Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CN0545

    Sag C-545/20: Sag anlagt den 23. oktober 2020 — Republikken Bulgarien mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

    EUT C 19 af 18.1.2021, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    18.1.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 19/27


    Sag anlagt den 23. oktober 2020 — Republikken Bulgarien mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

    (Sag C-545/20)

    (2021/C 19/32)

    Processprog: bulgarsk

    Parter

    Sagsøger: Republikken Bulgarien (ved L. Zaharieva, Tsv. Mitova og M. Georgieva, som befuldmægtigede)

    Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

    Sagsøgerens påstande

    Følgende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 (1) af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i vejtransportsektoren annulleres:

    artikel 1, nr. 3), for så vidt som bestemmelsen fastsætter artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1071/2009; [subsidiært, og for det tilfælde, at det efter Domstolens opfattelse ikke er muligt, har Republikken Bulgarien nedlagt påstand om annullation af artikel 1, nr. 3), i sin helhed]

    artikel 2, nr. 4), litra a); [subsidiært, og for det tilfælde, at det efter Domstolens opfattelse ikke er muligt, har Republikken Bulgarien nedlagt påstand om annullation af artikel 2, nr. 4)].

    Mere subsidiært, og for det tilfælde at Domstolen finder, at påstanden om delvis annullation af den omtvistede forordning ikke kan tages til følge, annulleres Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i vejtransportsektoren i sin helhed.

    Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål fremsat syv anbringender i alt:

    1.

    tilsidesættelse af artikel 90 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), sammenholdt med artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 11 TEUF, artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 3, stk. 5, TEU, artikel 208, stk. 2, TEUF og artikel 216, stk. 2, TEUF samt Parisaftalen

    2.

    tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 4, TEU og i artikel 1 i protokol (nr. 2)

    3.

    tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling (artikel 18 TEUF samt artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder), af princippet om medlemsstaternes lighed over for traktaterne (artikel 4, stk. 2, TEU) og om nødvendigt af artikel 95, stk. 1, TEUF

    4.

    tilsidesættelse af artikel 91, stk. 1, TEUF

    5.

    tilsidesættelse af artikel 90 TEUF, artikel 91, stk. 2, TEUF og artikel 94 TEUF samt artikel 3, stk. 3, TEU

    6.

    tilsidesættelse af erhvervsfriheden og etableringsfriheden i henhold til artikel 49 TEUF samt artikel 15 og 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

    7.

    tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 91 TEUF, og subsidiært tilsidesættelse af artikel 56 TEUF.


    (1)  EUT 2020, L 249, s. 17.


    Top