Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CN0211

    Sag C-211/13: Sag anlagt den 9. april 2013 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

    EUT C 171 af 15.6.2013, p. 23–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    15.6.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 171/23


    Sag anlagt den 9. april 2013 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

    (Sag C-211/13)

    2013/C 171/45

    Processprog: tysk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Mölls og W. Roels, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF, idet den har vedtaget og opretholdt forskrifter, ifølge hvilke der ved anvendelsen af arve- og gaveafgift vedrørende en i Tyskland beliggende fast ejendom kun indrømmes et lavere fribeløb, når gavegiveren eller arveladeren og modtageren på arve- eller gavetidspunktet var bosat i en anden medlemsstat, mens der indrømmes et væsentligt højere fribeløb, når i det mindste den ene af de to involverede var bosat i Tyskland på førnævnte tidspunkt.

    Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Beskatningen af arv og gaver afbødes i tysk ret gennem relativt høje fribeløb, navnlig i tilfælde af arv og gaver mellem ægtefæller, mellem forældre og børn samt mellem visse slægtninge. Disse høje fribeløb finder dog alene anvendelse, såfremt Tyskland udøver en fuld beskatningsret, mens der ved begrænset beskatningsret blot indrømmes et lavere fast fribeløb. Denne ordning er ifølge de kriterier, som Domstolen redegjorde for i Mattner-dommen (1), ikke forenelig med artikel 63 TEUF.


    (1)  Dom af 22.4.2010, sag C-510/08, Mattner, Sml. I, s. 3553.


    Top