AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt »Fællesskabet«

og

DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt »Schweiz«,

eller »kontraherende parter«,

ER BLEVET ENIGE OM AT INDGÅ FØLGENDE AFTALE:

Artikel 1

Tilbageholdelse fra schweiziske betalende agenters side

1.   Rentebetalinger, som af en betalende agent, der er etableret på schweizisk område, udbetales til retmæssige ejere i den i artikel 4 fastlagte betydning, der er hjemmehørende i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, i det følgende benævnt »medlemsstat«, er med forbehold af stk. 2 og artikel 2 genstand for en tilbageholdelse fra rentebetalingsbeløbet. Tilbageholdelsessatsen er 15 % i de første tre år fra datoen for denne aftales anvendelse, 20 % i de efterfølgende tre år og derefter 35 %.

2.   Rentebetalinger i forbindelse med fordringer emitteret af debitorer, der er hjemmehørende i Schweiz eller hører til ikke-hjemmehørende personers faste driftssteder i Schweiz, er undtaget fra tilbageholdelse. I denne aftale har »fast driftssted« samme betydning som i den relevante overenskomst om dobbeltbeskatning mellem Schweiz og debitors bopælsstat. Findes der ikke en sådan overenskomst, forstås ved »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket en debitors forretninger udføres helt eller delvis.

3.   Hvis Schweiz imidlertid nedsætter sin sats for forskudsbeskatning af rentebetalinger af schweizisk oprindelse til fysiske personer, der har bopæl i medlemsstaterne, til under 35 %, skal det foretage en tilbageholdelse fra sådanne rentebetalinger. Tilbageholdelsessatsen skal svare til forskellen mellem den i stk. 1 fastsatte tilbageholdelsessats og den nye forskudsbeskatningssats. Den må dog ikke være højere end den i stk. 1 fastsatte sats.

Hvis Schweiz indskrænker anvendelsesområdet for sin lovgivning om forskudsskat på rentebetalinger til fysiske personer med bopæl i medlemsstaterne, skal rentebetalinger, der således undtages fra forskudsbeskatning, gøres til genstand for tilbageholdelse til de i stk. 1 fastsatte satser.

4.   Stk. 2 finder ikke anvendelse på renter betalt af schweiziske investeringsfonde, der på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden eller senere er fritaget fra schweizisk forskudsskat på deres betalinger til fysiske personer, som er hjemmehørende i en af medlemsstaterne.

5.   Schweiz træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de opgaver, der er nødvendige for gennemførelsen af denne aftale, udføres af de betalende agenter, som er etableret på schweizisk område, og fastsætter specifikt de nærmere bestemmelser om procedurer og bøder.

Artikel 2

Frivillig oplysning

1.   Schweiz fastlægger en procedure, som gør det muligt for den i artikel 4 omhandlede retmæssige ejer at undgå den tilbageholdelse, der er fastlagt i artikel 1, ved udtrykkeligt at bemyndige sin betalende agent i Schweiz til at indgive information om rentebetalingerne til den kompetente myndighed i denne stat. En sådan bemyndigelse omfatter alle de rentebetalinger, som den betalende agent udbetaler til den retmæssige ejer.

2.   Den information, som den betalende agent i tilfælde af den retmæssige ejers udtrykkelige bemyndigelse skal indgive, omfatter som et minimum følgende:

a)	den retmæssige ejers identitet og bopæl fastlagt i henhold til artikel 5

b)	den betalende agents navn og adresse

c)	den retmæssige ejers kontonummer eller, dersom et sådant ikke findes, identifikation af den fordring, der giver anledning til renten, og

d)	rentebetalingsbeløbet beregnet i henhold til artikel 3.

3.   Den schweiziske kompetente myndighed videregiver den i stk. 2 omhandlede information til den kompetente myndighed i den retmæssige ejers bopælsmedlemsstat. Indberetningen af information skal være automatisk og finde sted mindst en gang om året inden for 6 måneder efter udgangen af skatteåret i Schweiz for alle rentebetalinger i det pågældende år.

4.   Når den retmæssige ejer vælger denne procedure med frivillig oplysning eller på anden vis opgiver sin renteindtægt fra en schweizisk betalende agent til skattemyndighederne i sin bopælsmedlemsstat, skal renteindtægten beskattes i denne medlemsstat til samme satser som dem, der gælder for lignende indtægter indtjent i denne medlemsstat.

Artikel 3

Grundlaget for påligning af tilbageholdelse

1.   Den betalende agent skal foretage tilbageholdelse i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, på følgende måde:

a)	i tilfælde af en rentebetaling i den betydning, der er fastlagt i artikel 7, stk. 1, litra a): af det bruttorentebeløb, der er betalt eller krediteret

b)	i tilfælde af en rentebetaling i den betydning, der er fastlagt i artikel 7, stk. 1, litra b) eller d): af det rente– eller indtægtsbeløb, der er omhandlet i nævnte litra

c)	i tilfælde af en rentebetaling i den betydning, der er fastlagt i artikel 7, stk. 1, litra c): af det rentebeløb, der er omhandlet i nævnte litra.

2.   I forbindelse med stk. 1 fradrages det tilbageholdte beløb pro rata for den periode, i hvilken den retmæssige ejer har været indehaver af en fordring. Hvis den betalende agent ikke er i stand til at fastslå perioden på grundlag af den information, agenten råder over, skal den retmæssige ejer anses for at have været indehaver af fordringen i hele den periode, den har eksisteret, medmindre ejeren kan fremlægge bevis for erhvervelsesdatoen.

3.   Andre former for skatter og tilbageholdelser end den i denne aftale omhandlede tilbageholdelse fra samme rentebetaling krediteres det tilbageholdelsesbeløb, der er beregnet i overensstemmelse med denne artikel.

4.   Stk. 1, 2 og 3 gælder med forbehold af artikel 1, stk. 2.

Artikel 4

Definition af retmæssig ejer

1.   I denne aftale forstås ved »retmæssig ejer« enhver fysisk person, der modtager en rentebetaling, eller enhver fysisk person, for hvem en rentebetaling er sikret, medmindre den pågældende fysiske person fremlægger bevis for, at rentebetalingen ikke er modtaget eller sikret til hans egen fordel. En fysisk person anses ikke for at være retmæssig ejer, hvis den pågældende:

a)	optræder som betalende agent i henhold til artikel 6, eller

b)	optræder på vegne af en juridisk person, en investeringsfond eller et sammenligneligt eller tilsvarende organ for kollektiv investering i værdipapirer, eller

c)	optræder på vegne af en anden fysisk person, der er den retmæssige ejer, og som meddeler den betalende agent sin identitet og sit bopælsland.

2.   Hvis den betalende agent har oplysninger, der tyder på, at den fysiske person, der modtager en rentebetaling, eller for hvem en rentebetaling er sikret, muligvis ikke er den retmæssige ejer, træffer agenten rimelige foranstaltninger til at fastslå den retmæssige ejers identitet. Hvis den betalende agent er ude af stand til at identificere den retmæssige ejer, behandler agenten den pågældende fysiske person som den retmæssige ejer.

Artikel 5

Den retmæssige ejers identitet og bopæl

For at fastslå den i artikel 4 definerede retmæssige ejers identitet og bopæl skal den betalende agent føre et register med oplysninger om efternavn, fornavn, adresse og bopæl i overensstemmelse med de schweiziske forskrifter til bekæmpelse af hvidvaskning af penge. For kontraktlige forbindelser, der er optaget, eller, hvis sådanne kontraktlige forbindelser ikke findes, for transaktioner, der er gennemført den 1. januar 2004 eller derefter, fastslås bopælen for fysiske personer, der fremviser et pas eller et officielt identitetskort udstedt af en medlemsstat, og som erklærer at have bopæl i en stat, som ikke er en medlemsstat eller Schweiz, ved hjælp af en skattemæssig bopælsattest udstedt af den kompetente myndighed i den stat, hvor den fysiske person hævder at være hjemmehørende. Hvis en sådan attest ikke kan fremvises, anses bopælen for at befinde sig i den medlemsstat, der har udstedt passet eller ethvert andet officielt identitetsdokument.

Artikel 6

Definition af betalende agent

I denne aftale forstås ved »betalende agent« i Schweiz banker i henhold til schweizisk banklovgivning, børshandlere i henhold til forbundsloven om børser og værdipapirhandel, fysiske og juridiske personer med bopæl i eller etableret i Schweiz, interessentskaber og faste driftssteder for udenlandske selskaber, som, også selvom det kun sker lejlighedsvis, accepterer, opbevarer, investerer eller overfører aktiver for tredjeparter eller blot betaler eller sikrer betalingen af renter som led i deres forretningsvirksomhed.

Artikel 7

Definition af rentebetalinger

1.   I denne aftale forstås ved »rentebetalinger«:

a)

renter betalt eller krediteret en konto vedrørende fordringer af enhver art, herunder renter betalt af schweiziske betalende agenter på »fiduciary deposits« til fordel for retmæssige ejere som defineret i artikel 4, med eller uden prioritetsgaranti eller klausuler om andel i debitors overskud, navnlig indtægter fra statsgældsbeviser og indtægter fra obligationer eller forskrivninger, herunder præmier eller gevinster i tilknytning til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, men ikke renter på lån mellem private fysiske personer, der ikke handler som led i deres forretningsvirksomhed. Strafrenter for sen betaling betragtes ikke som rentebetalinger.

b)	påløbne eller kapitaliserede renter i forbindelse med afståelse, indfrielse eller tilbagekøb af de i litra a) omhandlede fordringer

c)

indkomst afledt af rentebetalinger, enten direkte eller via en enhed omhandlet i artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af ventebetalinger, i det følgende benævnt »direktivet«, udloddet af i) institutter for kollektiv investering med hjemsted i en medlemsstat ii) enheder med hjemsted i en medlemsstat, der gør brug af den i direktivets artikel 4, stk. 3, fastsatte mulighed, og som underretter den betalende agent herom iii) institutter for kollektiv investering etableret uden for de kontraherende parters område iv) schweiziske investeringsfonde, som på tidspunktet for eller efter denne aftales ikrafttræden er fritaget for schweizisk forskudsbeskatning af deres betalinger til fysiske personer, som har bopæl i en medlemsstat

d)

indkomst i forbindelse med afståelse, indfrielse eller tilbagekøb af andele eller enheder i følgende institutter og enheder, hvis de direkte eller indirekte via andre institutter for kollektiv investering eller enheder som omhandlet nedenfor investerer mere end 40 % af deres aktiver i fordringer omhandlet i litra a): i) institutter for kollektiv investering med hjemsted i en medlemsstat ii) enheder med hjemsted i en medlemsstat, der gør brug af den i direktivets artikel 4, stk. 3, fastsatte mulighed og underretter den betalende agent herom iii) institutter for kollektiv investering etableret uden for de kontraherende parters område iv) schweiziske investeringsfonde, som på tidspunktet for eller efter denne aftales ikrafttræden er fritaget for schweizisk forskudsbeskatning af deres betalinger til fysiske personer, som har bopæl i en medlemsstat.

2.   I henseende til stk. 1, litra c), skal den samlede indkomst, dersom en betalende agent ikke har nogen oplysninger om, hvor stor en del af indkomsten der afledes af rentebetalinger, betragtes som rentebetaling

3.   I henseende til stk. 1, litra d), skal procentsatsen, dersom en betalende agent ikke har nogen oplysninger om procentsatsen for de aktiver, der er investeret i fordringer eller i andele eller enheder i henhold til nævnte stykke, anses for at være højere end 40 %. Hvis agenten ikke er i stand til at fastlægge beløbet for den indkomst, som den retmæssige ejer har realiseret, betragtes indkomsten som værende provenuet af afståelsen, indfrielsen eller tilbagekøbet af andelene eller enhederne.

4.   Indkomster i relation til institutter eller enheder, som har investeret op til 15 % af deres aktiver i fordringer i den i stk. 1, litra a), anførte betydning, betragtes ikke som rentebetaling i henhold til stk. 1, litra c) og d).

5.   Den i stk. 1, litra d), og stk. 3 omhandlede procentsats skal fra den 1. januar 2011 være 25 %.

6.   De i stk. 1, litra d), og stk. 4 omhandlede procentsatser fastsættes under henvisning til investeringspolitikken som fastlagt i fondsbestemmelserne eller vedtægterne for de berørte institutter eller enheder og, hvis sådanne ikke findes, under henvisning til den faktiske sammensætning af de berørte institutters eller enheders aktiver.

Artikel 8

Deling af provenu

1.   Schweiz beholder 25 % af det provenu, der fremkommer som følge af tilbageholdelsen i henhold til denne aftale og overfører 75 % af provenuet til den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har bopæl.

2.   Disse overførsler finder hvert år sted i form af en enkelt betaling pr. medlemsstat senest inden for en periode på 6 måneder efter afslutningen af skatteåret i Schweiz.

Artikel 9

Afskaffelse af dobbeltbeskatning

1.   Hvis renter modtaget af en retmæssig ejer har været genstand for en tilbageholdelse fra den betalende agent i Schweiz, indrømmer den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, ham en skattegodtgørelse svarende til det tilbageholdte beløb. Hvis dette beløb er højere end det skyldige skattebeløb for hele det rentebeløb, der er genstand for tilbageholdelse i henhold til den nationale lovgivning, skal den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, tilbagebetale det overskydende beløb af den tilbageholdte skat til den retmæssige ejer.

2.   Hvis renter modtaget af en retmæssig ejer har været genstand for anden form for skat og tilbageholdelse end det, der er omhandlet i denne aftale, og den medlemsstat, hvor den pågældende har skattemæssig bopæl, indrømmer skattegodtgørelse for sådanne skatter og tilbageholdelser i henhold til sin nationale lovgivning eller dobbeltbeskatningsoverenskomster, krediteres disse andre skatter og tilbageholdelser, før proceduren i stk. 1 tages i anvendelse. Den medlemsstat, hvor den pågældende har skattemæssig bopæl, skal acceptere de attester, der udstedes af schweiziske betalende agenter som behørigt bevis for skatten eller tilbageholdelsen ud fra den forståelse, at den kompetente myndighed i den skattemæssige bopælsmedlemsstat gennem den schweiziske kompetente myndighed vil kunne få kontrolleret oplysningerne i de attester, der er udstedt af schweiziske betalende agenter.

3.   Den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, kan i stedet for den ordning med skattegodtgørelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2, foretage tilbagebetaling af den tilbageholdelse, der er omhandlet i artikel 1.

Artikel 10

Informationsudveksling

1.   De kompetente myndigheder i Schweiz og i en medlemsstat udveksler informationer om adfærd, der udgør skattesvig i henhold til lovgivningen i den stat, som anmodningen er rettet til, eller tilsvarende for indkomst, der er omfattet af aftalen. »Tilsvarende« omfatter kun overtrædelser med samme ulovlighedsgrad som skattesvig i henhold til lovgivningen i den stat, som anmodningen er rettet til. Som svar på en behørigt begrundet anmodning skal den stat, som anmodningen er rettet til, videregive information med hensyn til spørgsmål, som den stat, der fremsætter anmodningen, er ved eller påtænker at undersøge som led i en administrativ, civilretlig eller strafferetlig procedure. Uden at det berører anvendelsesområdet for informationsudveksling som omhandlet i dette stykke, udveksles information i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Schweiz og medlemsstaterne, og behandles som fortrolige i overensstemmelse dermed.

2.   Den stat, som anmodningen er rettet til, skal, når den afgør, om der kan videregives information som svar på anmodningen, anvende de regler om forældelsesfrist, der gælder i henhold til lovgivningen i den stat, som fremsætter anmodningen, og ikke de regler om forældelsesfrist, der gælder hos den selv.

3.   Den stat, som anmodningen er rettet til, skal videregive information, når den stat, der fremsætter anmodningen, har en rimelig mistanke om, at den pågældende adfærd udgør skattesvig eller tilsvarende. Den stat, der fremsætter anmodningen, kan basere sin mistanke om skattesvig eller tilsvarende på:

a)	dokumenter, uanset om de er bekræftede eller ej, herunder også, men ikke udelukkende, virksomhedsregistre, regnskabsbøger eller information om bankkonti

b)	vidnesbyrd fra skatteyderen

c)	information fra en meddeler eller anden tredjemand, som er uafhængigt bekræftet eller på anden vis må formodes at være pålidelig, eller

d)	indiciebevis.

4.   Schweiz indleder bilaterale forhandlinger med hver af medlemsstaterne for at definere individuelle kategorier af tilfælde, der kommer ind under »tilsvarende«, i overensstemmelse med de pågældende staters skatteprocedurer.

Artikel 11

Kompetente myndigheder

I denne aftale forstås ved »kompetente myndigheder« de myndigheder, der er opført i bilag I.

Artikel 12

Konsultation

Hvis der opstår en uoverensstemmelse mellem den schweiziske kompetente myndighed og en eller flere af de kompetente myndigheder, der henvises til i artikel 11, med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale, bestræber de sig på at løse den efter fælles overenskomst. De skal straks underrette Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og de andre medlemsstaters kompetente myndigheder om resultaterne af deres konsultationer. I forbindelse med spørgsmål om fortolkning kan Kommissionen efter anmodning fra enhver af de kompetente myndigheder deltage i konsultationer.

Artikel 13

Revision

1.   De kontraherende parter konsulterer hinanden mindst hvert tredje år eller efter anmodning fra en af de kontraherende parter med henblik på at undersøge og — hvis de kontraherende parter skønner det nødvendigt — forbedre aftalens tekniske funktion og vurdere den internationale udvikling. Konsultationerne holdes inden for en frist på én måned efter anmodningen eller i hastende tilfælde hurtigst muligt.

2.   På grundlag af en sådan vurdering kan de kontraherende parter konsultere hinanden for at undersøge, om det er nødvendigt at ændre aftalen under hensyntagen til den internationale udvikling.

3.   Så snart der foreligger tilstrækkelige erfaringer med den fuldstændige gennemførelse af aftalens artikel 1, stk. 1, konsulterer de kontraherende parter hinanden for at undersøge, om det er nødvendigt at ændre aftalen under hensyntagen til den internationale udvikling.

4.   Med henblik på de i stk. 1, 2 og 3 nævnte konsultationer skal hver kontraherende part underrette den anden kontraherende part om eventuelle udviklinger, som vil kunne få indflydelse på, om denne aftale fungerer korrekt. Det omfatter også enhver form for relevant aftale mellem en af de kontraherende parter og et tredjeland.

Artikel 14

Forbindelse med bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster

Bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Schweiz og medlemsstaterne er ikke til hinder for, at der foretages den tilbageholdelse, der er fastlagt i denne aftale.

Artikel 15

Betaling af udbytter, renter og royalties mellem selskaber

1.   Uden at det berører anvendelsen af nationale eller aftalebaserede bestemmelser om forebyggelse af svig eller misbrug i Schweiz og i medlemsstaterne, skal udbytter, der betales af datterselskaber til moderselskaber, ikke beskattes i kildestaten, når

—	moderselskabet direkte ejer mindst 25 % af kapitalen i et sådant datterselskab i en periode på mindst to år, og

—	et selskab er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat, og det andet selskab er skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, og

—	ingen af selskaberne i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst med noget tredjeland er skattemæssigt hjemmehørende i det pågældende tredjeland, og

—	begge selskaber er underlagt selskabsskat uden fritagelse, og begge er aktieselskaber (1).

Estland kan imidlertid, så længe det beskatter udloddet udbytte uden at beskatte udbytter, der ikke udloddes, og senest indtil den 31. december 2008, fortsat anvende denne beskatning på udbytte udloddet fra estiske datterselskaber til deres moderselskaber etableret i Schweiz.

2.   Uden at det berører anvendelsen af nationale eller overenskomstbaserede bestemmelser om forebyggelse af svig eller misbrug i Schweiz og i medlemsstaterne, skal renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber eller deres faste driftssteder, ikke beskattes i kildestaten, når

—	sådanne selskaber er associerede ved direkte at eje mindst 25 % i en periode på mindst to år, eller begge ejes af et tredje selskab, som direkte ejer mindst 25 % af kapitalen i både det første og det andet selskab i en periode på mindst to år, og

—	et selskab er skattemæssigt hjemmehørende eller et fast driftssted er beliggende i en medlemsstat, og det andet selskab er skattemæssigt hjemmehørende eller det andet faste driftssted er beliggende i Schweiz, og

—	ingen af selskaberne i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster med noget tredjeland er skattemæssigt hjemmehørende i det pågældende tredjeland, og ingen af de faste driftssteder befinder sig i det pågældende tredjeland, og

—	alle selskaber er underlagt selskabsskat uden specifik fritagelse med hensyn til betalinger af renter og royalties, og alle er aktieselskaber (1).

I de tilfælde hvor der i henhold til Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater, fastsættes en overgangsperiode for en bestemt medlemsstat, skal den pågældende medlemsstat dog først iagttage ovenstående ordninger for betaling af renter og royalties efter udløbet af overgangsperioden.

3.   Eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Schweiz og medlemsstaterne, som på tidspunktet for vedtagelsen af denne aftale indeholder bestemmelser om en gunstigere beskatning af betalinger af dividender, renter og royalties, berøres ikke heraf.

Artikel 16

Overgangsbestemmelser for omsættelige værdipapirer (2)

1.   Fra datoen for anvendelsen af denne aftale og så længe mindst en af medlemsstaterne også anvender lignende bestemmelser, dog senest indtil den 31. december 2010, betragtes nationale og internationale obligationer og andre omsættelige værdipapirer, som første gang er emitteret før den 1. marts 2001, eller for hvis vedkommende det oprindelige emissionsprospekt før denne dato blev godkendt af de kompetente myndigheder i emissionsstaten, ikke som fordringer i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), forudsat at der ikke er foretaget nogen yderligere emissioner af sådanne omsættelige værdipapirer den 1. marts 2002 eller derefter.

Så længe mindst en af medlemsstaterne også anvender lignende bestemmelser, finder bestemmelserne i denne artikel dog fortsat anvendelse efter den 31. december 2010 med hensyn til omsættelige værdipapirer:

—	der indeholder en klausul om »gross–up« og førtidig indfrielse, og

—	hvor den betalende agent som defineret i artikel 6 er etableret i Schweiz, og

—	den betalende agent betaler renter direkte til eller sikrer betaling af renter til umiddelbar fordel for en retmæssig ejer, der er hjemmehørende i en af medlemsstaterne.

Hvis og når alle medlemsstater ophører med at anvende lignende bestemmelser, finder bestemmelserne i denne artikel kun fortsat anvendelse for omsættelige værdipapirer:

—	der indeholder en klausul om »gross–up« og førtidig indfrielse, og

—	hvor emittentens betalende agent er etableret i Schweiz, og

—	den betalende agent betaler renter direkte til eller sikrer betaling af renter til umiddelbar fordel for en retmæssig ejer, der er hjemmehørende i en af medlemsstaterne.

Hvis der den 1. marts 2002 eller derefter er foretaget en yderligere emission af et ovenfor nævnt omsætteligt værdipapir emitteret af en regering eller en dermed beslægtet enhed, der handler i egenskab af offentlig myndighed, eller hvis rolle er anerkendt ved en international traktat (opført i bilag II til denne aftale), betragtes hele emissionen af dette værdipapir bestående af den oprindelige emission og enhver yderligere emission som en fordring i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a).

Hvis der den 1. marts 2002 eller derefter er foretaget en yderligere emission af et ovenfor nævnt omsætteligt værdipapir emitteret af enhver anden emittent, der ikke er omfattet af fjerde afsnit, betragtes en sådan yderligere emission som en fordring i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a).

2.   Denne artikel forhindrer ikke Schweiz og medlemsstaterne i fortsat at beskatte indtægter fra de i stk. 1 omhandlede omsættelige værdipapirer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.

Artikel 17

Undertegnelse, ikrafttræden og gyldighedsperiode

1.   Denne aftale kræver de kontraherende parters ratifikation eller godkendelse i overensstemmelse med deres egne procedurer. De kontraherende parter underretter hinanden, når disse procedurer er tilendebragt. Aftalen træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste notifikation.

2.   Med forbehold af opfyldelsen af de forfatningsmæssige krav i Schweiz og kravene i EF-lovgivningen vedrørende indgåelse af internationale aftaler og af bestemmelserne i artikel 18 gennemfører og anvender Schweiz og, i de tilfælde hvor det er relevant, Fællesskabet effektivt denne aftale fra den 1. januar 2005 og underretter hinanden herom.

3.   Denne aftale gælder, indtil den opsiges af en kontraherende part.

4.   Hver af de kontraherende parter kan opsige denne aftale ved notifikation herom til den anden part. I så tilfælde ophører aftalen med at være i kraft 12 måneder efter notifikationen.

Artikel 18

Anvendelse og suspension af anvendelse

1.   Anvendelsen af denne aftale er betinget af, at medlemsstaternes afhængige eller associerede territorier, der er nævnt i rapporten fra Rådet (økonomiske og finansielle spørgsmål) til Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira, den 19. og 20. juni 2000, samt Amerikas Forenede Stater, Andorra, Liechtenstein, Monaco og San Marino indfører og gennemfører foranstaltninger, der er i overensstemmelse med eller svarer til foranstaltningerne i direktivet eller i denne aftale, med undtagelse af artikel 15 i denne aftale, og at det sker med samme gennemførelsesdatoer.

2.   De kontraherende parter fastslår efter fælles overenskomst mindst 6 måneder før den i artikel 17, stk. 2, omhandlede dato, om betingelsen i stk. 1 vil blive opfyldt under hensyntagen til ikrafttrædelsesdatoerne for de relevante foranstaltninger i de pågældende tredjelande og afhængige eller associerede territorier. Hvis de kontraherende parter ikke fastslår, at betingelsen vil blive opfyldt, fastsætter de efter fælles overenskomst en ny dato for artikel 17, stk. 2.

3.   Uanset stk. 1 og 2 gælder artikel 15 for Spanien med virkning fra ikrafttrædelsesdatoen for en bilateral aftale mellem Spanien og Schweiz om udveksling af information efter anmodning i administrative, civilretlige eller strafferetlige sager om skattesvig som defineret i lovene i den stat, som anmodningen er rettet til, eller tilsvarende med hensyn til indkomsttyper, der ikke er omfattet af denne aftale, men som er omfattet af en overenskomst eller en aftale om afskaffelse af dobbeltbeskatning af indkomst og kapital mellem Spanien og Schweiz.

4.   Anvendelsen af denne aftale eller af dele deraf kan suspenderes af en af de kontraherende parter med omgående virkning gennem notifikation af den anden part, såfremt direktivet eller en del af direktivet ophører med at gælde enten midlertidigt eller permanent i overensstemmelse med gældende EF-ret eller i tilfælde af, at en medlemsstat måtte suspendere anvendelsen af sine gennemførelsesbestemmelser.

5.   De kontraherende parter kan hver især suspendere anvendelsen af denne aftale gennem notifikation af den anden part i tilfælde af, at et af de tredjelande eller territorier, der er omhandlet i stk. 1, efterfølgende måtte ophøre med at anvende de i samme stykke omhandlede foranstaltninger. En suspension af anvendelsen må tidligst finde sted to måneder efter notifikationen. Anvendelsen af denne aftale genoptages, så snart foranstaltningerne genindføres.

Artikel 19

Krav og slutopgørelse

1.   Hvis denne aftale opsiges eller dens anvendelse suspenderes enten helt eller delvis, berøres fysiske personers krav i henhold til artikel 9 ikke deraf.

2.   Schweiz skal i så tilfælde udarbejde en slutopgørelse ved udløbet af denne aftales gyldighedsperiode og udbetale et slutbeløb til medlemsstaterne.

Artikel 20

Territorialt anvendelsesområde

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelsen af De Europæiske Fællesskaber finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i nævnte traktat, og på den anden side for Schweiz' område.

Artikel 21

Bilag

1.   Bilagene udgør en integrerende del af denne aftale.

2.   Listen over kompetente myndigheder i bilag I kan ændres ved notifikation til den anden kontraherende part, af Schweiz for så vidt angår den i litra a), i bilaget nævnte myndighed og af Fællesskabet for så vidt angår de øvrige myndigheder.

Listen over beslægtede enheder i bilag II kan ændres efter fælles overenskomst.

Artikel 22

Sprog

1.   Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

2.   Tekstudgaven af denne aftale på maltesisk vil blive bekræftet af de kontraherende parter på grundlag af en brevveksling. Denne tekst får samme gyldighed som teksterne på de i stk. 1 nævnte sprog.

---

(1)  Med hensyn til Schweiz dækker udtrykket »aktieselskab«:

—	société anonyme/Aktiengesellschaft/società anonima

—	société à responsabilité limitée/Gesellschaft mit beschränkter Haftung/società a responsabilità limitata

—	société en commandite par actions/Kommanditaktiengesellschaft/società in accomandita per azioni.

(2)  Ligesom i direktivet finder disse overgangsbestemmelser også anvendelse på omsættelige værdipapirer, der indehaves gennem investeringsfonde.

AFTALEMEMORANDUM

mellem Det Europæiske Fællesskab, Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige, Det Forenede Kongerige Storbritannien Og Nordirland og Det Schweiziske Forbund

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

KONGERIGET BELGIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

IRLAND,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

REPUBLIKKEN UNGARN,

REPUBLIKKEN MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND

og

DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt »Schweiz«,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

1.   INDLEDNING

Schweiz og Fællesskabet er ved at indgå en aftale om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (i det følgende benævnt »direktivet«). Dette aftalememorandum supplerer nævnte aftale.

2.   ADMINISTRATIV BISTAND I TILFÆLDE AF SKATTESVIG ELLER TILSVARENDE

Så snart aftalen er undertegnet, indleder Schweiz og hver af Den Europæiske Unions medlemsstater bilaterale forhandlinger med henblik på:

—

i deres respektive overenskomster om dobbeltbeskatning af indkomst og kapital at indarbejde bestemmelser om administrativ bistand i form af udveksling af information efter anmodning vedrørende alle administrative, civilretlige eller strafferetlige sager om skattesvig i henhold til lovene i den stat, som anmodningen er rettet til, eller tilsvarende med hensyn til indkomsttyper, der ikke er omfattet af denne aftale, men som er omfattet af deres respektive overenskomster

—	at definere individuelle kategorier af tilfælde, der falder ind under »tilsvarende« i overensstemmelse med de skatteprocedurer, der anvendes af de pågældende stater.

3.   FORHANDLINGER MED ANDRE TREDJELANDE MED HENBLIK PÅ AT SIKRE TILSVARENDE FORANSTALTNINGER

I den overgangsperiode, der fastsættes i direktivet, vil Fællesskabet indlede drøftelser med andre vigtige finansielle centre for at søge at opnå, at nævnte jurisdiktioner indfører foranstaltninger svarende til dem, der skal anvendes af Fællesskabet.

4.   HENSIGTSERKLÆRING

De parter, der undertegner dette aftalememorandum, erklærer, at de finder, at den i punkt 1 omhandlede aftale og dette aftalememorandum udgør en acceptabel og afbalanceret ordning, som kan anses for at beskytte parternes interesser. De vil derfor gennemføre de aftalte foranstaltninger i god tro og vil ikke handle ensidigt til skade for ordningen uden behørig grund.

Hvis der konstateres betydelige forskelle mellem anvendelsesområdet for direktivet som vedtaget den 3. juni 2003 og aftalens anvendelsesområde, specielt med hensyn til aftalens artikel 1, stk. 2, og artikel 6, indleder de kontraherende parter straks konsultationer i henhold til aftalens artikel 13, stk. 1, for at sikre, at foranstaltningerne i aftalen fortsat er af tilsvarende art.