21.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 341/11

1.1

EØSU anbefaler EU-institutionerne og den "åbne arbejdsgruppe", som blev nedsat af FN's 67. generalforsamling den 17. december 2012, at: anvende og insistere på, at man anvender metoden med forudgående økonomisk, social og miljømæssig konsekvensanalyse, såvel i den fase, hvor der opstilles mål for bæredygtig udvikling, som under de internationale forhandlinger om universelt anvendelige mål, således at der er midler til rådighed til at udligne de gunstige eller ugunstige forskelle, der måtte opstå eller findes mellem geografiske områder og erhvervssektorer.

1.2

Først og fremmest bør alle sociale programmer, der er vigtige for at nå målsætninger om bæredygtig udvikling på uddannelses- og sundhedsområdet, såvel som dem, der er rettet mod unge arbejdsløse, beskyttes mod budgetnedskæringer.

1.3

EØSU støtter EU's tilsagn om at overholde planen om at gennemføre sin 2020-strategi, dels ved hjælp af det europæiske semester og i forbindelse hermed gribe chancen for at gøre den meningsfyldt ved at foreslå en "ikke-opsplittet" social, økonomisk og miljømæssig strategi, og dels ved hjælp af EU's strategi for integreret bæredygtig udvikling.

1.4

Udvalget opfordrer til, at det europæiske civilsamfund inddrages heri via civilsamfundsorganisationerne, arbejdsmarkedets parter og de nationale økonomiske og sociale råd.

1.5

EØSU opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til:

1.6

EØSU opfordrer EU til:

2.1

Et af de vigtigste resultater af Rio+20-konferencen var beslutningen om at iværksætte en proces, som skal føre til fastlæggelse af målsætninger for bæredygtig udvikling. Processen blev indledt i januar 2013 med nedsættelsen af en mellemstatslig åben arbejdsgruppe, som har fået til opgave at udarbejde en rapport med et forslag til FN's generalforsamling på et tidspunkt mellem september 2013 og september 2014. Ifølge slutdokumentet fra Rio+20 skal processen koordineres med og være i tråd med aktiviteterne omkring dagsordenen for udvikling efter 2015.

2.2

Udtalelsen skal ses i sammenhæng med den initiativudtalelse fra NAT-sektionen om "Grøn økonomi – fremme af en bæredygtig udvikling i Europa" (1), som EØSU vedtog i juni 2013, og REX-sektionens udtalelse om Kommissionens meddelelse om "Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden" (2). Med henblik på bæredygtig udvikling i Europa er det en god idé at sikre og konsolidere den europæiske sociale model, som hænger uløseligt sammen med en vellykket omstilling til en grøn økonomi. At man afventer en international aftale om målene for bæredygtig udvikling, må ikke blive et påskud for industrilandene til at udskyde eller begrænse deres tilsagn, hvad angår politikkerne for udviklingsstøtte og samarbejde.

2.3

I sit brev med anmodning om denne sonderende udtalelse sammenkæder Kommissionen målene for bæredygtig udvikling, en inklusiv grøn økonomi og udryddelse af fattigdom. Den beder udvalget undersøge, hvordan man med held kan indarbejde den økonomiske, sociale og miljømæssige dimension i de fremtidige universelle mål for bæredygtig udvikling. I den sammenhæng ser Kommissionen gerne, at EØSU's internationale partnere og disses synspunkter inddrages i diskussionen.

2.4

EØSU har under to møder afholdt i Observatoriet for Bæredygtig Udvikling gennemført en høring af repræsentanter for de større grupper (de såkaldte "Major Groups"), som blev anerkendt af FN på Rio+20-konferencen.

2.5

FN har for sit vedkommende nedsat en højtstående gruppe bestående af regeringsrepræsentanter med henblik på at fremlægge en indledende rapport i september 2013, og vicegeneralsekretær for FN og eksekutivdirektør for De Forenede Nationers Miljøprogram, Achim Steiner, talte den 14. maj til EØSU og andre civilsamfundsrepræsentanter om emnet "fremme af udviklingen efter Rio+20-konferencen". Han sagde, at der var behov for en helt igennem inklusiv høringsproces om målene for bæredygtig udvikling med inddragelse af regeringer, civilsamfund og den private sektor. Kitty van der Heijden, hollandsk ambassadør for bæredygtig udvikling og medlem af den åbne arbejdsgruppe, berettede ligeledes om sine erfaringer fra denne FN-gruppe.

—

være baseret på Agenda 21 og Johannesburg-gennemførelsesplanen

—

bygge videre på tidligere tilsagn

—

fokusere på prioriterede områder for opnåelse af bæredygtig udvikling i overensstemmelse med slutdokumentet

—

på en afbalanceret måde tage hensyn til de tre dimensioner af bæredygtig udvikling og deres indbyrdes sammenhæng

—

være i overensstemmelse med og integreret i FN's udviklingsdagsorden efter 2015

—

ikke få årtusindudviklingsmålene til at gå i glemmebogen

—

omfatte aktiv inddragelse af alle berørte parter i processen, hvor det er relevant.

3.3.1

Oxfam International (Oxfam Internationals holdning til udviklingsmålene efter 2015, januar. Findes på engelsk på: http://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/oxfam-post-2015-framework-policy-28jan2013.pdf) mener f.eks., at rammen for tiden efter 2015 bør understøtte denne vision, opstille målsætninger i overensstemmelse hermed og beskrive, hvordan den kan gennemføres. Det ville kræve en radikal kursændring i den økonomiske, sociale og politiske udvikling at opnå velfærd for alle under hensyntagen til klodens kapacitet.

3.3.2

I henhold til ovennævnte ngo mangler drøftelserne om tiden efter 2015 fortsat klarhed om, hvilken rolle en ramme skal spille, og om, hvordan den kan føre til reel forandring for de mennesker, der lever i fattigdom. Det er afgørende at blive enige om, hvordan man når målene for at kunne fastlægge dem nøjagtigt. Disse mål bør tjene til at mobilisere en politisk vilje og en offentlig indsats med henblik på at udrydde fattigdom og ulighed og beskytte vor planet. Det skal de gøre ved:

3.4.1

En varig genopretning af realøkonomien kan kun tilvejebringes ved hjælp af en mere ressourceeffektiv produktionsmodel. Samtidig med at Europa støtter en mere omfattende og ambitiøs europæisk klimapolitisk ramme for at nå de bredere klimamål for 2050, bør det støtte sit industrielle grundlag og de dertil knyttede sektorer og kompetencer.

3.4.2

De vigtigste udfordringer er at finde ud at, hvordan man når målet om en ressourceeffektiv økonomi med lavt kulstofforbrug, og hvordan man styrer denne overgang. Der bør lægges vægt på to punkter: den industripolitik, der skal føres for at nå frem til en grøn økonomi, som bevarer sit industrielle grundlag, og beskæftigelsesperspektiverne i den sammenhæng (Béla Galgóczi, Grønnere virksomheder og jobskabelse, European Trade Union Institute, 2012).

3.4.3

Industrien spiller en ledende rolle inden for forskning og udvikling, handel og i mindre grad investeringer. Overgang til en kulstoffattig form for udvikling, hvor energieffektiviteten forbedres, bæredygtigt arbejde værdsættes mere og sundheden beskyttes, er blevet afgørende.

3.4.4

Europa oplever en af de historisk laveste vækstrater siden 1929, men der er to nøglefaktorer, som er nødvendige for at nå de fremtidige mål for en bæredygtig og varig udvikling: 1) lave CO2-emissioner, 2) demokrati.

3.4.5

EU bør fortsætte sine forsknings- og udviklingsbestræbelser for at skabe det antal arbejdspladser, som arbejdsstyrken har brug for, og samtidig opfylde de fremtidige udviklingsbehov, som opstår pga. højere vækstrater på andre kontinenter inden for så forskellige områder som tjenesteydelser, uddannelse, sundhed, miljø, transport, energi, boliger, urbanisering, landbrug og fødevarer osv.

3.5.1

IMF har erkendt, at hestekuren har været kraftigere, end den oprindeligt havde troet. Den korrekte konklusion at drage heraf er, at doseringen skal sættes ned. Alle centrale sociale programmer på uddannelses- og sundhedsområdet såvel som dem, der er rettet mod unge arbejdsløse, bør beskyttes mod budgetnedskæringer. Finansieringsbehovet i EU's medlemsstater efter den internationale finanskrise er kritisk, og refinansieringen af realøkonomien er ikke tilstrækkeligt dækket af den aftale, som Det Europæiske Råd har indgået om EU's flerårige finansielle ramme. De foranstaltninger, der anbefales af trojkaen bestående af Verdensbanken, IMF og Rådet for Den Europæiske Union, tillader ikke at skabe de betingelser, der er nødvendige for, at økonomien kan vende tilbage til en varig og bæredygtig vækst.

3.5.2

Intelligente sociale politikker – såsom programmer, der hjælper de arbejdsløse med at finde job, eller systemer, der giver social sikring til de mest sårbare medlemmer af vort samfund – kan ikke bare betragtes som en udgift. De er en investering i vores fremtid.

3.5.3

De unge er blevet særligt hårdt ramt i euroområdet som helhed, hvor ungdomsarbejdsløsheden er nået op på 22 % og endda er kommet op over de 50 % i visse lande som Spanien og Grækenland. I 2010 steg andelen af unge mellem 15 og 24 år, der var beskæftigede i midlertidige job, til mere end 50 % og kom visse steder næsten op på 70 % (Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), den tredje europæiske undersøgelse af livskvalitet, 2012).

3.5.4

Overalt har befolkningen betalt en høj pris for at afhjælpe de katastrofale følger af finansverdenens praksis, som har vist sig at være uansvarlig.

3.5.5

EU skal tilføre mere substans til den sociale dimension, herunder arbejdsmarkedsdialogen, som bebudet i køreplanen for gennemførelsen af den økonomiske og monetære union. EU bør hjælpe medlemsstaterne med at indføre ungdomsgarantiordninger, forbedre den industrielle diversificering og innovation, øge effektiviteten af arbejdsmarkedstjenesterne, øge jobskabelsen og styrke de sociale investeringer (ILO, Guy Ryder, Beskæftigelse, social integration, øget jobskabelse og styrkelse af de sociale investeringer bør stå øverst på EU's dagsorden, 14. februar 2013).

4.1

Både EU og FN har indsamlet bidrag til debatten i civilsamfundet (FN gennem direkte høringer), men det fremgår af de første høringer, som EØSU har gennemført, at den måde, hvorpå disse to processer er blevet koordineret, ikke har været præget af den forståelse og gennemsigtighed, som de europæiske borgere med rette kan forvente. Bidragene fra organisationer, der repræsenterer civilsamfundet, behandles på samme måde som bidrag fra private pressionsgrupper og regeringernes bidrag, i henhold til en tidsplan, som ikke levner meget plads til at afholde debatter under hensyntagen til organisationernes uafhængighed og arbejdsmarkedsdialogens autonomi. Desuden får man, når man følger arbejdet på Rio+20-konferencen og i den åbne arbejdsgruppe, det indtryk, at der er tale om et scenarie, som skal sætte nyt skub i en forud fastlagt linje - som om det hele allerede var afgjort andetsteds.

4.2

Heldigvis har EU besluttet at gennemføre hele processen ved at gøre Europa 2020-strategien og det europæiske semester grønnere med det sigte at tilvejebringe et harmoniseret europæisk bidrag, i hvilket Europa implementerer og taler med én stemme i international sammenhæng.

4.3

Det er i dag vigtigt at have bæredygtighed til at løbe som en rød tråd gennem de vigtigste politikområder. Det vil for øjeblikket sige Europa 2020-strategien og det europæiske semester, som er strategiens vigtigste forvaltningsredskab.

EØSU har af Kommissionen og Rådets kommentarer med stor interesse erfaret, at EU agter at iværksætte og udvikle de resultater og processer, der blev aftalt på Rio+20-konferencen, ved hjælp af Europa 2020-strategien. EØSU vil holde nøje øje med, om dette også sker i praksis (Rådet for Den Europæiske Union, Rio +20: Resultater og opfølgning af topmødet i FN's konference om bæredygtig udvikling (UNCSD) i 2012, konklusioner af møde i Rådet for Den Europæiske Union den 25. oktober 2012, 15477/12).

4.4

EØSU har fulgt udvidelsen af den kreds af aktører, der deltager i det europæiske semester, med stor opmærksomhed. Generaldirektoratet for Miljø er i år endnu mere involveret end tidligere, og i december drøftede Miljørådet for første gang den årlige vækstundersøgelse. Udvalget vil gøre sit for at sikre, at civilsamfundet kan bringe bæredygtighedsaspektet ind i processen, navnlig gennem de nationale økonomiske og sociale råd, hvoraf nogle nu har særlig ekspertise på dette område, men også via de nationale råd for bæredygtig udvikling.

4.5

Hvad angår den årlige vækstundersøgelse, skal det bemærkes, at vi ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på forbindelsen mellem de forskellige kriser, dvs. den finansielle, økonomiske, sociale og miljømæssige krise, ligesom vi heller ikke er tilstrækkeligt bevidste om, at det virkelig haster med for alvor at gøre fremskridt med at omlægge hele vores økonomi i retning af øget miljøvenlighed - ikke på trods af, men netop på grund af krisen. Vi kan ikke længere blot fortsætte den hidtidige kurs.

4.6

I forbindelse med den årlige vækstundersøgelse opfordres Den Europæiske Union til at tale med én stemme. EU kan ikke deltage i de globale forhandlinger og plædere for at gøre økonomien mere miljøvenlig og så i øvrigt tilsidesætte emnet i sine vigtigste dokumenter om den økonomiske politik.

4.7

Den manglende omtale af begrebet kvalificeret vækst er også lidt foruroligende i den sammenhæng. Hvordan kan EU i den internationale debat gå i spidsen mht. indikatorer, der omfatter andet og mere end BNP, og så udelukkende henvise til BNP i sin vækstundersøgelse? Dokumentet behandler godt nok de sociale problemer, men det nævner ikke direkte målet om at leve et godt liv i en ressourcebegrænset verden (som for øvrigt er titlen på det syvende miljøhandlingsprogram).

4.8

Debatten om, hvorvidt der bør udarbejdes andre indikatorer, kan heldigvis tage udgangspunkt i mange bidrag, og den bør nu munde ud i en gennemførelse, der er baseret på en dialog, hvor de institutionelle aktører og repræsentanterne for civilsamfundet deltager på lige fod som led i et forsøg på at inddrage alle de berørte parter i beslutningsprocessen.

4.9

EØSU bemærker, at afskaffelsen af miljøskadelige subsidier og indførelsen af miljøafgifter er blevet en fast bestanddel af den årlige vækstundersøgelse og de landespecifikke henstillinger, og at undersøgelsen i år også nævner emner som affaldshåndtering og spildevandshåndtering samt forbedret genanvendelse.

5.1.1

Nedbringelse af fattigdom er et spørgsmål om lighed og retfærdighed og vedrører adgang til tjenester såsom sundhedsvæsen og uddannelse samt beskæftigelse. Årtusindudviklingsmålene er blevet udviklet med for stor vægt på bidragsyderne. Med henblik på de fremtidige rammer er det hensigtsmæssigt at sikre:

5.1.2

Takket være en tidsbegrænset og resultatorienteret tilgang har de otte årtusindudviklingsmål haft omfattende indvirkning på de internationale udviklingspolitikker. Ved at fokusere på et begrænset antal målbare mål har de bidraget til at øge og målrette udviklingsbistanden mere effektivt. Men efterhånden som vi nærmer os fristen i 2015, står det klart, at målene vil skabe begrænsede resultater, med både succeser og fiaskoer.

5.1.3

Målene for bæredygtig udvikling skal være et supplement til den nuværende række af årtusindudviklingsmål. Der er to store forskelle på målene for bæredygtig udvikling og årtusindudviklingsmålene: Førstnævnte har global karakter (i modsætning til de sidstnævnte, der primært fokuserer på syden) og medtager andre dimensioner ud over metanormen, dvs. nedbringelse af fattigdom (naturressourcer, forbrug, produktion, energi, menneskerettigheder mv.).

5.1.4

De to kommende år vil blive afgørende for fastlæggelsen af den næste udviklingsdagsorden. Begge processer – revisionen af årtusindudviklingsmålene og formaliseringen af målene for den bæredygtige udvikling – vil skulle opstille afgørende retningslinjer for udformningen af den bæredygtige udvikling efter 2015.

Disse retningslinjer bør omfatte budgetter til en tværgående indarbejdning af ligestilling mellem kønnene i de offentlige politikker, som er den primære faktor i bekæmpelsen af fattigdom og ulighed (4).

Det er en kæmpe opgave, og den skal være rodfæstet i en større vægt på menneskerettighederne og på civilsamfundsorganisationernes deltagelse i beslutningsprocessen som led i en strategi centreret om økonomi og tjenester som midler til menneskelig udvikling (5).