EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CN0554

Sag C-554/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 31. oktober 2016 — EP Agrarhandel GmbH mod Bundesminister für Land-, Forst-, Umwelt und Wasserwirtschaft

EUT C 46 af 13.2.2017, p. 12–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 46/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 31. oktober 2016 — EP Agrarhandel GmbH mod Bundesminister für Land-, Forst-, Umwelt und Wasserwirtschaft

(Sag C-554/16)

(2017/C 046/15)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: EP Agrarhandel GmbH

Sagsøgt: Bundesminister für Land-, Forst-, Umwelt und Wasserwirtschaft

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 2, stk. 4, i Kommissionens beslutning af 20. august 2001 om særlige regler for flytning af kreaturer, når de sættes på græs om sommeren i bjergområder, 2001/672/EF (1) (herefter »Kommissionens beslutning«), som ændret ved Kommissionens beslutning af 25. maj 2010, 2010/300/EU (2), til hinder for en national bestemmelse som den i § 6, stk. 6, i Verordnung des Bundesministers für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft über die Kennzeichnung und Registrierung von Rindern (Bundesministers bekendtgørelse om identifikation og registrering af kvæg (herefter »bekendtgørelse om identifikation af kvæg 2008«), BGBl II, nr. 201/2008 omhandlede, hvorefter modtagelsen af indberetninger er afgørende for overholdelsen af alle frister, der er omfattet af denne bestemmelse, og dermed også for fristerne for indberetning af flytninger til sommergræsningsområder?

2)

Hvilken betydning har artikel 117, andet afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (3) af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003, på præmieberettigelsen for kvæg, hvis flytning til sommergræsningsområder er blevet indberettet for sent i henhold til artikel 2, stk. 4, i Kommissionens beslutning?

3)

Såfremt en forsinket indberetning af flytning til sommergræsningsområder i henhold til artikel 117, andet afsnit, i forordning nr. 73/2009 ikke medfører tab af præmieberettigelsen, skal der da pålægges sanktioner på grund af den forsinkede indberetning?


(1)  EFT L 235, s. 23.

(2)  EUT L 127, s. 19.

(3)  EFT L 30, s. 16.


Top