EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62014CA0376
Case C-376/14 PPU: Judgment of the Court (Third Chamber) of 9 October 2014 (request for a preliminary ruling from the Supreme Court — Ireland) — C v M (Reference for a preliminary ruling — Urgent preliminary ruling procedure — Judicial cooperation in civil matters — Jurisdiction and the recognition and enforcement of judgments in matrimonial matters and matters of parental responsibility — Regulation (EC) No 2201/2003 — Wrongful retention — Habitual residence of the child)
Sag C-376/14 PPU: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. oktober 2014 — C mod M (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland) (Præjudiciel forelæggelse — den præjudicielle hasteprocedure — retligt samarbejde i civile sager — anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar — forordning (EF) nr. 2201/2003 — ulovlig tilbageholdelse — barnets sædvanlige opholdssted)
Sag C-376/14 PPU: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. oktober 2014 — C mod M (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland) (Præjudiciel forelæggelse — den præjudicielle hasteprocedure — retligt samarbejde i civile sager — anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar — forordning (EF) nr. 2201/2003 — ulovlig tilbageholdelse — barnets sædvanlige opholdssted)
EUT C 439 af 8.12.2014, p. 14–15
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
8.12.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 439/14 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. oktober 2014 — C mod M (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland)
(Sag C-376/14 PPU) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - den præjudicielle hasteprocedure - retligt samarbejde i civile sager - anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar - forordning (EF) nr. 2201/2003 - ulovlig tilbageholdelse - barnets sædvanlige opholdssted))
(2014/C 439/21)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Supreme Court
Parter i hovedsagen
Sagsøger: C
Sagsøgt: M
Konklusion
|
1) |
Artikel 2, nr. 11), og artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 skal fortolkes således, at i et tilfælde, hvor et barn er blevet fjernet i overensstemmelse med en foreløbigt eksigibel retsafgørelse, som efterfølgende er blevet ophævet ved en retsafgørelse, som fastsætter barnets opholdssted hos den forælder, der bor i domsstaten, skal retten i den medlemsstat, hvortil barnet er blevet fjernet, for hvilken der er indbragt en anmodning om barnets tilbagegivelse, efterprøve, om barnet stadig havde sit sædvanlige opholdssted i domsstaten før den påståede ulovlige tilbageholdelse, idet den herved skal foretage en vurdering af samtlige særlige omstændigheder i den foreliggende sag. Inden for rammerne af denne vurdering skal der tages hensyn til den omstændighed, at den retsafgørelse, som tillod fjernelsen, var foreløbigt eksigibel og var blevet appelleret. |
|
2) |
Forordning nr. 2201/2003 skal fortolkes således, at i et tilfælde, hvor et barn er blevet fjernet i overensstemmelse med en foreløbigt eksigibel retsafgørelse, som efterfølgende er blevet ophævet ved en retsafgørelse, som fastsætter barnets opholdssted hos den forælder, der bor i domsstaten, er den manglende tilbagegivelse af barnet til denne medlemsstat efter denne efterfølgende retsafgørelse ulovlig, og denne forordnings artikel 11 finder anvendelse, såfremt barnet stadig havde sit sædvanlige opholdssted i domsstaten umiddelbart før tilbageholdelsen. Hvis det derimod fastslås, at barnet på dette tidspunkt ikke længere havde sit sædvanlige opholdssted i domsstaten, træffes afgørelsen om afslag på en anmodning om tilbagegivelse på grundlag af denne bestemmelse med forbehold af anvendelsen af reglerne vedrørende anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, som er fastsat i samme forordnings kapitel III. |