(1)

Rådets direktiv 2003/96/EF blev vedtaget for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt med hensyn til beskatningen af energiprodukter og elektricitet. I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 6 er miljøbeskyttelseskrav blevet integreret i udformningen af nævnte direktiv, navnlig på baggrund af Kyotoprotokollen.

(1)

Rådets direktiv 2003/96/EF blev vedtaget for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt med hensyn til beskatningen af energiprodukter og elektricitet. I overensstemmelse med artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er miljøbeskyttelseskrav blevet integreret i udformningen af nævnte direktiv, navnlig på baggrund af Kyotoprotokollen. Det er vigtigt, at det i henhold til artikel 9 i TEUF undersøges, om der tages tilstrækkeligt hensyn til beskyttelsen af den offentlige sundhed, for eksempel i forbindelse med luftforurening.

(1a)

Når et så vidtstrakt og afgørende spørgsmål som energibeskatning i Unionen er til behandling, er overvejelser om presserende klima- og miljøpolitiske hensyn nok nødvendige, men ikke tilstrækkelige. For Unionen udgør de energi- og industripolitiske målsætninger lige så vigtige udfordringer. For at det indre marked kan fungere hensigtsmæssigt og effektivt på energiområdet, er det endvidere nødvendigt med en vedvarende og omhyggelig koordination af samtlige Unionens initiativer og retsakter, der vedrører dette område. Ændringerne af direktiv 2003/96/EF skal ikke blot være forenelige med andre energirelaterede politikker, men bør tillige være hensigtsmæssigt tilpasset rammerne for energibeskatning. Navnlig de nuværende problemer inden for Unionens emissionshandelsordning under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (1) bør håndteres, således at ordningen kan fungere effektivt. Enhver mangel på sammenhæng ville være til skade for virkeliggørelsen af Unionens langsigtede målsætninger om at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

(2)

Det er nødvendigt at sikre, at det indre marked fortsat fungerer korrekt i en kontekst med nye krav vedrørende begrænsning af klimaændringer, brug af vedvarende energikilder og energibesparelser, som blev godkendt ved formandskabets konklusioner efter Det Europæiske Råd den 8. og 9. marts 2007 og den 11. og 12. december 2008.

(2)

Det er nødvendigt at sikre, at det indre marked fortsat fungerer optimalt i en kontekst med nye krav vedrørende begrænsning af klimaændringer, brug af vedvarende energikilder og energibesparelser, som blev godkendt ved formandskabets konklusioner efter Det Europæiske Råd den 8. og 9. marts 2007 og den 11. og 12. december 2008. Der skal derfor sikres en sammenhængende behandling af energikilder i henhold til direktiv 2003/96/EF, således at der skabes lige vilkår for energiforbrugerne, uanset hvilken energikilde der anvendes.

(2a)

Beskatning af energiprodukter bør ske på en teknologineutral måde for at give mulighed for udvikling af nye teknologier.

(3)

Beskatning i forbindelse med CO2-emissioner kan være et omkostningseffektivt middel for medlemsstaterne til at gennemføre de reduktioner af drivhusgasser, der er nødvendige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020, hvad angår kilder, som ikke er omfattet af EU-ordningen under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF. I betragtning af den CO2-relaterede beskatnings potentielle rolle er det af hensyn til det indre markeds korrekte funktion nødvendigt, at der fastlægges fælles regler for en sådan beskatning.

(3)

Beskatning i forbindelse med CO2-emissioner er generelt et omkostningseffektivt middel for medlemsstaterne til at gennemføre de reduktioner af drivhusgasser, der er nødvendige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020, hvad angår kilder, som ikke er omfattet af EU-ordningen i henhold til direktiv 2003/87/EF. I betragtning af den CO2-relaterede beskatnings nuværende og potentielle rolle er det af hensyn til det indre markeds korrekte funktion nødvendigt, at der fastlægges fælles regler for en sådan beskatning.

(4a)

Energiafgifter bør ikke omfatte genvinding af energi fra affald og især ikke anvendelse af affald som alternativt brændsel, da Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald (2) opfordrer producenter og indehavere af affald til at bortskaffe affald på den mest energieffektive og ressourcevenlige måde som muligt, og prioriterer energiudnyttelse frem for bortskaffelse.

(4b)

Medlemsstaterne bør også fortsat have ret til at anvende en sats for generel energiforbrugsbeskatning ned til nul for forbrug af energiprodukter og elektricitet, der anvendes til produktion i landbrug, havebrug og fiskeopdræt samt i skovbrug.

(5)

Derfor bør det fastsættes, at energibeskatningen består af to komponenter, nemlig CO2-relateret beskatning og generel energiforbrugsbeskatning. Det bør kræves af medlemsstaterne, at de udtrykkeligt sondrer mellem de pågældende to komponenter, således at energibeskatningen tilpasses virkemåden for EU-ordningen under direktiv 2003/87/EF. Det vil også muliggøre en særskilt behandling af brændstoffer og brændsel, som er biomasse eller er fremstillet af biomasse.

(5)

Derfor bør det fastsættes, at energibeskatningen består af to komponenter, nemlig CO2-relateret beskatning og generel energiforbrugsbeskatning. Det bør kræves af medlemsstaterne, at de udtrykkeligt sondrer mellem de pågældende to komponenter, således at energibeskatningen tilpasses virkemåden for EU-ordningen i henhold til direktiv 2003/87/EF. Det vil også muliggøre en særskilt behandling af brændstoffer og brændsel, som er biomasse i betragtning af de fordele, disse udgør som kilder til vedvarende energi, som er billig og næsten drivhusgasneutral, såfremt de opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (3) . Kommissionen bør forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, der undersøger, om der med det formål at beskytte folkesundheden ud over CO2-emissioner bør tages emissioner af andre skadelige gasser i betragtning.

(6)

Hver af de pågældende komponenter bør beregnes på basis af objektive kriterier, der gør det muligt at ligebehandle de forskellige energikilder. I forbindelse med CO2-relateret beskatning bør der henvises til de CO2-emissioner, som hvert enkelt af de pågældende energiprodukter giver anledning til, idet der som reference bruges de CO2-emissionsfaktorer, der er fastlagt i Kommissionens beslutning 2007/589/EF af 18. juli 2007 om retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF. I forbindelse med den generelle energiforbrugsbeskatning bør der henvises til de forskellige energiprodukters og elektricitetens energiindhold, jf. referencerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF. I den sammenhæng bør der tages hensyn til de miljømæssige fordele, der er knyttet til biomasse eller produkter fremstillet af biomasse. Disse produkter bør beskattes på grundlag af de CO2-emissionsfaktorer, der er angivet i beslutning 2007/589/EF for biomasse eller produkter fremstillet af biomasse, og af deres energiindholdsom angivet i bilag III til direktiv 2009/28/EF. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder er i den forbindelse langt den vigtigste kategori. Eftersom de miljømæssige fordele ved disse produkter varierer, alt efter om de opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv, bør de specifikke referenceværdier for biomasse og produkter fremstillet af biomasse kun finde anvendelse, når disse kriterier er opfyldt.

(6)

Hver af de pågældende komponenter bør beregnes på basis af objektive kriterier, der gør det muligt at ligebehandle de forskellige energikilder. I forbindelse med CO2-relateret beskatning bør der henvises til de CO2-emissioner, som hvert enkelt af de pågældende energiprodukter giver anledning til, idet der som reference bruges de CO2-emissionsfaktorer, der er fastlagt i Kommissionens beslutning 2007/589/EF af 18. juli 2007 om retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger i medfør af direktiv 2003/87/EF. I forbindelse med den generelle energiforbrugsbeskatning bør der henvises til de forskellige energiprodukters og elektricitetens energiindhold, jf. referencerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester. I den sammenhæng bør der tages hensyn til de miljømæssige fordele, der er knyttet til biomasse eller produkter fremstillet af biomasse. Disse produkter bør beskattes på grundlag af de CO2-emissionsfaktorer, der er angivet i beslutning 2007/589/EF for biomasse eller produkter fremstillet af biomasse, og af deres energiindhold som angivet i bilag III til direktiv 2009/28/EF. Biobrændstoffer og flydende biobrændslersom defineret i artikel 2, litra h) og i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF er i den forbindelse langt den vigtigste kategori. Eftersom de miljømæssige fordele ved disse produkter varierer, alt efter om de opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv, bør de specifikke referenceværdier for biomasse og produkter fremstillet af biomasse kun finde anvendelse, når disse kriterier er opfyldt. Så snart bæredygtighedskriterierne for andre biomasseprodukter end biobrændstoffer og flydende biobrændsel er fastsat i henhold til direktiv 2009/28/EF, skal disse specifikke referenceværdier kun gælde for alle andre biomasseprodukter end biobrændstoffer, såfremt de overholder de nye bæredygtighedskriterier.

(7)

CO2-relateret beskatning bør tilpasses virkemåden for direktiv 2003/87/EF for at supplere den på effektiv vis. Denne beskatning bør gælde for alle anvendelser, også med andre formål end opvarmning, af energiprodukter, der forårsager CO2-emissioner i anlæg i den betydning, der er fastlagt i nævnte direktiv, forudsat at det pågældende anlæg ikke er omfattet af emissionshandelsordningen i henhold til nævnte direktiv. Eftersom den kumulative anvendelse af begge disse instrumenter dog ikke vil gøre det muligt at opnå større emissionsreduktioner end dem, der generelt opnås gennem emissionshandelsordningen alene, men blot vil øge de samlede omkostninger i forbindelse med disse reduktioner, bør CO2-relateret beskatning ikke gælde for forbrug i anlæg, der er omfattet af EU-ordningen.

(7)

CO2-relateret beskatning bør tilpasses virkemåden for direktiv 2003/87/EF for at supplere den på effektiv vis. Denne beskatning bør gælde for alle anvendelser, også med andre formål end opvarmning, af energiprodukter, der forårsager CO2-emissioner i anlæg i den betydning, der er fastlagt i nævnte direktiv, forudsat at det pågældende anlæg ikke er omfattet af emissionshandelsordningen i henhold til nævnte direktiv. Eftersom den kumulative anvendelse af begge disse instrumenter dog ikke vil gøre det muligt at opnå større emissionsreduktioner end dem, der generelt opnås gennem emissionshandelsordningen alene, men blot vil øge de samlede omkostninger i forbindelse med disse reduktioner, må CO2-relateret beskatning ikke gælde for direkte eller indirekte forbrug i anlæg, der er omfattet af EU-ordningen. En dobbelt byrde i form af dobbeltbeskatning og dobbeltregulering vil føre til konkurrenceforvridning og skal derfor være udelukket.

(8)

Af hensyn til den fiskale neutralitet bør der for hver enkelt komponent af energibeskatningen anvendes de samme minimumsafgiftssatser for alle energiprodukter til en given anvendelse. I de tilfælde, hvor der således er foreskrevet de samme minimumsafgiftssatser, bør medlemsstaterne, også af hensyn til den fiskale neutralitet, sikre de samme nationale afgiftssatser for alle de pågældende produkter. Hvis det er nødvendigt, bør der forudses overgangsperioder til at foretage en udjævning af de pågældende satser.

(11)

Det bør sikres, at de tilstræbte virkninger af minimumsafgiftssatserne opretholdes. Eftersom CO2-relateret beskatning supplerer anvendelsen af direktiv 2003/87/EF, bør emissionskvoternes markedspris overvåges nøje i den regelmæssige revision af direktivet, som Kommissionen skal foretage. Minimumssatserne for generel energiforbrugsbeskatning bør regelmæssigt justeres automatisk for at tage hensyn til udviklingen i deres faktiske værdi, således at det nuværende niveau for harmoniseringen af satserne opretholdes; for at mindske den volatilitet, energi- og fødevarepriserne giver anledning til, bør denne justering foretages på grundlag af ændringerne i EU's harmoniserede forbrugerprisindeks, eksklusive energi og uforarbejdede fødevarer, som offentliggjort af Eurostat .

(11)

Det bør sikres, at de tilstræbte virkninger af minimumsafgiftssatserne opretholdes. Minimumssatserne for de generelle energiforbrugsafgifter bør af denne grund gennemgås med regelmæssige mellemrum .

(11a)

I betragtning af den komplekse karakter af de krav, som det nye systems to komponenter, nemlig energiafgifter og CO2-relateret beskatning, har til hensigt at opfylde, skal der på alle niveauer fastsættes klare regler – som af hensyn til alle forbrugere skal være gennemsigtige og letforståelige – for at sikre, at systemet kan administreres korrekt.

(12)

Med hensyn til motorbrændstoffer har den gunstigere minimumsafgiftssats for dieselolie, som er et produkt, der for størstepartens vedkommende oprindelig blev anvendt til erhvervsmæssige formål og derfor traditionelt er blevet beskattet med en lavere sats, en fordrejende virkning i forhold til benzin, som er dets hovedkonkurrent. Artikel 7 i direktiv 2003/96/EF indeholder derfor bestemmelser om de første skridt i en gradvis tilpasning til den minimumsafgiftssats, der gælder for benzin. Det er nødvendigt at fuldføre denne tilpasning og gradvis opnå en situation, hvor dieselolie og benzin beskattes efter samme sats.

(12a)

Gennemførelse af den ny afgiftsstruktur vil indebære en forøgelse af satsen for beskatning af gasolie for at bringe den i overensstemmelse med satsen for benzin. Dette kan sætte spørgsmålstegn både ved den europæiske bilindustris beslutning om at fokusere på rene, energieffektive konventionelle forbrændingsmotorer og opfyldelsen af Unionens CO2-emissionsreduktionsmål, eftersom de fastsatte CO2-grænseværdier kun kan opnås, hvis et tilstrækkeligt antal køretøjer på vejene er gasoliedrevne. Der skal træffes passende fleksible foranstaltninger for at sikre, at bilsektorens konkurrenceevneog succesen af CO2-strategien for emissionsreduktion i denne sektor ikke trues. Omsætningsafgifter, registreringsafgifter og årlige vejafgifter skal harmoniseres, og skal som en principsag fastsættes alene på grundlag af et køretøjs CO2-udledning.

(14)

Det er nødvendigt at begrænse de potentielle omkostningseffekter af CO2-relateret beskatning for sektorer eller delsektorer med en betydelig risiko for carbon leakage i den betydning, der er fastlagt i artikel 10a, stk. 13, i direktiv 2003/87/EF . Derfor er det hensigtsmæssigt at fastlægge relevante overgangsforanstaltninger , som imidlertid også bør opretholde den CO2-relaterede beskatnings miljømæssige effektivitet.

(14)

Det er nødvendigt at begrænse de potentielle omkostningseffekter af den nye afgiftsstruktur for sektorer eller delsektorer med en betydelig risiko for kulstoflækage. Derfor er det hensigtsmæssigt at fastlægge relevante foranstaltninger , som imidlertid også bør opretholde den CO2-relaterede beskatnings miljømæssige effektivitet.

(14a)

Enhver omstrukturering af energiafgifterne skal sikre, at sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen i henhold til direktiv 2003/87/EF, ikke straffes i forhold til sektorer, der er omfattet af denne ordning.

(15)

Artikel 5 i direktiv 2003/96/EF gør det muligt at anvende differentierede afgiftssatser i visse tilfælde. For at sikre et kohærent CO2-prissignal bør medlemsstaternes mulighed for at differentiere de nationale satser imidlertid begrænses til kun at omfatte generel energiforbrugsbeskatning. Desuden er muligheden for at anvende en lavere afgiftssats for motorbrændstof, der anvendes af taxier, ikke længere i overensstemmelse med målsætningen om politikker, der fremmer alternative brændstoffer og brændsler, samt politikker, der fremmer alternative energibærere og anvendelse af renere køretøjer i bytrafikken, og bør derfor ophæves.

(15)

Artikel 5 i direktiv 2003/96/EF gør det muligt at anvende differentierede afgiftssatser i visse tilfælde. For at sikre et kohærent CO2-prissignal bør medlemsstaternes mulighed for at differentiere de nationale satser imidlertid begrænses til kun at omfatte generel energiforbrugsbeskatning. Desuden er muligheden for at anvende en lavere afgiftssats for oliebaseret motorbrændstof, der anvendes af taxier, ikke længere i overensstemmelse med målsætningen om politikker, der fremmer alternative brændstoffer og brændsler, samt politikker, der fremmer alternative energibærere og anvendelse af renere køretøjer i bytrafikken, og bør derfor ophæves.

(16a)

Eftersom indførelsen af el- og hybridkøretøjer er af central betydning for at mindske afhængigheden af ikke-vedvarende brændstoffer inden for transportsektoren, bør medlemsstaterne i en begrænset periode have mulighed for at anvende en fritagelse for eller lempelse af afgiftssatsen på elektricitet, der anvendes til at oplade sådanne køretøjer.

(17)

Fritagelser eller lempelser til fordel for husholdninger og velgørende organisationer kan udgøre en del af de sociale foranstaltninger, medlemsstater fastsætter . Muligheden for at anvende sådanne fritagelser eller lempelser bør af hensyn til ligebehandlingen af de forskellige energikilder udvides til at omfatte alle energiprodukter, der bruges som brændsel til opvarmning, og elektricitet . For at sikre, at virkningerne heraf for det indre marked fortsat er begrænsede, bør sådanne fritagelser eller lempelser kun anvendes for ikke-erhvervsmæssige aktiviteter.

(17)

Fritagelser eller lempelser til fordel for husholdninger og velgørende organisationer gør det umuligt at udsende et klart signal om priserne og fjerner dermed et vigtigt incitament til at reducere energiregninger og energiforbrug . Muligheden i direktiv 2003/96/EF for at anvende sådanne fritagelser eller lempelser bør derfor fjernes efter en længerevarende udfasningsperiode . I medlemsstater, hvor dette påvirker energipriserne, bør husholdninger med lav indkomst og velgørende organisationer kompenseres gennem solide og omfattende sociale foranstaltninger.

(18)

I tilfælde af flaskegas (LPG) og naturgas, der anvendes som brændstof i motorkøretøjer, er fordele i form af lavere minimumssatser for generel energiforbrugsbeskatning eller muligheden for at fritage de pågældende energiprodukter for beskatning ikke længere berettigede, navnlig på baggrund af behovet for at øge de vedvarende energikilders markedsandel, og de bør derfor på mellemlang sigt afskaffes.

(18)

I tilfælde af flaskegas (LPG) og naturgas, der anvendes som brændstof i motorkøretøjer, er fordele i form af lavere minimumssatser for generel energiforbrugsbeskatning eller muligheden for at fritage de pågældende energiprodukter for beskatning ikke berettigede på lang sigt , og bør derfor afskaffes , navnlig i lyset af nødvendigheden af at gøre det muligt at øge de vedvarende brændstoffers markedsandel . Eftersom LPG og naturgas imidlertid er mindre skadelige for miljøet end andre fossile brændstoffer, og eftersom infrastrukturen til distribution af dem kan være gavnlig i forbindelse med indførelsen af alternative vedvarende energiformer, bør fordelene udfases trinvist.

(20)

Ifølge artikel 15, stk. 3, i direktiv 2003/96/EF kan medlemsstaterne i forbindelse med arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug anvende ikke alene de bestemmelser, der generelt gælder for erhvervsmæssige formål, men også afgifter ned til nul. En undersøgelse af denne mulighed har vist, at dens opretholdelse, hvad angår generel energiforbrugsbeskatning, vil være i strid med Unionens overordnede politiske mål, medmindre den kædes sammen med en modydelse, der sikrer fremskridt inden for energieffektivitet. Med hensyn til CO2-relateret beskatning bør behandlingen af de berørte sektorer harmoniseres med de regler, der gælder for industrisektorerne .

(20)

Ifølge artikel 15, stk. 3, i direktiv 2003/96/EF kan medlemsstaterne i forbindelse med arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug anvende ikke alene de bestemmelser, der generelt gælder for erhvervsmæssige formål, men også afgifter ned til nul med henblik på at sikre den økonomiske bæredygtighed i disse sektorer, der i forvejen er belastet af høje sociale, plantesundheds- og miljømæssige krav, som markedet ikke kompenserer tilstrækkeligt for . På trods heraf har en undersøgelse af denne mulighed vist, at dens opretholdelse, hvad angår generel energiforbrugsbeskatning, vil være i strid med Unionens overordnede politiske mål, medmindre den kædes sammen med en modydelse, der sikrer fremskridt inden for energieffektivitet. Disse energieffektivitetsmæssige fremskridt bør betragtes over en tilstrækkelig årrække, og de bør være underlagt planlægning og tilsyn fra offentlige instanser. Medlemsstaterne bør yde teknisk vejledning til de erhvervsdrivende i disse sektorer, hvis der i forbindelse med nedsatte afgiftssatser stilles yderligere krav om energieffektivitet. Med hensyn til CO2-relateret beskatning bør behandlingen af de berørte sektorer ske under hensyntagen til hver enkelt af de berørte sektorers og delsektorers specifikke evne til CO2-opsamling og -lagring samt til deres specifikke risiko for CO2-lækage, såvel som til den eventuelle indflydelse på deres produktivitet og levedygtighed . Sektorer, derproducerer biomasse med et stort potentiale for CO2-binding, bør fritages. Det er vigtigt, at der i regioner med særlig kapacitet til at producere energi fra vedvarende energikilder sker tilskyndelse til energiuafhængighed i regionernes landbrug og husdyravl.

(21)

I de generelle regler, der indføres ved dette direktiv, tages der hensyn til de specifikke kendetegn ved brændstoffer og brændsler, der er biomasse eller er fremstillet af biomasse, som opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastlagt i artikel 17 i direktiv 2009/28/EF, hvad angår deres bidrag til CO2-balancen og deres lavere energiindhold pr. kvantitativ enhed sammenlignet med nogle af de konkurrerende fossile brændstoffer og brændsler. Derfor bør de bestemmelser i direktiv 2003/96/EF, der giver mulighed for lempelser eller fritagelser for de pågældende brændstoffer og brændsler, afskaffes på mellemlang sigt. Indtil da bør det sikres, at anvendelsen af de pågældende bestemmelser sker i overensstemmelse med de generelle regler, der indføres ved nærværende direktiv. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i direktiv 2009/28/EF bør derfor kun nyde fordel af de yderligere afgiftsmæssige fordele, medlemsstaterne tilstår, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv.

(21)

I de generelle regler, der indføres ved dette direktiv, tages der hensyn til de specifikke kendetegn ved brændstoffer og brændsler, der er biomasse eller er fremstillet af biomasse, som opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastlagt i artikel 17 i direktiv 2009/28/EF, hvad angår deres bidrag til CO2-balancen og deres lavere energiindhold pr. kvantitativ enhed sammenlignet med nogle af de konkurrerende fossile brændstoffer og brændsler. Derfor bør de bestemmelser i direktiv 2003/96/EF, der giver mulighed for lempelser eller fritagelser for de pågældende brændstoffer og brændsler, afskaffes på mellemlang sigt. Indtil da bør det sikres, at anvendelsen af de pågældende bestemmelser sker i overensstemmelse med de generelle regler, der indføres ved nærværende direktiv. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i direktiv 2009/28/EF bør derfor kun nyde fordel af de yderligere afgiftsmæssige fordele, medlemsstaterne tilstår, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv. Denne artikel hentyder til, at bæredygtighedskriterierne vil blive mere restriktive i 2017 og 2018. For at opfylde kriteriet skal nedbringelsen af drivhusgasemissioner fra 1. januar 2017 være på mindst 50 %. Fra 1. januar 2018 skal nedbringelsen være på mindst 60 % for varer fremstillet på anlæg, der er taget i drift fra og med den 1. januar 2017. Så snart bæredygtighedskriterierne for andre biomasseprodukter end biobrændstoffer og flydende biobrændsel er fastsat i direktiv 2009/28/EF, skal sådanne produkter kun være omfattet af yderligere afgiftsfordele, såfremt de overholder disse nye kriterier.

(28)

Kommissionen bør hvert femte år og for første gang ved udgangen af 2015 aflægge rapport til Rådet om anvendelsen af dette direktiv, idet den navnlig undersøger minimumssatserne for CO2-relaterede afgifter i lyset af udviklingen i markedsprisen i EU på emissionskvoter, innovationens og den teknologiske udviklings virkninger samt begrundelsen for at anvende de afgiftsfritagelser og -lempelser, der er fastlagt idette direktiv. Listen over sektorer eller delsektorer, der anses for at være forbundet med en betydelig risiko for kulstoflækage, bør underkastes et regelmæssigt gennemsyn, specielt under hensyntagen til fremkomsten af ny dokumentation.

(28)

Kommissionen bør hvert tredje år og for første gang ved udgangen af 2015 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv, idet den navnlig undersøger minimumssatserne for de generelle energiforbrugsafgifter med henblik på at sikre, at de fortsat har den ønskede effekt, minimumssatserne for CO2-relaterede afgifter i lyset af udviklingen i markedsprisen i EU på emissionskvoter,innovationens og den teknologiske udviklings virkninger , indvirkningerne på andre skadelige eller eventuelt skadelige emissioner end CO2, begrundelsen for at anvende de afgiftsfritagelser og -lempelser, der er fastlagt i dette direktiv, herunder for brændstof der anvendes til luft- og søfart, såvel som udviklingen inden for anvendelse af biogas, naturgas og LPG inden for vejtransport . Denne rapport bør indeholde en oversigt over eksisterende beskatningsbestemmelser i bilaterale luftfartsaftaler . Rapporten skal tillige undersøge indvirkningen på opstillingen af de industripolitiske prioriteter inden for EU's bilindustri. En liste over sektorer eller delsektorer, der anses for at være forbundet med en betydelig risiko for kulstoflækage, bør udarbejdes og underkastes et regelmæssigt gennemsyn, specielt under hensyntagen til fremkomsten af ny dokumentation.

aa)

elektricitet, der anvendes til at pumpe vand til kunstvanding

—

dobbelt anvendelse af energiprodukter .

—

energiintensiv industri og dobbelt anvendelse af energiprodukter

—

—

til anvendelse i forbindelse med: lokal offentlig passagerbefordring (eksklusive taxier), affaldsindsamling, de væbnede styrker og den offentlige forvaltning, handicappede samt ambulancer

—

til anvendelse i forbindelse med: lokal offentlig passagerbefordring (eksklusive taxier), affaldsindsamling, de væbnede styrker og den offentlige forvaltning, handicappede samt ambulancer, brandbiler og politikøretøjer

a)

godstransport mod leje eller vederlag eller for egen regning i motorkøretøjer eller vogntog, der udelukkende er beregnet til godstransport ad vej

b)

passagerbefordring i motorkøretøjer, hvad enten der er tale om regelmæssig eller lejlighedsvis kørsel.

e)

indtil den 31. december 2020 elektricitet, der direkte tilføres fartøjer, der ligger ved kaj i havne.

e)

indtil den 31. december 2025 elektricitet, der direkte tilføres fartøjer, der ligger ved kaj i søhavne eller havne ved indre vandveje.

-i)

Følgende litra indsættes:

"ba)

indtil den 1. januar 2023, elektricitet, der anvendes til at oplade el- og hybridkøretøjer, der anvendes til vejtransport"

h)

energiprodukter, der anvendes som brændsel til opvarmning, og elektricitet anvendt af husholdninger og/eller organisationer, som af den pågældende medlemsstat betragtes som velgørende. For sådanne velgørende organisationer begrænser medlemsstaterne fritagelsen eller lempelsen til anvendelse til ikke-erhvervsmæssig virksomhed. I tilfælde af blandet forbrug svarer afgiften til andelen af hvert forbrug. Hvis et forbrug er ubetydeligt, kan det betragtes som værende lig nul

h)

indtil den 1. januar 2025 energiprodukter, der anvendes som brændsel til opvarmning, og elektricitet anvendt af husholdninger og/eller organisationer, som af den pågældende medlemsstat betragtes som velgørende. For sådanne velgørende organisationer begrænser medlemsstaterne fritagelsen eller lempelsen til anvendelse til ikke-erhvervsmæssig virksomhed. I tilfælde af blandet forbrug svarer afgiften til andelen af hvert forbrug. Hvis et forbrug er ubetydeligt, kan det betragtes som værende lig nul

i)

indtil den 1. januar 2023 naturgas og LPG anvendt som brændstof

i)

indtil den 1. januar 2023 naturgas , biogas og LPG anvendt som brændstof og LPG anvendt som brændsel ; medlemsstaterne kan fra den 1. januar 2023 og indtil den 1. januar 2030 anvende en lempelse på op til 50 % af minimumsafgiftssatsen for disse brændstoffer

ia)

Efter første afsnit indsættes følgende afsnit:

i)

minimumssatserne for generel energiforbrugsbeskatning med henblik på at sikre, at de bibeholder den ønskede virkning

ii)

udviklingen i CO2-priser inden for emissionshandelsordningen i henhold til direktiv 2003/87/EF

iii)

innovationens og den teknologiske udviklings virkninger, navnlig hvad angår energieffektivitet

iv)

anvendelsen af elektricitet i transportsektoren

v)

begrundelsen for at anvende de fritagelser og lempelser, der er fastlagt i dette direktiv, bl.a. for brændstof og brændsel, der anvendes til luft- og søfart

vi)

dette direktivs indvirkning på fastsættelsen af industripolitiske prioriteringer i EU's bilindustri, bl.a. i forhold til rene, energieffektive konventionelle forbrændingsmotorer og Unionens CO2-reduktionsmål i bilsektoren

vii)

udviklingen inden for anvendelsen af biogas, naturgas og LPG i vejtransport og

viii)

hvorvidt andre skadelige eller måske skadelige emissioner end CO2 også skal tages i betragtning.