14.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/19

—

Rettens dom ophæves.

—

EMSA’s afgørelse om ikke at antage appellantens bud, der er afgivet af appellanten i forbindelse med udbudsprocedure EMSA C-1/01/04 vedrørende kontrakten benævnt »Validering af SafeSeaNet og fremtidig udvikling«, og om at tildele kontrakten til andre bydende annulleres.

—

EMSA tilpligtes at betale appellantens retlige og øvrige omkostninger herunder dem, der er afholdt i forbindelse med den indledende sag, også selv om den indankede dom stadfæstes, samt omkostningerne til nærværende appel, hvis appellanten gives medhold.

For det første har appellanten anført, at Retten begik en retlig fejl ved at vælge en fejlagtig fortolkning af finansforordningen (1), gennemførelsesbestemmelserne samt direktiv 92/50 (2) og navnlig finansforordningens artikel 97, gennemførelsesbestemmelsernes artikel 138 og artikel 17, stk. 1, i direktiv 92/50.

For det andet har appellanten anført, at Retten begik en retlig fejl ved i præmis 178 i sin dom at fastslå, at eftersom ED havde et omfattende kendskab til udbudsbetingelserne, var selskabet selv i stand til at udlede de relative fordele ved det valgte bud. Retten synes heri indirekte at indrømme, at de oplysninger, der var fremlagt af den ordregivende myndighed, var begrænset. I stedet for at annullere den anfægtede beslutning anlagde Retten imidlertid en ny og fuldstændig forkert fortolkning af begrundelsespligten, da den forbinder den med de personlige kvalifikationer hos adressaten for denne beslutning.

Endvidere er Rettens antagelse forkert, da appellanten ikke kunne (og i dag fortsat ikke kan) forstå de relative fordele (såfremt der er nogle) ved det valgte bud, navnlig eftersom Retten ikke i tilstrækkelig grad begrunder sin dom med henblik på klart at synliggøre dem.

For det tredje har appellanten anført, at Retten synes at have begået en retlig fejl ved med hensyn til anbringendet vedrørende det åbenbare urigtige skøn at fastslå, at appellanten begrænsede sine argumenter til generelle konstateringer og følgelig ikke påviste, hvorvidt og på hvilken måde de angivelige fejl påvirkede det endelige resultat af vurderingen af buddene. Retten synes at modsige sig selv ved at forkaste anbringendet vedrørende den utilstrækkelige begrundelse, mens den samtidig kræver, at ED »i detaljer« påviser, hvorledes de angivelige fejl afspejles i vurderingsudvalgets rapport.