13.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/15

Ordfører:

Milena Angelova

1.1.

EØSU glæder sig over, at SMV'erne står i centrum for de økonomiske politikker i EU. Udvalget sætter pris på, at der i løbet af det seneste årti er blevet vedtaget meget lovgivning, og at der er blevet afsat mange bevillinger til at støtte den. EØSU deler dog SMV-samfundets ofte udtrykte mening om, at der stadig er betydelig ineffektivitet forbundet med såvel formuleringen som indførelsen af SMV-politikker, hvilket i høj grad bremser støttetiltagenes effekt.

1.2.

EØSU's studier (1) af nyere dato afslører, at EU-politikkerne for SMV'er og de gældende støttemekanismer behandler det store antal SMV'er i Europa som en homogen gruppe, og at de desværre ikke skelner mellem forskellige behov hos de mange undergrupper af virksomheder, der kan defineres som SMV'er. Der forekommer forholdsvis sjældent eksempler på skræddersyede støttemekanismer. Det er et stort problem, at der anvendes en »standardløsning« til udarbejdelsen af EU's SMV-politikker, hvilket forhindrer disse i at opnå den fulde ønskede indvirkning på SMV'erne (2). Derfor anbefales der på det kraftigste en bedre promovering af SMV-politikker og et mere præcist fokus på SMV'ers særlige behov i forbindelse med den kommende offentlige høring om relevansen af at definere SMV'er.

1.3.

EØSU advarer om, at en bureaukratisk tilgang og komplekse administrative regler fortsat præger EU's SMV-politikker og de gældende støttemekanismer, til trods for at der på EU-niveau konstant gøres bestræbelser på at minimere den administrative byrde. SMV'erne i EU føler ofte, at de ansvarlige embedsmænd ikke ved, hvordan deres forretninger reelt drives. Størstedelen af EU's støttemekanismer synes ikke at kunne opfylde SMV'ernes behov for hurtige, klare og effektive løsninger.

1.4.

EØSU er bekymret over, at de fleste SMV'er — oftest små virksomheder og mikrovirksomheder — på grund af en kommunikationskløft ikke er klar over eksistensen af disse støtteinstrumenter og netværk. Dette kan afhjælpes med en større indsats for at skabe opmærksomhed, yderligere støtte for at gøre det muligt for flere SMV'er at få adgang til de rette oplysninger, større engagement hos de offentlige organer med centrale lokale formidlere på nationalt og regionalt niveau, som er specialiseret i at arbejde med SMV'er (arbejdsgiver- og SMV-organisationer, handelskamre), og støtte, som er mere brugervenlig og skræddersyet til virksomhedernes behov. De fleste tilgængelige værktøjer er i udformning og indhold for komplekse, uklare og bureaukratiske til at imødekomme SMV'ernes behov. For at afhjælpe dette opfordrer EØSU på det kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af det europæiske semester, anvende partnerskabsprincippet (3) systematisk og over alt samt inddrage SMV-repræsenterende organisationer obligatorisk på europæisk, nationalt og regionalt plan i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af SMV-politikker og støtteforanstaltninger. Landespecifikke henstillinger bør konsekvent fokusere på støttepolitikker for SMV'er for at sikre en relevant formulering, en effektiv gennemførelse samt kvalitative og kvantitative resultatmålinger.

1.5.

EØSU beklager, at tilsynet med udviklingen i EU's SMV-politikker fortsat er opsplittet. SMV'ernes forretningsaktiviteter bliver nøje registreret, men EU-støttetiltagenes virkning på disse aktiviteter og på SMV'ernes udvikling registreres ikke. Den tilgængelige information er oftest kvantitativ og giver ikke kvalitativ indsigt. Derfor danner den ikke grundlag for en egentlig vurdering af politikkernes og støtteinstrumenternes effektivitet (4).

1.6.

I tråd med sine tidligere udtalelser udtrykker EØSU bekymring over, at gennemførelsen af »Small Business Act« (SBA) for Europa langt fra er fuldendt (5). Der er forskel på resultaterne inden for de forskellige områder, og de værste resultater findes inden for iværksætteri, det indre marked og adgang til finansiering. Med hensyn til færdigheder og innovation samt statslige og offentlige indkøb er der sket en forværring siden 2008 (6). Medlemsstaterne bør klart opfordres til at træffe relevante foranstaltninger og anvende »Small Business Act« i udformningen og gennemførelsen af politikker og lovgivning, som har indvirkning på SMV'er.

1.7.

1.7.1.

EU's SMV-politikker bør anerkende de europæiske SMV'ers forskelligheder. De bør udforske de specifikke behov hos mikrovirksomheder, familieforetagender og »traditionelle« foretagender, sociale virksomheder, liberale erhverv, selvstændige og alle andre specifikke undergrupper, som har juridiske former og driftsmodeller, for at kunne levere passende politiske foranstaltninger til fremme af deres vækst.

1.7.2.

EØSU foreslår, at Kommissionen vurderer, hvorvidt den nuværende definition af SMV'er svarer til deres forskellighed, sektorbestemte dynamik, særlige forhold og mangfoldighed i løbet af det seneste årti (7). EØSU opfordrer til en synlig, koordineret og konsekvent horisontal politik for SMV'er, der bygger på en flerårig handlingsplan.

1.7.3.

EU's støtteværktøjer til SMV'er bør oversættes til virksomhedssproget, så de kan leve op til deres formål om at fremme vækst og beskæftigelse. For at kunne håndtere støttemekanismernes alt for store kompleksitet er det vigtigt at søge hjælp og råd hos SMV-organisationerne, som ved mest om SMV'ernes behov, for at få EU's SMV-politikker til at passe til virksomhedernes virkelighed. I denne henseende betragter SMV'erne på nuværende tidspunkt de nationale arbejdsmarkedsparter som en vigtig positiv faktor til at formidle deres synspunkter om, hvordan politikkerne til fremme af SMV'er kan forbedres, og opfordrer dem til at involvere sig mere aktivt i de nationale reformprogrammer. Deres og SMV-sammenslutningers, handels- og industrikamres og andre SMV-formidlerorganisationers rolle bør derfor styrkes.

1.7.4.

I EU's SMV-politikker bør der gøres mere ud af at oplyse SMV'erne — og i særdeleshed de mest sårbare undergrupper blandt disse, såsom enkeltmandsvirksomheder og mikrovirksomheder, traditionelle virksomheder med lavt innovationspotentiale, virksomheder fra fjerntliggende regioner osv (8). — om tilgængelig støtte. Centrale støttenetværk bør opretholdes og udbredes samt gøres mere brugervenlige og forståelige for SMV'erne. Kommissionen bør nøje overveje potentialet til at sikre koordineringen af de eksisterende støttenetværk i et fælles one-stop-shop-system, der tager hensyn til situationen i den enkelte medlemsstat.

1.7.5.

Det er af stor betydning, at der etableres et stærkt partnerskab — SMV-platforme — med mange interessenter bestående af arbejdsmarkedets parter samt offentlige og private interessenter, som beskæftiger sig med SMV'ernes problemer på nationalt og regionalt niveau. Øget interaktion med SMV-organisationer, som er dem, der er bedst afstemt efter SMV'ernes behov, navnlig på nationalt og regionalt niveau, er af afgørende betydning for overvindelsen af kommunikationskløften mellem SMV'erne og EU's støttemekanismer. En sådan interaktion vil desuden på en ny og effektiv måde kunne nå ud til SMV'erne gennem lokale grene af arbejdsgiverorganisationer, handels- og økonomikamre, SMV-organisationer samt faglige og sektorielle SMV-organisationer som vigtige formidlere i udbredelsen og fremvisningen af de eksisterende støtteværktøjer.

1.7.6.

SMV'erne opnår de bedste resultater, når de lokale myndigheder samarbejder med SMV-organisationerne i forbindelse med formulering og gennemførelse af politikker. Den nuværende tendens til, at mægling hovedsageligt organiseres omkring banker, er ikke den bedste løsning. Bankerne bør være finansielle formidlere, men i forbindelse med alle andre aspekter (politikformulering, information, promovering osv.) er repræsentative SMV-organisationer bedre egnede. Derfor opfordrer EØSU Kommissionen til at udforme foranstaltninger til at støtte SMV-organisationer i gennemførelsen af SMV-politikker og i formidlingen af relevant information til SMV'er, bl.a. ved at tilbyde dem finansiel støtte.

1.7.7.

EØSU opfordrer til, at »Small Business Act« og dens to principper »tænk småt først« og »kun én gang« — gøres juridisk bindende. Anvendelsen af princippet »kun én gang« bør ikke krænke værtslande, der kontrollerer, at de nødvendige juridiske og professionelle krav til forretningsdrift er opfyldt. Partnerskabsprincippet bør udvides til at omfatte alle lovgivningsmæssige procedurer, som direkte eller indirekte påvirker SMV'er. I praksis vil det være yderst tilrådeligt at afholde årlige møder i SMV-platforme på EU- og medlemsstatsniveau.

2.1.

Der er behov for EU-støttepolitikker (9) for SMV'er, fordi europæiske SMV'er i modsætning til SMV'er i andre dele af verden skal overholde regler både på nationalt og på europæisk niveau — som der ofte træffes beslutning om uden reel høring af de organisationer, som repræsenterer SMV'er, i modstrid med »tænk småt først«-tilgangen. Dette øger i betydelig grad arbejdet og forretningsomkostningerne for SMV'er med begrænsede menneskelige og tekniske ressourcer.

2.2.

I 2008 lancerede Kommissionen principperne »tænk småt først« og »kun én gang« som et afgørende skridt på vej mod at fremme konkurrencedygtigheden og forbedre forretningsmiljøet for 23 mio. SMV'er i Europa (10). EØSU støttede i høj grad denne indsats (11), men advarer om, at SBA, hvis den ikke gøres juridisk bindende, og hvis alle myndighedsniveauer — EU, medlemsstaterne og regionerne — ikke er forpligtet til at anvende den, fortsat vil være blot en politisk erklæring.

2.3.

Indførelsen af SBA blev evalueret og opdateret i 2011 (12), men konklusionerne af dens virkning var ikke synderligt opmuntrende og lagde op til en større indsats (13). EØSU har gentagne gange fremlagt forslag til at effektivisere SMV-politikkerne (14). SMV'erne påvirkes i dag af alle EU's politikker, og derfor har de behov for, at en reel horisontal, synlig, koordineret og konsekvent politik formuleres og gennemføres på en effektiv måde (15).

2.4.

SMV-politikkerne tager ikke højde for de forskellige SMV-kategoriers forskellige behov. Med henblik på at øge effektiviteten af deres formulering og gennemførelse er det nødvendigt at gøre en betydelig opsøgende indsats for at differentiere deres målgruppe mere præcist samt målrette og skræddersy de tilgængelige løsninger til deres specifikke behov. Segmenteringskriterierne kunne baseres ikke blot på størrelsen (f.eks. gælder det generelt, at jo mindre virksomheden er, des vanskeligere er det at få adgang til finansiering, og des mere har den brug for rådgivning, coaching og mentorordninger), men også på placeringen (byer vs. mindre byer og fjerntliggende landdistrikter), på livscyklusfasen (opstart, opskalering), på sektoren (industri, handel, landbrug, turisme osv.) osv.

2.5.

Der er allerede blevet udført et stort forberedende arbejde med henblik på en revision af Small Business Act. REFIT-programmet indfører meget nødvendige forbedringer i EU's lovramme og mindsker de administrative barrierer. I årenes løb er mængden af gældende EU-lovgivning vokset til 19 875 dokumenter (16). Af disse indeholder 1 527 bestemmelser for SMV'er, for det meste inden for følgende områder: statsstøtte (343), konkurrence (293), det indre marked (217), forskning og teknologisk udvikling (133) og budget (117).

2.6.

Nylige studier viser, at der til trods for adskillige igangsatte initiativer er et stort behov for at revidere EU's SMV-politikker, således at støttetiltagene diversificeres, gældende regler forenkles og kommunikationen og samarbejdet med SMV'erne og SMV-organisationerne optimeres for effektivt at kunne imødekomme SMV'ernes forskellige behov. Regionernes og områdernes rolle i gennemførelsen af EU-politikker og -lovgivning, navnlig dem, der berører SMV'er, er i kraftig stigning (17).

3.1.

SMV'er står over for stadig større udfordringer af forskellig slags:

3.2.

SMV'erne er en forholdsvis heterogen og forskelligartet gruppe. De kan differentieres ud fra størrelse, livscyklusstadium, placering, type af ejerskab, aktivitetssektor osv., og deres behov for støtte varierer stærkt alt efter, hvilken underkategori en given SMV befinder sig i. En særlig gruppe, der kræver særbehandling, er »enkeltmandsiværksættere« (næsten 50 % af alle SMV'er), som næsten er udelukket fra støtteforanstaltningernes anvendelsesområde. For at hjælpe denne yderst sårbare gruppe af SMV'er med udvikling og trivsel bør der også tages behørigt fat på spørgsmålet om falsk selvstændig erhvervsvirksomhed.

3.3.

På denne baggrund kan det være forældet og for bredt målrettet at formulere støttepolitikker, som udelukkende er baseret på de støttede virksomheders størrelse, og der tages ikke hensyn til de forskellige SMV-gruppers forskellige behov. EØSU har i sine udtalelser konsekvent vægtet behovet for mere målrettede og mere præcist definerede politikker til fremme af SMV'erne i Europa (18) samt behovet for at tage definitionen på en SMV op til fornyet overvejelse, så den bedre afspejler de mange forskellige typer SMV'er og forskellene mellem medlemsstaterne (19). EØSU opfordrer Kommissionen til at iværksætte en høring om SMV-definitionen. Høringen bør omfatte en vurdering af, hvordan definitionen anvendes i gennemførelsen af SMV-politiske foranstaltninger for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder.

3.4.1.

SMV-støtteinstrumenterne skal evalueres ud fra den faktiske effekt, de har på forbedringen af SMV'ernes situation, og mere specifikt ud fra, om de overholder de principper, der fremgår af SBA. EØSU ser et behov for en kvalitativ og dybdegående vurdering af effektiviteten og virkningen af at investere EU-midler samt et behov for, at medlemsstaterne gør en større indsats for at indføre principperne »tænk småt først« og »kun én gang« på nationalt og regionalt niveau, hvilket bør være obligatorisk på alle niveauer (20).

3.4.2.

Principperne »tænk småt først« og Small Business Act er ikke eksplicit nævnt i Juncker-planen. De fremgår i et vist omfang af Horisont 2020- og COSME-programmerne, men bør gennemføres bedre i praksis. EØSU opfordrer EU's politiske beslutningstagere til at tage SBA-principperne i betragtning i alle EU's lovgivningsmæssige dokumenter, som kan have direkte eller indirekte indvirkning på SMV'er.

3.4.3.

Kredit, bygge- og udlejningsomkostningerne er faldet i de senere år på grund af krisen. Sammen med nye målrettede instrumenter skaber dette gode muligheder for nystartede virksomheder, men virksomhedernes opskaleringsfase mangler i høj grad stadig støtte. Derfor hilser EØSU Kommissionens nye initiativ om behandling af dette problem velkommen (21).

3.4.4.

Banklån forbliver den vigtigste finansieringskilde for SMV'er, men adgangen til bankfinansiering er stadig vanskelig for mange SMV'er på grund af bankernes svage balancer, manglende transmission af ECB's monetære politik i nogle lande og de relativt høje barrierer, som garantikravene opstiller. Markedsbaseret finansiering gennem private egenkapitalfonde, risikovillig kapital, udstedelse af obligationer og egenkapitalinstrumenter til specialiserede markedssegmenter og crowdfunding er i vækst, men de fleste SMV'er er endnu ikke parate til at benytte disse muligheder (22). De har brug for ordentlig vejledning om timing, detaljerede oplysninger og støtte for at kunne udnytte dem. Ifølge EØSU's undersøgelse kender ekstremt mange SMV'er ikke til mulighederne for støtte gennem ESIF-tilskudsordningerne eller til muligheden for at opnå finansiering gennem en investeringsfond, der støttes af EU-midler.

3.4.5.

En spotundersøgelse har vist, at støtteinstrumenternes fokus og prioriteter ikke altid svarer til SMV'ernes behov (23), og en af grundene hertil er, at de store forskelle, som stadig findes mellem medlemsstaterne, ikke anerkendes. F.eks. anføres adgang til nye markeder som den største udfordring for SMV'er i Sydeuropa, mens størstedelen af støtten til forbedret adgang til markeder, herunder internationale markeder, går til virksomheder fra Nordeuropa. Dette er et klart bevis på, at SMV'ernes behov er mærkbart forskellige på nationalt niveau, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt fælleseuropæiske instrumenter måske bør udformes mere detaljeret. Dette synspunkt støttes fuldt ud i »Annual Report on European SMEs« 2014/2015 (årsrapport 2014/2015 om de europæiske SMV'er (24)), hvori det anføres, at det primært er lande fra Sydeuropa, der har den laveste score. Disse lande rapporterer om ekstremt lave succesrater for projekter, herunder i SMV-komponenten i Horisont 2020 (25).

3.4.6.

De høje forventninger til »SMV-repræsentantens« rolle er indtil videre desværre ikke blevet indfriet. Få SMV'er er klar over, hvem der varetager den funktion i deres lande. De fleste SMV'er erklærer, at »SMV-repræsentanten« kun har protokolfunktioner og ceremonielle funktioner og ikke spiller en rolle, som er forbundet med reelle tiltag til fremme af SMV'er. Hovedformålet med dette netværk er at være en kontaktflade mellem Kommissionen og de nationale instanser og effektivt fremme SMV'ernes interesser i de nationale instanser og i national lovgivning, og SMV'erne forventer ordentlig rådgivning og oplysninger om EU-politikker i samarbejde med SMV-organisationerne.

3.4.7.

Fremme af iværksætteri er forbundet med etablering af passende forhold til: at øge andelen af opstartsvirksomheder og nye virksomheder, som overlever og har succes; at hjælpe nye virksomheder med at forbedre deres konkurrenceevne samt vokse hurtigt og mere effektivt; og at forbedre insolvensreglerne samt udviklingen og styrkelsen af virksomhedsoverdragelser (26). Selvom der allerede er opnået meget med hensyn til at gøre registreringsteknologier og -procedurer mere ligefremme i EU, skal der stadig gøres mere for at nå det andet og tredje mål. Det vurderes, at princippet om en »ny chance« skaber de værste resultater i alle medlemsstater, og end ikke Kommissionen tildeler kontrakter til iværksættere, der har fejlet.

3.4.8.

Derudover er likvidationsprocedurerne (både ved insolvens og frivillig opløsning) samt omstrukturerings- og arveprocedurerne vanskelige set fra et rent proceduremæssigt perspektiv i mange lande. EØSU understreger, at der er behov for at forenkle og harmonisere insolvenslovgivningen (27).

3.4.9.

Den offentlige høring og nylige EØSU-studier gav også en vigtig indsigt i de centrale udfordringer, som EU's SMV'er oplever inden for alle de vigtigste prioriterede områder:

—

Antallet af SMV-relaterede initiativer om fritagelse/forenkling under REFIT-programmet er begrænset.

—

Der er stadig ikke taget fat på den forældede SMV-definition.

—

SMV-testen anvendes delvist og ujævnt af medlemsstaterne, da den endnu ikke er obligatorisk.

—

Offentlige høringer om konsekvensanalyser og køreplaner hæmmes af en bureaukratisk institutionel tilgang og af, at de ikke er tilgængelige på alle EU-sprog.

—

Alle SMV'er peger på korruption og en ineffektiv statsforvaltning som alvorlige problemer, der har en meget negativ virkning på deres forretning.

—

Forsinket betaling fra offentlige forvaltninger og større kunder er stadig en invaliderende tendens i visse medlemsstater på trods af indførelsen af strengere krav under revisionen af direktivet om forsinket betaling (28).

—

Iværksætteri er stadig ikke blevet konsekvent indarbejdet i de fleste medlemsstaters nationale uddannelsessystem.

—

Læreruddannelse i iværksætteri er sporadisk og gennemføres mest med henvisning til individuelle projekter — der findes kun få fælleseuropæiske initiativer på dette område (29).

—

Selvom de har succes, truer ungdomsprogrammer med fokus på iværksætteri med at gå væk fra deres oprindelige mål om at fremme iværksætteri.

—

Reklamekampagner som den europæiske SMV-uge får ikke i særlig høj grad deltagerne til kraftigt at overveje at blive iværksættere.

—

Opstartsomkostningerne er stadig tre gange højere end det erklærede benchmark.

—

Det indre marked er endnu ikke fuldstændigt, hvilket hæmmer SMV'ers adgang til markederne, blandt andet i forbindelse med grænseoverskridende levering af tjenesteydelser.

—

Komplicerede administrative procedurer og høje leveringsomkostninger er forbundet med eksport og import.

—

SMV-støtteordningerne for internationalisering mangler en skræddersyet tilgang.

—

Standarder og intellektuelle ejendomsrettigheder er stadig ikke attraktive for SMV'erne, hovedsageligt fordi deres fordele ikke kommunikeres ordentligt til dem, omkostningerne er høje, og reglerne er for komplicerede.

—

Den typiske finansieringsmodel er banklån, og langt efter følger tilskud og støtte via finansielle instrumenter.

—

Tilskud er ikke markedsstyrede og ikke skræddersyet til specifikke SMV-undergrupper, og deres politiske orientering passer sjældent til SMV'ernes behov.

—

Finansielle instrumenter er mere velegnede til SMV'ernes umiddelbare behov for driftskapital. Desværre er det en meget lav andel af SMV'erne, der er velinformerede om disse instrumenter, en skræddersyet tilgang til deres anvendelse er stadig sjælden, og deres tilvejebringelse afhænger i høj grad af et effektivt samarbejde mellem de finansielle institutioner, formidlere og slutmodtagere, og der mangler oplysninger om og analyser af deres reelle virkning. Der er brug for større overensstemmelse og synergier mellem eksisterende instrumenter og aktører på regionalt, nationalt og supranationalt niveau, herunder fremme af mere effektive finansielle instrumenter — f.eks. modgarantier.

—

Trods de betydelige fremskridt, der er gjort med hensyn til at tilbyde innovative finansieringskanaler, som ikke er lån, såsom privat egenkapital, risikovillig kapital osv., er sådanne kanaler stadig forholdsvis underudviklede i de fleste medlemsstater (30).

—

En væsentlig del af SMV'erne er bange for at anmode om de europæiske programmers finansielle instrumenter, idet »det virker for kompliceret at opnå finansiering«.

—

Selvom Horisont 2020 bevilger særlig finansiering til SMV'erne, kan det ikke løse alle deres problemer med at få adgang til risikofinansiering til innovation, og der er desværre kun få projekter fra de nyeste medlemsstater.

—

SMV'ernes interesse i programmet er stadig utilstrækkelig, fordi regler for støtteberettigelse og anvendelse er belastende og urimelige.

—

De eksisterende regler afskrækker muligvis SMV'erne fra at deltage i funktionsdygtige fora for gennemførelse af innovationsprojekter.

—

SMV'ernes omkostninger ved at ansøge om frivillige værktøjer, der er udviklet af Kommissionen (31), er fortsat relativt høje, og derfor er kun et begrænset antal virksomheder i stand til at bruge dem.

—

De tilgængelige oplysninger er stadig ikke af den forventede kvalitet.

—

Struktur, indhold og design er ikke særlig brugervenlig.

—

Tilgangen til formidling af information er ofte bureaukratisk.

—

Sprogbarrierer er almindelige, da oplysninger i stort omfang kun leveres på engelsk.

3.5.1.

For at være konsekvente må politikkerne til fremme af SMV'er tage højde for SMV'ernes forskellighed ved at indsamle mikrodata og analyser på et mikroøkonomisk niveau. Dette er blot ét middel til at forbedre forståelsen for SMV'ernes forskellige behov i overensstemmelse med deres specifikke kendetegn.

3.5.2.

På nuværende tidspunkt er Europas bank- og kapitalmarkeder fortsat fragmenterede. Kapitalmarkedsunionsprojektet, som sigter mod at tage fat på dette, kan kun udføres, hvis det hænger sammen med andre SMV-støttepolitikker. De fleste SMV'ers begrænsede viden om og forståelse for de forskellige finansielle instrumenter ville begrænse udviklingen af Kapitalmarkedsunionen. Derfor bør støtten til SMV'erne inkludere oprettelsen af en langsigtet, bæredygtig tilgang til finansiering og et grundlag for bedre forståelse af de forskellige instrumenter, mulighederne for komplementaritet samt de fordele og risici, der er forbundet med de forskellige instrumenter.

3.5.3.

Oftest er forholdet mellem ejer, ledelse og medarbejdere i SMV'er tættere end i større virksomheder, og social dialog er derfor en win-win-situation, idet den danner grundlag for en forpligtet og engageret arbejdsstyrke med job af høj kvalitet. For at alle interessenter kan drage fordel af en sådan situation, og for at fremme akkumuleringen af social kapital i SMV'er bør der systematisk ydes støtte til SMV'er, så de kan gøres opmærksom på vigtigheden af social dialog, sundhed og sikkerhed, arbejdsvilkår, innovative former for tilrettelæggelsen af arbejdet, arbejdsbaseret læring og udvikling af færdigheder. I denne forbindelse er arbejdsmarkedsparternes og NGO'ernes rolle af afgørende betydning.

—

undgå overregulering gennem en klarere oversættelse af EU-lovgivningen ved at etablere ordninger til løsning af tvister og undgåelse af misfortolkninger af sådanne tekster og ved at udarbejde »noter til hjælp for SMV'erne« samt et vademecum, der sammenfatter og redegør for de relevante oplysninger for SMV'er

—

gøre SMV-testen obligatorisk for nye lovforslag og garantere, at den indføres effektivt i alle medlemsstater og systematisk i alle Kommissionens tjenestegrene (32)

—

sikre en mere effektiv og struktureret inddragelse af SMV'erne og deres organisationer i konsekvensanalyser af ny lovgivning ved at forenkle deres format og indhold og gøre oplysninger tilgængelige på alle EU-sprog samt vurdere indvirkningen på de forskellige grupper af SMV'er

—

regelmæssigt udføre en komplet kvalitetskontrol af EU-lovgivningen vedrørende EU-politikker

—

på en mere effektiv måde (ved at gøre dette obligatorisk) inddrage SMV'ernes nationale og regionale organisationer som partnere i den interinstitutionelle debat om ny lovgivning, der berører SMV'er

—

sikre en effektiv overvågning af resultater under REFIT-programmet, som relaterer til en lettelse af byrden for SMV'er.

—

støtte EU's og de nationale og regionale SMV-organisationers indsats for at levere information, uddannelse og coaching/mentorordninger til virksomheder

—

udvide de eksisterende værktøjer, så de styrker iværksætterånden hos unge mennesker, og sikre, at støtteprogrammerne holder fokus på udviklingen af grundlæggende iværksætterfærdigheder

—

indføre iværksætteri som en del af læseplanen på alle uddannelsesniveauer (33)

—

yderligere forenkle og sænke omkostningerne ved opstart, lette adgangen til finansiering og motivere flere til at udvikle deres iværksætteri

—

sørge for enkle og nemme virksomhedsoverdragelser, likvidationsprocedurer og muligheder for at få en ny chance.

—

optimere det indre marked, så man forhindrer overregulering, ikke-anvendelse og andre praksisser i medlemsstaterne, som forvrider konkurrenceevnen uden at begrænse arbejdstagernes og forbrugernes rettigheder

—

gøre eksisterende støttenetværk for internationalisering mere synlige gennem bedre samarbejde med SMV-organisationerne på nationalt og regionalt niveau

—

udbyde værktøjer til at hjælpe SMV'er med at deltage i udstillinger, konventioner og messer i udlandet

—

opfordre til oprettelse af regionale og nationale sektorklynger af SMV'er med dokumentation for garanteret kvalitet

—

reducere omkostningerne for standarder og intellektuelle ejendomsrettigheder for SMV'er yderligere og fremme deres fordele for konkurrenceevnen.

—

reducere formaliteter, overvågning og kontrol til et absolut nødvendigt minimum — obligatorisk indførelse af princippet »kun én gang, anvendelse af elektroniske formularer, forenklet anvendelse af »de minimis«

—

udforme SMV'ers tilskudsbaserede programmer på baggrund af nøje vurderinger for at undgå den skadelige praksis, som går ud på at gennemføre projekter udelukkende for at opnå finansiering, der ikke skal tilbagebetales, uden at have en strategi for forretningsudvikling

—

styrke samarbejdet mellem EIF, de finansielle formidlere og SMV-organisationerne med henblik på at udforme meget effektive finansielle instrumenter, som imødekommer SMV'ernes behov for driftskapital, lån og garantier, og vurdere de opnåede virkninger ved hjælp af kvantitative indikatorer

—

etablere en hel portefølje med skræddersyede og innovative støttetiltag til effektivt at nå ud til SMV'ernes heterogene gruppe (34)

—

yde støtte til SMV'er, som er parate til at udstede obligationer og egenkapitalinstrumenter til specialiserede markedssegmenter

—

forsyne lånegarantifaciliteten under COSME med passende ressourcer til formålet under hensyntagen til de finansielle virkninger af Brexit

—

udforske måder, hvorpå man kan styrke innovative finansieringskanaler, som ikke er lån, såsom privat egenkapital, risikovillig kapital, business angels og crowdfunding, og en effektiv anvendelse af støtte til sikring af garantiinstitutioner.

—

tilvejebringe værktøjer, der forbedrer SMV'ernes adgang til risikovillig kapital med henblik på indførelse af innovation

—

støtte samarbejdet mellem SMV'er og forsknings- og uddannelsesinstitutioner og fremme udvekslingen af oplysninger mellem dem

—

skabe gunstige betingelser for at opbygge funktionsdygtige fora, hvor SMV'erne og deres markedsdrevne innovative idéer spiller en central rolle

—

støtte SMV'ernes konkurrenceevne via coaching/mentorordninger med henblik på at: opbygge kapacitet og teknisk assistance; udbrede bedste praksis; støtte samarbejdet mellem SMV-organisationerne.

—

fremme EU's og de nationale og regionale SMV-organisationer som det vigtigste »kraftcenter« ved at indføre strategier til opbygning af deres kapacitet og ved at gennemføre princippet om forvaltning på flere niveauer og multifaktorforvaltning på EU-niveau samt på nationalt og lokalt niveau samt anvende princippet i lovgivningsprocessen

—

overveje at oprette en enkelt portal for alle SMV-støtteinitiativer med et klart og brugervenligt design — med et rigt e-indhold, begrænsede omdirigeringer og et forståeligt sprog.

—

tilpasse de gældende uddannelsessystemer til kravene på arbejdsmarkedet, oprette systemer til overvågning og forudsigelse af arbejdsmarkedets behov

—

øge støtten til medlemsstaterne for at fremme SMV'ers inddragelse i lærlingeordninger

—

støtte kortsigtede uddannelsesprogrammer samt opfordre til samarbejde mellem arbejdsgiversammenslutninger og uddannelsesinstitutioner.