EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R2076

Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2004 af 3. december 2004 om første tilpasning af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 om gødninger (EDDHSA og tripel superphosphat)EØS-relevant tekst.

EUT L 359 af 4.12.2004, p. 25–27 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 183M af 5.7.2006, p. 340–342 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 15/07/2022; stiltiende ophævelse ved 32019R1009

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/2076/oj

4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/25


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2076/2004

af 3. december 2004

om første tilpasning af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 om gødninger (EDDHSA og tripel superphosphat)

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 af 13. oktober 2003 om gødninger (1), særlig artikel 31, stk. 1 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 2003/2003 må en gødning, der tilhører en af typerne i forordningens bilag I, og som opfylder forordningens bestemmelser, betegnes »EF-gødning«.

(2)

En af de phosphorgødninger, der er anført i tabel A2 i bilag I til forordning (EF) nr. 2003/2003, er tripel superphosphat (TSP), og et af kriterierne for mærkning af denne gødning som EF-gødning er »phosphor bestemt som P2O5 opløseligt i neutralt ammoniumcitrat. Mindst 93 % af det angivne indhold af P2O5 skal være vandopløseligt«.

(3)

Jo højere vandopløselighed TSP-gødningen har, jo bedre er den agronomiske virkning. Tidligere led jorderne i Europa generelt af phosphormangel, og det var derfor begrundet med en mindste vandopløselighed på 93 % for at råde bod på denne mangel.

(4)

I dag er situationen en anden, fordi mange jorder ikke længere mangler phosphor, og TSP med mindste vandopløselighed på 85 % vil for mange europæiske jorder og afgrøder være lige så effektiv, selv om der stadig er jordforhold eller afgrøder, hvor det er mest hensigtsmæssigt med TSP med en vandopløselighed på mindst 93 %.

(5)

Brugere af TSP bør derfor kunne vælge mellem TSP med en mindste vandopløselighed på 85 % eller TSP med en højere vandopløselighed ud fra de lokale forhold med hensyn til de krav, som jorder og afgrøder stiller. Punktet vedrørende TSP i tabel A2 i bilag I til forordning (EF) 2003/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Natriumsalt af EDDHSA og dets kondensationsprodukter (EDDHSA) har de sidste 15 år, især i Spanien, Frankrig og Italien, været brugt som en organisk chelatdanner til mikronæringsstoffer. Erfaringen viser, at det er et effektivt gødningsstof, og at det ikke medfører risici for miljøet.

(7)

Især anvendes jern chelateret med EDDHSA til at afhjælpe jernmangel og bekæmpe jernklorose. Det anbefales for en lang række plantearter, især frugttræer som citrusfrugter, abrikoser, avocadoer, blommer og ferskner; det bruges også til druer, små buske og jordbær.

(8)

Udryddelsen af jernklorose og dens symptomer sikrer grønt løv med god vækst og modning af frugterne til høstning.

(9)

For så vidt angår virkninger på jord og miljø gennemgår EDDHSA en kemisk nedbrydningsproces i jorden, som er relativ langsom, men som ikke frembringer farlige stoffer. Den forårsager heller ikke saltproblemer i jorden.

(10)

EDDHSA bør derfor optages i den liste over godkendte organiske chelatdannere til mikronæringsstoffer, som findes i bilag I til forordning (EF) nr. 2003/2003.

(11)

Forordning (EF) nr. 2003/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det i henhold til artikel 32 i forordning (EF) nr. 2003/2003 nedsatte udvalg —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) 2003/2003 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. december 2004.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 304 af 21.11.2003, s. 1. Ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 1).


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 2003/2003 foretages følgende ændringer:

a)

I tabel A.2 affattes punkt 2(c) vedrørende »Tripel superphosphat« således:

Nr.

Typebetegnelse

Henvisning til fremstillingsmåde og hovedbestanddele

Mindsteindhold af næringsstoffer (i vægtprocent)

Angivelser til bestemmelse af indholdet af næringsstoffer Øvrige krav

Yderligere oplysninger vedrørende typebetegnelsen

Bestanddele, hvis indhold skal deklareres

Næringsstoffernes former og opløseligheder

Øvrige kriterier

1

2

3

4

5

6

»2(c)

Tripel superphosphat

Produkt fremstillet ved oplukning af formalet råphosphat med phosphorsyre. Indeholder som hovedbestanddel monocalciumphosphat

38 % P2O5

Phosphor bestemt som P2O5 opløseligt i neutralt ammoniumcitrat. Mindst 85 % af det angivne indhold af P2O5 skal være vandopløseligt

Prøvemængde: 3 g

 

Phosphorsyreanhydrid opløseligt i neutralt ammoniumcitrat

Vandopløseligt phosphorsyreanhydrid«

b)

I punkt E.3.1. tilføjes følgende:

»Natriumsalt af

 

 

ethylendiamin di-(2-hydroxy-5-sulphonatophenylacetic)-syre og dets kondensationsprodukter

EDDHSA

C18H20O12N2S2 + n*(C12H14O8N2S)«


Top