Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62022TN0682

    Sag T-682/22: Sag anlagt den 14. november 2022 — Meta Platforms Ireland mod EDPB

    EUT C 7 af 9.1.2023, p. 45–45 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    9.1.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 7/45


    Sag anlagt den 14. november 2022 — Meta Platforms Ireland mod EDPB

    (Sag T-682/22)

    (2023/C 7/54)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: Meta Platforms Ireland Ltd (Dublin, Irland) (ved advokaterne H.G. Kamann, F. Louis og A. Vallery, Solicitors P. Nolan, B. Johnston, C. Monaghan og D. Breatnach, D. McGrath, A. Fitzpatrick, I. McGrath, SC, og Barrister-at-Law E. Egan McGrath,)

    Sagsøgt: Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB)

    Sagsøgerens påstande

    EDPB’s bindende afgørelse nr. 2/2021 af 28. juli 2022, hvori det fastslås, at Meta Ireland har tilsidesat visse krav, der er fastsat i forordning 2016/679 (herefter »databeskyttelsesforordningen«), annulleres i sin helhed eller subsidiært delvist.

    EDPB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

    1.

    Første anbringende om, at EDPB har overskredet sine beføjelser i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 65.

    2.

    Andet anbringende om, at EDPB har tilsidesat databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f), ved at fortolke og anvende denne bestemmelse forkert, idet EDPB ikke foretog en korrekt afvejning, tilsidesatte de registreredes legitime interesser og undlod at identificere en legitim interesse.

    3.

    Tredje anbringende om, at EDPB har tilsidesat retten til god forvaltning som fastsat i chartrets artikel 41 ved at se bort fra Meta Irelands ret til at blive hørt og EDPB’s forpligtelser til at foretage en omfattende, retfærdig og upartisk prøvelse og til at tilvejebringe en tilstrækkelig begrundelse.

    4.

    Fjerde anbringende om, at EDPB har tilsidesat databeskyttelsesforordningens artikel 83 og flere af de principper, der er afgørende for fastsættelsen af bøder i medfør af databeskyttelsesforordningen.


    Top