/EF (47) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/262 (48). Denne forordning bør fastsætte bestemmelser, som erstatter dem, der er fastsat i disse kommissionsretsakter. |
(77) |
For at sikre retlig klarhed og for at undgå overlapning bør de i betragtning 74, 75 og 76 omhandlede kommissionsretsakter ophæves fra anvendelsesdatoen for denne forordning. Desuden bør Kommissionen mindst 18 måneder inden anvendelsesdatoen for denne forordning vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter standardformularerne for præsentationen af de oplysninger, der skal indgå i listen over anerkendte raceforeninger og avlsforetagender, der skal offentliggøres af medlemsstaterne, samt standardformularerne for de zootekniske certifikater for avlsdyr og avlsmateriale herfra. Disse gennemførelsesretsakter bør anvendes fra anvendelsesdatoen for denne forordning. |
(78) |
For at sikre en smidig overgang for avlerorganisationer, avlsorganisationer, avlerforeninger, private virksomheder eller andre organisationer eller foreninger, der er blevet godkendt eller anerkendt med eller uden tidsbegrænsning i henhold til de retsakter, der er ophævet ved denne forordning, og for de avlsprogrammer, der gennemføres af disse operatører, bør disse operatører og deres avlsprogrammer anses for at være anerkendt eller godkendt i henhold til nærværende forordning. Disse operatører bør derfor ikke underlægges procedurerne for anerkendelse, godkendelse og meddelelse af udvidelse af det geografiske område til andre medlemsstater som fastsat i denne forordning, selvom forordningens øvrige bestemmelser bør finde anvendelse på dem. Medlemsstaterne bør sikre, at disse operatører overholder alle de bestemmelser, der er fastsat i nærværende forordning, navnlig ved at gennemføre offentlig risikobaseret kontrol af dem. I tilfælde af manglende overholdelse bør de kompetente myndigheder sikre, at disse operatører træffer de nødvendige foranstaltninger til at rette op på den manglende overholdelse, og, om nødvendigt, suspendere eller tilbagekalde anerkendelsen af disse operatører eller godkendelsen af deres avlsprogrammer. |
(79) |
Kommissionen har for nylig vedtaget et forslag til en ny forordning om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter. Denne nye forordning har til formål at ophæve forordning (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF (49), Rådets direktiv 90/425/EØF (50) og direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF. Hensigten er desuden at få indarbejdet nogle af de bestemmelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 882/2004 og i disse direktiver, med de nødvendige tilpasninger. Det er imidlertid ikke hensigten, at dyreavl skal henhøre under anvendelsesområdet for nævnte nye forordning. Af hensyn til den juridiske klarhed og retssikkerheden og i afventning af ophævelsen af direktiv 89/608/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF og 97/78/EF ved nævnte nye forordning er det nødvendigt at slette henvisningerne til »zootekniske« i direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF, mens der ikke er behov for en sådan ændring i direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF. Direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(80) |
Indtil anvendelsesdatoen for artikel 110 i forordning (EU) 2016/429 bør raceforeninger, der gennemfører godkendte avlsprogrammer for racerene avlsdyr af hestearterne fortsat kunne udstede identifikationsdokumenterne for disse racerene avlsdyr i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i direktiv 90/427/EØF. |
(81) |
Denne forordning bør finde anvendelse fra den første dag i den otteogtyvende måned efter datoen for dens ikrafttræden — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Ved denne forordning fastsættes der:
a) |
zootekniske og genealogiske bestemmelser om handel med og indførsel til Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra |
b) |
bestemmelser om anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender samt om godkendelse af deres avlsprogrammer |
c) |
rettigheder og forpligtelser for avlere, raceforeninger og avlsforetagender |
d) |
bestemmelser om indførelse af avlsdyr i stambøger og avlsregistre og om accept af avlsdyr og avlsmateriale herfra til avl |
e) |
bestemmelser om individafprøvning og avlsværdivurdering af avlsdyr |
f) |
bestemmelser om udstedelse af zootekniske certifikater for avlsdyr og avlsmateriale herfra |
g) |
bestemmelser om gennemførelse af offentlig kontrol, og navnlig kontrol af raceforeninger og avlsforetagender, samt bestemmelser om gennemførelse af andre offentlige aktiviteter |
h) |
bestemmelser om administrativ bistand og samarbejde samt bestemmelser om håndhævelse i medlemsstaterne |
i) |
bestemmelser om Kommissionens gennemførelse af kontrol i medlemsstaterne og tredjelande. |
2. Denne forordning finder anvendelse på avlsdyr og avlsmateriale herfra, når disse dyr eller det afkom, der stammer fra dette avlsmateriale, er bestemt til at skulle indføres som racerene avlsdyr i en stambog eller registreres som hybridavlssvin i et avlsregister.
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på avlsdyr og avlsmateriale herfra, når disse dyr og dette avlsmateriale er bestemt til tekniske eller videnskabelige forsøg, der udføres under de kompetente myndigheders tilsyn.
4. Artikel 9, stk. 4, artikel 13, artikel 14, stk. 3 og 4, artikel 23 og 24, artikel 28, stk. 2, og artikel 36, stk. 1, finder ikke anvendelse på private virksomheder, der er anerkendt som avlsforetagender, og som opererer i lukkede produktionssystemer.
5. Denne forordning berører ikke medlemsstaternes ret til at træffe nationale foranstaltninger med henblik på at regulere gennemførelsen af avlsprogrammer, der ikke er blevet godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, og, hvor det er relevant, artikel 12.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »dyr«: et husdyr af:
a) |
kvægarterne (Bos taurus, Bos indicus og Bubalus bubalis) |
b) |
svinearterne (Sus scrofa) |
c) |
fårearterne (Ovis aries) |
d) |
gedearterne (Capra hircus), eller |
e) |
hestearterne (Equus caballus og Equus asinus) |
2) »race«: en population af dyr, der er tilstrækkeligt ensartet til at blive anset for at være forskellig fra andre dyr af den samme art af en eller flere grupper af avlere, der er enedes om at indføre disse dyr i stambøger med oplysninger om deres kendte slægtninge i opstigende linje med det formål at reproducere deres nedarvede karakteristika ved hjælp af reproduktion, udveksling og udvælgelse inden for rammerne af et avlsprogram
3) »avlsdyr«: et racerent avlsdyr eller et hybridavlssvin
4) »avlsmateriale«: sæd, oocytter og embryoner, der er opsamlet eller produceret fra avlsdyr med henblik på assisteret reproduktion
5) »raceforening«: enhver avlerforening, avlsorganisation, eller ethvert andet offentligt organ end kompetente myndigheder, der er anerkendt af en medlemsstats kompetente myndighed i henhold til artikel 4, stk. 3, med det formål at gennemføre et avlsprogram med racerene avlsdyr, som er indført i den eller de stambøger, den/det fører eller opretter
6) »avlsforetagende«: enhver avlerforening, avlsorganisation, privat virksomhed, der opererer i et lukket produktionssystem, eller ethvert andet offentligt organ end kompetente myndigheder, der er anerkendt af en medlemsstats kompetente myndighed i henhold til artikel 4, stk. 3, med det formål at gennemføre et avlsprogram med hybridavlssvin, som er registreret i det eller de avlsregistre, den/det fører eller opretter
7) »avlsenhed«: enhver avlerforening, avlsorganisation, privat virksomhed, opdrætterorganisation eller offentlig tjeneste i et tredjeland, som, for så vidt angår racerene avlsdyr af arterne kvæg, svin, får, geder eller heste eller hybridavlssvin, er blevet accepteret af dette tredjeland i forbindelse med indførsel til Unionen af avlsdyr til avl
8) »kompetente myndigheder«: en medlemsstats myndigheder, som i medfør af denne forordning er ansvarlige for:
a) |
anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender samt godkendelse af de avlsprogrammer, disse udfører med avlsdyr |
b) |
den offentlige kontrol af operatører |
c) |
ydelse af bistand til andre medlemsstater og tredjelande i tilfælde af konstateret manglende overholdelse |
d) |
andre offentlige aktiviteter end dem, der er nævnt i litra a) og c) |
9) »racerent avlsdyr«: et dyr, som er indført eller registreret og berettiget til indførelse i en stambogs hovedafsnit
10) »hybridavlssvin«: et dyr af svinearterne, der er registreret i et avlsregister, og som er fremkommet ved bevidst krydsning eller anvendes til bevidst krydsning mellem:
a) |
racerene avlssvin af forskellige racer eller linjer |
b) |
avlssvin, der selv er resultat af en krydsning (hybrid) mellem forskellige racer eller linjer |
c) |
racerene avlssvin tilhørende den ene eller den anden af de i litra a) eller b) omhandlede kategorier |
11) »linje«: en genetisk stabil og ensartet delpopulation af racerene avlsdyr af en bestemt race
12) »stambog«:
a) |
enhver bog eller ethvert kartotek eller datamedium, som føres af en raceforening, bestående af et hovedafsnit og, når raceforeningen beslutter dette, af et eller flere supplerende afsnit for dyr af den samme art, der ikke er berettiget til indførelse i hovedafsnittet |
b) |
hvor det er relevant, enhver tilsvarende bog, der føres af en avlsenhed |
13) »hovedafsnit«: det afsnit i en stambog, hvori racerene avlsdyr indføres eller registreres og er berettiget til indførelse med oplysninger om deres slægtninge i opstigende linje og, hvor det er relevant, deres meritter
14) »klasse«: en horisontal opdeling af hovedafsnittet, hvori racerene avlsdyr indføres i overensstemmelse med deres meritter
15) »merit«: et målbart arveligt karakteristikum eller en genetisk særegenhed ved et avlsdyr
16) »avlsværdi«: en vurdering af den forventede indvirkning af et avlsdyrs genotype på et givet karakteristikum ved dets afkom
17) »avlsregister«:
a) |
ethvert kartotek eller datamedium, som føres af et avlsforetagende, og hvori hybridavlssvin registreres, med oplysninger om deres slægtninge i opstigende linje |
b) |
hvor det er relevant, ethvert tilsvarende register, der føres af en avlsenhed |
18) »offentlig kontrol«: enhver type af kontrol, som de kompetente myndigheder gennemfører for at verificere overholdelsen af de bestemmelser, der er fastsat i denne forordning
19) »andre offentlige aktiviteter«: enhver anden aktivitet end offentlig kontrol, som kompetente myndigheder gennemfører i henhold til denne forordning for at sikre anvendelsen af de bestemmelser, der er fastsat i denne forordning
20) »zooteknisk certifikat«: afstamningscertifikater, attesteringer eller handelsdokumenter, som udstedes i papirformat eller elektronisk format for avlsdyr og avlsmateriale herfra, og som giver oplysninger om afstamning, identifikation og, når sådanne findes, resultater af individafprøvning eller avlsværdivurdering
21) »indføres til Unionen« eller »indførsel til Unionen«: det at bringe avlsdyr og avlsmateriale herfra til et af de i bilag VI opførte områder fra et sted uden for disse områder, med undtagelse af transit
22) »handel«: det at købe, sælge, udveksle eller på anden måde erhverve eller afgive dyr eller avlsmateriale herfra inden for Unionen, herunder inden for en medlemsstat
23) »operatør«: enhver fysisk eller juridisk person, som er underlagt denne forordnings bestemmelser, som f.eks. raceforeninger, avlsforetagender, tredjeparter, der er blevet udpeget af raceforeninger eller avlsforetagender i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b), stationer for opsamling og opbevaring af sæd, stationer for opbevaring af embryoner, embryoopsamlings- eller produktionshold og avlere
24) »udryddelsestruet race«: en lokal race, der er anerkendt af en medlemsstat som udryddelsestruet, og som er genetisk tilpasset et eller flere traditionelle produktionssystemer eller -miljøer i denne medlemsstat, og hvis status som udryddelsestruet er fastslået videnskabeligt af et organ, der besidder de nødvendige færdigheder og den nødvendige viden med hensyn til udryddelsestruede racer
25) »privat virksomhed, der opererer i et lukket produktionssystem«: en privat virksomhed med et avlsprogram, hvori der enten ikke deltager avlere eller deltager et begrænset antal avlere, der er bundet til denne private virksomhed ved at acceptere levering af hybridavlssvin fra den eller at levere hybridavlssvin til den
26) »avlsprogram«: en række systematiske tiltag, herunder registrering, udvælgelse, avl og udveksling af avlsdyr og avlsmateriale herfra, som tilrettelægges og gennemføres med henblik på at bevare eller forbedre ønskværdige fænotypiske og/eller genotypiske karakteristika i den udvalgte avlspopulation.
Artikel 3
Generelle zootekniske og genealogiske bestemmelser om handel med avlsdyr og avlsmateriale herfra og om indførsel heraf til Unionen
1. Handel med og indførsel til Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra må ikke forbydes, begrænses eller hindres af zootekniske eller genealogiske grunde, bortset fra de grunde, der hidrører fra de bestemmelser, der er fastsat i denne forordning.
2. Avlere af avlsdyr, raceforeninger, avlsforetagender eller avlsenheder må ikke udsættes for forskelsbehandling på grundlag af deres oprindelsesland eller oprindelseslandet for deres avlsdyr eller avlsmateriale herfra.
KAPITEL II
Anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender i medlemsstaterne og godkendelse af avlsprogrammer
Artikel 4
Anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender
1. For så vidt angår racerene avlsdyr kan avlerforeninger, avlsorganisationer eller offentlige organer ansøge de kompetente myndigheder om anderkendelse som en raceforening.
For så vidt angår hybridavlssvin kan avlerforeninger, avlsorganisationer, private virksomheder, der opererer i et lukket produktionssystem, eller offentlige organer ansøge de kompetente myndigheder om anerkendelse som et avlsforetagende.
2. De i stk. 1 omhandlede ansøgninger skal være skriftlige, enten i papirform eller elektronisk form.
3. De kompetente myndigheder vurderer de i stk. 1 omhandlede ansøgninger. De anerkender enhver ansøger, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, som en raceforening og enhver ansøger, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, som et avlsforetagende, hvis denne opfylder følgende krav:
a) |
dens hovedsæde ligger på den medlemsstats område, hvor den kompetente myndighed er beliggende |
b) |
den godtgør i sin ansøgning, at den opfylder kravene i bilag I, del 1, til dens avlsprogrammer, som den påtænker at søge om godkendelse af i henhold til artikel 8, stk. 3, og, hvor det er relevant, artikel 12 |
c) |
dens ansøgning indeholder for hvert af disse påtænkte avlsprogrammer et udkast til avlsprogrammet, som skal omfatte de i bilag I, del 2, fastsatte oplysninger samt derudover, hvis der er tale om racerene avlsdyr af hestearterne, bilag I, del 3 |
d) |
ved indgivelsen af dens ansøgning, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, indgiver den en ansøgning om godkendelse af mindst et af disse påtænkte avlsprogrammer i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2. |
Artikel 5
Afslag på anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender
1. For så vidt angår artikel 4, stk. 1, hvis den kompetente myndighed agter at afslå at anerkende en ansøger som en raceforening eller et avlsforetagende, giver den denne ansøger en begrundet forklaring herpå. Den pågældende ansøger har ret til at anmode om, at den kompetente myndighed genovervejer dette påtænkte afslag senest 60 dage fra datoen for modtagelse af den begrundede forklaring eller tidligere, hvis en kortere tidsfrist er fastsat i nationale bestemmelser.
2. Hvis den kompetente myndighed efter den i stk. 1 omhandlede genovervejelse træffer afgørelse om at bekræfte sit afslag, giver den ansøgeren en begrundet forklaring på dens afgørelse om at afslå anerkendelse senest 90 dage efter dens modtagelse af ansøgerens anmodning om genovervejelse, eller tidligere hvis en kortere tidsfrist er fastsat i nationale bestemmelser. Den kompetente myndighed underretter samtidig Kommissionen om sin beslutning om at afslå anerkendelse og dens grunde herfor.
Artikel 6
Indgivelse af ændrede avlsprogrammer i tilfælde af afslag på og tilbagekaldelse af anerkendelsen af raceforeninger eller avlsforetagender, hvis der ikke er godkendte avlsprogrammer
1. Hvis den kompetente myndighed, som har anerkendt en raceforening eller et avlsforetagende i henhold til artikel 4, stk. 3, afviser at godkende et avlsprogram, som en raceforening eller et avlsforetagende har indgivet i henhold til artikel 8, skal denne raceforening eller dette avlsforetagende have mulighed for at indgive en ændret udgave af dette avlsprogram senest seks måneder efter dette afslag.
2. Den kompetente myndighed skal tilbagekalde anerkendelse fra denne raceforening eller dette avlsforetagende, hvis der ved udløbet af den i denne artikels stk. 1 omhandlede frist ikke er indgivet en ændret udgave af avlsprogrammet, og hvis denne raceforening eller dette avlsforetagende ikke har noget andet avlsprogram, som er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, og, hvor det er relevant, artikel 12.
Artikel 7
Liste over anerkendte raceforeninger og avlsforetagender
1. Medlemsstaterne fastlægger og ajourfører en liste over raceforeninger og avlsforetagender, som deres kompetente myndigheder har anerkendt i henhold til artikel 4, stk. 3, og som har mindst ét avlsprogram, der er blevet godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3. Medlemsstaterne gør denne liste offentligt tilgængelig.
2. Den i stk. 1 omhandlede liste skal indeholde følgende oplysninger:
a) |
raceforeningens eller avlsforetagendets navn, kontaktoplysninger og websted, når et sådant findes |
b) |
for hver raceforening eller hvert avlsforetagende på denne liste:
|
3. Medlemsstaterne opfører endvidere på den i denne artikels stk. 2 omhandlede liste enhver kompetent myndighed, der gennemfører et avlsprogram i henhold til artikel 38.
4. Når anerkendelsen af en raceforening eller et avlsforetagende tilbagekaldes i henhold til artikel 47, stk. 1, tredje afsnit, litra e), eller godkendelsen af et avlsprogram suspenderes eller tilbagekaldes i henhold til artikel 47, stk. 1, tredje afsnit, litra d), angiver medlemsstaterne uden unødig forsinkelse denne suspension eller tilbagekaldelse på den i denne artikels stk. 1 omhandlede liste.
Hvis den nævnte anerkendelse forbliver tilbagekaldt eller den nævnte godkendelse forbliver suspenderet eller tilbagekaldt i en periode på 24 måneder, fjerner medlemsstaterne endegyldigt denne raceforening, dette avlsforetagende eller avlsprogram fra den i stk. 1 omhandlede liste.
5. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger standardformularer for præsentationen af de oplysninger, der skal indgå i listen over anerkendte raceforeninger og avlsforetagender, jf. stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.
Artikel 8
Godkendelse af avlsprogrammer, der gennemføres af raceforeninger og avlsforetagender
1. En raceforening eller et avlsforetagende skal indgive ansøgninger om godkendelse af sine avlsprogrammer til den kompetente myndighed, som har anerkendt raceforeningen eller avlsforetagendet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3.
2. De i stk. 1 omhandlede ansøgninger skal være skriftlige, enten i papirform eller elektronisk form.
3. Den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed vurderer disse avlsprogrammer og godkender dem, forudsat at:
a) |
de har et eller flere af følgende formål:
|
b) |
de detaljeret beskriver udvælgelses- og avlsmålene |
c) |
de opfylder kravene i bilag I, del 2, samt derudover, når det drejer sig om racerene avlsdyr af hestearterne, bilag I, del 3. |
4. Raceforeninger eller avlsforetagender kan til tredjepart outsource bestemte tekniske aktiviteter i forbindelse med forvaltningen af deres avlsprogrammer, herunder individafprøvning og avlsværdivurdering, forudsat at:
a) |
ansvaret over for den kompetente myndighed for at sikre, at kravene i bilag I, del 2 og 3, er opfyldt, fortsat ligger hos raceforeningen og avlsforetagendet |
b) |
der ikke er nogen interessekonflikt mellem denne tredjepart og de avlere, der deltager i avlsprogrammet, for så vidt angår disses økonomiske aktiviteter |
c) |
denne tredjepart opfylder alle nødvendige krav med henblik på at gennemføre disse aktiviteter |
d) |
disse raceforeninger og avlsforetagender angiver i deres ansøgninger, jf. stk. 2, hvilke aktiviteter de påtænker at outsource, samt navnet og kontaktoplysningerne på disse tredjeparter. |
5. Såfremt der i mindst 24 måneder ikke er nogen avlere, som har deres bedrifter, hvorpå de holder deres avlsdyr, beliggende i en given del af det geografiske område, der indgår i et avlsprogram, som er godkendt i henhold til stk. 3, kan den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed kræve, at den pågældende raceforening eller det pågældende avlsforetagende justerer det geografiske område i sit avlsprogram, så det ikke omfatter den givne del.
Artikel 9
Ændringer af et godkendt avlsprogram
1. Inden en raceforening eller et avlsforetagende gennemfører væsentlige ændringer, som vedrører de i artikel 8, stk. 3, omhandlede krav, i sit avlsprogram, som er godkendt i henhold til nævnte bestemmelse, meddeler den/det disse ændringer til den kompetente myndighed, der har anerkendt denne raceforening eller dette avlsforetagende i henhold til artikel 4, stk. 3.
2. Meddelelsen skal være skriftlig, enten i papirform eller elektronisk form.
3. Medmindre den kompetente myndighed angiver andet inden for en frist på 90 dage fra meddelelsesdatoen, anses disse ændringer for at være godkendt.
4. Raceforeninger og avlsforetagender informerer på gennemsigtig vis og rettidigt de avlere, som deltager i deres avlsprogrammer, om de ændringer i deres avlsprogrammer, der er blevet godkendt i henhold til stk. 3.
Artikel 10
Undtagelser fra artikel 8, stk. 3, for så vidt angår godkendelse af avlsprogrammer
1. Uanset artikel 8, stk. 3, kan den kompetente myndighed, der har anerkendt en raceforening i henhold til artikel 4, stk. 3, afslå at godkende denne raceforenings avlsprogram, som opfylder kravene i bilag I, del 2, samt derudover, når det drejer sig om racerene avlsdyr af hestearterne, bilag I, del 3, med den begrundelse, at dette avlsprogram vil kompromittere det avlsprogram, der gennemføres af en anden raceforening for den samme race, som allerede er blevet godkendt i denne medlemsstat, for så vidt angår mindst én af følgende:
a) |
de væsentlige egenskaber ved racekarakteristika eller avlsprogrammets hovedmål |
b) |
bevarelsen af denne race eller af den genetiske mangfoldighed inden for denne race, eller |
c) |
hvis formålet med dette avlsprogram er bevarelse af denne race, den effektive gennemførelse af dette avlsprogram:
|
2. Ved anvendelsen af stk. 1 tager den kompetente myndighed behørigt hensyn til følgende:
a) |
antallet af avlsprogrammer, der allerede er godkendt for denne race i denne medlemsstat |
b) |
størrelsen på de avlspopulationer, som er omfattet af disse avlsprogrammer |
c) |
det mulige genetiske input fra avlsprogrammer, der gennemføres af andre raceforeninger for den samme race i andre medlemsstater eller af avlsenheder i tredjelande. |
Artikel 11
Afslag på godkendelsen af avlsprogrammer
Hvis den kompetente myndighed, der har anerkendt en raceforening eller et avlsforetagende i henhold til artikel 4, stk. 3, afslår at godkende et avlsprogram, som en sådan raceforening eller et sådant avlsforetagende har indgivet i henhold til artikel 8, stk. 1, eller afslår at godkende ændringer af et avlsprogram, der er meddelt i henhold til artikel 9, stk. 1, skal denne raceforening eller dette avlsforetagende have en begrundet forklaring på dens afslag.
Artikel 12
Anmeldelse og godkendelse af avlsprogrammer, der gennemføres i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor raceforeningen eller avlsforetagendet er anerkendt
1. Hvis en raceforening eller et avlsforetagende også påtænker at gennemføre et avlsprogram, som er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, med avlsdyr, der holdes i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor denne raceforening eller dette avlsforetagende er anerkendt i henhold til artikel 4, stk. 3 (med henblik på denne artikel »denne anden medlemsstat«), skal denne raceforening eller dette avlsforetagende underrette den kompetente myndighed, der har anerkendt denne raceforening eller dette avlsforetagende i henhold til artikel 4, stk. 3.
2. Den kompetente myndighed, der har anerkendt denne raceforening eller dette avlsforetagende i henhold til artikel 4, stk. 3, skal:
a) |
give den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat meddelelse mindst 90 dage før den påtænkte startdato for avlsprogrammet i denne anden medlemsstat og på den underrettede myndigheds anmodning forelægge en oversættelse af denne meddelelse til et af de officielle sprog i denne anden medlemsstat |
b) |
på den underrettede myndigheds anmodning mindst 60 dage før den påtænkte startdato for avlsprogrammet i denne anden medlemsstat forelægge en kopi af avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, og, hvis denne myndighed anmoder derom, vedlægge en oversættelse til et af de officielle sprog i denne anden medlemsstat, som den/det ansøgende raceforening eller avlsforetagende skal tilvejebringe. |
3. Den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat kan inden for en frist på 90 dage fra datoen for modtagelse af den i stk. 2, litra a), omhandlede meddelelse afvise at godkende gennemførelsen af avlsprogrammet på dens område, hvis:
a) |
der allerede gennemføres et godkendt avlsprogram i denne anden medlemsstat med racerene avlsdyr af den samme race, og |
b) |
godkendelsen af yderligere et avlsprogram ville kompromittere det avlsprogram, der gennemføres af en anden raceforening for den samme race, som allerede er godkendt i denne anden medlemsstat, for så vidt angår mindst en af følgende forhold:
|
4. Den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat underretter den kompetente myndighed, der har anerkendt raceforeningen eller avlsforetagendet i henhold til artikel 4, stk. 3, om resultatet af den i denne artikels stk. 1 omhandlede meddelelse og giver, når den afviser at godkende, at der gennemføres et avlsprogram på dens område, en begrundet forklaring på dens afslag.
5. Undlader den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat at svare på den i stk. 2, litra a), omhandlede meddelelse inden for 90 dage fra datoen for modtagelse af den pågældende meddelelse, udgør dette en godkendelse.
6. Den kompetente myndighed, der har anerkendt raceforeningen eller avlsforetagendet i henhold til artikel 4, stk. 3, meddeler uden unødig forsinkelse raceforeningen eller avlsforetagendet resultatet af den i nærværende artikels stk. 2, litra a), omhandlede meddelelse og giver i tilfælde af afslag denne raceforening eller dette avlsforetagende en begrundet forklaring på det i nærværende artikels stk. 4 omhandlede afslag.
7. Hvis den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat afviser at give sin godkendelse i henhold til stk. 3, underretter den Kommissionen om sit afslag sammen med en begrundelse for dette afslag.
8. Hvis den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat afviser at give sin godkendelse i henhold til denne artikels stk. 3, og raceforeningen eller avlsforetagendet, der påtænker at gennemføre dette avlsprogram i denne anden medlemsstat, anmoder om genovervejelse af dette afslag, samarbejder den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat og den kompetente myndighed, der har anerkendt raceforeningen eller avlsforetagendet i henhold til artikel 4, stk. 3, i forbindelse med denne anmodning om genovervejelse.
9. Den kompetente myndighed, der har anerkendt raceforeningen eller avlsforetagendet i henhold til artikel 4, stk. 3, underretter den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat, om ændringerne af avlsprogrammer, der er godkendt i henhold til artikel 9, stk. 3.
10. På anmodning af den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat, forelægger raceforeningen eller avlsforetagendet, der i overensstemmelse med denne artikel opererer på denne anden medlemsstats område, ajourførte oplysninger for denne kompetente myndighed, navnlig for så vidt angår antallet af avlere og avlsdyr med hvilke avlsprogrammet gennemføres på dette område. Enhver sådan anmodning skal fremsættes på samme måde som anmodninger til de raceforeninger eller avlsforetagender, der er anerkendt i denne anden medlemsstat.
11. Den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat kan tilbagekalde den i denne artikel fastsatte godkendelse af avlsprogrammet, hvis der i mindst 12 måneder ikke deltager nogen avler i det område i denne anden medlemsstat i dette avlsprogram.
KAPITEL III
Rettigheder og forpligtelser for avlere, raceforeninger og avlsforetagender
Artikel 13
Rettigheder for avlere, der deltager i avlsprogrammer godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, og, hvor det er relevant, artikel 12
1. Avlere har ret til at deltage i et avlsprogram, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, og, hvor det er relevant, artikel 12, forudsat at:
a) |
deres avlsdyr holdes på bedrifter, der er beliggende inden for dette avlsprograms geografiske område |
b) |
deres avlsdyr, når det drejer sig om racerene avlsdyr, tilhører den race, eller når det drejer sig om hybridavlssvin, tilhører den race, linje eller krydsning, der er omfattet af dette avlsprogram. |
2. Avlere, der deltager i et avlsprogram godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, og, hvor det er relevant, artikel 12, har ret til:
a) |
at få deres racerene avlsdyr indført i hovedafsnittet i stambogen, som raceforeningen har oprettet for racen, jf. artikel 18 og 20 |
b) |
at få deres dyr indskrevet i et supplerende afsnit i stambogen, som raceforeningen har oprettet for racen, jf. artikel 20 |
c) |
at få deres hybridavlssvin registreret i et avlsregister, som et avlsforetagende har oprettet for racen, linjen eller krydsningen, jf. artikel 23 |
d) |
at deltage i individafprøvning og avlsværdivurdering, jf. artikel 25 |
e) |
at få udstedt et zooteknisk certifikat i henhold til artikel 30, stk. 1 og 4 |
f) |
på anmodning at få udleveret ajourførte resultater af individafprøvningen og avlsværdivurderingen for deres avlsdyr, når disse resultater forefindes |
g) |
at have adgang til alle de andre tjenester, som i forbindelse med dette avlsprogram leveres til de deltagende avlere af raceforeningen eller avlsforetagendet, der gennemfører dette avlsprogram. |
3. Ud over de i stk. 1 og 2 fastsatte rettigheder har avlerne som omhandlet i stk. 1, når en raceforenings eller et avlsforetagendes regler omfatter bestemmelser om medlemskab, endvidere ret til:
a) |
at blive medlem af denne raceforening eller dette avlsforetagende |
b) |
at deltage i fastlæggelsen og udviklingen af avlsprogrammet i overensstemmelse med vedtægterne, jf. bilag I, del 1, litra B, punkt 1, litra b). |
Artikel 14
Raceforeningers og avlsforetagenders rettigheder og forpligtelser
1. For så vidt angår deres avlsprogrammer, som er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvor det er relevant, artikel 12, har raceforeninger og avlsforetagender ret til at fastlægge og gennemføre sådanne avlsprogrammer uafhængigt, forudsat at de overholder denne forordning og enhver betingelse for deres godkendelse.
2. Raceforeninger eller avlsforetagender har ret til at udelukke avlere fra at deltage i et avlsprogram, hvis disse avlere ikke overholder avlsprogrammets regler eller forpligtelserne fastsat i vedtægterne, jf. bilag I, del 1, litra B, punkt 1, litra b).
3. Ud over den i stk. 2 omhandlede ret har raceforeninger og avlsforetagender, hvis regler omfatter bestemmelser om medlemskab, ret til at udelukke avlere fra medlemskab, hvis disse avlere ikke opfylder deres forpligtelser fastsat i vedtægterne, jf. bilag I, del 1, litra B, punkt 1, litra b).
4. Raceforeninger og avlsforetagender har, uden at det berører domstolenes rolle, et ansvar for at bilægge tvister, der måtte opstå mellem avlere indbyrdes og mellem avlere og raceforeningen eller avlsforetagendet i forbindelse med gennemførelsen af avlsprogrammer, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, og, hvor det er relevant, artikel 12, i overensstemmelse med vedtægterne, jf. bilag I, del 1, litra B, punkt 1, litra b).
KAPITEL IV
Indførelse af avlsdyr i stambøger og avlsregistre og accept til avl
Artikel 15
Stambøgers opbygning
En stambog skal bestå af et hovedafsnit og, hvis dette er angivet i det avlsprogram, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12, et eller flere supplerende afsnit.
Artikel 16
Stambøgers hovedafsnit
1. Hvis raceforeninger fastsætter andre kriterier eller procedurer for at indføre racerene avlsdyr i forskellige klasser, kan disse raceforeninger inddele hovedafsnittet i stambøger i klasser:
a) |
efter meritterne for disse dyr og underinddele disse klasser efter deres alder eller køn, eller |
b) |
efter alderen eller kønnet for disse dyr, forudsat at disse klasser også underinddeles efter deres meritter. |
Disse kriterier og procedurer kan kræve, at det racerene avlsdyr underkastes individafprøvningen eller avlsværdivurderingen i henhold til artikel 25 eller en hvilken som helst anden vurdering, der er beskrevet i avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12, inden det indføres i en bestemt klasse i hovedafsnittet.
2. Hvis avlsprogrammet fastsætter betingelser for indførelse i stambogens hovedafsnit ud over dem, der er fastsat i bilag II, del 1, kapitel I, opretter den raceforening, der gennemfører dette avlsprogram, i dette hovedafsnit mindst én klasse for racerene avlsdyr, der kun opfylder betingelserne i bilag II, del 1, kapitel I, og artikel 21, og som indføres efter ansøgning fra avleren.
Artikel 17
Stambøgers supplerende afsnit
Raceforeninger kan oprette et eller flere supplerende afsnit i stambogen for dyr af den samme art, der ikke er berettiget til indførelse i hovedafsnittet, forudsat at de regler, der er fastsat i avlsprogrammet, tillader, at disse dyrs afkom indføres i hovedafsnittet i henhold til bestemmelserne fastsat:
a) |
for så vidt angår hundyr af arterne kvæg, svin, får og geder, i bilag II, del 1, kapitel III, punkt 1, litra a) |
b) |
for så vidt angår udryddelsestruede racer af arterne kvæg, svin, får og geder eller »hårdføre« fåreracer, i bilag II, del 1, kapitel III, punkt 2, eller |
c) |
for så vidt angår han- og hundyr af hestearterne, i bilag II, del 1, kapitel III, punkt 1, litra b). |
Artikel 18
Indførelse af racerene avlsdyr i stambogens hovedafsnit
1. Raceforeninger skal, efter anmodning fra avlere, indføre ethvert racerent avlsdyr af den race, der er omfattet af deres avlsprogram, i hovedafsnittet af deres stambog eller registrere det med henblik på indførelse heri, forudsat at disse dyr opfylder kravene i bilag II, del 1, kapitel I, og, hvis det er relevant, at disse dyr er afkommet af avlsdyr eller resultatet af avlsmateriale herfra i henhold til bestemmelserne i artikel 21.
2. Raceforeninger må ikke afvise at indføre et racerent avlsdyr i deres stambøgers hovedafsnit med den begrundelse, at dyret allerede er blevet indført i hovedafsnittet i en stambog for den samme race eller, når det drejer sig om et krydsningsprogram, der er gennemført på racerene avlsdyr af hestearterne, en anden race, som er oprettet af en anden raceforening, der er anerkendt i henhold til artikel 4, stk. 3, eller af en avlsenhed i et tredjeland, som er optaget på listen i henhold til artikel 34.
3. Hvis stambogens hovedafsnit er inddelt i klasser, skal raceforeningen indføre racerene avlsdyr, der opfylder kriterierne for indførelse i hovedafsnittet, i den klasse, der svarer til disse racerene avlsdyrs meritter.
Artikel 19
Undtagelser fra kravene om indførelse af dyr i stambogens hovedafsnit i tilfælde af, at der skabes en ny race eller rekonstrueres en race
1. Hvis en raceforening gennemfører et avlsprogram, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, og, hvis det er relevant, artikel 12, for en race, for hvilken der ikke findes en stambog i nogen medlemsstat eller noget tredjeland, som er optaget på listen i henhold til artikel 34, kan denne raceforening uanset artikel 18, stk. 1, i hovedafsnittet af denne nyligt oprettede stambog indføre racerene avlsdyr eller efterkommere af racerene avlsdyr af forskellige racer eller et hvilket som helst dyr, der af raceforeningen anses for at opfylde denne nye races karakteristika, og som, hvis det er relevant, opfylder de minimumskrav til ydelse, der er fastsat i avlsprogrammet.
Raceforeninger, der gør brug af denne undtagelse, skal:
a) |
i deres avlsprogram fastsætte en oprettelsesperiode for den nye stambog, som er passende i forhold til afstanden mellem generationer af den pågældende art eller race |
b) |
henvise til en eventuel allerede eksisterende stambog, hvori de racerene avlsdyr eller deres forældre blev indført første gang efter fødslen, sammen med denne stambogs oprindelige registreringsnummer |
c) |
i deres system til afstamningsregistrering identificere de dyr, som de anser for at være racens grundstamme. |
2. Hvis en raceforening agter at rekonstruere en race, der er forsvundet, eller der er i alvorlig fare for at forsvinde, kan en medlemsstat eller — hvis den beslutter dette — den kompetente myndighed tillade denne raceforening at indføre i stambogens hovedafsnit efterkommere af racerene avlsdyr af den race, der skal rekonstrueres, eller racerene avlsdyr eller efterkommere af racerene avlsdyr af andre racer, der indgår i rekonstruktionen af den pågældende race, eller et hvilket som helst dyr, der af raceforeningen anses for at stemme overens med de karakteristika, der tilhører den race, der skal rekonstrueres, og som — hvis dette er relevant — opfylder de minimumskrav til ydelse, der er fastsat i avlsprogrammet, forudsat at:
a) |
der i avlsprogrammet er fastsat en oprettelsesperiode eller genoprettelsesperiode for denne stambog, som er passende i forhold til den pågældende race |
b) |
der, hvis dette er relevant, henvises til en eventuel stambog, hvori disse racerene avlsdyr eller deres slægtninge i opstigende linje blev indført sammen med denne stambogs oprindelige registreringsnummer |
c) |
de dyr, der af raceforeningen anses for at være racens grundstamme, identificeres i systemet til afstamningsregistrering. |
3. En raceforening, der ønsker at gøre brug af undtagelsen i denne artikels stk. 1 eller undtagelsen i denne artikels stk. 2, fastlægger en detaljeret plan for skabelsen eller rekonstruktionen af racen i dets avlsprogram, som er omhandlet i artikel 8, stk. 1.
4. Ved udløbet af de i denne artikels stk. 1, litra a), og stk. 2, litra a), omhandlede perioder gennemfører den kompetente myndighed en offentlig kontrol i henhold til artikel 43.
5. Hvis en race skabes eller rekonstrueres i overensstemmelse med denne artikel, gør medlemsstaterne denne oplysning offentligt tilgængelig ved at indføre en angivelse herom på den liste, der er omhandlet i artikel 7.
Artikel 20
Indskrivning af dyr i supplerende afsnit og opgradering af deres afkom i hovedafsnittet
1. Hvis en raceforening opretter supplerende afsnit i henhold til artikel 17, skal denne raceforening efter ansøgning fra avlere, indskrive dyr af arter, der er omfattet af dens avlsprogram, og som ikke er berettiget til indførelse i hovedafsnittet, i det relevante supplerende afsnit som omhandlet i artikel 17, forudsat at disse dyr opfylder betingelserne i bilag II, del 1, kapitel II.
2. Raceforeninger skal, efter ansøgning fra avlere, indføre afkommet af dyrene omhandlet i denne artikels stk. 1 i hovedafsnittet omhandlet i artikel 16 og skal anse dette afkom for at være racerene avlsdyr, forudsat at dette afkom opfylder betingelserne i bilag II, del 1, kapitel III.
Artikel 21
Accept af racerene avlsdyr og avlsmateriale herfra til avl
1. En raceforening, der gennemfører et avlsprogram, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, og, hvis dette er relevant, artikel 12, for en race, skal acceptere:
a) |
ved naturlig bedækning, et hvilket som helst racerent avlsdyr af denne race |
b) |
ved kunstig inseminering, sæd opsamlet fra racerene avlsdyr af kvægarterne, der er blevet underkastet avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 25 |
c) |
ved kunstig inseminering, sæd opsamlet fra racerene avlsdyr af arterne svin, får eller geder, der er blevet underkastet individafprøvning og avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 25 |
d) |
ved kunstig inseminering, sæd opsamlet fra racerene avlsdyr af hestearterne, der, hvor dette kræves i det avlsprogram, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis dette er relevant, artikel 12, er blevet underkastet individafprøvning eller avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 25 |
e) |
ved embryooverførsel, oocytter, der er opsamlet og brugt til in vitro-produktion af embryoner, og in vivo-undfangede embryoner, der er undfanget ved brug af sæd omhandlet i dette stykkes litra b) eller c), forudsat at disse oocytter og embryoner blev opsamlet fra racerent avlsdyr af arterne kvæg, svin, får eller geder, der er blevet underkastet individafprøvning eller avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 25 |
f) |
ved embryooverførsel, oocytter, der er opsamlet og brugt til in vitro-produktion af embryoner, og in vivo-undfangede embryoner, der er undfanget ved brug af sæd omhandlet i dette stykkes litra d), forudsat at disse oocytter og embryoner blev indsamlet fra racerene avlsdyr af hestearterne, der, hvor dette kræves i det avlsprogram, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12, er blevet underkastet individafprøvning eller avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 25 |
g) |
ved afprøvning af racerene avlsdyr af hankøn af arterne kvæg, svin, får og geder, sæd, der er opsamlet fra racerene avlsdyr, der ikke er blevet underkastet en individafprøvning eller avlsværdivurdering, forudsat at sæden udelukkende bruges til at afprøve disse racerene avlsdyr af hankøn inden for de mængdegrænser, der er nødvendige for at muliggøre, at denne raceforening kan udføre sådanne afprøvninger i overensstemmelse med artikel 25. |
2. For så vidt angår racerene avlsdyr af hestearterne kan en raceforening uanset denne artikels stk. 1 forbyde eller begrænse brugen af en eller flere af de reproduktionsteknikker, der er omhandlet i nævnte stykke, eller brugen af racerene avlsdyr til en eller flere af disse reproduktionsteknikker, herunder brugen af avlsmaterialet herfra, forudsat at dette forbud eller denne begrænsning er præciseret i dens avlsprogram, som er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, og hvis dette er relevant, artikel 12.
Ethvert sådant forbud eller enhver sådan begrænsning, som er præciseret i avlsprogrammet fra den raceforening, der har oprettet den oprindelige stambog for racen i overensstemmelse med bilag I, del 3, punkt 3, litra a), skal være bindende for avlsprogrammerne fra de raceforeninger, der opretter datterstambøger for den samme race i overensstemmelse med bilag I, del 3, punkt 3, litra b).
3. For så vidt angår en udryddelsestruet race kan en raceforening forbyde eller begrænse brugen af et racerent avlsdyr af denne race, herunder brugen af dets avlsmateriale, hvis denne brug ville kompromittere bevarelsen eller den genetiske mangfoldighed af denne race.
4. Den sæd, der er omhandlet i stk. 1, litra g), som er opsamlet fra racerene avlsdyr af hankøn, og som er indført i hovedafsnittet af en stambog, der er oprettet af en raceforening, der gennemfører et avlsprogram, som er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12, skal accepteres af en anden raceforening, der gennemfører et godkendt avlsprogram for den samme race i den samme eller en anden medlemsstat under de samme betingelser og mængdegrænser for individafprøvning og, hvis dette er relevant, avlsværdivurdering, som dem der anvendes for dens egne racerene avlsdyr af hankøn.
5. Ved anvendelsen af stk. 1 og 4 skal avlsmateriale fra racerene avlsdyr som omhandlet i samme stykker opsamles, produceres, behandles og opbevares på en sædopsamlingsstation eller i en sædbank eller af et embryoopsamlings- eller -produktionshold, der er godkendt til handel inden for Unionen med disse produkter i overensstemmelse med Unionens dyresundhedsret.
6. Uanset stk. 5 kan en medlemsstat godkende opsamling, produktion, behandling og opbevaring til brug inden for den pågældende medlemsstats område af avlsmateriale fra racerene avlsdyr på en sædopsamlingsstation eller i en sædbank, på en station for opbevaring af embryoner, af et embryoopsamlings- eller -produktionshold eller af særligt kvalificeret personale, der er godkendt i henhold til denne medlemsstats lovgivning.
7. Uanset stk. 1, litra b), c) og e), og når formålet med et avlsprogram godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12, er at bevare racen eller bevare denne races genetiske mangfoldighed, skal der kun gennemføres individafprøvning eller avlsværdivurdering, hvis dette avlsprogram kræver en sådan individafprøvning eller avlsværdivurdering.
Artikel 22
Identitetskontrolmetoder
1. Når racerene avlsdyr af arterne kvæg, får, geder og heste bruges til opsamling af sæd til kunstig inseminering, skal raceforeninger kræve, at disse racerene avlsdyr identificeres ved analyse af deres blodgruppe eller efter en anden hensigtsmæssig metode, der giver mindst den samme grad af sikkerhed, såsom DNA-analyse.
2. Når avlsdyr af arterne kvæg, svin, får, geder og heste bruges til opsamling af oocytter og embryoner, og når avlsdyr af svinearterne bruges til opsamling af sæd til kunstig inseminering, kan raceforeninger og avlsforetagender kræve, at disse avlsdyr identificeres ved en af de metoder, der er omhandlet i stk. 1.
3. Efter anmodning fra en medlemsstat eller fra en europæisk sammenslutning for avlsdyr af den pågældende art kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der godkender metoder til kontrol af identiteten af avlsdyr, forudsat at de giver mindst den samme grad af sikkerhed som analyse af disse avlsdyrs blodgruppe, under hensyntagen til tekniske fremskridt og anbefalingerne fra Den Europæiske Unions referencecentre som omhandlet i artikel 29, ICAR eller International Society for Animal Genetics (ISAG). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.
Artikel 23
Registrering af hybridavlssvin i avlsregistre
1. Avlsforetagender skal efter anmodning fra deres avlere, registrere ethvert hybridavlssvin af den samme race, linje eller krydsning, som opfylder kravene i bilag II, del 2, i deres avlsregister.
2. Avlsforetagender må ikke afvise i deres avlsregistre at registrere hybridavlssvin, der er blevet registreret i overensstemmelse med bilag II, del 2, i et avlsregister oprettet for den samme race, linje eller krydsning af et avlsforetagende, der er anerkendt i henhold til artikel 4, stk. 3, i den samme eller i en anden medlemsstat.
Artikel 24
Accept af hybridavlssvin og avlsmateriale herfra til avl
1. Et avlsforetagende, der gennemfører et avlsprogram, som er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12, for hybridavlssvin af en race, linje eller krydsning, skal acceptere:
a) |
ved naturlig bedækning, et hvilket som helst hybridavlssvin af samme race, linje eller krydsning som fastlagt i dette avlsprogram |
b) |
ved kunstig inseminering sæd, der er opsamlet fra hybridavlssvin, der, hvor dette kræves i det avlsprogram, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12, er blevet underkastet individafprøvning eller avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 25 |
c) |
ved embryooverførsel, oocytter, der er opsamlet og brugt til in vitro-produktion af embryoner, og in vivo-undfangede embryoner, der er undfanget ved brug af sæd omhandlet i litra b), forudsat at disse oocytter og embryoner er blevet indsamlet fra hybridavlssvin, der, hvor dette kræves i det avlsprogram, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12, er blevet underkastet individafprøvning og avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 25 |
d) |
ved afprøvningen af hybridavlssvin af hankøn, sæd, der er opsamlet fra disse hybridavlssvin, der ikke er blevet underkastet individafprøvning eller avlsværdivurdering, forudsat at denne sæd udelukkende anvendes til afprøvning af disse hybridavlssvin inden for de mængdegrænser, der er nødvendige, for at dette avlsforetagende kan udføre sådanne afprøvninger i henhold til artikel 25. |
2. Hybridavlssvin af hankøn, der er registreret i et avlsregister oprettet af et avlsforetagende, der gennemfører et avlsprogram, som er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, og hvis dette er relevant, artikel 12, og avlsmaterialet herfra, skal accepteres af et andet avlsforetagende, der gennemfører et avlsprogram med den samme race, linje eller krydsning i den samme eller en anden medlemsstat på de samme betingelser og med de samme mængdebegrænsninger for individafprøvning, og hvis det er relevant, avlsværdivurdering, som anvendes for dets egne hybridavlssvin.
3. Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 skal avlsmateriale fra hybridavlssvin som omhandlet i samme stykker opsamles, produceres, behandles og opbevares på en sædopsamlingsstation eller i en sædbank eller af et embryoopsamlings- eller produktionshold, der er godkendt til samhandel med disse produkter inden for Unionen i overensstemmelse med Unionens dyresundhedsret.
4. Uanset stk. 3 kan en medlemsstat godkende opsamling, produktion, behandling og opbevaring til brug inden for denne medlemsstats område af avlsmateriale fra hybridavlssvin på en sædopsamlingsstation eller i en sædbank, på en station for opbevaring af embryoner, af et embryoopsamlings- eller -produktionshold eller af særligt kvalificeret personale, der er godkendt i henhold til denne medlemsstats lovgivning.
KAPITEL V
Individafprøvning og avlsværdivurdering
Artikel 25
Metoder til individafprøvning og avlsværdivurdering
Hvis en raceforening eller et avlsforetagende eller en tredjepart, der er udpeget i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b), foretager individafprøvning eller avlsværdivurdering af avlsdyr, skal denne raceforening, dette avlsforetagende eller denne tredjepart sikre, at sådan individafprøvning eller avlsværdivurdering foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i:
a) |
for så vidt angår racerene avlsdyr af arterne kvæg, svin, får og geder, og for så vidt angår hybridavlssvin, bilag III |
b) |
for så vidt angår racerene avlsdyr af hestearterne, det avlsprogram, der gennemføres af denne raceforening som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, og hvis det er relevant, artikel 12. |
Artikel 26
Delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser vedrørende kravene for så vidt angår individafprøvning og avlsværdivurdering
1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 61 vedrørende de ændringer til bilag III, hvad angår individafprøvning og avlsværdivurdering af racerene avlsdyr af arterne kvæg, får og geder, der er nødvendige for at tage hensyn til:
a) |
videnskabelige fremskridt |
b) |
udviklingen på det tekniske område, eller |
c) |
behovet for at bevare værdifulde genetiske ressourcer. |
2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter ensartede bestemmelser om individafprøvning og avlsværdivurdering af racerene avlsdyr af arterne kvæg, får og geder omhandlet i denne artikel, herunder fortolkning af resultaterne heraf. Der vedtager den hensyn til tekniske og videnskabelige fremskridt eller henstillinger fra de relevante EU-referencecentre omhandlet i artikel 29, stk. 1, eller hvis sådanne ikke findes, de principper, der er vedtaget af ICAR. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.
Artikel 27
Gennemførelse af individafprøvning og avlsværdivurdering
1. Raceforeninger og avlsforetagender skal, når der skal gennemføres individafprøvning eller avlsværdivurdering i overensstemmelse med det avlsprogram, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12:
a) |
selv foretage denne individafprøvning eller avlsværdivurdering, eller |
b) |
udpege de tredjeparter som gennemførelsen af denne individafprøvning eller avlsværdivurdering skal outsources til. |
2. En medlemsstat eller, hvis medlemsstaten beslutter dette, dens kompetente myndigheder kan, for at disse tredjeparter kan blive udpeget i henhold til stk. 1, litra b), kræve, at disse tredjeparter skal være blevet godkendt til at gennemføre individafprøvning eller avlsværdivurdering af avlsdyr af denne medlemsstat eller dens kompetente myndigheder, bortset fra hvis den pågældende udpegede tredjepart er et offentligt organ, der er underlagt denne medlemsstats eller dens kompetente myndigheders kontrol.
3. En medlemsstat eller, hvis medlemsstaten beslutter dette, dens kompetente myndigheder skal, idet den/de gør brug af bestemmelsen omhandlet i stk. 2, sikre, at der meddeles godkendelse til de i nævnte stykke omhandlede tredjeparter, hvis de har:
a) |
de faciliteter og det udstyr, der er nødvendigt for at foretage individafprøvning eller avlsværdivurdering |
b) |
passende kvalificeret personale, og |
c) |
kapacitet til at foretage denne individafprøvning og avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 25. |
4. Uanset artikel 8, stk. 4, litra a), kan en medlemsstat eller dens kompetente myndighed vedtage, at en tredjepart, der er godkendt i henhold til nærværende artikels stk. 2, eller det udpegede offentlige organ, som er underlagt medlemsstatens eller dens i nærværende artikels stk. 2 omhandlede kompetente myndigheders kontrol skal være ansvarlig over for denne kompetente myndighed for at sikre overholdelse af de krav, der er fastsat i denne forordning, som finder anvendelse på denne outsourcede individafprøvning eller avlsværdivurdering.
5. Raceforeninger eller avlsforetagender, der selv foretager individafprøvning eller avlsværdivurdering, eller tredjeparter udpeget af en raceforening eller et avlsforetagende i henhold til denne artikels stk. 1, litra b), eller godkendt af en medlemsstat eller dens kompetente myndigheder som omhandlet i denne artikels stk. 2 kan forpligte sig til at overholde de regler og standarder, som er opstillet af ICAR, eller kan deltage i aktiviteter udført af EU-referencecentrene omhandlet i artikel 29.
De kompetente myndigheder kan tage hensyn til resultaterne af sådanne forpligtelser eller deltagelsen i sådanne aktiviteter, når de anerkender disse raceforeninger eller avlsforetagender, godkender deres avlsprogrammer, godkender disse tredjeparter eller foretager offentlig kontrol af disse operatører.
6. Raceforeninger og avlsforetagender skal gøre de nærmere oplysninger om dem, der foretager individafprøvningen eller avlsværdivurderingen, offentligt tilgængelige.
Artikel 28
Forpligtelser for raceforeninger, avlsforetagender og tredjeparter, der foretager individafprøvning eller avlsværdivurdering
1. Når en raceforening eller et avlsforetagende foretager individafprøvning eller avlsværdivurdering af avlsdyr eller uddelegerer disse aktiviteter til en tredjepart i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b), skal denne raceforening eller dette avlsforetagende efter anmodning fra den kompetente myndighed omhandlet i artikel 8, stk. 3, eller, hvor det er relevant, i artikel 12, stk. 5, fremlægge følgende oplysninger:
a) |
journaler med alle data, der er resultatet af individafprøvning og avlsværdivurdering i forbindelse med avlsdyr fra bedrifter, der er beliggende i det område, hvor den kompetente myndighed udøver sine aktiviteter |
b) |
nærmere oplysninger om de anvendte metoder til registrering af egenskaber |
c) |
nærmere oplysninger om modellen til beskrivelse af præstation, som anvendes til analysen af resultaterne af individafprøvning |
d) |
nærmere oplysninger om den anvendte statistiske metode til analysen af resultaterne af individafprøvning for hver enkeltegenskab, der vurderes |
e) |
nærmere oplysninger om de anvendte genetiske parametre for hver enkelt egenskab, der vurderes, herunder, hvor det er relevant, nærmere oplysninger om genomvurderingen. |
2. Raceforeningen eller avlsforetagendet eller på anmodning af denne raceforening eller dette avlsforetagende den tredjepart, der er udpeget af denne raceforening eller dette avlsforetagende i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b), skal gøre resultaterne af avlsværdivurderingen af avlsdyr, hvis sæd anvendes til kunstig inseminering i henhold til artikel 21, stk. 1, litra b), c) og d), og artikel 24, stk. 1, litra b), offentligt tilgængelige og skal holde dem ajourført.
KAPITEL VI
EU-referencecentre
Artikel 29
EU-referencecentre
1. Hvor der er et erkendt behov for at fremme harmoniseringen eller forbedringen af de metoder for individafprøvning eller avlsværdivurdering af racerene avlsdyr, som benyttes af raceforeninger eller tredjeparter udpeget af raceforeninger i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b), kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der udpeger de EU-referencecentre, der er ansvarlige for det videnskabelige og tekniske bidrag til harmoniseringen eller forbedringen af disse metoder.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.
2. Hvor der er et erkendt behov for at fremme fastlæggelsen eller harmoniseringen af de metoder, som benyttes af raceforeninger, tredjeparter udpeget af raceforeninger i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b), kompetente myndigheder eller andre af medlemsstaternes myndigheder til bevarelsen af udryddelsestruede racer eller bevarelsen af den genetiske mangfoldighed inden for disse racer, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at udpege de EU-referencecentre, der er ansvarlige for det videnskabelige og tekniske bidrag til etableringen eller harmoniseringen af disse metoder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede udpegelser skal følge en offentlig udvælgelsesproces og skal være af begrænset varighed eller evalueres regelmæssigt.
4. EU-referencecentre udpeget i henhold til denne artikels stk. 1 eller 2 skal:
a) |
opfylde kravene i bilag IV, punkt 1, og |
b) |
være ansvarlige for opgaverne:
hvis disse opgaver er optaget i referencecentrenes årlige eller flerårige arbejdsprogrammer, der er fastlagt i overensstemmelse med målene og prioriteterne for de relevante arbejdsprogrammer, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 36 i forordning (EU) nr. 652/2014. |
5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 61, der ændrer:
a) |
kravene til EU-referencecentre som fastsat i bilag IV, punkt 1 |
b) |
EU-referencecentres opgaver som fastsat i bilag IV, punkt 2 og 3. |
Der tages i de delegerede retsakter som omhandlet i dette stykke behørigt hensyn til:
a) |
de arter af racerene avlsdyr, for hvilke metoderne til individafprøvning og avlsværdivurdering skal harmoniseres eller forbedres, samt de videnskabelige og tekniske fremskridt inden for individafprøvning eller avlsværdivurdering, eller |
b) |
de udryddelsestruede racer, for hvilke metoderne for bevaringen af disse racer eller bevaringen af den genetiske mangfoldighed inden for disse racer skal fastlægges eller harmoniseres, samt de videnskabelige og tekniske fremskridt på disse områder. |
6. EU-referencecentre udpeget i henhold til stk. 1 eller 2 skal være underlagt Kommissionens kontrol med henblik på at verificere, at:
a) |
de opfylder kravene i bilag IV, punkt 1 |
b) |
de varetager opgaverne:
|
Hvis resultaterne af en sådan kontrol viser, at et EU-referencecenter ikke opfylder kravene i bilag IV, punkt 1, eller ikke varetager opgaverne i bilag IV, punkt 2 eller 3, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der nedsætter EU-tilskuddet, der ydes i henhold til artikel 30 i forordning (EU) nr. 652/2014, eller trækker udpegelsen som et EU-referencecenter tilbage. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.
KAPITEL VII
Zootekniske certifikater
Artikel 30
Udstedelse, indhold og format af zootekniske certifikater, der ledsager avlsdyr og avlsmateriale herfra
1. Hvis avlere, der deltager i et avlsprogram, der er blevet godkendt i henhold til artikel 8, og hvis det er relevant, artikel 12, anmoder om zootekniske certifikater for deres avlsdyr eller avlsmateriale herfra, skal den raceforening eller det avlsforetagende, der gennemfører dette avlsprogram, udstede disse certifikater.
2. Zootekniske certifikater, der ledsager avlsdyr eller avlsmateriale herfra, må kun udstedes af:
a) |
raceforeninger eller avlsforetagender, der gennemfører avlsprogrammer, der er godkendt i henhold til artikel 8 samt, hvis det er relevant, artikel 12, for disse avlsdyr |
b) |
de kompetente myndigheder omhandlet i artikel 8, stk. 3, eller, hvis det er relevant, artikel 12, stk. 2, litra a), hvis disse myndigheder beslutter dette, eller |
c) |
avlsenheder omfattet af listen i artikel 34, som gennemfører avlsprogrammer med disse avlsdyr. |
3. Raceforeninger eller avlsforetagender skal sikre rettidig fremsendelse af zootekniske certifikater.
4. Hvis avlsdyr, som er blevet indført i en stambog, der føres af en raceforening, eller er registreret i et avlsregister, der føres af et avlsforetagende, eller hvis avlsmaterialet herfra er genstand for handel, og hvis disse avlsdyr eller afkommet fra dette avlsmateriale er bestemt til at blive indført eller registreret i en anden stambog eller et andet avlsregister, skal disse avlsdyr eller dette avlsmateriale ledsages af et zooteknisk certifikat.
Den raceforening eller det avlsforetagende, der afsender avlsdyrene eller avlsmaterialet herfra, og som fører den stambog eller det avlsregister, som disse avlsdyr er indført eller registreret i, skal udstede dette zootekniske certifikat.
5. Hvis avlsdyr, som er blevet indført i en stambog eller registreret i et avlsregister, der føres af en avlsenhed, som er opført på listen i artikel 34, eller avlsmaterialet herfra indføres i Unionen, og hvis disse avlsdyr eller deres afkom fra dette avlsmateriale er bestemt til at blive indført i en stambog, der føres af en raceforening, eller registreret i et avlsregister, der føres af et avlsforetagende, skal disse avlsdyr eller avlsmaterialet herfra ledsages af et zooteknisk certifikat.
Dette zootekniske certifikat skal udstedes af den avlsenhed, der er opført på listen i henhold til artikel 34, og som fører den stambog eller det avlsregister, som disse avlsdyr er indført eller registreret i, eller af den officielle tjeneste i afsendelsestredjelandet.
6. De zootekniske certifikater omhandlet i stk. 4 og stk. 5 skal:
a) |
indeholde de oplysninger, der er fastsat i de relevante dele og kapitler af bilag V |
b) |
være i overensstemmelse med de relevante standardformularer for zootekniske certifikater som fastsat ved gennemførelsesretsakterne vedtaget i henhold til stk. 10. |
7. En raceforening eller en avlsenhed, der foretager individafprøvning eller avlsværdivurdering eller begge dele i overensstemmelse med sit avlsprogram, eller som outsourcer disse aktiviteter til tredjeparter, for så vidt angår en raceforening i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b), skal angive følgende i det zootekniske certifikat, der udstedes for et racerent avlsdyr eller avlsmateriale herfra:
a) |
resultaterne af denne individafprøvning |
b) |
opdaterede resultater af denne avlsværdivurdering, og |
c) |
genetiske defekter og genetiske særegenheder i forhold til dette avlsprogram, der påvirker dette avlsdyr eller donorerne af dette avlsmateriale. |
8. Et avlsforetagende eller en avlsenhed, der foretager individafprøvning eller avlsværdivurdering eller begge dele i overensstemmelse med sit avlsprogram eller outsourcer disse aktiviteter til tredjepart, for så vidt angår en raceforening i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b), skal, hvor det kræves i dette avlsprogram, i det zootekniske certifikat, der udstedes for et hybridavlssvin eller avlsmaterialet heraf, angive:
a) |
resultaterne af denne individafprøvning |
b) |
opdaterede resultater af denne avlsværdivurdering, og |
c) |
genetiske defekter og genetiske særegenheder i forhold til dette avlsprogram, der påvirker dette avlsdyr eller donorerne af dette avlsmateriale. |
9. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 61, der ændrer indholdet af de zootekniske certifikater, der af fastsat i bilag V, for at tage hensyn til:
a) |
videnskabelige fremskridt |
b) |
udviklingen på det tekniske område |
c) |
det indre markeds funktionsevne, eller |
d) |
behovet for at bevare værdifulde genetiske ressourcer. |
10. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger standardformularer for de zootekniske certifikater for avlsdyr og avlsmateriale herfra. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.
Artikel 31
Undtagelser fra kravene vedrørende udstedelse, indhold og format af zootekniske certifikater til brug ved handel med avlsdyr og avlsmaterialet herfra
1. Uanset artikel 30, stk. 2, litra a), kan den kompetente myndighed tillade, at avlsmateriale skal ledsages af et zooteknisk certifikat, der udstedes på grundlag af oplysningerne modtaget fra raceforeningen eller avlsforetagendet, af en sædopsamlingsstation eller en sædbank eller af et embryoopsamlings- eller -produktionshold, der er godkendt for så vidt angår handel inden for Unionen med dette avlsmateriale i overensstemmelse med Unionens dyresundhedsret.
2. Uanset artikel 30, stk. 6, litra b), kan den kompetente myndighed tillade, at standardformularerne omhandlet i artikel 30, stk. 6, litra b), ikke anvendes, forudsat:
a) |
for så vidt angår avlsdyr af arterne kvæg, svin, får og geder, at oplysningerne i bilag V, del 2, kapitel I, eller bilag V, del 3, kapitel I, er indeholdt i andre dokumenter, der ledsager disse avlsdyr, og som er udstedt af raceforeningen eller avlsforetagendet |
b) |
for så vidt angår avlsmateriale fra arterne kvæg, svin, får, geder og heste:
|
3. Uanset artikel 30, stk. 7, litra a) og b) og artikel 30, stk. 8, litra a) og b), kan raceforeninger og avlsforetagender eller de øvrige operatører omhandlet i denne artikels stk. 1, hvis resultaterne af individafprøvning eller avlsværdivurdering er offentligt tilgængelige på et websted, i det zootekniske certifikat eller i de i denne artikels stk. 2, litra a), omhandlede dokumenter henvise til det websted, hvor resultaterne kan konsulteres.
Artikel 32
Undtagelser fra kravene vedrørende formatet af de zootekniske certifikater, der udstedes for racerene avlsdyr af hestearterne
1. Uanset artikel 30, stk. 6, skal oplysningerne i bilag V, del 2, kapitel I, hvis der er tale om racerene avlsdyr af hestearterne, være indeholdt i et enkelt identifikationsdokument for hele dyrets levetid for heste. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 61 vedrørende indholdet og formatet af sådanne identifikationsdokumenter.
2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger standardformularer for det enkelte identifikationsdokument for hele dyrets levetid for heste. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.
3. Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder, hvis de opdaterede resultater af individafprøvning eller avlsværdivurdering er offentligt tilgængelige på et websted, tillade ikkeinkluderingen af oplysningerne i bilag V, del 2, kapitel I, punkt 1, litra m), i det i stk. 1 omhandlede dokument, forudsat at raceforeningen henviser til dette websted i dette dokument.
4. Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder tillade, at oplysningerne i bilag V, del 2, kapitel I, punkt 1, litra m) og n), er indeholdt i andre dokumenter, der udstedes af raceforeningen for racerene avlsdyr, der er indført i en stambog, der føres af denne raceforening.
Artikel 33
Undtagelser fra kravene vedrørende udstedelse, indhold og format af zootekniske formater til brug ved indførsel i Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra
1. Uanset artikel 30, stk. 2, litra c), og stk. 5, kan avlsmateriale ledsages af et zooteknisk certifikat, som er udstedt på vegne af avlsenheden på grundlag af oplysningerne modtaget fra denne raceforening, af en sædopsamlingsstation eller en sædbank eller af et embryoopsamlings- eller produktionshold, der er godkendt for så vidt angår indførsel i Unionen af dette avlsmateriale i overensstemmelse med Unionens dyresundhedsret.
2. Uanset artikel 30, stk. 6, litra b), er det ikke nødvendigt at bruge standardformularerne i artikel 30, stk. 6, litra b), hvis:
a) |
de oplysninger, der er beskrevet i de relevante dele og kapitler i bilag V, er indeholdt i andre dokumenter, der ledsager avlsdyret eller avlsmaterialet herfra |
b) |
den avlsenhed, der gennemfører avlsprogrammet, eller de andre operatører omhandlet i stk. 1 forelægger en udtømmende liste over disse dokumenter, erklærer, at de oplysninger, der er beskrevet i de relevante dele og kapitler af bilag V, er indeholdt i disse dokumenter, og certificerer indholdet af disse dokumenter. |
3. Uanset artikel 30, stk. 7, litra a) og b), og artikel 30, stk. 8, litra a) og b), kan raceforeninger eller de andre operatører omhandlet i nærværende artikels stk. 1, hvis resultaterne af individafprøvning eller avlsværdivurdering er offentligt tilgængelige på et websted, i det zootekniske certifikat eller de andre i nærværende artikels stk. 2, litra a), omhandlede dokumenter, henvise til det websted, hvor disse resultater kan konsulteres.
KAPITEL VIII
Indførsel i Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra
Artikel 34
Liste over avlsenheder
1. Kommissionen fører, ajourfører og offentliggør en liste over avlsenheder.
2. Kommissionen opfører på den i stk. 1 omhandlede liste kun avlsenheder, for hvilke den fra en offentlig tjeneste i tredjelandet har fået forelagt dokumentation for, at avlsenheden opfylder følgende krav:
a) |
den gennemfører et avlsprogram, der er ækvivalent med avlsprogrammer godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, som gennemføres af raceforeninger med den samme race eller gennemføres af avlsforetagender med den samme race, linje eller krydsning, for så vidt angår:
|
b) |
den er underlagt tilsyn eller kontrol fra en offentlig tjeneste i dette tredjeland |
c) |
den har vedtaget vedtægter for at sikre, at avlsdyr, der er indført i stambøger af raceforeninger eller registreret i avlsregistre af avlsforetagender, og det afkom, der er produceret af avlsmateriale fra sådanne avlsdyr, uden forskelsbehandling på grund af deres oprindelsesland indføres eller er berettiget til indførelse, for så vidt angår racerene avlsdyr, i stambogen for den samme race, eller, for så vidt angår hybridavlssvin, i avlsregistret for den samme race, linje eller krydsning, der føres af denne avlsenhed. |
3. Kommissionen opfører på den i denne artikels stk. 1 omhandlede liste også henvisningen til de tredjelande, der har foranstaltninger på plads, der anses for at være ækvivalente i henhold til artikel 35, herunder en henvisning til samtlige avlsenheder i disse tredjelande.
4. Kommissionen fjerner uden unødig forsinkelse de avlsenheder, der ikke længere opfylder mindst et af kravene i stk. 2, fra listen.
Artikel 35
Ækvivalens af foranstaltninger, der anvendes på dyreavl i tredjelande
1. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der anerkender, at foranstaltninger, der anvendes i et tredjeland, er ækvivalente med dem, der er påkrævet i henhold til denne forordning, for så vidt angår:
a) |
anerkendelsen af raceforeninger og avlsforetagender som fastsat i artikel 4 |
b) |
godkendelsen af raceforeningers og avlsforetagenders avlsprogrammer som fastsat i artikel 8 |
c) |
indførelsen af racerene avlsdyr i stambøger og registreringen af hybridavlssvin i avlsregistre som fastsat i artikel 18, 20 og 23 |
d) |
accepten af avlsdyr til avl som fastsat i artikel 21, 22 og 24 |
e) |
anvendelsen af avlsmateriale fra avlsdyr til afprøvning og avl som fastsat i artikel 21 og 24 |
f) |
individafprøvningen og avlsværdivurderingen som fastsat i artikel 25 |
g) |
den offentlige kontrol med operatører som fastsat i artikel 43. |
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.
2. De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages på grundlag af:
a) |
en grundig undersøgelse af de oplysninger og data, som det tredjeland, der søger at have sine foranstaltninger anerkendt som ækvivalente med dem, der er påkrævet i denne forordning, har forelagt |
b) |
hvor det er relevant, det tilfredsstillende resultat af en kontrol gennemført af Kommissionen i henhold til artikel 57. |
3. De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter kan fastsætte de nærmere ordninger for indførsel af avlsdyr og avlsmaterialet herfra til Unionen fra det pågældende tredjeland, idet de kan omfatte:
a) |
formatet og indholdet af de zootekniske certifikater, der ledsager disse avlsdyr eller avlsmaterialet herfra |
b) |
særlige krav, der gælder for indførsel til Unionen af disse avlsdyr eller avlsmaterialet herfra og den offentlige kontrol, der skal gennemføres af disse avlsdyr eller af avlsmaterialet herfra ved indførsel til Unionen |
c) |
om nødvendigt procedurer for opstilling og ændring af lister over avlsenheder beliggende i det pågældende tredjeland, hvorfra indførslen til Unionen af avlsdyr og avlsmaterialet herfra er tilladt. |
4. Kommissionen vedtager uden unødig forsinkelse gennemførelsesretsakter, der ophæver de gennemførelsesretsakter, som er omhandlet i stk. 1, hvis en eller flere af de betingelser for anerkendelse af foranstaltningers ækvivalens, der blev fastsat på vedtagelsestidspunktet, ikke længere er opfyldt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.
Artikel 36
Indførelse i stambøger eller registrering i avlsregistre af avlsdyr og afkom produceret fra avlsmateriale, der er indført i Unionen
1. En raceforening eller et avlsforetagende skal efter ansøgning fra en avler i hovedafsnittet i sin stambog indføre eller i sit avlsregister registrere alle avlsdyr, der er indført i Unionen, og det afkom, der er produceret fra avlsmateriale, der er indført i Unionen, såfremt:
a) |
dette avlsdyr eller donorerne af dette avlsmateriale er indført i en stambog eller registreret i et avlsregister, der føres af en avlsenhed i afsendelsestredjelandet |
b) |
dette avlsmateriale opfylder betingelserne i artikel 21, stk. 1 eller 2, hvor dette er et krav i det avlsprogram, der gennemføres af denne raceforening eller dette avlsforetagende |
c) |
dette avlsdyr er i besiddelse af racens karakteristika eller, for så vidt angår hybridavlssvin, de karakteristika for racen, linjen eller krydsningen, der er fastlagt i det avlsprogram, der gennemføres af denne raceforening eller dette avlsforetagende |
d) |
avlsenheden omhandlet i litra a) er optaget på listen over avlsenheder som fastsat i artikel 34. |
2. Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder må ikke af zootekniske eller genealogiske grunde forbyde, begrænse eller hindre indførsel til Unionen af avlsdyr eller avlsmaterialet herfra og den efterfølgende brug af disse dyr eller avlsmaterialet herfra, såfremt disse avlsdyr eller donorerne af dette avlsmateriale er indført i en stambog eller registreret i et avlsregister, der føres af en avlsenhed, der er optaget på listen over avlsenheder oprettet i henhold til artikel 34.
Artikel 37
Kontrol med retten til at anvende den bundne toldsats for racerene avlsdyr, der indføres til Unionen
1. Hvis den operatør, der er ansvarlig for en sending af racerene avlsdyr, anmoder om anvendelse af den bundne toldsats for racerene avlsdyr i medfør af forordning (EØF) nr. 2658/87 for dyrene i denne sending:
a) |
skal disse dyr ledsages af:
|
b) |
skal kontrol af denne sending foretages på det grænsekontrolsted, hvor dokumentkontrollen, identitetskontrollen og den fysiske kontrol omhandlet i artikel 4 i direktiv 91/496/EØF foretages. |
2. Formålet med den kontrol, der er fastsat i stk. 1, litra b), skal være at verificere, at:
a) |
sendingen ledsages af de dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, litra a) |
b) |
indholdet og mærkningen af sendingen svarer til oplysningerne i de dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, litra a). |
KAPITEL IX
Kompetente myndigheder, der udfører et avlsprogram for racerene avlsdyr
Artikel 38
Kompetente myndigheder, der udfører et avlsprogram for racerene avlsdyr
1. Hvis der i en medlemsstat eller i et område, hvor en kompetent myndighed er aktiv, ikke findes nogen avlsorganisation, avlerforening eller noget offentligt organ, der gennemfører et avlsprogram med racerene avlsdyr, der tilhører en race af arterne kvæg, svin, får, geder eller heste, kan denne kompetente myndighed beslutte at gennemføre et avlsprogram for denne race, forudsat at:
a) |
der er behov for at opretholde denne race eller for at etablere denne race i den medlemsstat eller det område, hvor denne kompetente myndighed er aktiv, eller |
b) |
denne race er en udryddelsestruet race. |
2. En kompetent myndighed, der gennemfører et avlsprogram i henhold til denne artikel, skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dette ikke har en negativ virkning for:
a) |
avlsorganisationers, avlerforeningers eller offentlige organers mulighed for at blive anerkendt som raceforeninger i henhold til artikel 4, stk. 3 |
b) |
raceforeningers mulighed for at få deres avlsprogrammer godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, og, hvor det er relevant, artikel 12. |
3. Hvis en kompetent myndighed gennemfører et avlsprogram for racerene avlsdyr, skal denne kompetente myndighed:
a) |
have tilstrækkeligt og kvalificeret personale og tilstrækkelige faciliteter og udstyr til effektivt at gennemføre dette avlsprogram |
b) |
være i stand til at foretage den kontrol, der er nødvendig for afstamningsregistrering af racerene avlsdyr, som er omfattet af dette avlsprogram |
c) |
have en tilstrækkelig stor population af racerene avlsdyr og et tilstrækkeligt antal avlere inden for det geografiske område, der er omfattet af dette avlsprogram |
d) |
være i stand til at frembringe eller have fået frembragt for dem og være i stand til at udnytte data indsamlet om racerene avlsdyr, som er nødvendige for at gennemføre dette avlsprogram |
e) |
have vedtaget vedtægter:
|
4. Avlsprogrammet omhandlet i stk. 1 skal indeholde:
a) |
oplysninger om dets formål, som skal være bevarelsen af racen, forbedringen af racen, skabelsen af en ny race eller rekonstruktionen af en race eller enhver kombination heraf |
b) |
navnet på den race, der er omfattet af dette avlsprogram, for at forhindre forveksling med lignende racerene avlsdyr af andre racer, der er indført i andre eksisterende stambøger |
c) |
de nærmere karakteristika for den race, der er omfattet af dette avlsprogram, herunder en angivelse af de væsentlige egenskaber |
d) |
oplysninger om det geografiske område, hvor programmet gennemføres |
e) |
oplysninger om systemet til identifikation af racerene avlsdyr, der skal sikre, at racerene avlsdyr kun indføres i stambogen, hvis de identificeres individuelt og i overensstemmelse med Unionens dyresundhedsret om identifikationen og registreringen af dyr af de pågældende arter |
f) |
oplysninger om registreringssystemet for afstamning af racerene avlsdyr, der er indført i eller er registreret og berettiget til indførsel i stambøger |
g) |
avlsprogrammets mål for udvælgelse og avl, herunder en angivelse af hovedmålene med dette avlsprogram, og, hvor det er relevant, de nærmere vurderingskriterier vedrørende disse mål for udvælgelsen af racerene avlsdyr |
h) |
hvis avlsprogrammet kræver individafprøvning eller avlsværdivurdering:
|
i) |
hvis der oprettes supplerende afsnit i henhold til artikel 17, eller hvis hovedafsnittet er underinddelt i klasser i henhold til artikel 16, reglerne for denne inddeling af stambogen og de kriterier eller procedurer, der er anvendt ved registrering af dyrene i disse afsnit eller til at klassificere dem i disse klasser |
j) |
hvis avlsprogrammet, for så vidt angår racerene avlsdyr af hestearterne, forbyder eller begrænser brugen af en eller flere reproduktionsteknikker eller brugen af racerene avlsdyr til en eller flere reproduktionsteknikker som omhandlet i artikel 21, stk. 2, oplysninger om sådanne forbud eller begrænsninger |
k) |
hvis den kompetente myndighed outsourcer specifikke tekniske aktiviteter i forbindelse med forvaltningen af sit avlsprogram til tredjeparter, oplysninger om disse aktiviteter samt navnet og kontaktoplysningerne på de udpegede tredjeparter. |
5. Hvis en kompetent myndighed gennemfører et avlsprogram med racerene avlsdyr af hestearterne, finder kravene i bilag I, del 3, punkt 1, 2 og 3, punkt 4, litra a), og punkt 4, litra c), anvendelse foruden dem, der er fastsat i stk. 3 og 4.
6. Hvis en kompetent myndighed gennemfører et avlsprogram med racerene avlsdyr, oplyser denne kompetente myndighed på gennemsigtig vis og i god tid de avlere, der deltager i det pågældende avlsprogram, om ændringerne heri.
7. Hvis en kompetent myndighed gennemfører et avlsprogram med racerene avlsdyr, finder artikel 3, 13-22, 25 og 27, artikel 28, stk. 2, artikel 30, 31 og 32 samt artikel 36, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
KAPITEL X
Offentlig kontrol og andre offentlige aktiviteter, administrativ bistand, samarbejde og håndhævelse i medlemsstaterne
Artikel 39
Udpegning af kompetente myndigheder
1. Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder med ansvaret for at foretage offentlig kontrol med henblik på verificering af operatørers overholdelse af bestemmelserne i henhold til denne forordning og for at gennemføre andre offentlige aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af disse.
2. Hver medlemsstat skal:
a) |
udarbejde og opdatere en liste over de kompetente myndigheder, som den har udpeget i henhold til stk. 1, herunder deres kontaktoplysninger |
b) |
i listen omhandlet i litra a) angive den adresse, hvortil følgende skal sendes:
|
c) |
gøre listen omhandlet i litra a) offentligt tilgængelig på et websted og meddele Kommissionen dette websted. |
3. Kommissionen udarbejder og opdaterer en liste over de i stk. 2, litra c), omhandlede websteder og gør denne liste tilgængelig for offentligheden.
Artikel 40
Overholdelse af bestemmelserne af de kompetente myndigheder, der gennemfører avlsprogrammer
Uanset dette kapitel træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at verificere, at de kompetente myndigheder, der gennemfører avlsprogrammer i henhold til artikel 38, overholder de bestemmelser, der er fastsat i nævnte artikel.
Artikel 41
Generelle forpligtelser for de kompetente myndigheder
De kompetente myndigheder skal:
a) |
råde over procedurer eller ordninger eller begge dele til at sikre og verificere effektiviteten, hensigtsmæssigheden, upartiskheden, kvaliteten og ensartetheden af den offentlige kontrol og af de andre offentlige aktiviteter, som de udøver |
b) |
råde over procedurer eller ordninger eller begge til at sikre, at deres personale, som udøver offentlig kontrol og andre offentlige aktiviteter, ikke har nogen interessekonflikter, hvad angår de operatører, for hvilke de udøver denne offentlige kontrol og andre offentlige aktiviteter |
c) |
råde over eller have adgang til et tilstrækkeligt antal behørigt kvalificerede, uddannede og erfarne medarbejdere, så denne offentlige kontrol og andre offentlige aktiviteter kan udøves effektivt og virkningsfuldt |
d) |
have passende og korrekt vedligeholdte faciliteter og udstyr til at sikre, at deres personale kan udøve offentlig kontrol og andre offentlige aktiviteter effektivt og virkningsfuldt |
e) |
have de retlige beføjelser til at udøve offentlig kontrol og andre offentlige aktiviteter og træffe de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning |
f) |
råde over retlige procedurer til at sikre, at deres medarbejdere har adgang til de lokaler og dokumenter og IT-informationsstyringssystemer, som operatørerne er i besiddelse af, for at være i stand til at gennemføre deres opgaver effektivt. |
Artikel 42
Fortrolighedsforpligtelser for de kompetente myndigheder
1. Uden at det berører situationer, hvor videregivelse er påkrævet i henhold til EU-retten eller national ret, skal de kompetente myndigheder kræve, at deres medarbejdere påtager sig ikke at videregive oplysninger, som de får kendskab til under varetagelsen af deres forpligtelser i forbindelse med offentlig kontrol og andre offentlige aktiviteter, og som ifølge deres natur er omfattet af tavshedspligt, til tredjeparter, medmindre der er en væsentlig samfundsinteresse i deres videregivelse.
2. Oplysninger, som er omfattet af tavshedspligt, indbefatter de oplysninger, hvis videregivelse ville være til skade for:
a) |
formålet med offentlig kontrol eller undersøgelser |
b) |
beskyttelsen af en operatørs eller enhver anden fysisk eller juridisk persons kommercielle interesser |
c) |
beskyttelsen af retslige procedurer og juridisk rådgivning. |
Artikel 43
Bestemmelser om offentlig kontrol
1. De kompetente myndigheder gennemfører med passende hyppighed offentlig kontrol af operatører under hensyntagen til:
a) |
risikoen for manglende overholdelse af denne forordnings bestemmelser |
b) |
operatørernes tidligere præstationer for så vidt angår resultaterne af offentlig kontrol for deres vedkommende og deres overholdelse af denne forordnings bestemmelser |
c) |
pålideligheden og resultaterne af egenkontrol, der er gennemført af operatører eller af tredjeparter på deres anmodning med det formål at verificere, om denne forordnings bestemmelser er overholdt |
d) |
alle oplysninger, der kunne give formodning om manglende overholdelse af denne forordnings bestemmelser. |
2. De kompetente myndigheder gennemfører offentlig kontrol i overensstemmelse med dokumenterede procedurer, som skal omfatte instrukser til det personale, der gennemfører den offentlige kontrol.
3. Offentlig kontrol gennemføres efter forudgående orientering af operatøren, med mindre der er grunde til at gennemføre den offentlige kontrol uden forudgående orientering.
4. Offentlig kontrol gennemføres så vidt muligt på en måde, der minimerer operatørernes byrde, uden at dette får negativ indflydelse på kvaliteten af denne offentlige kontrol.
5. De kompetente myndigheder gennemfører altid den offentlige kontrol på den samme måde, uden hensyntagen til om avlsdyrene eller avlsmaterialet herfra:
a) |
har oprindelse i den medlemsstat, hvor den offentlige kontrol gennemføres, eller i en anden medlemsstat, eller |
b) |
indføres i Unionen. |
Artikel 44
Gennemsigtighed i den offentlige kontrol
Den kompetente myndighed gennemfører offentlig kontrol med en høj grad af gennemsigtighed og gør relevante oplysninger om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den offentlige kontrol offentligt tilgængelige.
Artikel 45
Skriftlige fortegnelser vedrørende den offentlige kontrol
1. De kompetente myndigheder udarbejder skriftlige fortegnelser over al offentlig kontrol, som de gennemfører.
Disse skriftlige fortegnelser skal indeholde:
a) |
en beskrivelse af formålet med den offentlige kontrol |
b) |
de anvendte kontrolmetoder |
c) |
resultaterne af den offentlige kontrol |
d) |
hvis det er relevant, foranstaltninger, som de kompetente myndigheder pålægger operatørerne at træffe som følge af den offentlige kontrol. |
2. Medmindre der af hensyn til retslige undersøgelser eller beskyttelsen af retssager tilsiges andet, forelægger de kompetente myndigheder operatørerne, der har været genstand for en offentlig kontrol, en kopi af de i stk. 1 omhandlede skriftlige fortegnelser.
Artikel 46
Forpligtelser for operatører, der er genstand for offentlig kontrol eller andre offentlige aktiviteter
1. I det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af den offentlige kontrol eller andre offentlige aktiviteter, skal operatører, når de kompetente myndigheder kræver dette, give disse kompetente myndigheders personale den nødvendige adgang til:
a) |
deres udstyr, lokaler og andre lokaliteter, som er under deres kontrol |
b) |
deres IT-informationsstyringssystemer |
c) |
deres avlsdyr og avlsmaterialet herfra, som er under deres kontrol |
d) |
deres dokumenter og alle andre relevante oplysninger. |
2. I forbindelse med offentlig kontrol og andre offentlige aktiviteter skal operatører bistå og samarbejde med de kompetente myndigheders personale ved udførelsen af deres opgaver.
Artikel 47
Foranstaltninger i tilfælde af konstateret manglende overholdelse
1. Hvis der er konstateret manglende overholdelse, skal de kompetente myndigheder:
a) |
træffe enhver foranstaltning, der er nødvendig for at fastslå årsagen til og omfanget af denne manglende overholdelse og for at fastslå de pågældende operatørers ansvar |
b) |
træffe passende foranstaltninger til at sikre, at de pågældende operatører afhjælper den manglende overholdelse, og forhindrer, at den opstår igen. |
Når de kompetente myndigheder træffer afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal træffes, tager de hensyn til, hvilken form for manglende overholdelse der er tale om, og til de pågældende operatørers tidligere præstationer med hensyn til overholdelse.
De kompetente myndigheder skal navnlig, i det omfang det er relevant:
a) |
påbyde, at raceforeningen udsætter indførelsen af racerene avlsdyr i stambøger, eller at avlsforetagendet udsætter registreringen af hybridavlssvin i avlsregistre |
b) |
påbyde, at avlsdyr eller avlsmaterialet herfra ikke anvendes til avl i henhold til denne forordning |
c) |
suspendere udstedelsen af zootekniske certifikater af raceforeningen eller avlsforetagendet |
d) |
suspendere eller tilbagekalde godkendelsen af et avlsprogram, der gennemføres af en raceforening eller et avlsforetagende, såfremt denne raceforenings eller dette avlsforetagendes aktiviteter gentagne gange, kontinuerligt eller generelt ikke opfylder kravene i avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvor det er relevant, artikel 12 |
e) |
tilbagekalde anerkendelsen af raceforeningen eller avlsforetagendet, som er givet i henhold til artikel 4, stk. 3, hvis denne raceforening eller dette avlsforetagende gentagne gange, kontinuerligt eller generelt ikke opfylder kravene i artikel 4, stk. 3 |
f) |
træffe alle andre foranstaltninger, som de anser for at være hensigtsmæssige, for at sikre overholdelsen af denne forordnings bestemmelser. |
2. De kompetente myndigheder giver de pågældende operatører eller deres repræsentanter:
a) |
en skriftlig meddelelse om deres beslutning vedrørende de forholdsregler eller foranstaltninger, der skal træffes i henhold til stk. 1, sammen med begrundelsen for beslutningen |
b) |
oplysninger om enhver ret til at klage over sådanne beslutninger samt om de gældende klageprocedurer og -frister. |
3. De kompetente myndigheder overvåger situationen og ændrer, suspenderer eller tilbagekalder de foranstaltninger, de har truffet i henhold til denne artikel afhængig af alvoren af den manglende overholdelse og eksistensen af klare beviser på, at overholdelsen er genoprettet.
4. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de pågældende operatører skal bære alle eller dele af udgifter, der afholdes af de pågældende kompetente myndigheder i medfør af denne artikel.
Artikel 48
Samarbejde og administrativ bistand
1. Hvor manglende overholdelse opstår i, spreder sig til eller berører mere end én medlemsstat, samarbejder de kompetente myndigheder i disse medlemsstater med hinanden samt yder hinanden administrativ bistand for at sikre en korrekt anvendelse af denne forordnings bestemmelser.
2. Samarbejde og administrativ bistand som omhandlet i stk. 1 kan omfatte:
a) |
en begrundet anmodning fra en medlemsstats kompetente myndighed (»den anmodende kompetente myndighed«) om oplysninger fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat (»den anmodede kompetente myndighed«), som er nødvendige for at gennemføre eller følge op på offentlig kontrol |
b) |
i tilfælde af manglende overholdelse, der kunne have konsekvenser for andre medlemsstater, underretning af de kompetente myndigheder i disse andre medlemsstater fra den kompetente myndighed, der har fået kendskab til den manglende overholdelse |
c) |
den anmodede kompetente myndigheds forelæggelse af de nødvendige oplysninger og dokumentation for den anmodende kompetente myndighed uden unødig forsinkelse, når de relevante oplysninger og dokumenter bliver tilgængelige |
d) |
gennemførelsen af undersøgelser eller offentlig kontrol af den anmodede kompetente myndighed, som er nødvendige for at:
|
e) |
efter aftale mellem de berørte kompetente myndigheder, deltagelse fra en medlemsstats kompetente myndighed i offentlig kontrol på stedet, som de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat gennemfører. |
3. Hvis der i forbindelse med offentlig kontrol af avlsdyr eller avlsmateriale herfra med oprindelse i en anden medlemsstat i gentagne tilfælde konstateres manglende overholdelse af denne forordnings bestemmelser, orienterer den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har foretaget denne offentlige kontrol, uden unødig forsinkelse Kommissionen og de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder herom.
4. Denne artikel finder anvendelse, uden at det berører nationale bestemmelser, der:
a) |
finder anvendelse på frigivelsen af dokumenter, der er genstand for eller har tilknytning til retssager |
b) |
sigter mod at beskytte fysiske eller juridiske personers kommercielle interesser. |
5. Al kommunikation mellem kompetente myndigheder i henhold til denne artikel skal være skriftlig, enten i papirform eller i elektronisk form.
Artikel 49
Meddelelse til Kommissionen og medlemsstaterne på grundlag af oplysninger fra tredjelande
1. Hvis kompetente myndigheder modtager oplysninger fra et tredjeland om manglende overholdelse af denne forordnings bestemmelser, skal de uden unødig forsinkelse:
a) |
meddele disse oplysninger til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater, der vides at være berørte af denne manglende overholdelse |
b) |
hvis sådanne oplysninger er eller kunne være relevante på EU-plan, meddele disse oplysninger til Kommissionen. |
2. Oplysninger, der er kommet frem i forbindelse med offentlig kontrol eller undersøgelser, som gennemføres i henhold til denne forordning, kan meddeles til det i stk. 1 omhandlede tredjeland, forudsat at:
a) |
de kompetente myndigheder, der fremkom med oplysningerne, giver deres samtykke hertil |
b) |
de relevante EU-bestemmelser og nationale bestemmelser om videregivelse af personoplysninger til tredjelande er overholdt. |
Artikel 50
Koordineret bistand og opfølgning fra Kommissionens side
1. Kommissionen koordinerer uden unødig forsinkelse de foranstaltninger og forholdsregler, der gennemføres af de kompetente myndigheder i henhold til dette kapitel, hvis:
a) |
oplysninger, som er tilgængelige for Kommissionen, lader formodetilstedeværelsen af aktiviteter, som er eller synes at være i modstrid med denne forordnings bestemmelser, og som vedrører mere end én medlemsstat |
b) |
de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater ikke kan nå til enighed om passende foranstaltninger til at rette op på den manglende overholdelse af denne forordnings bestemmelser. |
2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, kan Kommissionen:
a) |
anmode om, at de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er berørt af de aktiviteter, der er eller synes at være i modstrid med denne forordnings bestemmelser, forelægger den en rapport om de foranstaltninger, som de har truffet |
b) |
i samarbejde med de medlemsstater, der er berørt af de aktiviteter, der er eller synes at være i modstrid med denne forordnings bestemmelser, sende et inspektionshold ud for at gennemføre en kommissionskontrol på stedet |
c) |
anmode om, at de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten og, hvis det er relevant, i andre berørte medlemsstater skærper den offentlige kontrol i fornødent omfang og forelægger den en rapport om, hvilke foranstaltninger de har truffet |
d) |
forelægge den i artikel 62, stk. 1, omhandlede komité oplysninger om sådanne tilfælde sammen med et forslag til foranstaltninger til afhjælpning af de i nærværende artikels stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde af manglende overholdelse |
e) |
træffe alle andre passende foranstaltninger. |
Artikel 51
Generelt princip for finansiering af offentlig kontrol
Medlemsstaterne sikrer, at der er adgang til tilstrækkelige finansielle ressourcer, således at de kompetente myndigheder har det fornødne personale og andre fornødne ressourcer til rådighed, så de kan gennemføre offentlig kontrol og andre offentlige aktiviteter.
Artikel 52
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne giver senest den 1. november 2018 Kommissionen meddelelse om disse regler og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.
KAPITEL XI
Kommissionens kontrol
Artikel 53
Kommissionens kontrol i medlemsstaterne
1. Kommissionens eksperter kan inden for det område, der er omfattet af denne forordning, gennemføre kontrol i medlemsstaterne for, alt efter hvad der er relevant, at:
a) |
verificere anvendelsen af denne forordnings bestemmelser |
b) |
verificere håndhævelsespraksis og at de offentlige kontrolsystemer og de kompetente myndigheder, der betjener dem, fungerer |
c) |
undersøge og indsamle oplysninger:
|
2. Kontrollen, jf. stk. 1, tilrettelægges i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder.
3. Kontrollen, jf. stk. 1, kan omfatte verifikation på stedet, der gennemføres i samarbejde med de kompetente myndigheder, der gennemfører offentlig kontrol.
4. Medlemsstaternes eksperter kan bistå Kommissionens eksperter. Medlemsstaternes eksperter, der ledsager Kommissionens eksperter, har samme ret til adgang som Kommissionens eksperter.
Artikel 54
Rapporter fra Kommissionen om den kontrol, som dens eksperter gennemfører i medlemsstaterne
1. Kommissionen:
a) |
udarbejder et udkast til rapport om resultaterne og om henstillingerne om afhjælpning af de mangler, som dens eksperter har identificeret under kontrollen i henhold til artikel 53, stk. 1 |
b) |
sender en kopi af det i litra a) omhandlede udkast til rapport til den medlemsstat, hvori kontrollen er gennemført, så den kan fremsætte sine bemærkninger |
c) |
tager medlemsstatens bemærkninger, jf. dette stykkes litra b), i betragtning ved udarbejdelsen af den endelige rapport om resultaterne af kontrollen i henhold til artikel 53, stk. 1, som dens eksperter har gennemført i denne medlemsstat |
d) |
gør den endelige rapport, jf. litra c), og bemærkningerne fra medlemsstaten, jf. litra b), offentligt tilgængelige. |
2. Kommissionen kan, hvis det er relevant, i sin endelige rapport, jf. denne artikels stk. 1, litra c), anbefale korrigerende eller forebyggende foranstaltninger fra medlemsstaternes side for at rette op på bestemte eller systemiske mangler, som er konstateret i forbindelse med Kommissionens kontrol gennemført i henhold til artikel 53, stk. 1.
Artikel 55
Medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med Kommissionens kontrol
1. Medlemsstaterne yder:
a) |
på anmodning fra Kommissionens eksperter den fornødne tekniske bistand og leverer den tilgængelige dokumentation og anden teknisk støtte for at gøre det muligt for disse eksperter at gennemføre den kontrol, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, effektivt og virkningsfuldt |
b) |
fornøden bistand til at sikre, at Kommissionens eksperter har adgang til alle lokaler, herunder dele heraf, og til andre lokaliteter, til udstyr og til oplysninger, herunder IT-informationsstyringssystemer, samt, hvis det er relevant, til avlsdyr og avlsmaterialet herfra, som det er nødvendigt at have adgang til for at kunne gennemføre den kontrol, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1. |
2. Medlemsstaterne træffer hensigtsmæssige foranstaltninger til opfølgning i lyset af henstillingerne, der er fastsat i den endelige rapport som omhandlet i artikel 54, stk. 1, litra c), med henblik på at sikre overholdelsen af denne forordnings bestemmelser.
Artikel 56
Alvorlige uregelmæssigheder i en medlemsstats kontrolsystem
1. Hvis Kommissionen har dokumentation for en alvorlig uregelmæssighed i en medlemsstats kontrolsystem, og hvis en sådan uregelmæssighed kan føre til en omfattende overtrædelse af denne forordnings bestemmelser, vedtager den gennemførelsesretsakter, der fastlægger en eller flere af følgende:
a) |
særlige betingelser for eller et forbud mod handel med de avlsdyr eller det avlsmateriale herfra, som uregelmæssigheden i det offentlige kontrolsystem berører |
b) |
alle andre hensigtsmæssige midlertidige foranstaltninger. |
Disse gennemførelsesretsakter ophører med at finde anvendelse, når der er rettet op på denne uregelmæssighed.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.
2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger vedtages kun, hvis Kommissionen har anmodet om, at den pågældende medlemsstat retter op på situationen med en passende tidsfrist, og medlemsstaten undlader at gøre dette.
3. Kommissionen overvåger den situation, der er omhandlet i stk. 1, og vedtager gennemførelsesretsakter, der ændrer eller ophæver de foranstaltninger, der er vedtaget, afhængig af den måde, hvorpå situationen udvikler sig. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.
Artikel 57
Kommissionens kontrol i tredjelande
1. Kommissionens eksperter kan gennemføre kontrol i et tredjeland med henblik på, hvor det er relevant, at:
a) |
verificere tredjelandets lovgivnings og systemers overholdelse af eller ækvivalens med de krav, der er fastsat i denne forordning |
b) |
verificere kapaciteten i tredjelandets kontrolsystem til at sikre, at sendinger af avlsdyr og avlsmaterialet herfra, som indføres i Unionen, opfylder de relevante krav i kapitel VIII i denne forordning |
c) |
indsamle oplysninger og data med henblik på at klarlægge årsagerne til tilbagevendende eller nye problemer i forbindelse med avlsdyr og avlsmateriale herfra fra tredjelandet, der indføres i Unionen. |
2. Kommissionens kontrol, jf. stk. 1, tager navnlig hensyn til:
a) |
tredjelandets zootekniske og genealogiske lovgivning om avlsdyr og avlsmateriale herfra |
b) |
tredjelandets kompetente myndigheders opbygning, deres beføjelser og uafhængighed, det tilsyn, myndighederne er omfattet af, og deres muligheder for effektivt at håndhæve den gældende lovgivning |
c) |
uddannelsen af personalet i det tredjeland, der er ansvarligt for gennemførelsen af kontrollen eller overvågningen af avlsenheder |
d) |
de ressourcer, som tredjelandets kompetente myndigheder har til rådighed |
e) |
tilstedeværelsen og den faktiske gennemførelse af dokumenterede kontrolprocedurer og kontrolsystemer baseret på prioriteringer |
f) |
omfanget og den faktiske gennemførelse af tredjelandets kompetente myndigheders kontrol af avlsdyr og avlsmateriale herfra fra andre tredjelande |
g) |
de garantier, som tredjelandet kan give med hensyn til opfyldelse af eller ækvivalens med de krav, der er fastsat i denne forordning. |
Artikel 58
Hyppighed og tilrettelæggelse af Kommissionens kontrol i tredjelande
1. Hyppigheden af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede kontrol i et tredjeland fastlægges ud fra:
a) |
principperne og målene for denne forordnings bestemmelser |
b) |
mængden og arten af avlsdyr og avlsmaterialet herfra, der indføres til Unionen fra dette tredjeland |
c) |
resultaterne af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede kontrol, som allerede er blevet gennemført |
d) |
resultaterne af offentlig kontrol af avlsdyr og avlsmaterialet herfra, som indføres til Unionen fra tredjelandet, og af enhver anden form for offentlig kontrol gennemført af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne |
e) |
eventuelle andre oplysninger, som Kommissionen anser for at være passende. |
2. Med henblik på at befordre en effektiv gennemførelse af kontrollen, jf. artikel 57, stk. 1, kan Kommissionen, inden den gennemfører sådan kontrol, anmode det pågældende tredjeland om at forelægge:
a) |
de i artikel 34, stk. 2, eller artikel 35, stk. 2, litra a), nævnte oplysninger |
b) |
hvis det er relevant og nødvendigt, det skriftlige spor af den kontrol gennemført af dette tredjelands kompetente myndigheder. |
3. Kommissionen kan udpege eksperter fra medlemsstaterne til at bistå sine egne eksperter i forbindelse med den i artikel 57, stk. 1, omhandlede kontrol.
Artikel 59
Rapporter fra Kommissionen om den kontrol, dens eksperter gennemfører i tredjelande
Kommissionen rapporterer om resultaterne af hver enkelt kontrol, der gennemføres i henhold til artikel 57 og 58.
Disse rapporter indeholder, hvis det er relevant, henstillinger. Kommissionen gør disse rapporter offentligt tilgængelige.
Artikel 60
Fastlæggelse af særforanstaltninger vedrørende indførsel til Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra
1. Hvis der er dokumentation for, at omfattende, alvorlig manglende overholdelse af denne forordnings bestemmelser finder sted i et tredjeland, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter vedrørende en eller flere af følgende:
a) |
forbyder indførsel til Unionen af dyr, eller deres sæd, oocytter eller embryoner, der hidrører fra dette tredjeland, som avlsdyr eller avlsmateriale herfra |
b) |
forbyder indførelse i stambøger, der føres af raceforeninger, eller registrering i avlsregistre, der føres af avlsforetagender, af avlsdyr og afkom produceret fra avlsmaterialet herfra, som hidrører fra dette tredjeland. |
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 62, stk. 2.
I tillæg til eller i stedet for disse gennemførelsesretsakter kan Kommissionen gøre en eller flere af følgende:
a) |
fjerne dette tredjeland eller avlsenhederne i dette tredjeland fra den i artikel 34, stk. 1, omhandlede liste |
b) |
træffe andre passende foranstaltninger. |
2. De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter og andre foranstaltninger skal identificere avlsdyr og avlsmaterialet herfra ved hjælp af deres koder i den kombinerede nomenklatur.
3. Ved vedtagelsen af de i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter og andre foranstaltninger, tager Kommissionen hensyn til:
a) |
de oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 58, stk. 2 |
b) |
eventuelle andre oplysninger fra det tredjeland, som den i stk. 1 omhandlede manglende overholdelse berører |
c) |
om nødvendigt resultaterne af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede kontrol. |
4. Kommissionen overvåger den i stk. 1 omhandlede manglende overholdelse og ændrer eller ophæver i overensstemmelse med den samme procedure som for deres vedtagelse de foranstaltninger, der er vedtaget, afhængig af hvordan situationen udvikler sig.
KAPITEL XII
Delegering og gennemførelse
Artikel 61
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 26, stk. 1, artikel 29, stk. 5, artikel 30, stk. 9, og artikel 32, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 19. juli 2016. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 26, stk. 1, artikel 29, stk. 5, artikel 30, stk. 9, og artikel 32, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt, hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 26, stk. 1, artikel 29, stk. 5, artikel 30, stk. 9, og artikel 32, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 62
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Den Stående Zootekniske Komité nedsat ved afgørelse 77/505/EØF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.
3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.
Artikel 63
Overgangsforanstaltninger vedrørende datoen for vedtagelsen af visse gennemførelsesretsakter
Kommissionen vedtager de gennemførelsesretsakter, som er omhandlet i artikel 7, stk. 5, og artikel 30, stk. 10, senest den 1. maj 2017. I henhold til artikel 69 finder disse gennemførelsesretsakter anvendelse fra den 1. november 2018.
KAPITEL XIII
Afsluttende bestemmelser
Artikel 64
Ophævelse og overgangsforanstaltninger
1. Direktiv 87/328/EØF, 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/118/EØF, 90/119/EØF, 90/427/EØF, 91/174/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF samt beslutning 96/463/EF ophæves.
2. Henvisninger til de ophævede direktiver og til den ophævede beslutning gælder som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i denne forordnings bilag VII.
3. Artikel 8, stk. 1, i direktiv 90/427/EØF finder fortsat anvendelse indtil den 21. april 2021.
4. Avlerorganisationer, avlsorganisationer, avlerforeninger, private virksomheder, andre organisationer eller foreninger, der er blevet godkendt eller anerkendt i henhold til de ophævede retsakter, jf. stk. 1, anses for at være blevet anerkendt i henhold til denne forordning; i alle andre henseender underlægges de bestemmelserne i denne forordning.
5. Avlsprogrammer, der gennemføres af de operatører, der er omhandlet i stk. 4, anses for at være blevet godkendt i henhold til denne forordning; i alle andre henseender underlægges de bestemmelserne i denne forordning.
6. Hvis de operatører, der er omhandlet i stk. 4, i forvejen gennemfører avlsprogrammer i en anden medlemsstat end den, hvor deres godkendelse eller anerkendelse blev givet i henhold til de i stk. 1 omhandlede ophævede retsakter, underretter disse operatører den kompetente myndighed, som har givet godkendelsen eller anerkendelsen om disse aktiviteter.
Den i første afsnit omhandlede kompetente myndighed underretter den relevante kompetente myndighed i denne anden medlemsstat om udførelsen af disse aktiviteter.
7. Hvis en operatør som omhandlet i stk. 4 inden den 19. juli 2016 i henhold til de i stk. 1 omhandlede ophævede retsakter fører en stambog med et særligt afsnit, hvori racerene avlsdyr af en race af svinearterne fra en anden medlemsstat eller et tredjeland med særlige karakteristika, som adskiller dem fra populationen af denne race, som er omfattet af det avlsprogram, som denne operatør gennemfører, indføres, kan denne operatør fortsætte med at føre dette specifikke afsnit.
Artikel 65
Ændring af forordning (EU) nr. 652/2014
Artikel 30 i forordning (EU) nr. 652/2014 ændres således:
1) |
Overskriften affattes således: »EU-referencelaboratorier og -centre«. |
2) |
Stk. 1 affattes således: »1. Der kan ydes tilskud til de i artikel 32 i forordning (EF) nr. 882/2004 omhandlede EU-referencelaboratorier og til de i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 (*) omhandlede EU-referencecentre til de udgifter, som de afholder i forbindelse med gennemførelsen af de af Kommissionen godkendte arbejdsprogrammer. (*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 af 8. juni 2016 om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl (»dyreavlsforordning«) (EFT L 171 af 29.6.2016, s. 66).«" |
3) |
Stk. 2, litra a), affattes således:
|
Artikel 66
Ændring af direktiv 89/608/EØF
Direktiv 89/608/EØF ændres således:
1) |
Titlen affattes således: »Rådets direktiv 89/608/EØF af 21. november 1989 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af de veterinære bestemmelser«. |
2) |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 Ved dette direktiv fastsættes de betingelser, på hvilke de kompetente myndigheder, som i medlemsstaterne varetager kontrollen med de veterinære bestemmelser, skal samarbejde indbyrdes og med Kommissionens kompetente tjenestegrene med henblik på at sikre overholdelsen af disse bestemmelser.« |
3) |
I artikel 2, stk. 1, udgår andet led. |
4) |
Artikel 4, stk. 1, første led, affattes således:
|
5) |
Artikel 5, stk. 1, affattes således: »1. På anmodning af den bistandssøgende myndighed skal den bistandssøgte myndighed under iagttagelse af gældende regler i den medlemsstat, hvor den er hjemmehørende, underrette den bistandssøgende myndighed om alle sådanne akter eller afgørelser truffet af de kompetente myndigheder, som vedrører anvendelsen af de veterinære bestemmelser.« |
6) |
Artikel 7 affattes således: »Artikel 7 På anmodning af den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed denne alle passende oplysninger, navnlig i form af rapporter og andre dokumenter eller bekræftede genparter eller uddrag heraf, som den råder over eller fremskaffer i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, og som vedrører faktisk konstaterede transaktioner, der forekommer den bistandssøgende myndighed at være i strid med de veterinære bestemmelser.« |
7) |
Artikel 8, stk. 2, affattes således: »2. Hver medlemsstats kompetente myndigheder skal, såfremt de af hensyn til overholdelsen af de veterinære bestemmelser finder det hensigtsmæssigt:
|
8) |
Artikel 9 affattes således: »Artikel 9 1. Så snart medlemsstaternes kompetente myndigheder er kommet i besiddelse deraf, meddeler de Kommissionen:
2. Så snart Kommissionen er kommet i besiddelse deraf, meddeler den medlemsstaternes kompetente myndigheder alle oplysninger, der kan hjælpe disse til at sikre overholdelsen af de veterinære bestemmelser.« |
9) |
Artikel 10 ændres således:
|
10) |
Artikel 11, indledningen, affattes således: »Kommissionen og medlemsstaterne, forsamlet i Den Stående Veterinærkomité:«. |
11) |
Artikel 15, stk. 2, første afsnit, affattes således: »2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at oplysninger, der er indhentet i medfør af dette direktiv, anvendes i forbindelse med retssager eller retsforfølgning som følge af, at de veterinære bestemmelser ikke er overholdt, og i tilfælde af forebyggelse eller efterforskning af uregelmæssigheder til skade for EU-fondene.« |
Artikel 67
Ændring af direktiv 90/425/EØF
Direktiv 90/425/EØF ændres således:
1) |
Titlen affattes således: »Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Unionen med henblik på gennemførelse af det indre marked«. |
2) |
Artikel 1, stk. 2, udgår. |
3) |
Artikel 2 ændres således:
|
4) |
Artikel 3, stk. 1, litra d), andet afsnit, affattes således: »Disse certifikater eller dokumenter, som udstedes af den embedsdyrlæge, der har ansvaret for oprindelsesbedriften, -centret, eller -organet, skal ledsage dyrene eller produkterne til modtagerne«. |
5) |
Artikel 4 ændres således:
|
6) |
Artikel 19 udgår. |
7) |
Bilag A, kapitel II, udgår. |
Artikel 68
Gennemførelse
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 66 og 67 senest den 1. november 2018. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til denne forordning eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved denne forordning, gælder som henvisninger til denne forordning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.
Artikel 69
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. november 2018.
Artikel 65 anvendes fra den 19. juli 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 8. juni 2016.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
A.G. KOENDERS
Formand
(1) EUT C 226 af 16.7.2014, s. 70.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 12.4.2016 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.5.2016.
(3) Rådets direktiv 88/661/EØF af 19. december 1988 om zootekniske normer for avlssvin (EFT L 382 af 31.12.1988, s. 36).
(4) Rådets direktiv 89/361/EØF af 30. maj 1989 om racerene avlsfår og -geder (EFT L 153 af 6.6.1989, s. 30).
(5) Rådets direktiv 90/427/EØF af 26. juni 1990 om zootekniske og genealogiske betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 55).
(6) Rådets direktiv 91/174/EØF af 25. marts 1991 om de zootekniske og genealogiske betingelser for handel med racerene dyr og om ændring af direktiv 77/504/EØF og 90/425/EØF (EFT L 85 af 5.4.1991, s. 37).
(7) Rådets direktiv 94/28/EF af 23. juni 1994 om principperne for de zootekniske og genealogiske betingelser for import af dyr og deres sæd, æg og embryoner fra tredjelande og om ændring af direktiv 77/504/EØF om racerent avlskvæg (EFT L 178 af 12.7.1994, s. 66).
(8) Rådets direktiv 2009/157/EF af 30. november 2009 om racerent avlskvæg (EUT L 323 af 10.12.2009, s. 1).
(9) Rådets direktiv 87/328/EØF af 18. juni 1987 om godkendelse af racerent avlskvæg til avlsbrug (EFT L 167 af 26.6.1987, s. 54).
(10) Rådets direktiv 90/118/EØF af 5. marts 1990 om godkendelse af racerene avlssvin til avlsbrug (EFT L 71 af 17.3.1990, s. 34).
(11) Rådets direktiv 90/119/EØF af 5. marts 1990 om godkendelse af hybridavlssvin til avlsbrug (EFT L 71 af 17.3.1990, s. 36).
(12) Rådets afgørelse 77/505/EØF af 25. juli 1977 om oprettelse af en stående komité for husdyravl (EFT L 206 af 12.8.1977, s. 11).
(13) Rådets afgørelse 93/626/EØF af 25. oktober 1993 om indgåelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed (EFT L 309 af 13.12.1993, s. 1).
(14) Rådets afgørelse 2014/283/EU af 14. april 2014 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, til konventionen om den biologiske mangfoldighed (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 231).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014 om de overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal respektere (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 59).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).
(17) Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1).
(19) Rådets beslutning 96/463/EF af 23. juli 1996 om udpegelse af det referenceorgan, som skal deltage i arbejdet med at gøre prøvemetoderne og vurderingen af prøveresultaterne ensartede for racerent avlskvægs vedkommende (EFT L 192 af 2.8.1996, s. 19).
(20) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
(21) Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56).
(22) Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9).
(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).
(24) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(26) Kommissionens beslutning 84/247/EØF af 27. april 1984 om fastlæggelse af kriterier for anerkendelse af avlsforeninger og -organisationer, der fører eller opretter stambøger for racerent avlskvæg (EFT L 125 af 12.5.1984, s. 58).
(27) Kommissionens beslutning 84/419/EØF af 19. juli 1984 om fastsættelse af kriterier for indførelse af kvæg i stambøger (EFT L 237 af 5.9.1984, s. 11).
(28) Kommissionens beslutning 89/501/EØF af 18. juli 1989 om fastsættelse af kriterier for godkendelse af og tilsyn med avlsforeninger og -organisationer, der fører eller opretter stambøger for racerene avlssvin (EFT L 247 af 23.8.1989, s. 19).
(29) Kommissionens beslutning 89/502/EØF af 18. juli 1989 om fastlæggelse af kriterier for indførelse af racerene avlssvin i stambøger (EFT L 247 af 23.8.1989, s. 21).
(30) Kommissionens beslutning 89/504/EØF af 18. juli 1989 om fastsættelse af kriterier for anerkendelse af og tilsyn med avlsforeninger, -organisationer og private virksomheder, der fører eller opretter registre for hybridavlssvin (EFT L 247 af 23.8.1989, s. 31).
(31) Kommissionens beslutning 89/505/EØF af 18. juli 1989 om fastsættelse af kriterier for indførelse af hybridavlssvin i registre (EFT L 247 af 23.8.1989, s. 33).
(32) Kommissionens beslutning 89/507/EØF af 18. juli 1989 om fastsættelse af metoder til individprøver og til vurdering af racerene avlssvins og hybridavlssvins genetiske værdi (EFT L 247 af 23.8.1989, s. 43).
(33) Kommissionens beslutning 90/254/EØF af 10. maj 1990 om fastlæggelse af kriterier for anerkendelse af avlsforeninger og -organisationer, der fører eller opretter stambøger for racerene avlsfår og -geder (EFT L 145 af 8.6.1990, s. 30).
(34) Kommissionens beslutning 90/255/EØF af 10. maj 1990 om fastlæggelse af kriterier for indførelse af racerene avlsfår og -geder i stambøger (EFT L 145 af 8.6.1990, s. 32).
(35) Kommissionens beslutning 90/256/EØF af 10. maj 1990 om fastlæggelse af metoder til individprøver og til vurdering af racerene avlsfårs og -geders genetiske værdi (EFT L 145 af 8.6.1990, s. 35).
(36) Kommissionens beslutning 90/257/EØF af 10. maj 1990 om fastlæggelse af kriterier for godkendelse af racerene avlsfår og -geder til avl og anvendelse af deres sæd, æg og embryoner (EFT L 145 af 8.6.1990, s. 38).
(37) Kommissionens beslutning 92/353/EØF af 11. juni 1992 om kriterierne for godkendelse eller anerkendelse af organisationer og foreninger, der fører eller opretter stambøger for registrerede enhovede dyr (EFT L 192 af 11.7.1992, s. 63).
(38) Kommissionens beslutning 96/78/EF af 10. januar 1996 om kriterierne for indførelse og registrering af avlshovdyr i stambøger (EFT L 19 af 25.1.1996, s. 39).
(39) Kommissionens beslutning 2006/427/EF af 20. juni 2006 om fastsættelse af metoder til individprøver og til vurdering af kvægets genetiske værdi (EUT L 169 af 22.6.2006, s. 56).
(40) Kommissionens beslutning 92/354/EØF af 11. juni 1992 om visse regler for samordning mellem organisationer og foreninger, der fører eller opretter stambøger for registrerede enhovede dyr (EFT L 192 af 11.7.1992, s. 66).
(41) Kommissionens beslutning 89/503/EØF af 18. juli 1989 om certifikatet for racerene avlssvin, deres sæd, æg og embryoner (EFT L 247 af 23.8.1989, s. 22).
(42) Kommissionens beslutning 89/506/EØF af 18. juli 1989 om certifikatet for hybridavlssvin, deres sæd, æg og embryoner (EFT L 247 af 23.8.1989, s. 34).
(43) Kommissionens beslutning 90/258/EØF af 10. maj 1990 om det zootekniske certifikat for racerene avlsfår og -geder, deres sæd, æg og embryoner (EFT L 145 af 8.6.1990, s. 39).
(44) Kommissionens beslutning 96/79/EF af 12. januar 1996 om zootekniske certifikater for sæd, æg og embryoner fra registrerede hovdyr (EFT L 19 af 25.1.1996, s. 41).
(45) Kommissionens beslutning 96/509/EF af 18. juli 1996 om zootekniske og genealogiske betingelser ved indførsel af sæd fra visse dyr (EFT L 210 af 20.8.1996, s. 47).
(46) Kommissionens beslutning 96/510/EF af 18. juli 1996 om de zootekniske afstamningscertifikater ved indførsel af avlsdyr og deres sæd, æg og embryoner (EFT L 210 af 20.8.1996, s. 53).
(47) Kommissionens beslutning 2005/379/EF af 17. maj 2005 om afstamningscertifikater og oplysninger vedrørende racerent avlskvæg samt sæd, æg og embryoner heraf (EUT L 125 af 18.5.2005, s. 15).
(48) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/262 af 17. februar 2015 om metoder til identifikation af dyr af hestefamilien, jf. Rådets direktiv 90/427/EØF og 2009/156/EF (hestepasforordningen) (EUT L 59 af 3.3.2015, s. 1).
(49) Rådets direktiv 89/608/EØF af 21. november 1989 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af de veterinære og zootekniske bestemmelser (EFT L 351 af 2.12.1989, s. 34).
(50) Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29).
BILAG I
ANERKENDELSE AF RACEFORENINGER OG AVLSFORETAGENDER OG GODKENDELSE AF AVLSPROGRAMMER, JF. KAPITEL II
DEL 1
Krav vedrørende anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender, jf. artikel 4, stk. 3, litra b)
A. |
Avlerforeninger, avlsorganisationer, private virksomheder, der opererer i lukkede produktionssystemer, og offentlige organer skal:
|
B. |
Ud over kravene i litra A:
|
DEL 2
Krav vedrørende godkendelse af avlsprogrammer, der gennemføres af raceforeninger og avlsforetagender, jf. artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12
1. |
Avlsprogrammet, jf. artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12, skal indeholde:
|
2. |
Avlsprogrammet skal omfatte en tilstrækkeligt stor population af avlsdyr og et tilstrækkeligt antal avlere inden for det geografiske område, hvor det gennemføres, eller hvor det er påtænkt, at det skal gennemføres. |
DEL 3
Yderligere krav vedrørende raceforeninger, der opretter eller fører stambøger for racerene avlsdyr af hestearterne
1. |
Ud over identifikationskravene i del 2, punkt 1, litra f), indføres racerene avlsdyr af hestearterne kun i en stambog, hvis de er identificeret ved et bedækningscertifikat, og hvis det kræves af avlsprogrammet, som »føl i moderens nærværelse«. Uanset første afsnit kan en medlemsstat eller, hvis den beslutter dette, dens kompetente myndighed tillade, at en raceforening indfører racerene avlsdyr af hestearterne i den stambog, der føres af denne raceforening, hvis disse dyr identificeres efter en anden hensigtsmæssig metode, der giver mindst den samme grad af sikkerhed som et bedækningscertifikat, såsom afstamningskontrol baseret på DNA-analyse eller analyse af deres blodgruppe, forudsat at denne tilladelse er i overensstemmelse med de principper, som er fastsat af den raceforening, der fører den oprindelige stambog for denne race. |
2. |
Ud over kravene i del 2 skal avlsprogrammer, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12, og som gennemføres på racerene avlsdyr af hestearterne, indeholde:
|
3. |
Følgende særlige krav gælder, ud over dem, der er fastsat i del 1 og 2, for racerene avlsdyr af hestearterne:
|
4. |
Der gælder følgende undtagelser for kravene til raceforeningers anerkendelse af racerene avlsdyr af hestearterne:
|
BILAG II
INDFØRELSE I STAMBØGER OG REGISTRERING I AVLSREGISTRE, JF. KAPITEL IV
DEL 1
Indførelse af racerene avlsdyr i stambøger og indskrivning af dyr i supplerende afsnit
KAPITEL I
Indførelse af racerene avlsdyr i hovedafsnittet
1. |
Kravene i artikel 18, stk. 1, er følgende:
|
2. |
Uanset punkt 1, litra a), nr. ii), i dette kapitel kan en raceforening, der gennemfører et avlsprogram med racerene avlsdyr af hestearterne, i sin stambogs hovedafsnit indføre et racerent avlsdyr af hestearterne:
|
3. |
Ud over reglerne i punkt 1, litra c), i dette kapitel skal en raceforening, der i sin stambog indfører et racerent avlsdyr af hestearterne, som allerede er indført i en stambog oprettet af en anden raceforening der gennemfører et avlsprogram som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12, indføre detteracerene avlsdyr under identifikationsnummeret, der er tildelt det, i henhold til forordning (EU) 2016/429, der skal sikre entydigheden og kontinuiteten i identifikationen af dette dyr, og, medmindre de pågældende to raceforeninger har aftalt andet, under det samme navn, med angivelse af fødselslandets kode i overensstemmelse med internationale aftaler vedrørende den pågældende race. |
KAPITEL II
Indskrivning af dyr i supplerende afsnit
1. |
De i artikel 20, stk. 1, omhandlede betingelser er følgende:
|
2. |
Raceforeningen kan anvende forskellige krav til overensstemmelse med racens karakteristika, jf. punkt 1, litra b), i dette kapitel, eller kravene til ydelse, jf. punkt 1, litra c), i dette kapitel, afhængigt af om dyret:
|
KAPITEL III
Opgradering af afkommet af dyr, som er registreret i hovedafsnittets supplerende afsnit
1. |
De i artikel 20, stk. 2, omhandlede betingelser er følgende:
|
2. |
Uanset punkt 1 i dette kapitel og punkt 1, litra a), nr. i), i kapitel I kan en medlemsstat eller, hvis den beslutter sig herfor, dens kompetente myndighed, jf. artikel 4, stk. 3, tillade, at en avlsforening, der gennemfører et avlsprogram for racerene avlsdyr af arterne kvæg, svin, får eller geder af en udryddelsestruet race eller af en »hårdfør« fårerace, i sin stambogs hovedafsnit indfører et dyr, der nedstammer fra forældre og bedsteforældre, der er indført eller indskrevet i hovedafsnittet eller supplerende afsnit i en stambog for denne race. En medlemsstat eller, hvis den beslutter sig herfor, dens kompetente myndighed, som tillader en raceforening at gøre brug af denne undtagelse, skal sikre at:
Medlemsstater, der gør brug af denne undtagelse, offentliggør de racer, som er blevet meddelt en sådan undtagelse, på listen omhandlet i artikel 7. |
DEL 2
Registrering af hybridavlssvin i avlsregistre
De i artikel 23 omhandlede krav er følgende:
a) |
hybridavlssvinet skal nedstamme fra forældre og bedsteforældre, der er indført i stambøger eller registreret i avlsregistre |
b) |
hybridavlssvinet identificeres efter fødslen i overensstemmelse med EU-dyresundhedsret om identifikationen og registreringen af dyr af svinearterne og de regler, der er fastsat i avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12 |
c) |
hybridavlssvinet skal have et forældreskab, der er fastlagt i overensstemmelse med reglerne i avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12 |
d) |
hybridavlssvinet skal, hvis det er påkrævet, ledsages af et zooteknisk certifikat udstedt i henhold til artikel 30. |
BILAG III
INDIVIDAFPRØVNING OG AVLSVÆRDIVURDERING, JF. ARTIKEL 25
DEL 1
Generelle krav
Hvis raceforeninger eller avlsforetagender eller tredjeparter udpeget af disse raceforeninger eller avlsforetagender i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, litra b), foretager individafprøvning eller avlsværdivurdering, skal de indføre og anvende metoder til individafprøvning eller avlsværdivurdering, der skal være videnskabeligt acceptable i henhold til anerkendte zootekniske principper og skal, hvor de findes, tage hensyn til:
a) |
de regler og standarder, der er fastsat af de relevante EU-referencecentre, jf. artikel 29, stk. 1, eller |
b) |
i mangel af sådanne regler og standarder, de principper, som er vedtaget af ICAR. |
DEL 2
Krav til individafprøvning
1. |
Individafprøvning foretages på grundlag af en eller flere af følgende individafprøvningsordninger, der er oprettet i henhold til metoderne i del 1:
Individafprøvningsordningerne oprettes på en sådan måde, at der kan foretages korrekt sammenligning af avlsdyrene. Afkom, søskende eller slægtninge i sidelinjen, der skal afprøves på teststationer eller på bedrifter, udvælges uvildigt og må ikke behandles selektivt. I tilfælde af afprøvning på en bedrift, fordeles de mellem bedrifter på en sådan måde, at der kan foretages korrekt sammenligning af de afprøvede avlsdyr. Raceforeninger og avlsforetagender, der gennemfører disse individafprøvningsordninger på teststationer, fastsætter i henhold til metoderne i del 1 i en afprøvningsprotokol vilkårene for anerkendelse af avlsdyr, oplysninger om identiteten og relevante tidligere afprøvningsresultater for de deltagende dyr, de egenskaber, der skal registreres, de anvendte afprøvningsmetoder og alle andre relevante oplysninger. |
2. |
Raceforeninger og avlsforetagender definerer i deres avlsprogrammer som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12, de egenskaber, der skal registreres i forbindelse med udvælgelsesmålene som fastsat i disse avlsprogrammer. |
3. |
Hvis mælkeproduktionsegenskaber skal registreres, registreres data om mælkeproduktion, mælkens sammensætning og andre relevante egenskaber som fastsat i metoderne i del 1. Der kan registreres yderligere data om andre mælke- eller mælkekvalitetsegenskaber. |
4. |
Hvis kødproduktionsegenskaber skal registreres, registreres data om kødproduktionsegenskaber og andre relevante egenskaber som fastsat i metoderne i del 1. Der kan registreres yderligere data om andre kød- eller kødkvalitetsegenskaber. |
5. |
Hvis der skal registreres andre egenskaber end dem, der er omhandlet i denne dels punkt 3 og 4, registreres disse egenskaber i henhold til metoderne i del 1. De kan omfatte arts- og racespecifikke egenskaber såsom kropsbygning, frugtbarhed, ubesværethed i forbindelse med fødsel, sundhedsrelaterede egenskaber, levedygtighed hos afkom, levetid, fiberkvalitet, fodereffektivitet, medgørlighed, bæredygtighedsegenskaber og alle andre relevante egenskaber i forbindelse med udvælgelsesmålene i avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, og, hvis det er relevant, artikel 12. |
6. |
Data, der indsamles om de i punkt 3, 4 og 5 omhandlede egenskaber, indgår kun i avlsværdivurderingen, hvis de pågældende data frembringes på grundlag af et registreringssystem, som er præciseret i avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12. |
7. |
For hver af de i punkt 3, 4 og 5 omhandlede registrerede egenskaber skal oplysninger om de anvendte individafprøvningsordninger, den anvendte afprøvningsprotokol og, hvis det er relevant, den anvendte metode til validering af afprøvningsresultaterne præciseres i avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12. |
8. |
Hvis avlsværdivurderingen foretages for de i punkt 3, 4 og 5 omhandlede egenskaber, skal registreringen af disse egenskaber foregå på en sådan måde, at der efter afprøvningen kan anslås pålidelige avlsværdier for disse egenskaber. |
9. |
Undersøgelsesdata som omhandlet i denne dels punkt 1, litra c), må kun indsamles og indgå i avlsværdivurderingen, hvis de pågældende data er blevet valideret i henhold til metoderne i del 1. |
DEL 3
Krav til avlsværdivurdering
1. |
Avlsværdivurderingen af avlsdyr skal omfatte de relevante produktions- og ikke-produktionsegenskaber, jf. del 2, i forbindelse med udvælgelsesmålene i avlsprogrammerne som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12. |
2. |
Avlsværdivurderingen skal kun omfatte egenskaber som omhandlet i del 2, hvis registrering er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne i avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12. |
3. |
Avlsværdier af avlsdyr anslås i henhold til metoderne i del 1 på grundlag af:
|
4. |
De statistiske metoder, der anvendes ved avlsværdivurdering, skal være i overensstemmelse med metoderne i del 1. Disse statistiske metoder skal sikre en avlsværdivurdering, der ikke er påvirket af de væsentligste miljøpåvirkninger eller datastrukturen, og som tager hensyn til alle tilgængelige oplysninger om avlsdyret, dets afkom, søskende, slægtninge i sidelinjen og andre slægtninge afhængig af individafprøvningsordningen. |
5. |
Pålideligheden af de anslåede avlsværdier beregnes i henhold til metoderne i del 1. Ved offentliggørelsen af de anslåede avlsværdier for avlsdyr angives pålideligheden af disse offentliggjorte avlsværdier og datoen for vurderingen. |
6. |
Racerene avlsdyr af hankøn af kvægarterne, hvis sæd er bestemt til at blive brugt til kunstig inseminering, underkastes en avlsværdivurdering. Denne avlsværdivurdering foretages for de væsentligste produktionsegenskaber i forbindelse med avlsprogrammet som fastsat i metoderne i del 1 og kan foretages for andre relevante produktions- og ikke-produktionsegenskaber som fastsat i metoderne i del 1. Hvis der for disse egenskaber foretages en avlsværdivurdering for racerene avlsdyr af hankøn af kvægarterne, hvis sæd er bestemt til at blive brugt til kunstig inseminering, offentliggøres avlsværdierne for disse egenskaber med undtagelse af dem, der vedrører dyr, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, litra g), (tyre uden afprøvningsresultat). |
7. |
For racerene avlsdyr af hankøn af kvægarterne, hvis sæd er bestemt til at blive brugt til kunstig inseminering, skal minimumspålideligheden af avlsværdierne være mindst:
|
8. |
Kravene til minimumspålideligheden af værdierne, jf. punkt 7, finder ikke anvendelse på racerene avlsdyr af hankøn af kvægarterne, som:
|
9. |
Genomisk vurderede racerene avlsdyr af hankøn af kvægarterne betragtes som egnede til kunstig inseminering, hvis genomvurderingen af dem er:
|
10. |
Raceforeningen eller avlsforetagendet eller — på anmodning af denne raceforening eller dette avlsforetagende — den tredjepart, der er udpeget af denne raceforening eller dette avlsforetagende i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b), skal gøre oplysningerne om genetiske defekter og genetiske særegenheder hos avlsdyr, der er forbundet med avlsprogrammet, offentligt tilgængelige. |
BILAG IV
EU-REFERENCECENTRE, JF. ARTIKEL 29
1. Krav som omhandlet i artikel 29, stk. 4, litra a)
EU-referencecentre udpeget i henhold til artikel 29 skal:
a) |
have passende kvalificerede medarbejdere:
|
b) |
råde over eller have adgang til den infrastruktur, det udstyr og de instrumenter, der er nødvendige for at kunne varetage de opgaver:
|
2. Opgaver som omhandlet i artikel 29, stk. 4, litra b), nr. i), for EU-referencecentre udpeget i henhold til artikel 29, stk. 1
EU-referencecentre udpeget i henhold til artikel 29, stk. 1, skal:
a) |
samarbejde med raceforeninger og tredjeparter udpeget af raceforeninger i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b), om at befordre en ensartet anvendelse af metoder til individafprøvning og avlsværdivurdering af racerene avlsdyr, jf. artikel 25 |
b) |
orientere raceforeninger, tredjeparter udpeget af disse raceforeninger i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b), eller kompetente myndigheder om metoder til individafprøvning og avlsværdivurdering af racerene avlsdyr |
c) |
regelmæssigt gennemgå resultaterne af individafprøvninger og avlsværdivurderinger foretaget af raceforeninger eller tredjeparter udpeget af disse raceforeninger i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b), og de oplysninger, disse er baseret på |
d) |
sammenligne metoder til individafprøvning og avlsværdivurdering af racerene avlsdyr |
e) |
efter anmodning fra Kommissionen eller en medlemsstat:
|
f) |
levere data om avlsværdivurdering af racerene avlsdyr og uddannelse til støtte for raceforeninger eller tredjeparter udpeget af disse raceforeninger, jf. artikel 27, stk. 1, litra b), der deltager i internationale sammenligninger af resultaterne af avlsværdivurderinger |
g) |
gøre det lettere at løse nye problemer i medlemsstaterne i forbindelse med avlsværdivurdering af racerene avlsdyr |
h) |
samarbejde inden for rammerne af deres opgaver med internationalt anerkendte organisationer |
i) |
efter anmodning fra Kommissionen yde teknisk ekspertrådgivning til Den Stående Zootekniske Komité. |
3. Opgaver som omhandlet i artikel 29, stk. 4, litra b), nr. ii), for EU-referencecentre udpeget i henhold til artikel 29, stk. 2
EU-referencecentre udpeget i henhold til artikel 29, stk. 2, skal:
a) |
samarbejde med raceforeninger, tredjeparter udpeget af raceforeninger i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b), kompetente myndigheder og andre myndigheder i medlemsstaterne med henblik på at lette bevarelsen af udryddelsestruede racer eller bevarelsen af den genetiske mangfoldighed inden for disse racer |
b) |
underrette raceforeninger, tredjeparter udpeget af raceforeninger i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b), kompetente myndigheder eller andre myndigheder om metoder til bevarelse af udryddelsestruede racer og bevarelse af den genetiske mangfoldighed inden for disse racer |
c) |
efter anmodning fra Kommissionen:
|
BILAG V
OPLYSNINGER, SOM DE ZOOTEKNISKE CERTIFIKATER SKAL INDEHOLDE, JF. KAPITEL VII
DEL 1
Generelle krav
Overskriften på det zootekniske certifikat skal:
a) |
angive, om dyret er et racerent avlsdyr eller et hybridavlssvin, eller om avlsmaterialet stammer fra racerene avlsdyr eller hybridavlssvin |
b) |
indeholde en henvisning til den taksonomiske art |
c) |
angive, om sendingen er bestemt til handel eller til indførsel til Unionen |
d) |
indeholde en henvisning til denne forordning. |
DEL 2
Zootekniske certifikater for racerene avlsdyr og avlsmateriale herfra
KAPITEL I
Zootekniske certifikater, jf. artikel 30, for racerene avlsdyr
1. |
Zootekniske certifikater, jf. artikel 30, for racerene avlsdyr skal indeholde følgende oplysninger:
|
2. |
Hvis der udstedes zootekniske certifikater for en gruppe af racerene avlsdyr af svinearterne, kan oplysningerne i punkt 1 i dette kapitel indeholdes i et enkelt zooteknisk certifikat, forudsat at disse racerene avlsdyr har den samme alder og den samme genetiske moder og fader. |
KAPITEL II
Zootekniske certifikater, jf. artikel 30, for sæd fra racerene avlsdyr
Zootekniske certifikater, jf. artikel 30, for sæd fra racerene avlsdyr skal indeholde følgende oplysninger:
a) |
alle de oplysninger, der er omhandlet i denne del, kapitel I, vedrørende det racerene avlsdyr, hvorfra sæden stammer |
b) |
oplysninger til identifikation af sæden, antal doser, der skal afsendes, sædopsamlingsstedet og -datoen, navn, adresse og godkendelsesnummer på sædopsamlingsstationen eller sædbanken og navn og adresse på modtageren |
c) |
for sæd, der er bestemt til afprøvning af racerene avlsdyr, som ikke er blevet underkastet individafprøvning eller avlsværdivurdering, antallet af doser af denne sæd, som skal være i overensstemmelse med de mængdegrænser, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, litra g), navn og adresse på raceforeningen eller den tredjepart, der er udpeget af den pågældende raceforening i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b), med ansvar for at foretage denne afprøvning i henhold til artikel 25 |
d) |
dato og sted for det zootekniske certifikats udstedelse og navn, stilling og underskrift for den person, der er bemyndiget til at underskrive certifikatet af den udstedende raceforening, eller, hvis der er tale om indførsel af sæd til Unionen, af den udstedende avlsenhed; denne person skal være en repræsentant fra denne raceforening eller avlsenhed eller en operatør, jf. artikel 31, stk. 1, eller artikel 33, stk. 1, eller en repræsentant fra en kompetent myndighed, jf. artikel 30, stk. 2, litra b). |
KAPITEL III
Zootekniske certifikater, jf. artikel 30, for oocytter fra racerene avlsdyr
Zootekniske certifikater, jf. artikel 30, for oocytter fra racerene avlsdyr skal indeholde følgende oplysninger:
a) |
alle de i denne del, kapitel I, nævnte oplysninger vedrørende hundonordyret, hvorfra oocytterne stammer |
b) |
oplysninger til identifikation af oocytterne, antallet af strå, stedet og datoen for opsamling af dem, navn, adresse og godkendelsesnummer på embryoopsamlings- eller produktionsholdet og navn og adresse på modtageren |
c) |
hvis der er mere end én oocyt i et strå, tydelig angivelse af antallet af oocytter, som er opsamlet fra det samme racerene avlsdyr |
d) |
dato og sted for det zootekniske certifikats udstedelse og navn, stilling og underskrift for den person, der er bemyndiget til at underskrive certifikatet af den udstedende raceforening, eller, hvis der er tale om indførsel af oocytter til Unionen, af den udstedende avlsenhed; denne person skal være en repræsentant fra denne raceforening eller avlsenhed eller en operatør, jf. artikel 31, stk. 1, eller artikel 33, stk. 1, eller en repræsentant fra en kompetent myndighed, jf. artikel 30, stk. 2, litra b). |
KAPITEL IV
Zootekniske certifikater, jf. artikel 30, for embryoner fra racerene avlsdyr
Zootekniske certifikater, jf. artikel 30, for embryoner fra racerene avlsdyr skal indeholde følgende oplysninger:
a) |
alle de i denne del, kapitel I, nævnte oplysninger vedrørende hundonordyret og det befrugtende handyr |
b) |
oplysninger til identifikation af embryonerne, antallet af strå, stedet og datoen for opsamling eller produktion af dem, navn, adresse og godkendelsesnummer på embryoopsamlings- eller produktionsholdet og navn og adresse på modtageren |
c) |
hvis der er mere end ét embryon i et strå, en tydelig angivelse af antallet af embryoner, som har samme forældre |
d) |
dato og sted for det zootekniske certifikats udstedelse og navn, stilling og underskrift for den person, der er bemyndiget til at underskrive certifikatet af den udstedende raceforening, eller, hvis der er tale om indførsel af embryoner til Unionen, af den udstedende avlsenhed; denne person skal være en repræsentant fra denne raceforening eller avlsenhed eller en operatør, jf. artikel 31, stk. 1, eller artikel 33, stk. 1, eller en repræsentant fra en kompetent myndighed, jf. artikel 30, stk. 2, litra b). |
DEL 3
Zootekniske certifikater, jf. artikel 30, for hybridavlssvin og avlsmateriale herfra
KAPITEL I
Zootekniske certifikater for hybridavlssvin
1. |
Zootekniske certifikater, jf. artikel 30, for hybridavlssvin skal indeholde følgende oplysninger:
|
2. |
Hvis der udstedes zootekniske certifikater for en gruppe af hybridavlssvin, kan oplysningerne i punkt 1 i dette kapitel indeholdes i et enkelt zooteknisk certifikat, forudsat at disse hybridavlssvin har den samme alder og den samme genetiske moder og fader. |
KAPITEL II
Zootekniske certifikater, jf. artikel 30, for sæd fra hybridavlssvin
Zootekniske certifikater, jf. artikel 30, for sæd fra hybridavlssvin skal indeholde følgende oplysninger:
a) |
alle de i denne del, kapitel I, nævnte oplysninger vedrørende det hybridavlssvin, sæden stammer fra |
b) |
oplysninger til identifikation af sæden, antallet af doser, sædopsamlingsdatoen, navn, adresse og godkendelsesnummer på sædopsamlingsstationen eller sædbanken og navn og adresse på modtageren |
c) |
for sæd, der er bestemt til individafprøvning eller avlsværdivurdering af hybridavlssvin, som ikke er blevet underkastet en sådan afprøvning eller vurdering, antallet af doser af denne sæd, der skal være i overensstemmelse med de mængdegrænser, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra d), navn og adresse på raceforeningen eller den tredjepart, der er udpeget af denne raceforening i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b), med ansvar for at foretage denne afprøvning i henhold til artikel 25 |
d) |
dato og sted for det zootekniske certifikats udstedelse og navn, stilling og underskrift for den person, der er bemyndiget til at underskrive certifikatet af det udstedende avlsforetagende, eller, hvis der er tale om indførsel af sæd til Unionen, af den udstedende avlsenhed; denne person skal være en repræsentant fra dette avlsforetagende eller denne avlsenhed eller en operatør, jf. artikel 31, stk. 1, eller artikel 33, stk. 1, eller en repræsentant fra en kompetent myndighed, jf. artikel 30, stk. 2, litra b). |
KAPITEL III
Zootekniske certifikater, jf. artikel 30, for oocytter fra hybridavlssvin
Zootekniske certifikater, jf. artikel 30, for oocytter fra hybridavlssvin skal indeholde følgende oplysninger:
a) |
alle de i denne del, kapitel I, nævnte oplysninger vedrørende det hundonordyr, oocytterne stammer fra |
b) |
oplysninger til identifikation af oocytterne, antallet af strå, datoen for opsamling af dem, navn, adresse og godkendelsesnummer på embryoopsamlings- eller produktionsholdet og navn og adresse på modtageren |
c) |
hvis der er mere end én oocyt i et strå: tydelig angivelse af antallet af oocytter, som er opsamlet fra det samme hybridavlssvin |
d) |
dato og sted for det zootekniske certifikats udstedelse og navn, stilling og underskrift af den person, der er bemyndiget til at underskrive certifikatet af det udstedende avlsforetagende, eller, hvis der er tale om indførsel af oocytter til Unionen, af den udstedende avlsenhed; denne person skal være en repræsentant fra dette avlsforetagende eller denne avlsenhed eller en operatør, jf. artikel 31, stk. 1, eller artikel 33, stk. 1, eller en repræsentant fra en kompetent myndighed, jf. artikel 30, stk. 2, litra b). |
KAPITEL IV
Zootekniske certifikater, jf. artikel 30, for embryoner fra hybridavlssvin
Zootekniske certifikater, jf. artikel 30, for embryoner fra hybridavlssvin skal indeholde følgende oplysninger:
a) |
alle de i denne del, kapitel I, nævnte oplysninger om hundonordyret og det befrugtende handyr |
b) |
oplysninger til identifikation af embryonerne, antallet af strå, stedet og datoen for opsamling eller produktion af dem, navn, adresse og godkendelsesnummer på embryoopsamlings- eller produktionsholdet og navn og adresse på modtageren |
c) |
hvis der er mere end ét embryon i et strå, en tydelig angivelse af antallet af embryoner, som har samme forældre |
d) |
dato og sted for det zootekniske certifikats udstedelse og navn, stilling og underskrift for den person, der er bemyndiget til at underskrive certifikatet af det udstedende avlsforetagende, eller, hvis der er tale om indførsel af embryoner til Unionen, af den udstedende avlsenhed; denne person skal være en repræsentant fra dette avlsforetagende eller denne avlsenhed eller en operatør, jf. artikel 31, stk. 1, eller artikel 33, stk. 1, eller en repræsentant fra en kompetent myndighed, jf. artikel 30, stk. 2, litra b). |
BILAG VI
OMRÅDER, JF. ARTIKEL 2, NR. 21)
1. |
Kongeriget Belgiens område |
2. |
Republikken Bulgariens område |
3. |
Den Tjekkiske Republiks område |
4. |
Kongeriget Danmarks område med undtagelse af Færøerne og Grønland |
5. |
Forbundsrepublikken Tysklands område |
6. |
Republikken Estlands område |
7. |
Irlands område |
8. |
Den Hellenske Republiks område |
9. |
Kongeriget Spaniens område med undtagelse af Ceuta og Melilla |
10. |
Den Franske Republiks område |
11. |
Republikken Kroatiens område |
12. |
Den Italienske Republiks område |
13. |
Republikken Cyperns område |
14. |
Republikken Letlands område |
15. |
Republikken Litauens område |
16. |
Storhertugdømmet Luxembourgs område |
17. |
Ungarns område |
18. |
Republikken Maltas område |
19. |
Kongeriget Nederlandenes område i Europa |
20. |
Republikken Østrigs område |
21. |
Republikken Polens område |
22. |
Den Portugisiske Republiks område |
23. |
Rumæniens område |
24. |
Republikken Sloveniens område |
25. |
Den Slovakiske Republiks område |
26. |
Republikken Finlands område |
27. |
Kongeriget Sveriges område |
28. |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands område |
BILAG VII
SAMMENLIGNINGSTABEL
Rådets direktiv 2009/157/EF |
Denne forordning |
Artikel 1 |
Artikel 2, nr. 9) og 12) |
Artikel 2, litra a), b) og e) |
Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 2, litra c) |
Artikel 8, stk. 3 |
Artikel 2, litra d) |
Artikel 4, stk. 3 |
Artikel 3 |
Artikel 18, stk. 1 |
Artikel 4, stk. 1 |
Artikel 7, stk. 1 |
Artikel 4, stk. 2 |
Artikel 7, stk. 5 |
Artikel 5 |
Artikel 30, stk. 1, artikel 30, stk. 4, første afsnit, artikel 30, stk. 6 og bilag II, del 1, kapitel I, punkt 1, litra d) |
Artikel 6, litra a) |
Artikel 26, stk. 1, og bilag III |
Artikel 6, litra b) |
Bilag I, del 1 |
Artikel 6, litra c) |
Bilag I, del 2 |
Artikel 6, litra d) |
Bilag II, del 1 |
Artikel 6, litra e) |
Artikel 30, stk. 9 og 10, og bilag V |
Artikel 7, stk. 1 |
Artikel 62, stk. 1 |
Artikel 7, stk. 2 |
Artikel 62, stk. 2 |
Artikel 8 |
— |
Artikel 9 |
— |
Artikel 10 |
— |
Artikel 11 |
— |
Rådets direktiv 87/328/EØF |
Denne forordning |
Artikel 1 |
Artikel 21, stk. 1 |
Artikel 2, stk. 1 |
Artikel 21, stk. 4 |
Artikel 2, stk. 2 |
Artikel 12 og 13 |
Artikel 2, stk. 3 |
— |
Artikel 3 |
Artikel 22, stk. 1 og 3 |
Artikel 4 |
Artikel 21, stk. 5 |
Artikel 5 |
Artikel 29, stk. 1 |
Artikel 6 |
— |
Artikel 7 |
— |
Rådets beslutning 96/463/EF |
Denne forordning |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 29, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 2 |
Artikel 29, stk. 4, litra a) og litra b), nr. i) |
Artikel 2 |
— |
Bilag II |
Bilag IV, punkt 1 og 2 |
Rådets direktiv 88/661/EØF |
Denne forordning |
Artikel 1 |
Artikel 2, nr. 9), 10), 12) og 17) |
Artikel 2, stk. 1 |
Artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 3, og artikel 8, stk. 3 |
Artikel 2, stk. 2 |
— |
Artikel 3 |
Artikel 21, stk. 2 |
Artikel 4, stk. 1 |
Artikel 18, stk. 1 |
Artikel 4, stk. 2 |
Artikel 64, stk. 7 |
Artikel 4a, stk. 1 |
Artikel 7, stk. 1 |
Artikel 4a, stk. 2 |
Artikel 7, stk. 5 |
Artikel 5 |
Artikel 30, stk. 1, artikel 30, stk. 4, første afsnit, artikel 30, stk. 6, og bilag II, del 1, kapitel I, punkt 1, litra d) |
Artikel 6, stk. 1 |
Artikel 30, stk. 9 og 10, bilag I, del 1 og 2, bilag II, del 1, og bilag III og V |
Artikel 6, stk. 2 |
— |
Artikel 7, stk. 1 |
Artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 3, og artikel 8, stk. 3 |
Artikel 7, stk. 2 |
Artikel 1, stk. 3 |
Artikel 7a |
Artikel 7, stk. 1 og 5 |
Artikel 8 |
Artikel 25, stk. 2 |
Artikel 9 |
Artikel 30, stk. 1, stk. 4, første afsnit, og stk. 6, samt bilag II, del 2, punkt 1, litra d) |
Artikel 10, stk. 1 |
Artikel 30, stk. 9 og 10, bilag I, del 1 og 2, bilag II, del 2, og bilag III og V |
Artikel 10, stk. 2 |
— |
Artikel 11, stk. 1 |
Artikel 62, stk. 1 |
Artikel 11, stk. 2 |
Artikel 62, stk. 2 |
Artikel 11, stk. 3 |
Artikel 62, stk. 2 |
Artikel 12 |
Artikel 1, stk. 3 |
Artikel 13 |
— |
Artikel 14 |
— |
Rådets direktiv 90/118/EØF |
Denne forordning |
Artikel 1 |
Artikel 21, stk. 1 |
Artikel 2, stk. 1 |
Artikel 21, stk. 4 |
Artikel 2, stk. 2 |
Artikel 12 og 13 og artikel 28, stk. 2 |
Artikel 2, stk. 3 |
Artikel 14 og artikel 28, stk. 2 |
Artikel 3 |
Artikel 21, stk. 5 |
Artikel 4 |
Artikel 62, stk. 1 |
Artikel 5 |
— |
Artikel 6 |
— |
Rådets direktiv 90/119/EØF |
Denne forordning |
Artikel 1 |
Artikel 24, stk. 1, og artikel 25 |
Artikel 2 |
Artikel 24, stk. 3 |
Artikel 3 |
— |
Artikel 4 |
— |
Rådets direktiv 89/361/EØF |
Denne forordning |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 2 |
Artikel 1, stk. 3 |
Artikel 2 |
Artikel 2, nr. 9) og 12) |
Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 3, og artikel 8, stk. 3 |
Artikel 3, stk. 2 |
Artikel 1, stk. 3 |
Artikel 4 |
Bilag I, del 1 og 2, bilag II, del 1, og bilag III |
Artikel 5 |
Artikel 7, stk. 1 og 5 |
Artikel 6 |
Artikel 30, stk. 1, stk. 4, første afsnit, og stk. 6, samt bilag II, del 1, kapitel I, punkt 1, litra d) |
Artikel 7 |
Artikel 1, stk. 3 |
Artikel 8 |
Artikel 62, stk. 1 |
Artikel 9 |
— |
Artikel 10 |
— |
Rådets direktiv 90/427/EØF |
Denne forordning |
Artikel 1 |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 2 |
Artikel 2, nr. 9) og 12) |
Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 3, stk. 2 |
Artikel 1, stk. 3 |
Artikel 4, stk. 1, litra a) |
Bilag I, del 1 og 3 |
Artikel 4, stk. 1, litra b) |
Bilag II, del 1, kapitel I, punkt 1, litra c) |
Artikel 4, stk. 2 |
Artikel 4, stk. 3, artikel 19, stk. 4, artikel 33, artikel 34, stk. 1, litra c), artikel 30, stk. 9 og 10, artikel 32, bilag I, bilag II, del 1, og bilag V |
Artikel 5 |
Artikel 7, stk. 1 og 5 |
Artikel 6 |
Bilag II, del 1, kapitel I, punkt 3 |
Artikel 7 |
Bilag II, del 1, og bilag III, del 1 |
Artikel 8, stk. 1 |
Bilag II, del 1, kapitel I, punkt 1, litra c) |
Artikel 8, stk. 2 |
Artikel 30, stk. 1, stk. 4, første afsnit, og stk. 6, artikel 32 og bilag II, del 1, kapitel I, punkt 1, litra d) |
Artikel 9 |
Artikel 1, stk. 3 |
Artikel 10 |
Artikel 62, stk. 1 |
Artikel 11 |
— |
Artikel 12 |
— |
Bilag |
— |
Rådets direktiv 91/174/EØF |
Denne forordning |
Artikel 1 |
Artikel 2 |
Artikel 2 |
Artikel 3, artikel 35, stk. 1, og artikel 45, stk. 1 |
Artikel 3 |
— |
Artikel 4 |
— |
Artikel 5 |
— |
Artikel 6 |
— |
Artikel 7 |
— |
Artikel 8 |
— |
Rådets direktiv 94/28/EF |
Denne forordning |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 2 |
— |
Artikel 1, stk. 3 |
— |
Artikel 1, stk. 4 |
Artikel 3, stk. 1, og artikel 36, stk. 2 |
Artikel 2 |
Artikel 2 |
Artikel 3 |
Artikel 34 |
Artikel 4 |
Artikel 36, stk. 1, litra a), c) og d), og artikel 37, stk. 1, litra a) |
Artikel 5 |
Artikel 36, stk. 1, litra b) og d) |
Artikel 6 |
Artikel 36, stk. 1, litra b) og d) |
Artikel 7 |
Artikel 36, stk. 1, litra b) og d) |
Artikel 8 |
Artikel 39, stk. 2 |
Artikel 9, stk. 1 og 2 |
Artikel 37, stk. 1, litra b), og stk. 2 |
Artikel 9, stk. 3 |
— |
Artikel 10 |
Artikel 57 og 60 |
Artikel 11 |
— |
Artikel 12 |
Artikel 62, stk. 1 |
Artikel 13 |
— |
Artikel 14 |
— |
Artikel 15 |
— |