21.11.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 334/95

—

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012 (1),

—

der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2012 (COM(2013)570 — C7-0275/2013) (2),

—

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2012 med de kontrollerede institutioners svar (3),

—

der henviser til Revisionsrettens erklæring for regnskabsåret 2012 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed (4), jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til sin afgørelse af 3. april 2014 (5) om udsættelse af afgørelsen om decharge for regnskabsåret 2012 og den vedføjede beslutning,

—

der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (7), særlig artikel 164, 165 og 166,

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (8),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

—

der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0010/2014),

A.

der henviser til, at alle Unionens institutioner bør være gennemsigtige og fuldt ansvarlige over for EU-borgerne for de midler, de som EU-institutioner er blevet betroet;

B.

der henviser til, at Det Europæiske Råd og Rådet som EU-institutioner bør stå til regnskab over for EU-borgerne, eftersom de finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget;

C.

der henviser til, at Parlamentet er den eneste af EU-institutionerne, der er direkte valgt, og at det har ansvaret for meddelelsen af decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget;

1.

understreger den rolle, som Parlamentet spiller i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i forbindelse med decharge;

2.

påpeger, at Unionen i henhold til artikel 335 TEUF »repræsenteres af hver af institutionerne inden for rammerne af deres administrative autonomi for så vidt angår de spørgsmål, der vedrører deres respektive funktioner«, hvilket under hensyntagen til artikel 55 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (finansforordningen) betyder, at institutionerne er individuelt ansvarlige for gennemførelsen af deres budget;

3.

understreger den rolle, Parlamentet og andre institutioner spiller i forbindelse med dechargeproceduren, som reguleret i finansforordningen, særlig artikel 164 til 166;

4.

bemærker, at det af forretningsordenens artikel 94 fremgår, at »bestemmelserne om proceduren for meddelelse af decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse finder tilsvarende anvendelse på proceduren for meddelelse af decharge til […] de personer, der er ansvarlige for gennemførelsen af andre af Den Europæiske Unions institutioners og organers budgetter, såsom Rådet (i forbindelse med dets virksomhed som udøvende myndighed)«;

5.

understreger, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2012 medtog bemærkninger om Det Europæiske Råd og Rådet i forbindelse med fejl i udformningen af udbudsprocedurer; bemærker, at en af fejlene drejer sig om gennemførelsen af en procedure med forhandling, og at en anden fejl drejer sig om anvendelsen af et udvælgelseskriterium;

6.

bemærker Rådets svar om, at »Rådet og Det Europæiske Råd har etableret en solid, centraliseret ordning for offentlige indkøb, som for nylig er blevet tilpasset til den nye finansforordning og dens gennemførelsesbestemmelser, og den vil blive styrket med udformningen af nye modeller til kontrakter og udbud samt udviklingen af særlige uddannelseskurser i, hvordan udvælgelses- og tildelingskriterier skal fastlægges og anvendes«;

7.

deler Revisionsrettens anbefalinger af, at de anvisningsberettigede i Det Europæiske Råd og Rådet bør forbedre indkøbsprocedurernes udformning, samordning og gennemførelse ved hjælp af passende kontrol og bedre vejledning;

8.

konstaterer, at Rådet ikke har givet noget yderligere svar på Revisionsrettens anbefalinger;

9.

gentager sin opfordring til Rådet om at underrette Parlamentet om status for opførelsen af og prognoserne for de endelige udgifter til Europabygningen;

10.

opfordrer Rådet til at forklare alle de foranstaltninger, der er gennemført under opførelsen af Europabygningen med henblik på at forbedre projektets gennemførelse;

11.

minder Rådet om Parlamentets opfordring til, at der forelægges en statusrapport for projektet Résidence Palace-Bygningen og en detaljeret oversigt over de hidtil afholdte udgifter;

12.

opfordrer indtrængende Rådet til at udarbejde en grundig skriftlig forklaring, der specificerer det totale antal bevillinger, der er blevet brugt til købet af Résidence Palace-bygningen, hvilke budgetposter disse bevillinger er trukket fra, hvilke delbetalinger der er betalt indtil nu, hvilke delbetalinger der fortsat skal betales, og hvad formålet med bygningen er;

13.

gentager sin opfordring til Rådet om at forelægge Parlamentet oplysninger om processen med den administrative modernisering af Rådet, navnlig om de konkrete gennemførelsesforanstaltninger i denne proces og om den forventede indvirkning på Rådets budget;

14.

beklager de vanskeligheder, der gentagne gange er opstået under de hidtidige dechargeprocedurer, som skyldtes manglende samarbejde fra Rådets side; påpeger, at Parlamentet nægtede at meddele Rådets generalsekretær decharge for gennemførelsen af Rådets budget for regnskabsåret 2009, 2010 og 2011 af de grunde, der fremgår af Parlamentets beslutninger af 10. maj 2011 (9), 25. oktober 2011 (10), 10. maj 2012 (11), 23. oktober 2012 (12), 17. april 2013 (13) og 9. oktober 2013 (14), og at det udsatte sin afgørelse om meddelelse af decharge til Rådets generalsekretær for regnskabsåret 2012 af de grunde, der fremgår af dets beslutning af 3. april 2014;

15.

insisterer på, at en effektiv budgetkontrol kræver samarbejde mellem Parlamentet og Rådet som fastlagt i beslutningen af 3. april 2014; bekræfter, at Parlamentet ikke kan træffe en velfunderet beslutning om meddelelse af decharge;

16.

minder om, at Parlamentet som følge af sin dechargeafgørelse vedtaget den 17. april 2013 sendte Rådets spørgsmål til Kommissionen, og at Kommissionen svarede ved skrivelse af 23. januar 2014; minder Rådet om Kommissionens holdning om, at alle institutioner fuldt ud skal tage del i opfølgningsprocessen i forbindelse med bemærkninger, som Parlamentet fremfører i dechargeproceduren, og at alle institutioner bør samarbejde om at sikre en velfungerende dechargeprocedure;

17.

bemærker, at Kommissionen i ovennævnte skrivelse endvidere anfører, at den ikke vil overvåge gennemførelsen af budgetterne for de andre institutioner, og at det ville krænke institutionernes autonomi til at gennemføre deres egen budgetsektion, hvis den besvarede spørgsmål rettet til dem;

18.

beklager, at Rådet fortsat ikke svarer på Parlamentets spørgsmål; minder om konklusionerne fra Parlamentets workshop om Parlamentets ret til at meddele Rådet decharge, der blev afholdt den 27. september 2012, hvor de juridiske og akademiske eksperter i det store hele var enige om Parlamentets ret til underretning; henviser i den forbindelse til artikel 15, stk. 3, afsnit 3, TEUF, hvoraf det fremgår, at institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne skal sikre åbenhed i deres arbejde;

19.

insisterer på, at Rådets udgifter skal gennemgås på samme måde som de øvrige institutioners udgifter, og at grundelementerne i en sådan kontrol er blevet fastlagt i Parlamentets dechargebeslutninger i de seneste år, navnlig i dechargebeslutningen af 23. oktober 2012;

20.

fremhæver, at det er Parlamentets særret at meddele decharge i medfør af artikel 316, 317 og 319 TEUF på linje med den nuværende fortolkning og praksis, nemlig at meddele decharge individuelt for hver budgetpost med henblik på at sikre gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed over for Unionens skatteydere;

21.

mener, at den manglende fremsendelse af de ønskede dokumenter til Parlamentet først og fremmest underminerer EU-borgernes ret til information og gennemsigtighed og giver anledning til bekymring, idet det afspejler en vis grad af demokratisk underskud i EU-institutionerne; opfordrer derfor indtrængende Rådet til ikke at betragte Parlamentets anmodninger om adgang til oplysninger som et forsøg fra Parlamentets side på at sætte sig over de andre institutioner, men på at prioritere offentlighedens ret til at blive informeret fuldt ud;

22.

mener, at det er nødvendigt at overveje forskellige muligheder for at opdatere bestemmelserne om meddelelse af decharge som fastlagt i TEUF;

23.

er af den opfattelse, at Parlamentet og Rådet kan gøre visse fremskridt ved at fastlægge en »modus vivendi«-procedure, der omfatter en liste over dokumenter, der skal udveksles, for at de to institutioner kan udfylde deres respektive forpligtelser i dechargeproceduren; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at søge en politisk løsning på meddelelsen af decharge til Rådet, selv om Parlamentet og Rådet fortsat har forskellige juridiske opfattelser;

24.

mener, at et tilfredsstillende samarbejde mellem Parlamentet og Det Europæiske Råd og Rådet som et resultat af en åben og formel dialog vil sende et positivt signal til EU-borgerne.