EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017TN0588

Sag T-588/17: Sag anlagt den 30. august 2017 — EIB mod Syrien

EUT C 369 af 30.10.2017, p. 32–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

30.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 369/32


Sag anlagt den 30. august 2017 — EIB mod Syrien

(Sag T-588/17)

(2017/C 369/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Den Europæiske Investeringsbank (ved P. Chamberlain, T. Gilliams, J. Shirran og F. de Borja Oxangoiti Briones, som befuldmægtigede, samt advokat D. Arts og solicitor T. Cusworth)

Sagsøgt: Den Syriske Arabiske Republik

Sagsøgerens påstande

Syrien tilpligtes at betale alle beløb, der skyldes EIB i henhold artikel 3.01, 3.02, 4.01, 9.01 og 9.02 i Euphrates Drainage and Irrigation Loan Agreement, og som omfatter:

2 184 271,58 EUR, som er det beløb, der skyldes EIB pr. 25. august 2017, og som udgør hovedstol, renter og kontraktbestemte morarenter (påløbet fra forfaldsdatoen til den 25. august 2017)

yderligere kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig sats på 3,5 % (350 basispoint) til betaling sker

alle gældende skatter, told, gebyrer og erhvervsmæssige omkostninger påløbet fra forfaldsdatoen indtil betaling sker, herunder udgifter forbundet med nærværende søgsmål.

Under alle omstændigheder tilpligtes Syrien at betale de beløb, som skyldes EIB, for afdrag, som forfalder efter dette søgsmåls anlæggelse, og for hvilke Syrien har undladt at betale, som omfatter:

hovedstol og renter for hvert afdrag

kontraktbestemte morarenter, som påløber med en årlig rentesats på 3,5 % (350 basispoint), fra forfaldsdatoen for hvert afdrag, indtil Syrien har betalt.

Syrien tilpligtes at betale alle de sagsomkostninger, der er forbundet med nærværende søgsmål i henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende.

Det gøres gældende, at Syrien har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser i henhold til artikel 3.01 og 4.01 i Euphrates Drainage and Irrigation Loan Agreement til at betale afdragene i henhold til Euphrates Drainage and Irrigation Loan Agreement, når de forfalder, og til at betale morarenter af hvert af de forfaldne og ikke betalte afdrag forhøjet med den årlige rentesats herfor i henhold til artikel 3.02 i Euphrates Drainage and Irrigation Loan Agreement. Følgelig er Syrien kontraktligt forpligtet til at betale alle skyldige beløb i henhold til artikel 3.01, 3.02, 4.01, 9.01 og 9.02 i Euphrates Drainage and Irrigation Loan Agreement.


Top