Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CN0468

    Sag C-468/14: Sag anlagt den 13. oktober 2014 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark

    EUT C 439 af 8.12.2014, p. 25–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.12.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 439/25


    Sag anlagt den 13. oktober 2014 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark

    (Sag C-468/14)

    (2014/C 439/34)

    Processprog: dansk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Clausen, C. Cattabriga, befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Kongeriget Danmark

    Påstande

    Det fastslås, at Kongeriget Danmark, ved at opretholde en retstilstand hvor salg af løs snus er tilladt i strid med artikel 8, sammenholdt med artikel 2, nr. 4, i direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer (1), har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til dette direktiv.

    Kongeriget Danmark tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8 i direktiv 2001/37/EF ved kun at forbyde salg af snus i porøse portionsbreve, men ikke løs snus, i Danmark. Danmark har ikke bestridt, at dets nationale regler ikke er i overensstemmelse med EU-retten for så vidt angår forbuddet mod markedsføring af tobak, som indtages oralt. Et lovforslag, der ville have gennemført et fuldstændigt forbud mod at markedsføre snus i Danmark, blev imidlertid forkastet af det danske Folketing.

    Danmark har ikke afgivet yderligere tilsagn med henblik på at bringe de danske regler i overensstemmelse med EU-retten. Kommissionen må således konstatere, at Danmark fortsat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 8, sammenholdt med artikel 2, nr. 4.


    (1)  EFT L 194, s. 26.


    Top