EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D1016

2006/1016/EF: Rådets afgørelse af 19. december 2006 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet

EUT L 414 af 30.12.2006, p. 95–103 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 200M af 1.8.2007, p. 740–748 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/1016/oj

30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 414/95


RÅDETS AFGØRELSE

af 19. december 2006

om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet

(2006/1016/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 181 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Investeringsbank (»EIB«) har siden 1963 gennemført aktiviteter uden for Fællesskabet til støtte for Fællesskabets eksterne politikker.

(2)

De fleste af disse aktiviteter er blevet udført efter anmodning fra Rådet og har været underlagt en fællesskabsbudgetgaranti, der forvaltes af Kommissionen. Senest blev fællesskabsgarantien iværksat for perioden 2000-2007 ved Rådets afgørelse 2000/24/EF af 22. december 1999 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til projekter uden for Fællesskabet (Central- og Østeuropa, Middelhavslandene, Latinamerika og Asien samt Den Sydafrikanske Republik) (2) og ved afgørelserne 2001/777/EF (3) og 2005/48/EF (4) til en række regionalt specifikke långivningsaktioner.

(3)

Med det formål at støtte EU's aktioner i tredjelande uden at påvirke EIB's kreditværdighed bør EIB tilbydes en fællesskabsbudgetgaranti for aktiviteter, der gennemføres uden for Fællesskabet. EIB bør tilskyndes til at øge antallet af aktiviteter uden for Fællesskabet uden at udnytte fællesskabsgarantien, især i landene i førtiltrædelsesfasen og Middelhavslandene samt i investeringsværdige lande i andre regioner, samtidig med at karakteren af fællesskabsgarantiens dækning bør præciseres som en dækning mod risici af politisk eller statslig art.

(4)

Fællesskabsgarantien bør dække tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for EIB-finansieringsberettigede investeringsprojekter, der gennemføres i lande, der er omfattet af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (5) (»IPA«), det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (6) (»ENPI«) og instrumentet for udviklingssamarbejde (»DCI«), hvor disse lån eller lånegarantier er blevet ydet i henhold til en undertegnet aftale, som hverken er udløbet eller er blevet opsagt (»EIB-finansieringstransaktioner«).

(5)

De beløb, som fællesskabsgarantien dækker i henhold til denne afgørelse, bør udgøre lofter for EIB's finansiering under fællesskabsgarantien. Der bør ikke være tale om mål, som EIB nødvendigvis skal nå.

(6)

EU's politikker for eksterne forbindelser er blevet revideret og udvidet i de senere år. Det har især været tilfældet med førtiltrædelsesstrategien som fastsat i Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2005, den europæiske naboskabspolitik som fastsat i Kommissionens strategidokument af 12. maj 2004, de fornyede partnerskaber med Latinamerika og Sydøstasien samt EU's strategiske partnerskaber med Rusland, Kina og Indien.

(7)

Fra 2007 vil EU's eksterne forbindelser også blive støttet af de nye finansieringsinstrumenter, nemlig IPA, ENPI, DCI og stabilitetsinstrumentet (7).

(8)

EIB's finansieringstransaktioner bør være i overensstemmelse med og støtte EU's eksterne politikker, herunder også specifikke regionale målsætninger. EIB's finansiering bør supplere Fællesskabets tilsvarende bistandspolitikker, -programmer og -instrumenter i de forskellige regioner ved at sikre en overordnet sammenhæng i EU's aktioner. Desuden bør beskyttelsen af medlemsstaternes miljø og energisikkerhed indgå i EIB's finansieringsmål i alle de finansieringsberettigede regioner. EIB's finansieringstransaktioner bør finde sted i lande, der opfylder passende betingelser, som er i overensstemmelse med EU-aftaler på højt plan om politiske og makroøkonomiske aspekter.

(9)

Den politiske dialog mellem Kommissionen og EIB samt den strategiske planlægning og sammenhæng mellem EIB's og Kommissionens finansiering bør styrkes. Sammenkædningen af EIB's aktiviteter uden for Fællesskabet og EU's politikker bør styrkes via et udbygget samarbejde mellem EIB og Kommissionen på centralt plan samt i marken. En sådan udbygget koordination bør bl.a. omfatte tidlig gensidig konsultation om politiske spørgsmål, udarbejdelse af dokumenter af fælles betydning og projektplanlægning. Det er særlig vigtigt at sikre tidlig konsultation om strategiske planlægningsdokumenter udarbejdet af Kommissionen eller af EIB med henblik på at opnå størst mulig synergi mellem EIB's og Kommissionens aktiviteter og måle, hvor store fremskridt der gøres hen imod opfyldelsen af relevante EU-politiske målsætninger.

(10)

Hvad angår landene i førtiltrædelsesfasen bør EIB's finansiering i disse lande afspejle de prioriteter, der er fastsat i tiltrædelsespartnerskabsaftaler og europæiske partnerskabsaftaler, i stabiliserings- og tiltrædelsesaftaler og i forhandlinger med EU. Fokus i EU's aktioner i det vestlige Balkan bør fortsat gradvis flyttes fra genopbygningsstøtte til førtiltrædelsesstøtte. I denne forbindelse bør EIB's aktiviteter også søge at fremme institutionsopbygningsaspektet, eventuelt i samarbejde med andre internationale finansielle institutioner, der er aktive i regionen. Igennem perioden 2007-2013 bør finansieringen til kandidatlandene (Kroatien, Tyrkiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) i stigende grad ske under den førtiltrædelsesfacilitet, der stilles til rådighed af EIB, og som med tiden bør udvides til at omfatte de potentielle kandidatlande i det vestlige Balkan i takt med fremskridtet i deres tiltrædelsesproces.

(11)

Hvad angår de lande, der er omfattet af ENPI, bør EIB videreføre og konsolidere sine aktiviteter i Middelhavsregionen, idet den styrker sit fokus på udvikling af den private sektor. I denne forbindelse er det nødvendigt, at partnerlandene samarbejder om at lette udviklingen af den private sektor og tilskynde til en strukturreform, navnlig i den finansielle sektor, og der er behov for andre foranstaltninger, der kan lette EIB's aktiviteter, navnlig for at sikre, at EIB kan udstede obligationer på lokale markeder. Hvad angår Østeuropa, Sydkaukasus og Rusland bør EIB udvide sine aktiviteter i de berørte lande på passende betingelser, der er i overensstemmelse med EU-aftaler på højt niveau med det pågældende land om politiske og makroøkonomiske aspekter. I denne region bør EIB finansiere projekter af væsentlig interesse for EU inden for transport-, energi-, telekommunikations- og miljøinfrastruktur. Højeste prioritet bør gives til projekter i forbindelse med udvidede større transeuropæiske net, projekter med grænseoverskridende virkninger for en eller flere medlemsstater og større projekter, der fremmer regional integration via øget konnektivitet. Inden for miljøsektoren bør EIB i Rusland lægge særlig vægt på projekter, der ligger inden for rammerne af miljøpartnerskabet under den nordlige dimension. Inden for energisektoren har strategiske energiforsynings- og energitransportprojekter særlig betydning. EIB's finansieringstransaktioner i denne region bør gennemføres i nært samarbejde med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), især på de vilkår, der skal fastsættes i et trepartsaftalememorandum mellem Kommissionen, EIB og EBRD.

(12)

EIB's finansiering i de asiatiske og latinamerikanske lande vil gradvis blive tilpasset EU's samarbejdsstrategi i disse regioner og udgøre et supplement til instrumenter, der finansieres over Fællesskabets budgetmidler. EIB bør bestræbe sig på gradvis at udvide sine aktiviteter til flere lande i disse regioner, herunder de mindre velstående lande. Til støtte for EU's målsætninger bør EIB's finansiering i de asiatiske og latinamerikanske lande fokusere på miljømæssig bæredygtighed (også imødegåelse af klimaændringer) og energisikkerhedsprojekter samt den fortsatte støtte til EU's tilstedeværelse i Asien og Latinamerika gennem direkte udenlandske investeringer og overførsel af teknologi og knowhow. Under hensyn til omkostningseffektiviteten bør EIB også kunne arbejde direkte med lokale virksomheder, især på områderne miljømæssig bæredygtighed og energisikkerhed. Målsætningerne for EIB's finansiering i Asien og Latinamerika vil blive taget op til fornyet overvejelse under midtvejsevalueringen.

(13)

I Centralasien bør EIB fokusere på større energiforsynings- og energitransportprojekter med grænseoverskridende virkninger. EIB's finansiering i Centralasien bør desuden gennemføres i nært samarbejde med EBRD og navnlig på de vilkår, der skal fastsættes i et trepartsaftalememorandum mellem Kommissionen, EIB og EBRD.

(14)

Som et supplement til EIB's aktiviteter under Cotonou-aftalen til fordel for AVS-landene bør EIB i Sydafrika fokusere på infrastrukturprojekter af offentlig interesse (herunder kommunal infrastruktur og el- og vandforsyning) og støtte til den private sektor, herunder SMV'er. Gennemførelsen af bestemmelserne om økonomisk samarbejde i aftalen mellem EU og Sydafrika om handel og udviklingssamarbejde vil yderligere fremme EIB's aktiviteter i denne region.

(15)

Med henblik på at forbedre sammenhængen i den samlede EU-støtte i de pågældende regioner bør der findes muligheder for eventuelt at kombinere EIB-finansiering med EU-budgetmidler i form af gavebistand, risikovillig kapital og rentetilskud sammen med teknisk bistand til projektforberedelse og gennemførelse eller forbedring af de retlige og reguleringsmæssige rammer via IPA, ENPI, stabilitetsinstrumentet og, for Sydafrikas vedkommende, DCI.

(16)

EIB har i forvejen et nært samarbejde med de internationale finansielle institutioner og de europæiske bilaterale institutioner. Dette samarbejde er reguleret ved regionalt specifikke aftalememoranda, som bør godkendes af EIB's styrende organer. I sine finansieringstransaktioner uden for EU, der falder inden for denne afgørelses anvendelsesområde, bør EIB i relevant omfang bestræbe sig på yderligere at udbygge koordinationen og samarbejdet med de internationale finansielle institutioner og med de europæiske bilaterale institutioner, herunder eventuelt samarbejdet om sektorbetingelser, øget brug af samfinansiering og deltagelsen, sammen med andre internationale finansielle institutioner, i globale initiativer som f.eks. fremme af støttekoordination og -effektivitet.

(17)

EIB's og Kommissionens rapportering om EIB's finansieringstransaktioner bør styrkes. På grundlag af oplysninger fra EIB bør Kommissionen årligt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB's finansieringstransaktioner i medfør af denne afgørelse. Rapporten bør især indeholde et afsnit om merværdi i overensstemmelse med EU's politikker og et afsnit om samarbejde med Kommissionen, andre internationale finansielle institutioner og bilaterale donorer, herunder samfinansiering.

(18)

Den fællesskabsgaranti, der iværksættes ved denne afgørelse, bør dække EIB-finansieringstransaktioner, der undertegnes i løbet af perioden fra den 1. februar 2007 til den 31. december 2013. For at gøre status over forløbet igennem første halvdel af denne periode bør EIB og Kommissionen udarbejde en midtvejsevaluering af denne afgørelse. Denne evaluering bør især indeholde en ekstern evaluering, hvortil mandatet findes i bilag II.

(19)

EIB's finansieringstransaktioner bør fortsat forvaltes i henhold til EIB's egne regler og procedurer, herunder passende kontrolforanstaltninger, samt i henhold til de relevante regler og procedurer vedrørende Revisionsretten og OLAF.

(20)

Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland (»garantifonden«), der blev oprettet ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 af 31. oktober 1994, bør fortsat udgøre en likviditetsmæssig stødpude for Fællesskabets budget mod tab i forbindelse med EIB's finansieringstransaktioner. (8)

(21)

EIB bør i samarbejde med Kommissionen udarbejde en vejledende flerårlig programmering af omfanget af undertegnelser af EIB's finansieringstransaktioner, så der kan opnås en passende budgetplanlægning for tilførsel af kapital til garantifonden. Kommissionen bør tage hensyn til denne planlægning i den almindelige budgetplanlægning, der forelægges budgetmyndigheden —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Garanti og lånelofter

1.   Fællesskabet yder Den Europæiske Investeringsbank (»EIB«) en generalgaranti (»fællesskabsgaranti«) til dækning af alle udeblevne, men forfaldne betalinger til EIB i forbindelse med lån til og lånegarantier for EIB-finansieringsberettigede investeringsprojekter, der gennemføres i lande, der er omfattet af denne afgørelse, hvis lån eller lånegaranti er ydet i henhold til en undertegnet aftale, som hverken er udløbet eller er blevet opsagt (»EIB-finansieringstransaktioner«), og som er ydet i overensstemmelse med EIB's egne regler og procedurer til støtte for relevante målsætninger i Den Europæiske Unions eksterne politikker.

2.   Fællesskabsgarantien begrænses til 65 % af det samlede beløb for udbetalte lån og lånegarantier ydet under EIB-finansieringstransaktioner med fradrag af tilbagebetalte beløb og med tillæg af alle hermed forbundne beløb.

3.   Det maksimale låneloft for EIB's finansieringstransaktioner i hele den i stk. 6 nævnte periode med fradrag af annullerede beløb må ikke overstige 27 800 mio. EUR. Dette maksimale låneloft opdeles i to dele:

a)

et grundloft, der udgør et fast beløb på højst 25 800 mio. EUR, herunder dets regionale fordeling som fastlagt i stk. 4, der skal dække hele den i stk. 6 nævnte periode

b)

et valgfrit mandat på 2 000 mio. EUR. Aktiveringen af hele eller en del af dette valgfrie beløb og dets regionale fordeling foretages af Rådet, der træffer afgørelse efter proceduren i artikel 181 A, stk. 2, i traktaten. Afgørelsen vil være baseret på resultatet af den midtvejsevaluering, der er fastsat i artikel 9.

4.   Det i stk. 3, litra a), nævnte grundloft, opdeles i følgende bindende regionale lånelofter:

a)

Lande i førtiltrædelsesfasen: 8 700 mio. EUR

b)

Naboskabs- og partnerskabslande: 12 400 mio. EUR

fordelt på følgende vejledende underlofter:

i)

Middelhavslande: 8 700 mio. EUR

ii)

Østeuropa, Sydkaukasus og Rusland: 3 700 mio. EUR

c)

Asien og Latinamerika: 3 800 mio. EUR

fordelt på følgende vejledende underlofter:

i)

Latinamerika: 2 800 mio. EUR

ii)

Asien: 1 000 mio. EUR

d)

Den Sydafrikanske Republik: 900 mio. EUR.

5.   Inden for de regionale lofter kan EIB's styrende organer beslutte at omfordele op til 10 % af det regionale loft mellem underlofter.

6.   Fællesskabsgarantien dækker EIB-finansieringstransaktioner, der undertegnes i perioden fra den 1. februar 2007 til den 31. december 2013.

7.   Hvis Rådet ikke ved udløbet af den i stk. 6 omhandlede periode har vedtaget en afgørelse om at give EIB en ny fællesskabsgaranti for sine finansieringstransaktioner uden for Fællesskabet, forlænges perioden automatisk med seks måneder.

Artikel 2

Omfattede lande

1.   Listen over de lande, der er berettigede eller potentielt berettigede til EIB-finansiering under fællesskabsgarantien, findes i bilag I.

2.   For så vidt angår de lande på listen i bilag I, der er markeret med »*«og andre lande, der ikke er opført på listen i bilag I, vil deres berettigelse til EIB-finansiering under fællesskabsgarantien blive besluttet af Rådet i hvert enkelt tilfælde efter proceduren i artikel 181 A, stk. 2, i traktaten.

3.   Fællesskabsgarantien dækker kun EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i lande, der har indgået en rammeaftale med EIB, der fastsætter de retlige betingelser, hvorunder EIB's finansieringstransaktioner skal gennemføres.

4.   I tilfælde af alvorlige bekymringer vedrørende den politiske eller økonomiske situation i et bestemt land kan Rådet beslutte at suspendere ny EIB-finansiering under fællesskabsgarantien i det pågældende land efter proceduren i artikel 181 A, stk. 2, i traktaten.

5.   Fællesskabsgarantien dækker ikke EIB-finansieringstransaktioner i et bestemt land, hvis aftalen vedrørende sådanne EIB-finansieringstransaktioner er blevet undertegnet, efter at landet har tiltrådt EU.

Artikel 3

Sammenhæng med Den Europæiske Unions politikker

1.   Sammenhængen mellem EIB's aktioner i tredjelande og Den Europæiske Unions eksterne politiske målsætninger skal styrkes for at opnå størst mulig synergi mellem EIB's finansiering og Den Europæiske Unions budgetmidler, navnlig gennem en regelmæssig og systematisk dialog og tidlig konsultation om:

a)

strategidokumenter udarbejdet af Kommissionen, f.eks. landestrategidokumenter og regionale strategidokumenter, handlingsplaner og førtiltrædelsesdokumenter

b)

EIB's strategiske planlægningsdokumenter og projektplanlægning

c)

andre politiske og operationelle aspekter.

2.   Samarbejdet gennemføres differentieret fra region til region under hensyntagen til EIB's rolle og Den Europæiske Unions politikker i hver enkelt region.

3.   En EIB-finansieringstransaktion vil ikke blive omfattet af dækningen under fællesskabsgarantien, hvis Kommissionen afgiver negativ udtalelse om transaktionen inden for rammerne af den procedure, der er omhandlet i artikel 21 i vedtægterne for EIB.

4.   Sammenhængen mellem EIB's finansieringstransaktioner og Den Europæiske Unions eksterne politiske målsætninger overvåges i henhold til artikel 6.

Artikel 4

Samarbejde med andre internationale finansielle institutioner

1.   EIB's finansieringstransaktioner bør, hvor det er relevant, i større og større udstrækning gennemføres i samarbejde med og/eller ved hjælp af samfinansiering mellem EIB og andre internationale finansielle institutioner eller europæiske bilaterale institutioner for at opnå størst mulig synergi, samarbejde og effektivitet og for at sikre en rimelig risikodeling og sammenhængende projekt- og sektorbetingelser.

2.   Dette samarbejde bør bl.a. fremmes ved koordination i form af aftalememoranda mellem Kommissionen, EIB og de vigtigste internationale finansielle institutioner og europæiske bilaterale institutioner, der opererer i de forskellige regioner.

3.   Samarbejdet med andre internationale finansielle institutioner og øvrige donorer evalueres ved den midtvejsevaluering, der er fastsat i artikel 9.

Artikel 5

Fællesskabsgarantiens dækning og betingelser

1.   For EIB-finansieringstransaktioner indgået med staten eller garanteret af staten samt for andre EIB-finansieringstransaktioner, der indgås med regionale eller lokale myndigheder eller statsejede og/eller statskontrollerede offentlige virksomheder eller institutioner, hvor disse andre EIB-finansieringstransaktioner har en passende EIB-kreditrisikovurdering, der tager hensyn til kreditrisikoen i det pågældende land, dækker fællesskabsgarantien alle udeblevne, men forfaldne betalinger til EIB (»totalgaranti«).

Ved anvendelsen af denne artikel og artikel 6, stk. 4, omfatter begrebet »stat« Vestbredden og Gazastriben repræsenteret af Den Palæstinensiske Myndighed og Kosovo repræsenteret af FN's midlertidige administrative mission.

2.   For andre EIB-finansieringstransaktioner end de i stk. 1 omhandlede dækker fællesskabsgarantien alle udeblevne, men forfaldne betalinger til EIB, hvor misligholdelsen skyldes forekomsten af en af følgende politiske risici (»garanti for politiske risici«):

a)

manglende overførsel af valuta

b)

ekspropriation

c)

krig eller civile uroligheder

d)

manglende adgang til domstolsprøvelse af kontraktbrud.

Artikel 6

Rapportering og regnskaber

1.   Kommissionen aflægger rapport årligt til Europa-Parlamentet og Rådet om de EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i medfør af denne afgørelse. Rapporten skal omfatte en vurdering af EIB-finansieringstransaktionernes effekt og effektivitet på projekt-, sektor-, lande- og regionsplan samt af EIB-finansieringstransaktionernes bidrag til opfyldelse af Den Europæiske Unions eksterne politiske målsætninger under hensyntagen til EIB's operationelle målsætninger. Den skal også omfatte en vurdering af omfanget af samarbejdet mellem EIB og Kommissionen og mellem EIB og andre internationale finansielle institutioner og bilaterale donorer.

2.   Med henblik på stk. 1 forelægger EIB årlige rapporter for Kommissionen om de EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i medfør af denne afgørelse, og om opfyldelsen af Den Europæiske Unions eksterne politiske målsætninger, herunder om samarbejdet med andre internationale finansielle institutioner.

3.   EIB forelægger Kommissionen de statistiske, finansielle og regnskabsmæssige data om hver af EIB's finansieringstransaktioner, der er nødvendige for, at den kan opfylde sine rapporteringsforpligtelser eller rapporteringsanmodninger fra Revisionsrettens side, samt en revisionserklæring om de udestående beløb i EIB's finansieringstransaktioner.

4.   Med henblik på Kommissionens regnskabsføring og rapportering af de risici, der dækkes af totalgarantien, forelægger EIB Kommissionen EIB's risikovurdering og kreditvurderingsoplysninger vedrørende EIB's finansieringstransaktioner med andre låntagere eller garanterede debitorer end stater.

5.   EIB tilvejebringer de i stk. 2, 3 og 4 omhandlede oplysninger for egen regning.

Artikel 7

Inddrivelse af betalinger foretaget af Kommissionen

1.   Foretager Kommissionen en betaling under fællesskabsgarantien, påhviler det EIB i Kommissionens navn og på dennes vegne at inddrive fordringer vedrørende de udbetalte beløb.

2.   EIB og Kommissionen indgår en aftale, der fastsætter de nærmere bestemmelser og procedurer for inddrivelse af fordringer, senest på datoen for indgåelsen af den i artikel 8 omhandlede aftale.

Artikel 8

Garantiaftale

EIB og Kommissionen indgår en garantiaftale, der fastsætter de nærmere bestemmelser og procedurer vedrørende fællesskabsgarantien.

Artikel 9

Revision af afgørelsen

1.   Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2010 en midtvejsrapport om anvendelsen af denne afgørelse for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af et forslag til ændring heraf, på baggrund af en ekstern evaluering, for hvilken referencegrundlaget er angivet i bilag II til denne afgørelse.

2.   Kommissionen forelægger en endelig rapport om anvendelsen af denne afgørelse senest den 31. juli 2013.

Artikel 10

Anvendelse

Denne afgørelse har virkning fra tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2006.

På Rådets vegne

J. KORKEAOJA

Formand


(1)  Udtalelsen blev afgivet den 30.11.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EFT L 9 af 13.1.2000, s. 24. Senest ændret ved afgørelse 2006/174/EF (EUT L 62 af 3.3.2006, s. 26).

(3)  EFT L 292 af 9.11.2001, s. 41.

(4)  EUT L 21 af 25.1.2005, s. 11.

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24. oktober 2006 (EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 af 15. november 2006 (EUT L 327 af 24.11.2006, s. 1).

(8)  EFT L 293 af 12.11.1994, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 2273/2004 (EUT L 396 af 31.12.2004, s. 28).


BILAG I

Regioner og lande, der er omfattet af artikel 1

A.   LANDE I FØRTILTRÆDELSESFASEN

1)

Kandidatlande

Kroatien, Tyrkiet, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

2)

Potentielle kandidatlande

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien, Kosovo i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999).

B.   NABOSKABS- OG PARTNERSKABSLANDE

1)

Middelhavslande

Algeriet, Egypten, Vestbredden og Gazastriben, Israel, Jordan, Libanon, Libyen (*), Marokko, Syrien, Tunesien.

2)

Østeuropa, Sydkaukasus og Rusland

Østeuropa: Moldova, Ukraine, Belarus (*)

Sydkaukasus: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien

Rusland: Rusland.

C.   ASIEN OG LATINAMERIKA

1)

Latinamerika

Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, Uruguay, Venezuela.

2)

Asien

 

Asien (eksklusive Centralasien):

Afghanistan (*), Bangladesh, Bhutan (*), Brunei, Cambodja (*), Kina (inkl. De Særlige Administrative Områder Hongkong og Macao), Indien, Indonesien, Irak (*), Sydkorea, Laos, Malaysia, Maldiverne, Mongoliet, Nepal, Pakistan, Filippinerne, Singapore, Sri Lanka, Taiwan (*), Thailand, Vietnam, Yemen.

 

Centralasien:

Kasakhstan (*), Kirgisistan (*), Tadsjikistan (*), Turkmenistan (*), Usbekistan (*).

D.   SYDAFRIKA

Sydafrika.


BILAG II

Midtvejsevaluering og referencegrundlag for evalueringen af EIB's mandat over for tredjelande

Midtvejsevaluering

Der vil senest i 2010 blive gennemført en grundig midtvejsevaluering af EIB's finansiering i tredjelande. Denne evaluering, som fuldt ud vil blive belyst ved hjælp af en uafhængig ekstern evaluering, der skal forelægges for Rådet, danner grundlag for medlemsstaternes afgørelse om, hvorvidt og i hvilken udstrækning der i næste fase skal udløses et fakultativt mandat om forhøjelse af långivningsmulighederne i perioden efter 2010, hvorvidt der skal foretages andre ændringer af mandatet, og hvordan det sikres, at EIB's transaktioner fører til størst mulig merværdi og bliver så effektive som muligt. Kommissionen forelægger midtvejsevalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. juni 2010 som grundlag for eventuelle forslag om ændring af mandatet. Rådet træffer i givet fald afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

Rammerne for evalueringen

Den vil omfatte:

a)

en evaluering af EIB's finansieringsaktiviteter i tredjelande. Dele af evalueringen vil blive gennemført i samarbejde med EIB's og Kommissionens evalueringsafdelinger

b)

en vurdering af den bredere indvirkning af EIB's långivning i tredjelande på samspillet med andre internationale finansielle institutioner og andre finansieringskilder.

Evalueringen overvåges og styres af en styringskomité omfattende flere sagkyndige udnævnt af EIB's Styrelsesråd, en repræsentant for EIB og en for Kommissionen. Styringskomitéen ledes af en sagkyndig. Den holder sit første møde senest i løbet af første halvår 2008.

Styringskomitéen bistås af EIB's og Kommissionens evalueringsafdelinger og af ekstern ekspertise. Disse eksterne eksperter udvælges ved hjælp af en udbudsprocedure ledet af Kommissionen. Styringskomitéen høres med hensyn til referencegrundlaget og kriterierne for udvælgelse af de eksterne eksperter. Omkostningerne til eksterne eksperter bæres i så fald af Kommissionen og dækkes af den budgetpost, der er beregnet til tilførsel af kapital til garantifonden.

Den endelige evalueringsrapport, som styringskomitéen afgiver, skal drage klare konklusioner, der er baseret på indhentede oplysninger, så den kan danne grundlag for midtvejsafgørelsen om, hvorvidt der skal frigives en fakultativ tranche for den resterende mandatperiode, og om den regionale fordeling af enhver yderligere finansiering.

Evalueringens omfang

Evalueringen dækker de tidligere mandater (2000-2006) og de første år af 2007-2013-mandatet indtil udgangen af 2009. Den gennemgår projektfinansieringsvolumenet og udbetalingerne til de enkelte lande samt teknisk bistand og risikokapitaltransaktioner. Under hensyntagen til effekten på projekt-, sektor-, regions- og landeplan, baseres evalueringens konklusioner på:

a)

en dybtgående evaluering af EIB-transaktionernes relevans og ydeevne (effekt, effektivitet og bæredygtighed) set i forhold til de specifikke regionale mål, der oprindelig blev opstillet inden for de relevante eksterne EU-politikker samt deres merværdi (udføres i samarbejde med EIB's evalueringsenhed og Kommissionens tjenestegrene)

b)

en vurdering af sammenhængen med de relevante eksterne EU-politikker og -strategier og af additionaliteten og merværdien i forbindelse med EIB-transaktionerne i de første år af 2007-2013-mandatet inden for rammerne af de specifikke regionale mål i 2007-2013-mandatet og af de tilsvarende resultatindikatorer, som EIB fastsætter (udføres i samarbejde med EIB's evalueringsenhed og Kommissionens tjenestegrene)

I disse vurderinger vil merværdien af EIB-transaktionerne blive målt på grundlag af tre elementer, nemlig støtte til EU's politiske mål, selve projekternes kvalitet og alternative finansieringskilder.

a)

en analyse af modtagernes finansielle behov, deres absorptionskapacitet og adgangen til andre private eller offentlige finansieringskilder til de relevante investeringer

b)

en vurdering af samarbejdet mellem EIB og Kommissionen og sammenhængen mellem deres aktioner

c)

en vurdering af samarbejdet og synergierne mellem EIB og internationale og bilaterale finansielle institutioner og agenturer.


Top