7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/91

—

der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 med titlen "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

—

der henviser til den fjerde verdenskonference om kvinder i Beijing i september 1995, til erklæringen og handlingsplatformen fra Beijing og til de efterfølgende slutdokumenter, der vedtoges på FN's særlige samlinger Beijing +5, +10 og +15 vedrørende yderligere tiltag og initiativer til gennemførelse af Beijing-erklæringen og handlingsplatformen, som vedtoges henholdsvis den 9. juni 2000, den 11. marts 2005 og den 2. marts 2010,

—

der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser UNFCCC's beslutning 36/CP.7 om forøgelse af kvinders deltagelse i repræsentationen i organer under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og Kyoto-protokollen af 9. november 2001,

—

der henviser til FN's årtusindeerklæring af 18. september 2000,

—

der henviser til De Forenede Nationers konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

—

der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om integrering af kønsaspektet i Europa-Parlamentets arbejde (1),

—

der henviser til sin beslutning af 16. november 2011 om klimakonferencen i Durban (COP17) (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 29. september 2011 om udarbejdelse af en fælles EU-holdning forud for De Forenede Nationers konference om bæredygtig udvikling (Rio+20-topmødet) (3),

—

der henviser til sin beslutning af 4. februar 2009 om "2050: Fremtiden begynder i dag - henstillinger til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer" (4),

—

der henviser til sin beslutning af 13. marts 2008 om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet (5),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0049/2012),

A.

der henviser til, at klimaændringer ikke er kønsneutrale, men har forskellige konsekvenser for de to køn;

B.

der henviser til, at forbrugs- og livsstilsmønstre har en væsentlig indvirkning på klimaændringerne;

C.

der henviser til, at kvinder udgør omkring 50 % af verdens befolkning, og at de stadig tager relativt mere ansvar for dagligdagens forbrugsvalg, børnepasning og husholdning; der henviser til, at forbrugsmønstrene varierer mellem kvinder og mænd, idet kvinder forbruger mere bæredygtigt end mænd og udviser en større vilje til at handle for at bevare miljøet ved at træffe bæredygtige forbrugsvalg;

D.

der henviser til, at kvindernes påvirkning af miljøet som følge af kønsrollerne ikke er den samme som mænds, og at deres adgang til ressourcer og måder at håndtere tingene og tilpasse sig på er betydeligt påvirket af forskelsbehandling med hensyn til indkomst, adgang til ressourcer, politisk magt, uddannelse og husholdningsansvar;

E.

der henviser til, at klimaændringerne vil forstærke ulighederne, og at der er risiko for, at klimapolitik også vil have en negativ indvirkning på balancen mellem kønnene og på kvinders rettigheder, hvis de ikke tager hensyn til kønsdiskrimination lige fra starten;

F.

der henviser til, at der ikke kan være nogen klimamæssig retfærdighed uden en reel ligestilling mellem kønnene, og at fjernelsen af ulighederne og kampen mod klimaændringerne ikke bør anses som en modsætning;

G.

der henviser til, at demokrati, respekt for menneskerettighederne og lige muligheder for kvinder og mænd bidrager til bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse;

H.

der henviser til, at andre kilder til diskrimination og sårbarhed ud over kønsaspektet (såsom fattigdom, geografi, traditionel og institutionel diskrimination, race, osv.) alle sammen er med til at hindre adgangen til ressourcer og midler til at håndtere dramatiske forandringer, såsom klimaændringer;

I.

der henviser til, at næsten 70 % af alle beskæftigede kvinder i nogle regioner arbejder i landbruget (6) og producerer op til 90 % af visse afgrøder (7), selv om de næsten er fraværende i budgetdrøftelserne og klimaændringsaktiviteter;

J.

der henviser til, at 70 % af verdens fattige, der lever for mindre end en dollar om dagen, er kvinder, men at kvinder ejer mindre end 1 % af verdens formue; der henviser til, at kvinder i udviklingslandene geninvesterer betydeligt mere af deres indtægt i deres familie end mænd;

K.

der henviser til, at familieplanlægning betydeligt kan forbedre mødres sundhed og kontrol over familiens størrelse og i sidste ende øge kvinders uafhængighed og reducere arbejdsbyrden for kvinder, der stadig betragtes som primært værende ansvarlig for børnepasning, hvilket øger kvinders og deres familiers modstandskraft over for følgerne af klimaændringerne, som beskrevet i 20-års-planen, der vedtoges på den internationale konference om befolkning og udvikling;

L.

der henviser til, at miljøproblemer, som forårsages og forværres af klimaændringer, for øjeblikket er skyld i øget tvungen migration, og at der derfor er en stigende sammenhæng mellem asylansøgere og områder med miljøforringelser; der henviser til, at det er nødvendigt med en bedre beskyttelse og genbosættelse af "klimaflygtninge" og en særlig opmærksomhed på kvinder, som er de mest sårbare;

M.

der henviser til, at mellem 75 og 80 % af verdens 27 mio. flygtninge er kvinder og børn (8); der henviser til, at folkevandringer forårsaget af klimaændringer kommer til at påvirke mænd og kvinder forskelligt og kvinderne ofte mere alvorligt; der henviser til, at der er behov for særlige bestemmelser om sundhed, sikkerhed og uafhængighed for at reducere kvinders sårbarhed ved tvungen eller frivillig migration;

N.

der henviser til, at andelen af kvinder i den politiske beslutningsproces, og navnlig i forhandlinger om klimaændringer, stadig er utilfredsstillende, og at der kun er gjort få eller slet ingen fremskridt; der henviser til, at kvinder kun udgør 12-15 % af lederne af delegationerne og omkring 30 % af de delegerede;

O.

der henviser til, at to tredjedele af verdens analfabeter er kvinder (9), og at adgang til information og uddannelse gennem egnede kommunikationskanaler derfor er afgørende for at sikre deres uafhængighed og inddragelse, navnlig i nødsituationer, såsom naturkatastrofer;

P.

der henviser til, at naturkatastrofer på mellemlang og lang sigt har alvorlige følger for uddannelse, sundhed, strukturel fattigdom og fordrivelse af befolkningen, og at børn udgør en særlig sårbar gruppe over for følgerne af naturkatastrofer; der henviser til, at der er en klar forbindelse mellem katastrofer og fald i skolegang, og at katastroferne i alvorlig grad forværrer uligheden mellem kønnene i skolerne;

Q.

der henviser til, at tørke og mangel på vand som følge af klimaændringer tvinger kvinder til at arbejde mere for at sikre vand, føde og energi, og at det ofte hænder, at unge forlader skolen for at hjælpe deres mødre med disse opgaver;

R.

der henviser til, at kvinder også er stærke drivkræfter bag forandring og er globalt mere aktive i civilsamfundets aktiviteter, og at deres fulde deltagelse i alle aspekter i bekæmpelsen af klimaændringer vil sikre mere retfærdige og omfattende og effektive politikker til at bekæmpe klimaændringer, både når det gælder tilpasnings- og modvirkningsaspekter;

S.

der henviser til, at kvinder på grund af deres ansvar i forhold til forvaltningen af de begrænsede naturressourcer har tilegnet sig et vigtigt kendskab til nødvendigheden af en større miljømæssig bæredygtighed, hvilket giver dem et potentiale, som ikke bør negligeres i forbindelse med at fremme strategierne til reduktion af og tilpasning til klimaændringerne;

T.

der henviser til, at mekanismer eller finansiel støtte til katastrofeforebyggelse, klimamæssige tilpasnings- og modvirkningsforanstaltninger fortsat vil være utilstrækkelige, medmindre de fuldt ud integrerer kvinders fulde deltagelse i udformningen, beslutningstagningen og gennemførelsen heraf; der endvidere henviser til, at eksempler på god praksis fra Tunesien, Nicaragua, El Salvador og Honduras har vist, at kvinders viden og deltagelse redder liv igennem katastrofehåndtering, øger biodiversiteten, forbedrer vandforsyningen, forøger fødevaresikkerheden, forebygger ørkendannelse, beskytter skovene og understøtter folkesundheden;

1.

erkender, at klimaændringer ud over deres andre katastrofale følger også forværrer kønsdiskriminationen og understreger, at afværgelse af farlige klimaændringer må være EU's højeste prioritet både i indenrigs- og udenrigspolitikken;

2.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at integrere kønsaspektet på alle stadier af klimapolitikken, fra udformning til finansiering, implementering og evaluering for at sikre, at klimaindsatsen ikke øger ulighederne mellem kønnene, men resulterer i sidegevinster for kvindernes situation;

3.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til - på alle niveauer i beslutningstagningen - at inddrage mål for ligestilling og retfærdighed mellem kønnene i politikker, handlingsplaner og andre foranstaltninger vedrørende bæredygtig udvikling, katastroferisici og klimaændringer ved at foretage systematiske kønsspecifikke analyser, indføre kønsorienterede indikatorer og benchmarks og udvikle praktiske værktøjer; understreger, at der på alle stadier af forhandlingsprocessen, fra forskning og analyse til design og implementering og etablering af modvirknings- og tilpasningsstrategier, skal tages hensyn til principperne om ligestilling mellem kønnene;

4.

minder om, at Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) i sin fjerde evalueringsrapport fra 2007 bekræftede, at følgerne af klimaændringer varierer alt efter køn, alder og klasse, højst sandsynligt med de fattige som de mest udsatte; mener, at opnåelse af ligestilling mellem kønnene er nøglen til menneskelig udvikling og er et grundlæggende mål i kampen mod fattigdom; kræver, at der anvendes en kønsbaseret tilgang over hele linjen ved udarbejdelsen af udviklings-, menneskerettigheds- og klimaforandringspolitikker; kræver tiltag til sikre, at De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) fungerer i overensstemmelse med menneskerettighedsrammerne og de nationale og internationale aftaler om ligestilling og retfærdighed, herunder konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW);

5.

understreger, at klimaændringer og deres negative konsekvenser også bør betragtes som et udviklingsspørgsmål med kønsmæssige følger for alle sektorer (sociale, kulturelle, økonomiske og politiske) fra lokalt til globalt plan, og at der er behov for en fælles indsats fra alle berørte parters side for at sikre, at foranstaltninger til begrænsning af klimaændringer og katastroferisici tager hensyn til kønsaspektet, er tilpasset oprindelige folks behov og respekterer menneskerettighederne;

6.

glæder sig over den voksende bevidsthed om kønsaspektet af klimaændringer i klimaforhandlinger på højt niveau og i indlæg fra aktører på højt niveau; understreger imidlertid behovet for at se konkrete skridt til at inddrage flere kvinder inden for EU's klimadiplomati, på alle beslutningsniveauer, og især i forhandlinger om klimaændringer, ved hjælp af foranstaltninger, såsom indførelse af 40 % +-kvoter i delegationerne;

7.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om sin beslutning om klimakonferencen i Durban (COP 17), og opfordrer dem til at anvende deres vilje til at stræbe efter kvindelig repræsentation på mindst 40 % i alle relevante organer for klimafinansiering; understreger behovet for også at anvende dette princip på organer for teknologiindførelse og klimatilpasning;

8.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle landespecifikke og kønsopdelte data ved planlægning, gennemførelse og evaluering af klimaændringspolitikker, -programmer og -projekter for effektivt at vurdere og tage fat på de forskellige følger af klimaændringer for hvert køn og udarbejde retningslinjer for tilpasning til klimaændringerne med beskrivelse af politikker, der kan beskytte og styrke kvinder med henblik på at håndtere virkningerne af klimaændringerne;

9.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere kønsorienterede statistikker på alle miljørelaterede politikområder med henblik på at forbedre registreringen af kvinders og mænds overordnede situation i forhold til klimaændringerne;

10.

minder om, at en inddragelse af spørgsmål om EU's udenrigspolitik i forbindelse med fremme af ligestilling mellem kønnene og eliminering af forskelsbehandling fortsat bør bidrage til, at kvinder spiller en central rolle i beslutningstagningen, ved udformningen af politikker og i forbindelse med forvaltning, bevarelse og overvågning af naturressourcer og miljøet og med hensyn til indsatsen for at bekæmpe klimaændringerne;

11.

kræver, at der indføres en indikator for "klimavenlighed" (som alternativ til BNP) for at følge, hvordan vækst, forbrug og livsstilsmønstre indvirker på klimaændringerne;

12.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at vurdere, i hvilket omfang klimarelaterede politikker tager hensyn til kvinders behov, og opfordrer dem indtrængende til at anlægge et kønsbaseret perspektiv ved fastlæggelsen af en kønsorienteret, bæredygtig udviklingspolitik;

13.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre letanvendelige værktøjer til kønsspecifikke konsekvensanalyser af projekter gennem hele deres livscyklus, såsom værktøjer, der anvendes til udviklingsprojekter;

14.

kræver omfattende lokale løsninger og projekter, herunder indbygget bevidsthed om eksisterende sårbarheder og evne til at håndtere situationen, såsom oprindelige folks - især kvinders - traditionelle erfaringer og viden;

15.

påpeger, at kvinder globalt set er meget aktive inden for civilsamfundsaktiviteter, og opfordrer derfor Kommissionen til at fremme og støtte kvindeorganisationer og civilsamfundets aktører;

16.

opfordrer Kommissionen til at foreslå programmer, hvor indførelse af moderne teknologi og knowhow kan bidrage til, at samfund og regioner i udviklingslandene tilpasser sig klimaændringerne;

17.

påpeger, at kvinder spiller en afgørende rolle i forbindelse med indvinding og forvaltning af vand i udviklingslande, eftersom det ofte er kvinderne, der henter, bruger og distribuerer vand, ikke blot i hjemmet, men også i landbruget; opfordrer Kommissionen til at yde udviklingsbistand til lettilgængelige programmer for boringer af brønde, som er baseret på vedvarende energikilder og enkle vandbehandlingssystemer, der er lette at vedligeholde;

18.

opfordrer til integration af kønsbevidst kapacitetsopbygning og uddannelse i tilpasningsløsninger, der skal være forenelige med kvinders særlige behov og tage hensyn til kvindernes særlige forhindringer, men også deres evner og erfaringer;

19.

fremhæver vigtigheden af at stole på kvinders viden og fremme lokale løsninger, der har meget konkret indflydelse på folks daglige liv, såsom projektet "Girls in Risk Reduction Leadership" i Sydafrika, eller diverse projekter til at hjælpe kvindegrupper eller indrette drikkevandsfaciliteter og toiletter i indiske slumkvarterer;

20.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet i strategier til forebyggelse og håndtering af risici i forbindelse med naturkatastrofer og fremme kvinders indflydelse og opmærksomhed gennem kapacitetsopbygning før, under og efter klimarelaterede katastrofer samt deres aktive inddragelse i foregribelse af katastrofer, varslingssystemer og risikoforebyggelse som led i opbygningen af deres modstandsdygtighed;

21.

konstaterer, at det i mange samfund i verden er sådan, at kvinders ansvar inden for familiens rammer gør dem mere sårbare over for miljøændringer, hvilket forstærkes af indvirkningen af klimaændringer; påpeger, at kvinder påvirkes i deres mange forskellige roller, hvori de producerer og tilvejebringer fødevarer, og fungerer som omsorgsgivere og økonomiske aktører;

22.

kræver øget åbenhed og rummelighed i de eksisterende mekanismer og planlægningsprocesser, såsom nationale handlingsplaner for tilpasning (NAPA) og fremtidige nationale tilpasningsplaner, og opfordrer til, at disse principper fremmes i fremtidens klimarelaterede traktater, mekanismer og bilaterale samarbejdsindsatser;

23.

understreger, at der er stærke beviser for, at de helbredsmæssige konsekvenser af klimafølsomme forhold, f.eks. underernæring og forekomsten af smitsomme sygdomme, såsom malaria, varierer alt efter køn; noterer sig med bekymring den høje dødelighed blandt kvinder i katastrofesituationer; mener, at mere kønsspecifik forskning i klimaændringers indvirkning på kvinders sundhed vil bidrage til at opnå en mere målrettet indsats; opfordrer alle regeringer til at gøre en større indsats for at sikre bedre forebyggelse, behandling og adgang til lægemidler - navnlig for kvinder, idet de er en sårbar gruppe, især i deres egenskab af behandlere - og til at forpligte sig til en række tiltag, der har til formål at løse sundhedsrisici forbundet med klimaændringer samt skabe en ramme for kønsbaserede sundhedsrisikovurderinger og tilpasnings-/modvirkningsforanstaltninger i forhold til klimaændringer;

24.

understreger, at 70 % af verdens fattigste er kvinder, som udfører to tredjedele af alt arbejde, men ejer mindre end 1 % af alle goder; bemærker, at kvinder nægtes lige adgang til og kontrol over ressourcer, teknologi, tjenester, jordrettigheder, kredit- og forsikringsordninger samt beslutningsbeføjelser og dermed er uforholdsmæssigt sårbare over for og berørt af klimaændringer og har færre muligheder for at tilpasse sig; understreger, at 85 % af de mennesker, der dør som følge af klimabetingede naturkatastrofer, er kvinder, at 75 % af alle miljøflygtninge er kvinder, og at kvinder også oftere er usynlige ofre for ressourcekrige og vold som følge af klimaændringer;

25.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvikle et princip om "klimaretfærdighed"; understreger, at den største uretfærdighed, der vil ske, hvis vi undlader at imødegå klimaændringerne på effektiv vis, vil være de ødelæggende virkninger, som dette vil få på fattige lande og befolkninger, navnlig kvinder;

26.

opfordrer Kommissionen og de kommende formandskaber for Rådet for Den Europæiske Union til at iværksætte en undersøgelse med særligt fokus på kønsaspektet i politikker for modvirkning af klimaændringer;

27.

understreger, at der er behov for målrettede politikker for at undgå kønsopdeling og diskrimination i den grønne økonomi, hvor nye job inden for teknologi og videnskab allerede næsten udelukkende er mandsdominerede; understreger i den henseende iværksætterkulturens vigtighed, når det gælder om at åbne den grønne økonomi for både kvinder og mænd;

28.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde kvinder til at tage en teknisk og videnskabelig uddannelse og gøre karriere inden for miljø- og energiteknik, da behovet for ekspertise inden for dette område vil garantere kvinder sikre arbejdspladser med stabile fremtidsudsigter og øget opmærksomhed omkring kvinders behov, når det drejer sig om at udforme klimaændringspolitikker;

29.

opfordrer Kommissionen til at støtte en reform af de eksisterende mekanismer og fonde for at gøre dem mere gennemsigtige, inkluderende, og for at de i højere grad afspejler lokalsamfundenes og især kvindernes bidrag til emissionsreduktioner, og til at fremme disse principper i fremtidens klimarelaterede traktater, mekanismer og bilaterale samarbejdsindsats med henblik på at udvikle bedre måder at styrke kvinder økonomisk på;

30.

anerkender, at befolkningstilvæksten har en indvirkning på klimaet, og understreger behovet for passende forholdsregler, hvis præventionsbehovet hos kvinder og mænd i alle samfund forbliver uopfyldt;

31.

henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt og særdeles vigtigt at undgå farlige klimaændringer og begrænse stigningen i gennemsnitlige temperaturer til 2 °C, eller om muligt til 1,5 °C, i forhold til det førindustrielle niveau for at undgå dramatiske negative følger for kvinder og andre sårbare befolkningsgrupper;

32.

opfordrer Kommissionen til at oprette en værktøjskasse til fremme af en inklusiv beslutningsproces, som det var tilfældet i transport- og energisektorerne i Malmø (Sverige) og Vollsmose (Danmark) (10);

33.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle indikatorer til at vurdere de kønsspecifikke konsekvenser af projekter og programmer og fremme kønsbudgettering i klimarelaterede politikker, hvad enten disse politikker gennemføres på internationalt, nationalt, regionalt eller lokalt plan;

34.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle værktøjer og vejledning i kønsspecifik analyse af modvirkningspolitikker og -programmer og relaterede forskningsprogrammer og -aktiviteter;

35.

understreger, at kvinder spiller en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af modvirkningsforanstaltninger i hverdagen, f.eks. ved at benytte vandbesparende fremgangsmåder, genbrugsforanstaltninger og miljøvenlige og økologiske produkter, idet de stadig anses for at være de primære forvaltere af disse ressourcer i hjemmet; opfordrer Kommissionen til at iværksætte oplysningskampagner på græsrodsniveau med fokus på hverdagens forbrugsvalg i forbindelse med husholdnings- og børnepasningsaktiviteter;

36.

anerkender derfor, at kvinder takket være deres pædagogiske evner kan yde et væsentligt bidrag til succesrig innovation, både når det gælder om at drive en virksomhed og en husholdning;

37.

understreger i denne forbindelse betydningen af at styrke kvinders aktive deltagelse i innovation for bæredygtig udvikling som et middel til at håndtere de alvorlige udfordringer fra klimaændringerne;

38.

understreger, at klimaændringerne uvægerligt vil medføre migrationer fra de regioner, der påvirkes af ulykker som tørke eller oversvømmelse, og at EU skal tænke på det behov for at beskytte kvinder i lejre for internt fordrevne personer og flygtninge;

39.

bemærker, at de konsekvenser, som miljømæssige forandringer har for migration og fordrivelse, vil blive mere udtalte i fremtiden, og at 80 % af verdens flygtninge ifølge De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) er kvinder og børn; gentager, at det er vigtigt at fastlægge kønsorienterede strategier til imødegåelse af miljømæssige og humanitære kriser forårsaget af klimaændringer; mener derfor, at der er et akut behov for forskning i, hvordan miljømigration kan håndteres på kønsorienteret vis, og at dette omfatter erkendelse af og reaktion på kønsroller og kønsopdelt ansvar for naturressourcer og også kan omfatte sikring af, at knappe ressourcer er tilgængelige for lokalsamfund, der har behov for dem, og at flygtninge forsynes med vand;

40.

opfordrer EU-delegationerne til at overholde princippet i sin ovennævnte beslutning om klimakonferencen i Durban (COP 17) og sikre, at kønsbalancen er garanteret i alle organer, der træffer beslutninger om klimafinansiering, herunder Den Grønne Klimafonds bestyrelse og eventuelle underudvalg for individuelle finansieringsmekanismer;

41.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle programmer og strategier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne, hvor der anvendes kønsspecifikke analyser med det formål at forbedre kvinders og pigers velfærd og tages hensyn til uligheder mellem kønnene i forbindelse med adgang til kredit, information, teknologi, jord, naturressourcer, bæredygtig energi og oplysninger om og tjenester inden for reproduktiv sundhed; kræver, at disse programmer og strategier indeholder innovative finansieringsløsninger som f.eks. mikrokreditordninger, navnlig i nødsituationer som f.eks. i forbindelse med klimaflygtninge;

42.

understreger behovet for, at finansieringsmekanismer afspejler kvinders prioriteringer og behov og for aktivt at inddrage organisationer, der fremmer ligestilling mellem kønnene ved udviklingen af finansieringskriterier og tildelingen af ressourcer til klimaændringsinitiativer, navnlig på lokalt plan og i Den Grønne Klimafonds aktiviteter;

43.

opfordrer til, at ligestilling mellem kønnene integreres som et tværgående tema i alle klimafonde og -instrumenter; understreger, at denne integration kræver ekspertise inden for kønsproblematikken og bør udvides til disse finansieringsmekanismers formål, styring og operationelle retningslinjer, og at operationelle metoder og overvågnings- og evalueringsmekanismer bør sikre, at kvinder og lokalsamfund tildeles tilstrækkelige midler;

44.

opfordrer Kommissionen og EU-delegationerne til at støtte forøget, ny og supplerende finansiering specielt til tilpasningshandlinger, der direkte gavner kvinder, som ofte er uforholdsmæssigt sårbare over for konsekvenserne af klimaændringerne, og opfordrer til udelukkende at tildele disse tilpasningsmidler i form af tilskud;

45.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udviklingen af vedvarende energikilder i udviklingslandene gennem overførsel af teknologi og viden, som medfører en afbalanceret deltagelse af kvinder med henblik på samtidig at bidrage til både ligestilling og modvirkning af klimaændringer;

46.

påpeger med bekymring den negative indvirkning, som klimaændringer kan have på opfyldelse af FN's 2015-mål, navnlig dem om kvinders forhold og beskyttelse;

47.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.