19.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 193/17

(1)

I henhold til artikel 125 i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal sukkerroeavlere og sukkervirksomheder indgå skriftlige brancheaftaler. I bilag XI til nævnte forordning er der fastsat visse købsbetingelser for sukkerroer indtil udgangen af produktionsåret 2016/17, mens betingelserne fra den 1. oktober 2017, hvor kvoteordningen udløber, er fastsat i samme forordnings bilag X.

(2)

For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og sektorens forventede udvikling i perioden efter kvoteordningens udløb bør de i bilag X omhandlede købsbetingelser for sukkerroer ændres.

(3)

Fra den 1. oktober 2017 skal roesukkersektoren tilpasse sig kvoteordningens udløb, herunder udløbet af minimumsprisen for sukkerroer og af reguleringen af indenlandske produktionsmængder. Der er derfor behov for en klar retlig ramme for denne overgang fra en stærkt reguleret sektor til en sektor, der er mere liberaliseret. Avlerne og sukkervirksomhederne har anmodet om yderligere retssikkerhed, for så vidt angår de gældende bestemmelser vedrørende ordninger for værdideling, herunder deling af markedsbonusser og -tab på grundlag af relevante markedspriser.

(4)

Unionens forsyningskæde for roesukker er kendetegnet ved mange hovedsagelig små sukkerroeavlere og et begrænset antal hovedsagelig store sukkervirksomheder. Eftersom leverandørerne af sukkerroer har brug for at planlægge og organisere deres roeforsyninger til sukkerfabrikkerne i de perioder, hvor sukkerroerne høstes, er det i avlernes interesse at forhandle visse betingelser på plads, for så vidt angår værdidelingsklausuler med henblik på de berørte virksomheders køb af sukkerroer. Dette er et naturligt led i forsyningskæden for sukker, der fortsat vil bestå, uafhængigt af om der findes en kvoteordning eller ej. De værdidelingsklausuler, der er omhandlet i punkt XI i bilag XI til forordning (EU) nr. 1308/2013, gør det i øjeblikket muligt for sukkerroeavlere og sukkervirksomheder at sikre deres forsyninger gennem foruddefinerede købsbetingelser, så de deler de indtægter og udgifter, der genereres af forsyningskæden, på en måde, der er til gavn for sukkerroeavlerne. En anden fordel ved værdideling er, at prissignalerne på markedet sendes direkte til avlerne.

(5)

Sektorens forventede udvikling i perioden efter kvoteordningens udløb og de relativt lave sukkerpriser, der er konstateret for nylig, vil næppe føre til, at der kommer nye virksomheder, der forarbejder roesukker, ind på markedet, fordi de investeringer, der er nødvendige for at skabe en facilitet til sukkerforarbejdning, vil kræve, at sukkerprisen er højere end den markedspris, der forudses for de næste produktionsår, for at det kan være rentabelt. Kommissionen forudser, at priserne på mellemlangt sigt snarere vil falde efter kvoteordningens udløb. Den nuværende struktur i EU's sukkerindustri, herunder forholdet mellem sukkerroeavlerne og sukkervirksomhederne, forventes at fortsætte i produktionsårene efter afskaffelsen af kvoteordningen, da tilgangen af nye virksomheder formodentlig vil være meget begrænset.

(6)

Såfremt værdidelingsklausulerne ikke opretholdes, kan det bringe sukkerroeavlernes position i fødevarekæden i fare. Hvis sukkerroeavlerne mister muligheden for at forhandle værdidelingsklausuler på plads, kan det, navnlig i en situation med lave priser, stille dem i en økonomisk meget dårlig position.

(7)

Begrundelsen for at ændre bilag X til forordning (EU) nr. 1308/2013, så det er muligt at forhandle værdidelingsklausuler på plads, er derfor stadig relevant. Som følge heraf vil der efter den 1. oktober 2017 fortsat være behov for at kunne forhandle sådanne klausuler på plads.

(8)

For at lette forhandlingerne om værdidelingsklausulerne bør sådanne forhandlinger kun kunne finde sted mellem en enkeltstående virksomhed og dens nuværende eller potentielle leverandører.

(9)

For at sikre en fleksibel forhandlingsprocedure bør indførelsen af en værdidelingsklausul være frivillig.

(10)

Bilag X til forordning (EU) nr. 1308/2013 bør derfor ændres —