—

For det første annulleres EUIPO’s afgørelse af 1. december 2021, for så vidt som der herved blev givet afslag på sagsøgerens ansøgninger, der blev indgivet ved hendes brev af 8. august 2021 og ved hendes advokats brev af 12. november 2021, og i øvrigt:

—

Endvidere annulleres enhver stiltiende afgørelse fra EUIPO (art. 90, stk. 1, tredje punktum, i EU’s personalevedtægt) vedrørende sagsøgerens ansøgninger.

—

For det andet annulleres EUIPO’s afgørelse af 1. december 2021, for så vidt som der deri blev givet afslag på sagsøgerens ansøgning, der blev indgivet ved hendes brev af 8. august 2021, om erstatning for materiel skade som følge af EUIPO’s fejlagtige håndtering ved gennemførelsen af EU’s personalevedtægt i forbindelse med sagsøgerens orlov i tjenestens interesse, og EUIPO tilpligtes at betale sagsøgeren 7 500 EUR i erstatning for den materielle skade.

—

For det tredje tilpligtes EUIPO at betale sagsøgeren erstatning for immateriel skade efter Rettens skøn.

—

For det fjerde tilpligtes EUIPO at betale sagsomkostningerne, herunder sagsøgerens omkostninger i forbindelse med denne sag.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at EUIPO har begået de ovennævnte tilsidesættelser, idet kontoret har afslået at imødekomme sagsøgerens ansøgninger, og vil sikre, at EUIPO anvender alle faktiske og retlige foranstaltninger over for det spanske udenrigs- og samarbejdsministerium med henblik på at opretholde eller genoprette sagsøgerens fulde privilegier i henhold til EU’s personalevedtægt, protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter og hjemstedsaftalen mellem Kongeriget Spanien og Den Europæiske Union, navnlig udstedelsen af et akkrediteringskort og retten til at få CD nummerplader.

—

Sagsøgeren har anført, at EUIPO begik åbenbare fejl ved fortolkningen af bl.a. artikel 42c i EU’s personalevedtægt og også tilsidesatte sin omsorgspligt, da den iværksatte sagsøgerens orlov i tjenestens interesse. Sagsøgeren har gjort gældende, at EUIPO i en periode på flere måneder var af den forkerte opfattelse, at sagsøgerens ansættelse ved EUIPO ville ophøre på det tidspunkt, hvor sagsøgerens orlov i tjenestens interesse begyndte, og at kontoret handlede og informerede det spanske udenrigs- og samarbejdsministerium i overensstemmelse med denne fejlagtige opfattelse.

—

Sagsøgeren har i øvrigt gjort gældende, at denne fejlagtige tilgang og handlemåde fra EUIPO’s side var grunden til, at det spanske udenrigs- og samarbejdsministerium fratog sagsøgeren hendes rettigheder og privilegier, der følger af EU’s personalevedtægt, protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter og hjemstedsaftalen mellem Kongeriget Spanien og Den Europæiske Union. Sagsøgeren har derfor anført, at EUIPO bl.a. har tilsidesat sin omsorgspligt, idet kontoret ikke imødekom sagsøgerens anmodning om at træffe afgørelse om at handle over for det spanske udenrigs- og samarbejdsministerium og afslog sagsøgerens ansøgning om erstatning for materiel og immateriel skade.