Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CA0256

    Sag C-256/15: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 15. december 2016 — Drago Nemec mod Republika Slovenija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vrhovno sodišče Republike Slovenije — Slovenien) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2000/35/EF — bekæmpelse af forsinket betaling — Domstolens kompetence — transaktion indgået inden Republikken Sloveniens tiltrædelse af Den Europæiske Union — anvendelsesområde — begrebet »handelstransaktioner« — begrebet »virksomhed« — maksimalt morarentebeløb)

    EUT C 46 af 13.2.2017, p. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    13.2.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 46/4


    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 15. december 2016 — Drago Nemec mod Republika Slovenija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vrhovno sodišče Republike Slovenije — Slovenien)

    (Sag C-256/15) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2000/35/EF - bekæmpelse af forsinket betaling - Domstolens kompetence - transaktion indgået inden Republikken Sloveniens tiltrædelse af Den Europæiske Union - anvendelsesområde - begrebet »handelstransaktioner« - begrebet »virksomhed« - maksimalt morarentebeløb))

    (2017/C 046/05)

    Processprog: slovensk

    Den forelæggende ret

    Vrhovno sodišče Republike Slovenije

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Drago Nemec

    Sagsøgt: Republika Slovenija

    Konklusion

    1)

    Artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner skal fortolkes således, at en fysisk person, der er indehaver af en tilladelse til at udøve virksomhed som selvstændig håndværker, skal anses for at være en »virksomhed« som omhandlet i denne bestemmelse, og den transaktion, som den pågældende har indgået, som en »handelstransaktion« som omhandlet i samme bestemmelse, såfremt denne transaktion, selv om den ikke vedrører en aktivitet, der er omfattet af den nævnte tilladelse, indgår i udøvelsen af en struktureret, stabil og selvstændig økonomisk eller erhvervsmæssig aktivitet, hvilket det under hensyn til samtlige omstændigheder i sagen tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

    2)

    Direktiv 2000/35 skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning såsom artikel 376 Obligacijski zakonik (lov om forpligtelser), som fastsætter, at der ikke længere påløber morarenter, når beløbet for morarenter, der skyldes, men som ikke er betalt, når op på samme beløb som hovedstolsbeløbet.


    (1)  EUT C 302 af 14.9.2015.


    Top