Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R1861

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1861/2004 af 26. oktober 2004 om handelsnormer for ferskner og nektariner

    EUT L 325 af 28.10.2004, p. 10–16 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 338M af 17.12.2008, p. 47–55 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2009; stiltiende ophævelse ved 32008R1221

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/1861/oj

    28.10.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 325/10


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1861/2004

    af 26. oktober 2004

    om handelsnormer for ferskner og nektariner

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 2, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ferskner og nektariner står i bilag I til forordning (EF) nr. 2200/96 blandt de produkter, som der skal fastsættes handelsnormer for. Kommissionens forordning (EF) nr. 2335/1999 af 3. november 1999 om handelsnormer for ferskner og nektariner (2) er blevet ændret flere gange og savner nu juridisk klarhed. Forordningen bør derfor omarbejdes. Med henblik herpå og for at opretholde et gennemsigtigt verdensmarked må der tages hensyn til FN/ECE-norm FFV-26 om afsætning og kontrol med handelskvaliteten af ferskner og nektariner, der anbefales af arbejdsgruppen for fastsættelse af normer for letfordærvelige fødevarer og kvalitetsforbedring under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE), og samme arbejdsgruppes anbefaling om, at der fastsættes mindstekrav til ferskners og nektariners modenhed.

    (2)

    Formålet med at anvende disse normer er at fjerne produkter af utilfredsstillende kvalitet fra markedet, at tilpasse produktionen til forbrugernes krav og at lette handelsforbindelserne på grundlag af loyal konkurrence og dermed bidrage til at gøre produktionen mere rentabel.

    (3)

    Normerne gælder for alle afsætningsled. Transport over længere afstande, oplagring af en vis varighed eller de forskellige former for håndtering, som produkterne udsættes for, kan medføre en række forandringer på grund af produkternes biologiske udvikling eller deres mere eller mindre letfordærvelige karakter. Der bør tages hensyn til disse forandringer, når normerne anvendes i de afsætningsled, som følger efter forsendelsesleddet.

    (4)

    Da produkter i klasse »Ekstra« skal sorteres og emballeres særligt omhyggeligt, er det alene forringelsen af deres friskhed og fasthed, der skal tages i betragtning.

    (5)

    For ikke at forstyrre markedet for EF-ferskner og -nektariner midt i produktionsåret bør anvendelsen af denne forordning udskydes indtil den 1. marts 2005.

    (6)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Handelsnormerne for ferskner og nektariner henhørende under KN-kode 0809 30 er anført i bilaget.

    Normerne gælder for alle afsætningsled på betingelserne i forordning (EF) nr. 2200/96.

    Det accepteres dog, at produkterne i afsætningsleddene efter forsendelsesleddet kan have mistet lidt af deres friskhed og fasthed i forhold til normerne. Det accepteres endvidere, at produkter klassificeret i andre klasser end klasse »Ekstra« kan udvise mindre forandringer på grund af deres udvikling og mere eller mindre letfordærvelige karakter.

    Artikel 2

    Forordning (EF) nr. 2335/1999 ophæves.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. marts 2005.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 26. oktober 2004.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

    (2)  EFT L 281 af 4.11.1999 , s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 907/2004 (EUT L 163 af 30.4.2004, s. 50).


    BILAG

    NORMER FOR FERSKNER OG NEKTARINER

    I.   DEFINITION

    Normerne gælder for ferskner og nektariner (1) af de sorter (cultivarer) af arterne Prunus persica Sieb. og Prunus persica Zucc., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren, og gælder ikke for ferskner og nektariner til industriel forarbejdning.

    II.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

    Normerne fastsætter de kvalitetskrav, som ferskner og nektariner skal opfylde efter klargøring og emballering.

    A.   Mindstekrav til kvalitet

    Generelt for klasserne gælder, under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at fersknerne og nektarinerne skal være:

    hele

    sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

    rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

    praktisk taget fri for skadegørere

    praktisk taget fri for skadedyrsangreb

    fri for unormal ydre fugtighed

    fri for fremmed lugt og/eller smag.

    Ferskner og nektariner skal være plukket med omhu.

    Fersknernes og nektarinernes udvikling og tilstand skal være således, at frugterne kan:

    tåle transport og håndtering og

    ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

    B.   Mindstekrav til modenhed

    Fersknerne og nektarinerne skal være tilstrækkeligt udviklede og modne.

    Fersknerne og nektarinerne skal have nået et sådant udviklingsstade og en sådan modningsgrad, at modningsprocessen kan fortsætte, og frugterne kan nå den fornødne modningsgrad. For at overholde denne bestemmelse bør frugtkødets brydningsindeks være på mindst 8 % målt i frugtkødet ved den største diameter i tværsnit, og fastheden målt ved hjælp af et penetrometer med et stempel på 8 mm i diameter (0,5 cm2) to steder ved den største diameter i tværsnit bør være under 6,5 kg.

    C.   Klasseinddeling

    Ferskner og nektariner inddeles i følgende tre klasser:

    i)

    Klasse »Ekstra«

    Ferskner og nektariner i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være sortstypiske af form, udvikling og farve under hensyntagen til produktionsområdet. De må ikke have fejl, bortset fra meget lette overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

    ii)

    Klasse I

    Ferskner og nektariner i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være sortstypiske under hensyntagen til produktionsområdet. Mindre form-, udviklings- eller farvefejl tillades dog.

    Frugtkødet skal være sundt.

    Ferskner og nektariner, der er revnede i stilkenden, er udelukket fra klassen.

    Lettere overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen, er tilladt inden for følgende grænser:

    1 cm i længden for aflange fejl

    0,5 cm2 i alt for alle øvrige fejl.

    iii)

    Klasse II

    Denne klasse består af ferskner og nektariner, der ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte mindstekrav.

    Der må ikke være alvorlige fejl ved frugtkødet. Frugter, der er revnede i stilkenden, tillades kun inden for kvalitetstolerancerne.

    Overfladefejl er tilladt inden for følgende grænser, hvis fersknerne eller nektarinerne bevarer deres væsentlige karakteristika med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

    2 cm i længden for aflange fejl

    0,5 cm2 i alt for alle øvrige fejl.

    III.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

    Størrelsen bestemmes på grundlag af:

    omkreds eller

    største diameter i tværsnit.

    Ferskner og nektariner størrelsessorteres efter følgende skala:

    Diameter

    Størrelsesbetegnelse

    (kode)

    Omkreds

    90 mm eller derover

    AAAA

    28 cm eller derover

    mindst 80 mm, men under 90 mm

    AAA

    mindst 25 cm, men under 28 cm

    mindst 73 mm, men under 80 mm

    AA

    mindst 23 cm, men under 25 cm

    mindst 67 mm, men under 73 mm

    A

    mindst 21 cm, men under 23 cm

    mindst 61 mm, men under 67 mm

    B

    mindst 19 cm, men under 21 cm

    mindst 56 mm, men under 61 mm

    C

    mindst 17,5 cm, men under 19 cm

    mindst 51 mm, men under 56 mm

    D

    mindst 16 cm, men under 17,5 cm

    Den mindste tilladte størrelse for klasse »Ekstra« er 17,5 cm (omkreds) og 56 mm (diameter).

    Størrelsesklasse D (diameter mindst 51 mm, men under 56 mm, og omkreds mindst 16 cm, men under 17,5 cm) er ikke tilladt i perioden 1. juli-31. oktober.

    Størrelsessortering er obligatorisk for alle kvalitetsklasser.

    IV.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

    Følgende kvalitets- og størrelsestolerancer er tilladt i hver pakning for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse:

    A.   Kvalitetstolerancer

    i)

    Klasse »Ekstra«

    5 % efter antal eller vægt af ferskner eller nektariner, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I eller undtagelsesvis kan omfattes af tolerancerne for denne klasse.

    ii)

    Klasse I:

    10 % efter antal eller vægt af ferskner eller nektariner, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II eller undtagelsesvis kan omfattes af tolerancerne for denne klasse.

    iii)

    Klasse II

    10 % efter antal eller vægt af ferskner eller nektariner, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene, dog bortset fra frugter, der er angrebet af råd, har udtalte stødmærker eller på anden måde er forringet således, at de er uegnede til konsum.

    B.   Størrelsestolerancer

    For alle klasser: 10 % efter antal eller vægt af ferskner eller nektariner, der afviger fra den på pakningen angivne størrelse, idet der dog højst tillades et udsving på 1 cm mere eller mindre ved størrelsessortering efter omkreds og 3 mm mere eller mindre ved størrelsessortering efter diameter. For ferskner og nektariner i den mindste størrelsesklasse gælder denne tolerance kun for frugter, hvis størrelse er maksimalt 6 mm (omkreds) eller 2 mm (diameter) mindre end de fastsatte mindstestørrelser.

    V.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

    A.   Ensartethed

    Indholdet af hver pakning skal være ensartet og må kun bestå af ferskner eller nektariner af samme oprindelse, sort, kvalitet, modningsgrad og størrelse og, for klasse »Ekstra«, samme farve.

    Den synlige del af pakningens indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

    Uanset ovennævnte bestemmelser i dette punkt kan produkter, der er omfattet af denne forordning, i salgspakninger med en nettovægt på højst 3 kg, blandes med friske frugter og grøntsager af andre arter på de betingelser, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 48/2003 (2).

    B.   Emballering

    Ferskner og nektariner skal emballeres således, at de er passende beskyttet.

    De materialer, der anvendes indvendigt i pakningen, skal være nye, rene og af en kvalitet, der ikke forårsager ydre eller indre forringelser af produkterne. Hvis produkterne forsynes med handelsmæssige oplysninger på fx papir eller klæbemærker, skal der ved fremstillingen af mærkningen være anvendt giftfri trykfarve og lim.

    Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden at skindet beskadiges.

    Pakninger skal være fri for fremmedlegemer.

    C.   Præsentation

    Ferskner og nektariner kan præsenteres på følgende måder:

    i småpakninger

    adskilt fra hinanden i et enkelt lag i klasse »Ekstra«.

    For klasse I og II:

    i et eller to lag eller

    i højst fire lag, hvis frugterne placeres i formede indsatse af stift materiale, så frugterne i de forskellige lag ikke hviler på hinanden.

    VI.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

    Hver emballage skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

    A.   Identifikation

    Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse

    Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

    for alle pakninger undtagen færdigpakninger: den officielt udstedte eller anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter angivelsen »pakkeri og/eller afsender« eller en tilsvarende forkortelse

    for færdigpakninger: navn og adresse på sælger med sæde i EU efter angivelsen »pakket for:« eller en tilsvarende angivelse. I så fald skal mærkningen også omfatte koden for pakkeriet og/eller afsenderen. Sælger udleverer al information om kodens betydning, som kontrolmyndigheden finder nødvendig.

    B.   Produktets art

    »Ferskner« eller »Nektariner«, hvis indholdet ikke er synligt udefra

    frugtkødets farve

    sortsnavn (valgfrit).

    C.   Produktets oprindelse

    Oprindelsesland og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

    D.   Handelsmæssige oplysninger

    klasse

    størrelse (udtrykt ved mindste og største diameter eller omkreds eller ved den i afsnit III »Størrelsessortering« fastsatte bogstavkode for størrelse)

    stykantal (valgfrit)

    minimumssukkerindhold målt ved refraktometri og udtrykt i Brix-grader (valgfrit)

    maksimumsfasthed målt ved penetrometri og udtrykt i kg/0,5 cm2 (valgfrit).

    E.   Officielt kontrolmærke (valgfrit)

    Det er ikke nødvendigt at anføre de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, på pakningerne, hvis de indeholder salgspakninger, der kan ses udefra, og som hver især er påført disse oplysninger. Mærkningen af sådanne pakninger må ikke være vildledende. Ligger pakningerne på paller, skal oplysningerne anføres på en etiket, der anbringes synligt på mindst to af pallens sider.


    (1)  Normerne gælder for alle typer af arten Prunus persica Sieb. og Prunus persica Zucc., såvel ferskner som nektariner eller lignende (blodferskner og clingferskner) med løsnede eller ikke løsnede sten, med eller uden dun.

    (2)  EFT L 7 af 11.1.2003, s. 65.


    Top