22.12.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 376/25

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om udvikling af landdistrikterne og beskæftigelse på det vestlige Balkan

2011/C 376/05

Ordfører: Cveto STANTIČ

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede på sin plenarforsamling den 19.-20. januar 2011, under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om

Udvikling af landdistrikterne og beskæftigelse på det vestlige Balkan.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Sektion for Eksterne Forbindelser, som vedtog sin udtalelse den 8. september 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 474. plenarforsamling af 21.-22. september 2011 følgende udtalelse med 166 stemmer for, 1 imod og 4 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1   Datamaterialet om landdistrikternes socioøkonomiske karakteristika i såvel EU som på det vestlige Balkan (1) er usammenhængende og ikke sammenligneligt, og dette skyldes til dels manglen på en fælles definition af begrebet landdistrikter. EØSU støtter derfor idéen om at harmonisere kriterierne for en definition af landdistrikter på EU-niveau, hvilket vil gøre det muligt at foretage en bedre sammenligning af landdistrikter samt de anvendte politikker og foranstaltninger.

1.2   Landdistrikterne på det vestlige Balkan står over for utallige strukturelle og socioøkonomiske problemer, som kan løses inden for rammerne af EU's politik for udvikling af landdistrikterne og den fælles landbrugspolitik. EØSU anbefaler kraftigt, at landene på det vestlige Balkan gør brug af EU's erfaringer i udformningen af en politik for udvikling af landdistrikterne, som tager højde for specifikke nationale problemer og prioriteter.

1.3   Store landdistrikter på det vestlige Balkan forbliver affolkede og deres ressourcer uudnyttede, samtidig med at der i byområder registreres en uforholdsmæssig høj befolkningskoncentration og grad af økonomisk aktivitet. Denne tendens har negative følgevirkninger på det økonomiske, sociale og miljømæssige område samt for den fysiske planlægning. Derfor bør der udformes og iværksættes specifikke områdebaserede foranstaltninger med det formål at skabe en bæredygtig økonomisk vækst i disse områder.

1.4   Den almindelige forekomst af subsistens- og semisubsistenslandbrug, en høj arbejdsløshedsprocent, skjult arbejdsløshed og en lav grad af mobilitet i arbejdsstyrken er kendetegnende for økonomien i landdistrikterne på det vestlige Balkan. Landdistrikternes eneste konkurrencemæssige fordele er lave lønomkostninger og naturressourcer af høj kvalitet. Udviklingen af en iværksætterkultur bremses af faktorer såsom en underudviklet infrastruktur, mangel på faglært arbejdskraft, begrænset adgang til markeder og finansiering, mangel på investeringsstøtte og et beskedent iværksætterpotentiale.

1.5   Ekstensivt landbrug er stadig en afgørende drivkraft for landdistrikternes økonomi og en stor kilde til beskæftigelse i landdistrikterne på det vestlige Balkan. Imidlertid må det gennemføre en modernisering og øge produktiviteten, hvilket vil resultere i et overskud af arbejdskraft i landbruget. Løsningen består i en diversificering af landdistrikternes økonomi med det formål at reducere den indkomstmæssige risiko for husholdningerne i landdistrikterne.

1.6   De politikker for udvikling af landdistrikter, som burde bidrage til en diversificering af landdistrikternes økonomi, er stadig utilstrækkelige og ikke i tråd med EU's politik for udvikling af landdistrikterne. Selv i de tilfælde, hvor der findes specifikke nationale politikker, lægger politisk ustabilitet og hyppige regeringsskift hindringer i vejen for kontinuiteten og vanskeliggør gennemførelsen. Der er afsat midler til udvikling af landdistrikter i de fleste af landene, men sammenlignet med EU er der stadig tale om beskedne beløb.

1.7   Førtiltrædelsesbistand til landbrug og udvikling af landdistrikter (IPARD) er fortsat den største kilde til finansiel støtte i landdistrikterne. De fleste af landene har problemer med at overtage EU's nuværende model for udvikling af landdistrikterne pga. modellens kompleksitet og krævende gennemførelsesprocedurer. Derfor bør EU overveje, om det er muligt at forenkle IPARD's forvaltning, kontrolprincipper og procedurer med det formål at fremme en effektiv brug af de tilgængelige midler og foranstaltninger.

1.8   Et stort problem i forbindelse med adgangen til IPARD's instrumenter ser ud til at være en utilstrækkelig forvaltnings- og institutionel kapacitet på nationalt og lokalt niveau og en lav kapacitet hos de potentielle støttemodtagere. De nationale regeringer opfordres til at gøre en større indsats for at styrke institutions- og kapacitetsopbygning hos de potentielle støttemodtagere.

1.9   EØSU anbefaler ligeledes en mere fleksibel anvendelse af førtiltrædelsesbistanden til udvikling af landdistrikter, særligt ved at man opgiver at skelne mellem kandidat- og potentielle kandidatlande, hvad angår støtte til landbrug og udvikling af landdistrikter. Eftersom situationen er forskellig fra land til land bør en individuel vurdering af forvaltnings- og absorptionskapacitet vægtes højere.

1.10   Med henblik på en mere effektiv bekæmpelse af arbejdsløshed, fattigdom og udstødelse i landdistrikterne er der brug for en bedre koordinering af de forskellige politikker og den tilgængelige støtte. Regionalpolitikken kan yde en vigtig supplerende støtte til politikken for udvikling af landdistrikter, hvis de to politikker kombineres på rette vis og anvendes på en sammenhængende måde.

1.11   De nationale politikker og foranstaltninger, som bør styrkes og koordineres på bedre vis, omfatter:

—   politikker for aktiv inddragelse: bedre adgang til information og rådgivning om offentlig støtte;

—   arbejdsmarkedspolitikker: en højere beskæftigelsesgrad og en formindskelse af regionale uligheder kan realiseres ved at øge de aktive foranstaltninger på arbejdsmarkedet;

—   uddannelse og erhvervsuddannelse: uddannelse på alle niveauer, en indsats mod skolefrafald og en styrkelse af unges færdigheder og kvalifikationer, skræddersyede erhvervsuddannelser med det formål at reducere kløften mellem job og færdigheder;

—   politikken for udvikling af landdistrikter: søjle II og III bør vies større opmærksomhed, mens søjle I-foranstaltninger allerede eksisterer i de fleste lande (2).

1.12   Civilsamfundet spiller ikke en vigtig rolle i landdistrikterne på grund af manglende iværksætter- og organisatoriske færdigheder, demografiske problemer og en social infrastruktur, som er af dårlig kvalitet sammenlignet med byernes. En mulig løsning kunne være at skabe netværk af lokale civilsamfundsorganisationer med det formål at opnå en kritisk masse med hensyn til det antal indbyggere og det område, der dækkes. I den henseende er LEADER (3) -strategien et potentielt nyttigt redskab til forbedring af civilsamfundets deltagelse.

1.13   Med henblik på at forbedre livskvaliteten og opmuntre unge til at blive i landdistrikterne er der brug for en mere diversificeret landdistriktsøkonomi. De største udfordringer med hensyn til at opfylde denne målsætning vedrører fortsat investeringer i landdistrikternes infrastruktur, videnbaseret landbrug, der er integreret i fødevareindustrien, en styrket menneskelig kapital, fordelagtige vilkår for iværksættere og forbedrede sociale tjenesteydelser. Landbrugs- og økoturisme med udgangspunkt i en rig kulturel, historisk og naturmæssig arv forekommer ligeledes at være en god mulighed.

2.   Indledning og baggrund

2.1   Definition af landdistrikter

2.1.1   En af vanskelighederne ved håndteringen af dette emne er den kendsgerning, at der ikke findes nogen fælles definition af et landdistrikt på EU-niveau. De enkelte lande har forskellige officielle definitioner, der anvender forskellige kriterier såsom befolkningstæthed, en landbrugsbaseret økonomi, fjern beliggenhed, manglende adgang til vigtige offentlige tjenesteydelser mm. I internationale sammenligninger anvendes OECD's definition af landdistrikter ofte. For nylig har landene på det vestlige Balkan også tilpasset deres statistikker til denne metodik.

2.1.2   EØSU støtter derfor idéen om at harmonisere kriterierne for en definition af landdistrikter på EU-niveau. Dette ville skabe bedre muligheder for sammenligning og overvågning af effektiviteten af de forskellige foranstaltninger og politikker, der anvendes.

2.2   Udvikling af landdistrikterne i EU som et vigtigt element i den fælles landbrugspolitik og den kommende reform

2.2.1   Da næsten 60 % af EU's befolkning bor i landdistrikterne, som udgør 90 % af EU's areal, er udvikling af landdistrikterne et yderst vigtigt politikområde for EU. Støtten til udvikling af landdistrikterne skaber grundlag for en bred vifte af foranstaltninger. Den nuværende EU model er baseret på fire politiske søjler, hvilket giver medlemsstaterne og de regionale myndigheder tilstrækkeligt med fleksibilitet til at tilpasse politikkerne til deres specifikke behov.

2.2.2   En afbalanceret territorial udvikling er et af hovedmålene med den kommende reform af den fælles landbrugspolitik. I den henseende er EØSU overbevist om, at de fremtidige europæiske politikker for landbrug og udvikling af landdistrikter kan skabe nye forretningsmuligheder, øget beskæftigelse og indkomstdiversificering i landdistrikterne (4), hvis de er udformet med henblik på innovation og konkurrenceevne.

2.3   Politikkerne for udvikling af landdistrikter og deres relevans for de vestlige Balkanlandes nationale økonomier

2.3.1   Set i lyset af landdistrikternes størrelse, den andel af befolkningen som bor i disse (5) og landbrugets store betydning for de nationale økonomier står det klart, at udvikling af landdistrikterne også skal gøres til et afgørende politikområde på det vestlige Balkan.

2.3.2   Landdistrikterne på det vestlige Balkan står over for en række specifikke strukturelle og socioøkonomiske udfordringer, såsom lave indkomstniveauer, manglende beskæftigelsesmuligheder, faldende livskvalitet, affolkning mm., som med godt resultat kan imødegås vha. en passende politik for udvikling af landdistrikterne, som tager udgangspunkt i EU's komplekse ramme for udvikling af landdistrikterne.

3.   Visse fælles karakteristika for landdistrikterne på det vestlige Balkan – de vigtigste forudsætninger for deres økonomiske potentiale

3.1   Hvad angår biodiversitet er Vestbalkan med sin enestående rigdom af plante- og dyreliv et af de rigeste områder i Europa. Vestbalkanlandene omfatter en bred vifte af naturlige levesteder, der spænder fra kystlaguner og vådområder til Middelhavsskove, bjergenge og -græsarealer, ferskvandsområder og karstområder.

3.2   En nedgang i befolkningsantallet, hovedsageligt i fjerne og mindre frugtbare områder og en aldrende befolkning (med Albanien og Kosovo som undtagelser), har store negative konsekvenser for arbejdsmarkedet i landdistrikterne. En fælles tendens for alle lande i regionen er migration fra landdistrikter til by- og kystområder og til udlandet. Det er hovedsageligt pensionister eller flygtninge, der flytter til landdistrikter.

3.3   Den ufordelagtige uddannelsesstruktur, dårlige kvalifikationer og manglen på viden og færdigheder blandt den økonomisk aktive befolkning udgør en alvorlig hindring for den fremtidige økonomi i landdistrikterne. Arbejdsmarkedet er karakteriseret ved en lav mobilitet i arbejdsstyrken, hvilket resulterer i en mangel på alternative beskæftigelses- og indkomstmuligheder.

3.4   Landbrug baseret på lavintensiv græsning og landbrugsdrift er stadig den dominerende aktivitet i de fleste landdistrikter. Beskæftigelseskvoten i landbruget er blandt den højeste, når man sammenligner med andre EU-lande.

3.5   Husholdninger i landdistrikter, særligt dem med begrænsede midler, har begrænset adgang til landbrugsmarkeder, arbejdsmarkeder og finansielle markeder samt begrænset adgang til information og viden. Dermed forværres deres chancer for at overvinde fattigdomsrisikoen betydeligt.

3.6   En beskeden diversificering af de økonomiske aktiviteter og indkomster og en lav beskæftigelse i den private sektor udgør store problemstillinger i landdistrikterne. De økonomiske tjenesteydelser og den sociale infrastruktur er dårlige og underudviklede. Dette påvirker livskvaliteten for landbefolkningen samt konkurrenceevnen og den sociale struktur i landdistrikterne.

4.   Landbrug er stadig en afgørende drivkraft for landdistrikternes økonomi på det vestlige Balkan

4.1   Selvom landbrugets andel af økonomien har været faldende siden 2000, er landbruget stadig langt større på det vestlige Balkan end i EU som gennemsnit, både med hensyn til merværdi og beskæftigelse.

4.2   Den private landbrugssektors små bedrifter og fragmenterede karakter forbliver et generelt kendetegn ved landbruget i de fleste Vestbalkanstater, særligt i den sydlige del. Den gennemsnitlige størrelse på en landbrugsbedrift spænder fra 1,2 hektar i Albanien til mindre end 4 hektar i Serbien. Andre faktorer, som lægger hindringer i vejen for udviklingen af landbruget, er: dårligt udviklede markedsstrukturer, mangelfuld infrastruktur, lav andel af produktionen som sælges på markedet, mangel på viden og færdigheder og manglende overholdelse af standarder for fødevaresikkerhed.

4.3   Landbrugsproduktionen var faldende på grund af omvæltninger og endda krig i visse lande, men siden 2000 har landbrugsproduktionen igen været stigende, hovedsageligt på grund af investeringer i produktionsteknologi. Imidlertid er produktionen i de fleste lande stadig lavere end før omvæltningerne. På trods af visse vanskeligheder har de fleste af landene på det vestlige Balkan et ret stort naturligt landbrugspotentiale (en relativt billig arbejdskraft, jord- og vandressourcer samt gode klima- og jordbundsforudsætninger for dyrkningen og fremstillingen af visse produkter såsom tobak, visse frugter og grønsager, vin, korn og kød).

4.4   Der findes også yderst produktive landbrugsregioner med velintegrerede økonomier på den nordlige del af Balkanhalvøen (Sava-bassinet, Donau-bassinet og Pannonia-sletten). Dette område har gunstige jordbunds- og klimaforudsætninger for en kapitalintensiv landbrugsproduktion. Derudover findes der i området en passende menneskelig kapital, en udviklet iværksætterkultur, en tilstrækkelig diversificeret industrisektor og en veludviklet infrastruktur.

5.   Imødegåelse af udviklingsudfordringen i landdistrikterne ud over landbruget

5.1   Den store andel af arbejdsstyrken, som arbejder i landbruget, afspejles ikke direkte i landbrugets bidrag til BNP. Derfor bør fremtidens økonomier i landdistrikterne være i stand til at skabe alternative beskæftigelsesmuligheder for overskuddet af arbejdskraft fra landbruget.

5.2   Etableringen af industrier i landdistrikterne har ofte været en yderst effektiv metode til at skabe nye beskæftigelsesmuligheder og supplerende indkomster. Derudover har tidligere erfaringer vist, at investeringer på bedriften, modernisering, uddannelse og miljømæssige foranstaltninger har en positiv effekt med hensyn til øget beskæftigelse og reduktion af den skjulte arbejdsløshed på bedrifterne. Blandt de sektorer, som har et stort vækstpotentiale, er: forarbejdningsindustri, produkter med beskyttede geografiske betegnelser, økologiske fødevarer, landboturisme, håndværk, produkter af træ og produktion af vedvarende energi samt en bred vifte af sundheds- og sociale tjenester.

5.3   Med henblik på en hurtigere udvikling af landdistrikterne er der brug for flere og bedre investeringer i offentlige goder og tjenester: bedre vejnet og vandingsinfrastruktur, bedre vilkår for erhvervslivet og en effektiv overførsel af information, viden og teknologier.

6.   Politikkerne for landbrug og udvikling af landdistrikterne set i lyset af en tiltrædelse til EU

6.1   Alle lande i regionen har store forhåbninger om et EU-medlemskab. I den henseende står de alle over for lignende udfordringer med hensyn til at omstrukturere og modernisere deres yderst fragmenterede landbrugs- og fødevaresektorer, så det sikres, at de kan konkurrere på EU-markedet.

6.2   Ifølge Kommissionens seneste fremskridtsrapporter (6) om landbrug og udvikling af landdistrikter må de fleste af landene på det vestlige Balkan gøre en større indsats for at sikre en bedre tilpasning til EU's landbrugslovgivning og EU's politik for udvikling af landdistrikterne.

6.3   Sammenlignet med EU er den nationale landbrugsstøtte på det vestlige Balkan stadig relativt beskeden. En bred vifte af foranstaltninger og støttemekanismer anvendes på Vestbalkan. I de senere år har direkte støtte til producenterne udgjort det væsentligste element i de landbrugsrelaterede budgetoverførsler.

6.4   EU's finansielle bistand

6.4.1   Førtiltrædelsesbistand til landbrug og udvikling af landdistrikter – IPARD (7) er den 5. komponent i IPA – som er EU's overordnede instrument til forberedelse og støtte i forbindelse med udvidelser. Kun lande med kandidatstatus er berettigede til at modtage IPARD-støtte (Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Tyrkiet).

6.4.2   EØSU ønsker at henlede opmærksomheden på de særlige forhindringer, som landene på det vestlige Balkan står over for med hensyn til anvendelsen af førtiltrædelsesbistand til udvikling af landdistrikter. Investeringsforanstaltninger under IPARD er vanskelige at anvende, idet de kræver, at der findes veludbyggede lokale strukturer til gennemførelse og kontrol (forvaltningen af og ansvaret for IPARD er fuldt ud decentraliseret, EU's institutioner gennemfører kun en efterfølgende kontrol). Dette resulter i en høj andel af afviste projekter og et behov for betydelige investeringer i den forberedende fase, både fra landets og de potentielle støttemodtageres side.

6.4.3   IPARD's forvaltning, kontrolprincipper og -procedurer kunne forenkles med henblik på at opmuntre landene på det vestlige Balkan til at gøre mere effektivt brug af foranstaltninger, som ville have en direkte indvirkning på landdistrikternes udvikling, såsom forbedringer af landdistrikternes infrastruktur, diversificering af de økonomiske udgifter og erhvervsuddannelse (IPARD's søjle 3).

6.4.4   En væsentlig årsag til den lave udnyttelse af EU-midler er ligeledes en ringe forvaltningskapacitet og en mangel på passende institutioner på nationalt og særligt lokalt niveau, hvilket lægger hindringer i vejen for den overordnede absorptionskapacitet med hensyn til førtiltrædelsesmidler. En mangel på passende generelle tjenesteydelser (tildeling af byggetilladelser, tingbogsføring, mangelfulde plantesundheds- og veterinærtjenester mm.) har også bidraget til de beskedne resultater i de seneste ansøgningsrunder for projekter til udvikling af landdistrikter.

6.4.5   En yderligere hindring for en mere effektiv anvendelse af EU's midler lader til at være en lav kapacitet hos de potentielle støttemodtagere. Dette kunne afhjælpes gennem udvikling af mere effektive rådgivningstjenester.

6.4.6   Situationen er forskellig fra land til land og er ikke altid relateret til fremskridtene i tiltrædelsesproces eller kandidatstatus. Derfor anbefaler EØSU en mere fleksibel brug af førtiltrædelsesbistanden til udvikling af landdistrikter, særligt ved at sondringen mellem kandidatlande og potentielle kandidatlande opgives, når det drejer sig om adgang til støtten og ved at der lægges større vægt på vurderingen af det enkelte lands forvaltnings- og absorptionskapacitet.

7.   Arbejdsmarkederne i landdistrikterne på det vestlige Balkan

7.1   Arbejdsmarkederne i landdistrikterne i de fleste Vestbalkanlande har følgende fælles karakteristika:

—	de fleste beskæftigede arbejder i landbruget, mens andelen af arbejdstagere i servicesektoren og antallet af selvstændige (undtagen i landbruget) ligger et godt stykke under gennemsnittet;

—	deltids- og sæsonarbejde er meget ofte den eneste indtægtskilde for hovedparten af landbefolkningen;

—	en ufordelagtig uddannelsesstruktur og mangel på færdigheder og viden er resultatet af en aldrende befolkning og et stigende antal elever, som forlader skolesystemet tidligt;

—	manglende beskæftigelsesmuligheder uden for landbrugssektoren resulterer i stor afhængighed af sæsonarbejde og skjult arbejdsløshed;

—	de mest sårbare grupper, som er i fare for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet, er unge, kvinder, de ældre, etniske minoriteter (romaer) og krigsflygtninge. Nogle af disse grupper er ikke altid registreret som arbejdsløse (»skjult arbejdsløshed«);

—	landarbejdere involveres sjældent i de forskellige beskæftigelsesprogrammer, som regeringerne etablerer. Der er brug for en bedre formidling af sådanne programmer og passende rådgivende tjenester.

8.   Strategier og politikker med relation til udvikling af landdistrikter og beskæftigelse

8.1   De væsentligste kendetegn ved de nuværende nationale politikker for landdistrikterne er: lav politisk bevidsthed, ringe indsigt i EU's model for udvikling af landdistrikterne – ingen helhedsstrategi eller programstrukturer, manglende vertikal og horisontal koordinering af politikkerne og et mangelfuldt samarbejde mellem ministerierne på området udvikling af landdistrikter.

8.2   Visse centrale problemstillinger samt udviklingsmuligheder vies ikke tilstrækkeligt med opmærksomhed i de nationale politikker for udvikling af landdistrikterne: der findes ikke tilstrækkelige incitamenter vedrørende økologiske landbrug, genetiske ressourcer, skovbrug, turisme mm. Der tages heller ikke hånd om ugunstigt stillede områder og semisubsistenslandbrug.

8.3   Politikker for udvikling af landdistrikterne i kombination med regionalpolitikker og passende sektorale operationelle programmer kan yde et betydeligt bidrag til bedre beskæftigelse og bedre social inklusion i landdistrikterne. En god regionalpolitik kan yde en vigtig supplerende støtte med det formål at styrke de fattigere landlige regioner.

8.4   Sammenlignet med EU har den nationale regionalpolitik i de fleste af landene et endnu større efterslæb end politikken for udvikling af landdistrikter. Derfor er der behov for en mere sammenhængende tilgang og en bedre koordinering af politikker og tilgængelige fonde, som kan samle forskellige ressourcer (nationale midler, EU-midler, midler fra donorer).

8.5   På grund af politisk ustabilitet og hyppige regeringsskift oplever de fleste af regionens lande en manglende kontinuitet i gennemførelsen af forskellige politikker og foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne.

9.   Civilsamfundsorganisationernes rolle i udviklingen af landdistrikterne

9.1   EØSU's udtalelse »Civilsamfundet i landdistrikterne« (8) fremhævede adskillige problemer og udfordringer med hensyn til udviklingen af civilsamfundsorganisationer i landdistrikterne, særligt i nye medlemsstater. Disse udfordringer omfatter barrierer for adgangen til viden og information, manglende iværksætterkvalifikationer, demografiske problemer og en social infrastruktur af lavere kvalitet sammenlignet med byerne.

9.2   Civilsamfundets status og rolle på det vestlige Balkan, og de udfordringer som civilsamfundet står over for, er spørgsmål som er blevet behandlet i en række EØSU-udtalelser (9). Selvom der er specifikke problemstillinger for de enkelte lande med hensyn til lovgivning, offentlig finansiering og civilsamfundsorganisationernes skattemæssige status, niveauet for den civile og sociale dialog findes der visse fælles problemstillinger for regionen som helhed og særligt for landdistrikterne:

—	generelt findes der ingen stærk civilsamfundsmæssig tradition;

—	den offentlige finansiering af civilsamfundsorganisationer er i de fleste tilfælde utilstrækkelig og ikke gennemsigtig nok;

—	der er iværksat ny EU-finansieret teknisk bistand til civilsamfundsorganisationer fra det vestlige Balkan (10), men dette har endnu ikke haft den tilsigtede effekt;

—	overordnet set er der et behov for kapacitetsopbygning og udvikling af specifik viden og færdigheder på forskellige områder;

—	på lokalt og regionalt niveau har de lokale myndigheder generelt en fejlagtig opfattelse af fordelene ved at arbejde i et partnerskab med civilsamfundet;

—	kløften mellem land og by: de fleste civilsamfundsorganisationer er koncentreret i enten hovedstæderne eller i to eller tre andre byer, hvilket bevirker, at landområderne ikke har kendskab til civilsamfundets rolle og dets aktiviteter;

—	de fleste civilsamfundsorganisationer, herunder landbrugerorganisationer, er fragmenterede og lider under en kontraproduktiv konkurrence i stedet for at samarbejde. Dette forhindrer dem i at etablere indflydelsesrige pressionsgrupper.

9.3   Traditionelle former for civilsamfundsorganisationer i landdistrikterne på det vestlige Balkan er religiøse grupper og sammenslutninger af nationale minoriteter, foreninger af brandmænd, jægere og fiskere, kulturelle eller kunstneriske organisationer, sportsklubber, foreninger for kvinder og lignende. Deres geografiske spredning er ujævn, men de religiøse og etniske minoritetsgrupper er bedst organiserede og beskytter deres interesser med succes.

9.4   Muligheden for mere aktivt at involvere disse organisationer i programmer, som skal bevare immateriel kulturarv og miljøet, vies ikke altid passende opmærksomhed af beslutningstagerne. Deres indflydelse på udviklingsinitiativer er begrænset og går ikke ud over lokalsamfundets (landsbyens) snævre grænser. Der findes ikke et netværkssamarbejde på højere niveau.

9.5   Donorprojekter har skabt nye former for civilsamfundsorganisationer, der hovedsageligt fokuserer på overførsel af information og viden på områderne tiltrædelsespolitik, landbrug, miljø, beskyttelse af menneskerettigheder og lignende. Nedskæringer i donorstøtten har resulteret i, at mange af disse organisationer er forsvundet.

9.6   Landbrugerorganisationernes rolle: i overgangsperioden faldt det gamle kooperative system fra socialisttiden mere eller mindre fra hinanden. Senere donorprojekter, der hovedsageligt havde til formål at modernisere landbrugsproduktionen, prioriterede og krævede endda, at landmændene sluttede sig sammen. For nærværende er de forskellige landbruger- og producentsammenslutningers reelle gennemslagskraft i politikkerne for landbrug og udvikling af landdistrikter relativt beskeden. De fleste af dem spiller dog en vigtig rolle for vidensoverførsel, forskellige rådgivningstjenester og markedsføring af landbrugsprodukter.

9.7   LEADER-strategien for udvikling af landdistrikter viser, hvordan netværkssamarbejde og en styrkelse af dialogen på lokalt plan kan bidrage til at forbedre civilsamfundets deltagelse i forberedelsen og gennemførelsen af lokale udviklingsstrategier. Strategiens partnerskabsbaserede bottom-up tilgang, som inddrager forskellige lokale aktører, har givet positive resultater i mange EU-lande og anses for et nyttigt redskab til beskæftigelsesfremme i landdistrikter.

10.   Problemstillinger, som skal tackles for at opnå en mere diversificeret økonomi

10.1   Et diversificeret og vidensbaseret landbrug

10.1.1   Intensivering og teknologiske forbedringer i landbruget skaber nye beskæftigelsesmuligheder i forskellige ledsagende aktiviteter, såsom transport, emballering, lagerfaciliteter, salg af mekanisk udstyr og servicering heraf, kvalitetskontrol mm.

10.1.2   Diversificering i selve landbrugssektoren i retning af landbrugsprodukter med større merværdi (økologisk landbrug, fødevare- og kødproduktion af høj kvalitet, produkter med beskyttet geografisk betegnelse, hjemmelavede traditionelle fødevarer mm.) kan ligeledes skabe nye muligheder for fremtidig udvikling og reducere den skjulte arbejdsløshed.

10.2   Investering i landdistrikternes infrastruktur

Kvalitetsinfrastruktur på områder som vejnet, vand, elektricitet, informations- og telekommunikationstjenester kan fremme udviklingen af såvel landbrugs- som ikke-landbrugsrelaterede erhvervsaktiviteter. Samtidig forbedrer en infrastruktur af høj kvalitet levestandarden i landdistrikternes husholdninger gennem øget mobilitet og adgang til sociale tjenesteydelser, herunder sundhed og uddannelse.

10.3   Opbygning af den menneskelige kapital

En mere veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke i landdistrikterne vil have større chance for at finde et job uden for landbrugssektoren. Det er særligt vigtigt at sikre, at erhvervsuddannelsesprogrammer er i tråd med behovene i de diversificeringsprogrammer, der findes i landdistrikterne. Programmer for livslang læring, erhvervsforberedelse og en styrkelse af viden og færdigheder på ledelsesområdet er særligt vigtige.

10.4   Gunstige vilkår for erhvervslivet

10.4.1   Fremme af iværksætterkultur og en hurtigere etablering af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i landdistrikterne ville ligeledes bidrage til en diversificering af de økonomiske aktiviteter og forebygge, at de unge forlader områderne. Ufordelagtige skattesystemer og en ineffektiv erhvervsregistrering i kombination med dårlig infrastruktur og en mangel på veluddannede unge er alle faktorer, som lægger hindringer i vejen for nye investeringer og nye virksomheder.

10.4.2   Adgang til lånemuligheder, som er skræddersyede til landbefolkningens behov, forbliver et særligt problem. Det er nødvendigt at opmuntre banker og andre finansielle institutioner til at fremme långivningen til landbruget. Dette er også vigtigt set i relation til de samfinansieringsregler, der gælder for IPARD-støtten.

10.5   Etablering af effektive rådgivningstjenester

Rådgivningstjenesterne bør skifte retning og gå fra at yde teknisk rådgivning til landmændene til en mere innovativ og efterspørgselsdrevet overførsel af viden og information. Moderne rådgivningstjenester bør imødekomme behovene hos et bredere udsnit af landbefolkningen (forbrugere, iværksættere, landmænd, de fattige mm.) og ligeledes hjælpe landbefolkningen med at realisere nye politiske principper og regler.

10.6   Genoplivning af kooperativer gennem en forbedring af den institutionelle ramme og en styrkelse af deres menneskelige ressourcer og støtteprogrammerne

Kooperativer er traditionelle samfundsorganisationer i landdistrikterne, som har potentialet til at spille en central rolle i udviklingen af landområdernes sociale kapital. De kan skabe nye beskæftigelsesmuligheder, skabe ekstra indtægter og give borgerne mulighed for at deltage aktivt i udviklingen af deres lokalsamfund.

Udvikling af sociale virksomheder kan ligeledes skabe nye arbejdspladser, særligt for kvinder og unge, som er blandt de mest sårbare grupper.

10.7   Fremme af bottom-up-strategier (som Leader-programmet)

Der er behov for bedre forbindelser mellem og koordination af de forskellige aktører i landdistrikterne, både vertikalt (myndigheder på forskellige niveauer – nationalt, regionalt og lokalt) og horisontalt (iværksættere, erhvervsorganisationer, landmænd mm.). Lokale udviklingspolitikker bør gennemføres med en større grad af koordinering mellem de relevante institutioner og en bottom-up beslutningsproces.

10.8   Turisme og landbrugsturisme

10.8.1   Turisme kan udgøre en betydelig udviklingsudfordring i landdistrikterne. Det vestlige Balkan har en velbevaret naturmæssig, kulturel og historisk arv i kombination med fødevarer af høj kvalitet, og området befinder sig relativt tæt på EU's turismemarkeder. Økoturisme og nye tendenser med hensyn til bæredygtig udvikling, fremme af et sundt miljø og en sund livsstil (herunder »grønne produkter« og organiske fødevarer som oksekød, planter til medicinsk brug, skovfrugter, svampe mm.) stemmer perfekt overens med regionens kultur- og naturarv.

10.8.2   Imidlertid kræver moderne aktive turister i landdistrikterne tjenesteydelser af høj kvalitet, komfortable overnatningsmuligheder og et udvalg af fritids- og kulturaktiviteter. En række forhindringer bremser fortsat udviklingen af turisme i landdistrikterne: en mangelfuld infrastruktur, underudviklede mærkevarer mht. regionale produkter (souvenirs), lav hotelkapacitet og -kvalitet, manglende skiltning af turistattraktioner, manglende styring af turistdestinationerne mm.

10.9   Grænseoverskridende projekter kan også være et godt instrument til en bedre udnyttelse af det lokale udviklingspotentiale i fremtiden (fælles vejinfrastruktur, energinetværk, turistfaciliteter, lokale mærkevarer mm.).

10.10   Vedvarende energi – en potentiel kilde til beskæftigelse og indtægter

De fleste af de nye anlæg for vedvarende energi vil blive placeret i landdistrikterne: f.eks. energiafgrøder, biogasanlæg, produktion af biobrændsel, produktion af brændselspiller/briketter, vindenergianlæg mm. Disse anlæg skal ikke kun bygges, men skal også drives og vedligeholdes i hele driftsperioden, hvilket skaber yderligere beskæftigelse og indkomst.

---

(1)  Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kosovo, jf. FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99, Montenegro og Serbien.

(2)  Søjle 1 – forbedring af landbrugets konkurrenceevne, søjle 2 – støtte til miljøområdet og arealforvaltning, søjle 3 – støtte til en diversificering af de økonomiske aktiviteter og en forbedring af livskvaliteten i landdistrikter og søjle 4 – LEADER-strategien.

(3)  EU-programmets franske akronym, som står for , dvs. forbindelser mellem foranstaltninger til udvikling af landdistrikternes økonomi.

(4)  EØSU's udtalelse EUT C 132 af 3.5.2011, s. 63, Den fælles landbrugspolitiks fremtid, pkt. 3.3.4.

(5)  Vestbalkanlandenes samlede areal er på 264 462 km2 (svarende til 6 % af EU's areal). Befolkningstallet er 26,3 millioner, hvoraf 50 % bor i landdistrikter. Den gennemsnitlige befolkningstæthed er på 89,2 indbyggere pr. km2, hvilket er meget lavere end EU's (114,4).

(6)  Kommissionens fremskridtsrapporter, november 2010: http://ec.europa.eu/enlargement/press_corner/key-documents/reports_nov_2010_en.htm

(7)  IPARD, instrument til førtiltrædelsesbistand til udvikling af landdistrikter, omfatter 9 foranstaltninger under 3 prioriterede søjler: 1 - Forbedret markedseffektivitet og gennemførelse af EU's standarder, 2 – Forberedende foranstaltninger til gennemførelse af landbrugs- og miljøtiltag og LEADER, 3 – Udvikling af landdistrikternes økonomi vha. en støttetildeling på ca. 1 mia. EUR i perioden 2007-2013. De samlede IPA-midler beløber sig til over 10 mia. EUR i perioden 2007-2013.

(8)  EØSU's udtalelse EUT C 175 af 28.7.2009, s. 37, »Civilsamfundet i landdistrikterne«.

(9)  Udtalelserne EUT C 18 af 19.1.2011, s. 11, EUT C 317 af 23.12.2009, s. 15, EUT C 224 af 30.8.2008, s. 130, EUT C 204 af 9.8.2008, s. 120, EUT C 27 af 3.2.2009, s. 140, EUT C 44 af 16.2.2008, s. 121.

(10)  Civilsamfundsfacilitet.

---