Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008XC0531(06)

    Ajourføring af referencebeløb gældende ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) ( EUT C 247 af 13.10.2006, s. 19 , EUT C 153 af 6.7.2007, s. 22 , EUT C 182 af 4.8.2007, s. 18 , EUT C 57 af 1.3.2008, s. 38 )

    EUT C 134 af 31.5.2008, p. 19–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    31.5.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 134/19


    Ajourføring af referencebeløb gældende ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT C 247 af 13.10.2006, s. 19, EUT C 153 af 6.7.2007, s. 22, EUT C 182 af 4.8.2007, s. 18, EUT C 57 af 1.3.2008, s. 38)

    (2008/C 134/08)

    Offentliggørelsen af referencebeløb gældende ved passage af de ydre grænser, jf. artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), er baseret på de oplysninger, medlemsstaterne indberetter til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 34 i Schengengrænsekodeksen.

    Ud over de oplysninger, der offentliggøres i EUT, findes der på webstedet for Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed oplysninger, der ajourføres hver måned.

    SLOVAKIET

    Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 247 af 13.10.2006, s. 19

    De fornødne midler til dækning af en tredjelandsstatsborgers ophold i Den Slovakiske Republik fastsættes til 1 700 SKK pr. person pr. opholdsdag i henhold til artikel 4 i lov nr. 48/2002 Coll. om udlændinges ophold og om ændring af visse love, som ændret.

    Beløbet på 1 700 SKK omfatter:

    a)

    1 000 SKK til logi

    b)

    100 SKK til morgenmad

    c)

    200 SKK til frokost

    d)

    200 SKK til middag

    e)

    200 SKK til forbrug.

    Hvis udgifterne for en tredjelandsstatsborgers ophold i Den Slovakiske Republik delvis dækkes, tages der højde herfor.

    En indbydelse, der er godkendt af politiet, kan erstatte de fornødne midler.

    GRÆKENLAND

    Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 247 af 13.10.2006, s. 19

    Det er i ministerielt dekret nr. 3021/22/10-f af 24. december 2007 fastsat, hvilket beløb udlændinge, der ikke er EU-statsborgere, skal råde over ved indrejse til Grækenland.

    På grundlag af dette dekret kræves det af statsborgere fra ikke-EU-medlemsstater, at de ved indrejse til Grækenland råder over et beløb i udenlandsk valuta svarende til 50 EUR pr. person pr. dag og et mindstebeløb på 300 EUR ved et ophold på højst fem dage.

    Hvis den udenlandske statsborger er mindreårig, nedsættes ovenstående beløb med 50 %.

    Statsborgere fra lande, hvor loven kræver, at græske statsborgere veksler deres valuta ved grænsen, er af hensyn til gensidighedsprincippet underlagt samme krav i Grækenland.


    Top