20.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 168/34

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF og Rådets direktiv 2001/122/EF

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89, Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96 og direktiv 2000/13/EF

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevaretilsætningsstoffer

1.1

EØSU ser positivt på forslagspakken om fødevaretilsætningsstoffer, -enzymer og -aromaer og fælles godkendelsesprocedurer, da den baner vejen for et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked, hvor der sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed.

1.2

EØSU mener, at en række klare, harmoniserede regler for gennemførelse af sikkerhedsvurderinger med faste, forudsigelige frister og begrænsede omkostninger giver sikkerhed for såvel forbrugerne som producenterne, navnlig de mindre producenter.

1.3

EØSU er enigt i Kommissionens målsætning om at forenkle og harmonisere sektorerne for fødevaretilsætningsstoffer, -aromaer, og -enzymer samt at fremme deres indbyrdes sammenhæng ved at vedtage en fælles godkendelsesprocedure for dem.

1.4

EØSU mener, at selv om muligheden for at opnå én enkelt godkendelse, som er gyldig i hele EU, kan være til stor gavn for det indre marked på mellemlang sigt, bør man alligevel være opmærksom på de nye reglers indvirkning på importvarer.

1.4.1

Europa er i konstant konkurrence på det globale marked inden for både eksport og import, og de foreslåede regler er ofte strengere end dem, der er fastlagt i Codex Alimentarius, hvilket kan føre til konkurrenceforvridning til skade for de europæiske virksomheder, og navnlig de mindre virksomheder.

1.5

EØSU ser positivt på den foreslåede procedure, der går ud på at foretage ændringer af fællesskabslisten i henhold til komitologiproceduren, forudsat at der sikres udstrakt gennemsigtighed, en løbende dialog med producenter og forbrugere og hurtige innovations- og produktudviklingsmekanismer.

1.6

EØSU støtter en styrkelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets arbejde for dermed at fremme gennemsigtige risikovurderinger, der med henblik på forbrugerbeskyttelsen er baseret på videnskabelige oplysninger og objektive argumenter.

1.7

EØSU anbefaler at styrke procedurerne og at tilføre Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet flere menneskelige og finansielle ressourcer for derved at sikre vurderinger, der er af høj kvalitet, gennemsigtige og uafhængige, og som fuldt ud overholder fortrolighedskravene.

1.8

EØSU finder det endvidere vigtigt, at man på den anden side også styrker medlemsstaternes overvågning af forbruget og anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer, -enzymer og -aromaer ved hjælp af effektive metoder, der inddrager oplysningerne fra industrien.

1.9

EØSU går ind for en regelmæssig revision af »positivlisterne« for tilsætningsstoffer, enzymer og aromaer, forudsat at det sker på grundlag af en løbende og struktureret dialog med forbrugerne og producenterne og ikke giver anledning til ekstra omkostninger i form af penge eller tid.

2.1

De videnskabelige og teknologiske fremskridt giver os mulighed for at skabe fødevarer af højere kvalitet takket være bl.a. anvendelse af små mængder af fødevareenzymer, -aromaer og — tilsætningsstoffer. De selv samme fremskridt gør det muligt at undgå, at disse stoffer anvendes på en uhensigtsmæssig måde.

2.2

Som led i indsatsen for at forbedre fællesskabslovgivningen ud fra begrebet »fra jord til bord« annoncerede Kommissionen i hvidbogen om fødevaresikkerhed — som EØSU har afgivet udtalelse om (1) — at den ville opdatere og komplettere den gældende fællesskabslovgivning om tilsætningsstoffer og aromaer samt fastsætte bestemmelser specifikt om enzymer (foranstaltning 11 og 13 i hvidbogen).

2.3

EØSU har altid været enigt i målsætningen om at sikre et velfungerende indre marked og samtidig sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, og det har gentagne gange udtalt, at det er nødvendigt at udarbejde en integreret helhedsstrategi for fødevaresikkerheden i EU.

2.4

EØSU mener, at »Den europæiske fødevarekæde i sin helhed —« fra jord til bord »— skal være omfattet af lovgivningen. Hvert enkelt led skal være lige så stærkt som det følgende, og Kommissionen skal sikre troværdig håndhævelse af EU-lovgivningen« (2).

2.5

Vedtagelsen af en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, -enzymer og -aromaer er et afgørende og innovativt element i den forslagspakke, som Kommissionen har fremlagt. EØSU er derfor enigt i Kommissionens målsætning om at forenkle og harmonisere disse sektorer. Dermed slipper man af med medlemsstaternes mange forskellige godkendelsesprocedurer, og samtidig afskaffer man dobbelte godkendelsesordninger og reducerer de administrative og bureaukratiske byrder kraftigt.

2.6

Hvad angår fødevaretilsætningsstoffer, er lovgivningen på dette område allerede blevet harmoniseret på EU-plan. For øjeblikket findes der i henhold til lovgivningen ca. 300 tilladte fødevaretilsætningsstoffer, og der indgives løbende anmodninger om godkendelse af nye tilsætningsstoffer eller nye anvendelser af tilsætningsstoffer.

2.6.1

Ved vurderingen af nye tilsætningsstoffer og nye anvendelser af tilsætningsstoffer er der især med henblik på risikostyringsbeslutninger behov for tilstrækkeligt omfattende data om disse stoffers anvendelse og karakteristika.

2.7

Takket være den harmonisering, der er planlagt for aromaer og enzymer, bliver de nye godkendelsesprocedurer lettere, og omkostningerne ved såvel at ajourføre de tekniske datablade som at ændre etiketterne bliver lavere.

2.8

Den nuværende juridiske usikkerhed, som skyldes forskelle mellem de nationale lovgivninger om fødevareenzymer, truer med at skabe skævheder på markedet for fødevareenzymer og give anledning til større administrative og finansielle byrder i de forskellige medlemsstater. Hvis der ikke sker en harmonisering, vil man endvidere opretholde forskellige beskyttelsesniveauer, fordi der medlemsstaterne imellem er forskelle, hvad angår risikoevaluering, sikkerhedsvurdering og regulering af fødevareenzymer.

2.8.1

Det bør fremhæves, at selv om manglen på harmoniserede regler på EU-plan risikerer at skabe hindringer for den fri bevægelighed og for producenternes handel, kan en harmonisering af såvel sikkerhedsevalueringen som godkendelsen af fødevareenzymer medføre krav om større investeringer, primært som følge af udgifterne til godkendelsen, som skønnes at ligge på omkring 150 000-250 000 EUR (3) pr. enzym.

2.8.2

De virksomheder, der fremstiller fødevareenzymer, arbejder hele tiden ihærdigt på at udvikle nye teknologier og processer, som sigter mod at forny og forbedre fødevareproduktionen. Virksomhederne bør imidlertid ikke undervurdere de mulige kemiske risici i form af allergier, toksicitet og mikrobiologisk restaktivitet. Disse potentielle farer gør det påkrævet, at der løbende foretages forbrugersikkerhedsvurderinger, specielt for enzymer fra genmodificerede organismer.

2.9

Hvad angår lovgivningen om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer, ville det være hensigtsmæssigt med en mere effektiv godkendelsesprocedure for at lette forvaltningen af en »positivliste«, som indeholder cirka 2.600 aromastoffer til anvendelse i og på fødevarer.

2.9.1

Det står klart, at en harmonisering af lovgivningen om aromaer kan give EU en bedre forhandlingsposition over for tredjelande, eftersom man nu bør begynde på at indarbejde aromaer i Codex Alimentarius for blandt andet at undgå, at europæiske virksomheder, og navnlig smv'erne, bliver straffet.

2.9.2

Hvis der skabes et ensartet og integreret marked for aromaer i EU, vil de europæiske virksomheder kunne fastholde deres førerposition med hensyn til produktion og udvikling af aromaer.

2.9.3

På den anden side bør man ikke undervurdere de ekstraomkostninger, der bliver nødvendige for at efterkomme de nye krav til mærkning af aromaer.

2.10

EØSU mener, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet bør gives flere ressourcer og midler, og at der bør udarbejdes nye procedurer for at sikre en uafhængig, gennemsigtig vurdering af høj kvalitet af sikkerheden omkring fødevaretilsætningsstoffer, -enzymer og — aromaer.

2.11

Overgangen fra godkendelsesprocedurer, der er baseret på fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet, til komitologiproceduren, der gør brug af udvalg, vil kræve, at der fastlægges klare, gennemsigtige kriterier for sikkerhedsvurdering af de påståede forbrugerfordele.

2.12

EØSU har allerede i tidligere udtalelser (4) understreget, »at evaluering af fremskridt inden for fødevaresikkerhedsspørgsmål og bedømmelse af, om det nye system lever op til forventningerne, kræver evalueringskriterier, som for eksempel øget/dalende forbrugertillid, forekomst og håndtering af fødevarekriser, tættere samarbejde mellem involverede parter, osv.«.

3.1

Kommissionens forslagspakke sigter mod at præcisere og tydeliggøre den eksisterende lovgivning om fødevaretilsætningsstoffer og -aromaer og indfører nye bestemmelser vedrørende enzymer. Endvidere indeholder den et forslag, som sigter mod at indføre fælles godkendelsesprocedurer for alle tre sektorer baseret på videnskabelige udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

3.2

Fødevaretilsætningsstoffer De nye bestemmelser sigter mod at forenkle og strømline godkendelsesprocedurerne for fødevaretilsætningsstoffer, som på nuværende tidspunkt er omfattet af direktiv 89/107/EØF. Godkendelse med henblik på optagelse på den nye positivliste for tilsætningsstoffer vil skulle baseres på en fødevaresikkerhedsvurdering fra EFSA i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 178/2002. Det foreslås endvidere at revidere de tekniske aspekter af den nuværende godkendelsesordning, og der opstilles nye harmoniserede fællesskabsbestemmelser for tilsætningsstoffer, der anvendes i andre tilsætningsstoffer.

3.3

Fødevareenzymer Der stilles forslag om en ny lovramme for vurdering, godkendelse og kontrol af fødevareenzymer og om udarbejdelse af en positivliste for alle de enzymer, der anvendes i fødevarer med en teknologisk funktion, på grundlag af en positiv videnskabelig udtalelse fra EFSA. Der opstilles også bestemmelser vedrørende mærkning af andre fødevareenzymer end dem, der anvendes som hjælpestoffer i forarbejdningen.

3.4

Fødevarearomaer Der er planlagt en revision af de overordnede bestemmelser i direktiv 88/388/EØF for at tilpasse reglerne til de teknologiske og videnskabelige fremskridt, hvilket sker med vedtagelsen af en ny forordning, der fastsætter klarere regler vedrørende:

3.5

Fælles godkendelsesprocedurer I forslaget foreslås indført en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, -aromaer og -enzymer på grundlag af en sikkerhedsvurdering foretaget af EFSA og sikkerhedsforvaltningen. Godkendelsesproceduren indeholder et krav om, at medlemsstaterne og Kommissionen inddrages i forskriftsudvalgsproceduren. Ifølge forslaget skal Kommissionen på grundlag af EFSA's videnskabelige evalueringer opstille, vedligeholde og opdatere en positivliste for hver af de pågældende kategorier af stoffer. Når et stof optages på en af listerne, betyder det, at alle virksomheder på Fællesskabets marked generelt har lov til at anvende det.

4.1

EØSU ser i alt væsentligt positivt på Kommissionens forslag, forudsat at man bevarer effektiviteten og konkurrenceevnen på det indre marked og garanterer et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed.

4.2

EØSU mener, at det foreslåede instrument, en forordning, indeholder en større garanti end et direktiv, som levner plads til forskellige fortolkninger, når det skal omsættes til national lovgivning.

4.3

Muligheden for at opnå én enkelt godkendelse for hele EU's område kan efter EØSU's mening være til stor gavn for det indre marked på mellemlang sigt.

4.3.1

Man bør imidlertid være opmærksom på virkningen af de nye lovbestemmelser på importerede varer og på det faktum, at EU faktisk er en stor importør, som er i konstant konkurrence på verdensmarkedet, og at EU-reglerne er strengere end de nugældende regler i Codex Alimentarius, som derfor bør ændres, så de europæiske virksomheder ikke straffes.

4.4

Den løsning, Kommissionen har valgt, dvs. at anvende komitologiproceduren, når der skal foretages ændringer af fællesskabslisten, kan vise sig at være til gavn for såvel virksomhederne som civilsamfundet, forudsat at det sker under fastholdelse af høje gennemsigtighedskriterier, og at man samtidig kan holde trit med innovationen og udviklingen af nye og bedre produkter, også hvad angår allergibekæmpelse.

4.5

EØSU finder det positivt, at EFSA's risikovurderinger skal baseres på gennemsigtige procedurer, som tager udgangspunkt i videnskabelige oplysninger og objektive argumenter.

4.6

EØSU mener, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets nye ansvarsområder bør modsvares af en forbedring af autoritetens procedurer og en styrkelse af de menneskelige og finansielle ressourcer med henblik på at sikre vurderinger, som er af høj kvalitet, gennemsigtige og uafhængige og i fuld overensstemmelse med fortrolighedskravene.

5.1.1

Udvalget mener, at gennemførelsesbestemmelserne i art. 9, inklusive indhold, udarbejdelse og indgivelse af ansøgningen, de nærmere bestemmelser om kontrollen af ansøgningens gyldighed og typen af oplysninger bør indgå i EFSA's udtalelse.

5.1.2

Hvad angår opdateringen af fællesskabslisten, bør der indføres kortere frister for godkendelsesproceduren, og de 9 måneder, Kommissionen har til at forelægge et udkast til forordning, bør sættes ned til 3, således at hele undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan afsluttes på 12 måneder.

5.1.3

Ligeledes bør den i artikel 10 omtalte mulighed for i særlige tilfælde at forlænge enten autoritetens eller Kommissionens vurderingsfrist ikke være ubegrænset, men bør derimod indeholde en øvre grænse, som skal fremgå af forordningen.

5.1.4

EØSU mener, at den fælles godkendelsesprocedure også bør indeholde bestemmelser om regelmæssig — men ikke for dyr og krævende — revision og opdatering af listerne på baggrund af en løbende og struktureret dialog med producenterne og forbrugerne.

5.1.5

EU's godkendelsesordning bør under ingen omstændigheder anvendes til at berettige indførelse af tekniske handelshindringer. Kostbare prøver og certificeringsprocedurer i import-eksport-sammenhæng bør derfor ikke være tilladte.

5.2.1

Der er behov for en nærmere præcisering af kriterierne »tilstrækkeligt stort teknologisk behov« og »til gavn for forbrugeren« i art. 5.

5.2.2

De oplysninger, der gives i forbindelse med den i artikel 20 omhandlede mærkning, bør være let forståelige og genkendelige for den brede offentlighed, og de bør være ensartede i hele EU.

5.3.1

EØSU finder det positivt, at alle fødevareenzymer, som har en teknologisk funktion, falder ind under forordningens anvendelsesområde, og at de skal underkastes godkendelse for at blive optaget på EU's positivliste.

5.3.2

EØSU mener, at vurderingskriterierne for enzymer bør omfatte »gavn for forbrugeren«, ligesom det er tilfældet med fødevaretilsætningsstoffer.

5.3.3

Hvad mærkning angår, understreger EØSU, at såvel producenter som forbrugere har behov for klarhed og ensartede krav på fællesskabsplan, som er blottet for unødvendige besværligheder.

5.3.4

EØSU mener, at man bør undgå at anvende positivlister i den vertikale lovgivning, da man ellers indfører dobbelt godkendelse af de samme enzymer. De forudgående direktiver og forordninger bør snarest muligt ændres for at få en entydig reference til den nye lovgivning.

5.4.1

Efter EØSU's mening ville det være en god idé at tilpasse vurderingskriterierne til dem, der er anført for fødevaretilsætningsstoffer, dvs. at der skal tilføjes »gavn for forbrugeren«.

5.4.2

EØSU er enigt i, at der er behov for klarere forbrugerinformationer, jf. artikel 14, om egenskaberne og oprindelsen af de aromaer, der anvendes i fødevarer.