30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 414/95

(1)

Den Europæiske Investeringsbank (»EIB«) har siden 1963 gennemført aktiviteter uden for Fællesskabet til støtte for Fællesskabets eksterne politikker.

(2)

De fleste af disse aktiviteter er blevet udført efter anmodning fra Rådet og har været underlagt en fællesskabsbudgetgaranti, der forvaltes af Kommissionen. Senest blev fællesskabsgarantien iværksat for perioden 2000-2007 ved Rådets afgørelse 2000/24/EF af 22. december 1999 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til projekter uden for Fællesskabet (Central- og Østeuropa, Middelhavslandene, Latinamerika og Asien samt Den Sydafrikanske Republik) (2) og ved afgørelserne 2001/777/EF (3) og 2005/48/EF (4) til en række regionalt specifikke långivningsaktioner.

(3)

Med det formål at støtte EU's aktioner i tredjelande uden at påvirke EIB's kreditværdighed bør EIB tilbydes en fællesskabsbudgetgaranti for aktiviteter, der gennemføres uden for Fællesskabet. EIB bør tilskyndes til at øge antallet af aktiviteter uden for Fællesskabet uden at udnytte fællesskabsgarantien, især i landene i førtiltrædelsesfasen og Middelhavslandene samt i investeringsværdige lande i andre regioner, samtidig med at karakteren af fællesskabsgarantiens dækning bør præciseres som en dækning mod risici af politisk eller statslig art.

(4)

Fællesskabsgarantien bør dække tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for EIB-finansieringsberettigede investeringsprojekter, der gennemføres i lande, der er omfattet af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (5) (»IPA«), det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (6) (»ENPI«) og instrumentet for udviklingssamarbejde (»DCI«), hvor disse lån eller lånegarantier er blevet ydet i henhold til en undertegnet aftale, som hverken er udløbet eller er blevet opsagt (»EIB-finansieringstransaktioner«).

(5)

De beløb, som fællesskabsgarantien dækker i henhold til denne afgørelse, bør udgøre lofter for EIB's finansiering under fællesskabsgarantien. Der bør ikke være tale om mål, som EIB nødvendigvis skal nå.

(6)

EU's politikker for eksterne forbindelser er blevet revideret og udvidet i de senere år. Det har især været tilfældet med førtiltrædelsesstrategien som fastsat i Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2005, den europæiske naboskabspolitik som fastsat i Kommissionens strategidokument af 12. maj 2004, de fornyede partnerskaber med Latinamerika og Sydøstasien samt EU's strategiske partnerskaber med Rusland, Kina og Indien.

(7)

Fra 2007 vil EU's eksterne forbindelser også blive støttet af de nye finansieringsinstrumenter, nemlig IPA, ENPI, DCI og stabilitetsinstrumentet (7).

(8)

EIB's finansieringstransaktioner bør være i overensstemmelse med og støtte EU's eksterne politikker, herunder også specifikke regionale målsætninger. EIB's finansiering bør supplere Fællesskabets tilsvarende bistandspolitikker, -programmer og -instrumenter i de forskellige regioner ved at sikre en overordnet sammenhæng i EU's aktioner. Desuden bør beskyttelsen af medlemsstaternes miljø og energisikkerhed indgå i EIB's finansieringsmål i alle de finansieringsberettigede regioner. EIB's finansieringstransaktioner bør finde sted i lande, der opfylder passende betingelser, som er i overensstemmelse med EU-aftaler på højt plan om politiske og makroøkonomiske aspekter.

(9)

Den politiske dialog mellem Kommissionen og EIB samt den strategiske planlægning og sammenhæng mellem EIB's og Kommissionens finansiering bør styrkes. Sammenkædningen af EIB's aktiviteter uden for Fællesskabet og EU's politikker bør styrkes via et udbygget samarbejde mellem EIB og Kommissionen på centralt plan samt i marken. En sådan udbygget koordination bør bl.a. omfatte tidlig gensidig konsultation om politiske spørgsmål, udarbejdelse af dokumenter af fælles betydning og projektplanlægning. Det er særlig vigtigt at sikre tidlig konsultation om strategiske planlægningsdokumenter udarbejdet af Kommissionen eller af EIB med henblik på at opnå størst mulig synergi mellem EIB's og Kommissionens aktiviteter og måle, hvor store fremskridt der gøres hen imod opfyldelsen af relevante EU-politiske målsætninger.

(10)

Hvad angår landene i førtiltrædelsesfasen bør EIB's finansiering i disse lande afspejle de prioriteter, der er fastsat i tiltrædelsespartnerskabsaftaler og europæiske partnerskabsaftaler, i stabiliserings- og tiltrædelsesaftaler og i forhandlinger med EU. Fokus i EU's aktioner i det vestlige Balkan bør fortsat gradvis flyttes fra genopbygningsstøtte til førtiltrædelsesstøtte. I denne forbindelse bør EIB's aktiviteter også søge at fremme institutionsopbygningsaspektet, eventuelt i samarbejde med andre internationale finansielle institutioner, der er aktive i regionen. Igennem perioden 2007-2013 bør finansieringen til kandidatlandene (Kroatien, Tyrkiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) i stigende grad ske under den førtiltrædelsesfacilitet, der stilles til rådighed af EIB, og som med tiden bør udvides til at omfatte de potentielle kandidatlande i det vestlige Balkan i takt med fremskridtet i deres tiltrædelsesproces.

(11)

Hvad angår de lande, der er omfattet af ENPI, bør EIB videreføre og konsolidere sine aktiviteter i Middelhavsregionen, idet den styrker sit fokus på udvikling af den private sektor. I denne forbindelse er det nødvendigt, at partnerlandene samarbejder om at lette udviklingen af den private sektor og tilskynde til en strukturreform, navnlig i den finansielle sektor, og der er behov for andre foranstaltninger, der kan lette EIB's aktiviteter, navnlig for at sikre, at EIB kan udstede obligationer på lokale markeder. Hvad angår Østeuropa, Sydkaukasus og Rusland bør EIB udvide sine aktiviteter i de berørte lande på passende betingelser, der er i overensstemmelse med EU-aftaler på højt niveau med det pågældende land om politiske og makroøkonomiske aspekter. I denne region bør EIB finansiere projekter af væsentlig interesse for EU inden for transport-, energi-, telekommunikations- og miljøinfrastruktur. Højeste prioritet bør gives til projekter i forbindelse med udvidede større transeuropæiske net, projekter med grænseoverskridende virkninger for en eller flere medlemsstater og større projekter, der fremmer regional integration via øget konnektivitet. Inden for miljøsektoren bør EIB i Rusland lægge særlig vægt på projekter, der ligger inden for rammerne af miljøpartnerskabet under den nordlige dimension. Inden for energisektoren har strategiske energiforsynings- og energitransportprojekter særlig betydning. EIB's finansieringstransaktioner i denne region bør gennemføres i nært samarbejde med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), især på de vilkår, der skal fastsættes i et trepartsaftalememorandum mellem Kommissionen, EIB og EBRD.

(12)

EIB's finansiering i de asiatiske og latinamerikanske lande vil gradvis blive tilpasset EU's samarbejdsstrategi i disse regioner og udgøre et supplement til instrumenter, der finansieres over Fællesskabets budgetmidler. EIB bør bestræbe sig på gradvis at udvide sine aktiviteter til flere lande i disse regioner, herunder de mindre velstående lande. Til støtte for EU's målsætninger bør EIB's finansiering i de asiatiske og latinamerikanske lande fokusere på miljømæssig bæredygtighed (også imødegåelse af klimaændringer) og energisikkerhedsprojekter samt den fortsatte støtte til EU's tilstedeværelse i Asien og Latinamerika gennem direkte udenlandske investeringer og overførsel af teknologi og knowhow. Under hensyn til omkostningseffektiviteten bør EIB også kunne arbejde direkte med lokale virksomheder, især på områderne miljømæssig bæredygtighed og energisikkerhed. Målsætningerne for EIB's finansiering i Asien og Latinamerika vil blive taget op til fornyet overvejelse under midtvejsevalueringen.

(13)

I Centralasien bør EIB fokusere på større energiforsynings- og energitransportprojekter med grænseoverskridende virkninger. EIB's finansiering i Centralasien bør desuden gennemføres i nært samarbejde med EBRD og navnlig på de vilkår, der skal fastsættes i et trepartsaftalememorandum mellem Kommissionen, EIB og EBRD.

(14)

Som et supplement til EIB's aktiviteter under Cotonou-aftalen til fordel for AVS-landene bør EIB i Sydafrika fokusere på infrastrukturprojekter af offentlig interesse (herunder kommunal infrastruktur og el- og vandforsyning) og støtte til den private sektor, herunder SMV'er. Gennemførelsen af bestemmelserne om økonomisk samarbejde i aftalen mellem EU og Sydafrika om handel og udviklingssamarbejde vil yderligere fremme EIB's aktiviteter i denne region.

(15)

Med henblik på at forbedre sammenhængen i den samlede EU-støtte i de pågældende regioner bør der findes muligheder for eventuelt at kombinere EIB-finansiering med EU-budgetmidler i form af gavebistand, risikovillig kapital og rentetilskud sammen med teknisk bistand til projektforberedelse og gennemførelse eller forbedring af de retlige og reguleringsmæssige rammer via IPA, ENPI, stabilitetsinstrumentet og, for Sydafrikas vedkommende, DCI.

(16)

EIB har i forvejen et nært samarbejde med de internationale finansielle institutioner og de europæiske bilaterale institutioner. Dette samarbejde er reguleret ved regionalt specifikke aftalememoranda, som bør godkendes af EIB's styrende organer. I sine finansieringstransaktioner uden for EU, der falder inden for denne afgørelses anvendelsesområde, bør EIB i relevant omfang bestræbe sig på yderligere at udbygge koordinationen og samarbejdet med de internationale finansielle institutioner og med de europæiske bilaterale institutioner, herunder eventuelt samarbejdet om sektorbetingelser, øget brug af samfinansiering og deltagelsen, sammen med andre internationale finansielle institutioner, i globale initiativer som f.eks. fremme af støttekoordination og -effektivitet.

(17)

EIB's og Kommissionens rapportering om EIB's finansieringstransaktioner bør styrkes. På grundlag af oplysninger fra EIB bør Kommissionen årligt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB's finansieringstransaktioner i medfør af denne afgørelse. Rapporten bør især indeholde et afsnit om merværdi i overensstemmelse med EU's politikker og et afsnit om samarbejde med Kommissionen, andre internationale finansielle institutioner og bilaterale donorer, herunder samfinansiering.

(18)

Den fællesskabsgaranti, der iværksættes ved denne afgørelse, bør dække EIB-finansieringstransaktioner, der undertegnes i løbet af perioden fra den 1. februar 2007 til den 31. december 2013. For at gøre status over forløbet igennem første halvdel af denne periode bør EIB og Kommissionen udarbejde en midtvejsevaluering af denne afgørelse. Denne evaluering bør især indeholde en ekstern evaluering, hvortil mandatet findes i bilag II.

(19)

EIB's finansieringstransaktioner bør fortsat forvaltes i henhold til EIB's egne regler og procedurer, herunder passende kontrolforanstaltninger, samt i henhold til de relevante regler og procedurer vedrørende Revisionsretten og OLAF.

(20)

Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland (»garantifonden«), der blev oprettet ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 af 31. oktober 1994, bør fortsat udgøre en likviditetsmæssig stødpude for Fællesskabets budget mod tab i forbindelse med EIB's finansieringstransaktioner. (8)

(21)

EIB bør i samarbejde med Kommissionen udarbejde en vejledende flerårlig programmering af omfanget af undertegnelser af EIB's finansieringstransaktioner, så der kan opnås en passende budgetplanlægning for tilførsel af kapital til garantifonden. Kommissionen bør tage hensyn til denne planlægning i den almindelige budgetplanlægning, der forelægges budgetmyndigheden —

a)

et grundloft, der udgør et fast beløb på højst 25 800 mio. EUR, herunder dets regionale fordeling som fastlagt i stk. 4, der skal dække hele den i stk. 6 nævnte periode

b)

et valgfrit mandat på 2 000 mio. EUR. Aktiveringen af hele eller en del af dette valgfrie beløb og dets regionale fordeling foretages af Rådet, der træffer afgørelse efter proceduren i artikel 181 A, stk. 2, i traktaten. Afgørelsen vil være baseret på resultatet af den midtvejsevaluering, der er fastsat i artikel 9.

a)

Lande i førtiltrædelsesfasen: 8 700 mio. EUR

b)

Naboskabs- og partnerskabslande: 12 400 mio. EUR

fordelt på følgende vejledende underlofter:

c)

Asien og Latinamerika: 3 800 mio. EUR

fordelt på følgende vejledende underlofter:

d)

Den Sydafrikanske Republik: 900 mio. EUR.

a)

strategidokumenter udarbejdet af Kommissionen, f.eks. landestrategidokumenter og regionale strategidokumenter, handlingsplaner og førtiltrædelsesdokumenter

b)

EIB's strategiske planlægningsdokumenter og projektplanlægning

c)

andre politiske og operationelle aspekter.

a)

manglende overførsel af valuta

b)

ekspropriation

c)

krig eller civile uroligheder

d)

manglende adgang til domstolsprøvelse af kontraktbrud.