17.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/70

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg gentager sin helhjertede støtte til programmet for Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007) og sit engagement til fremme af lige muligheder, social samhørighed i Europa og grundlæggende rettigheder for alle.

1.2

I sine seneste udtalelser om dette emne har EØSU konsekvent understreget behovet for mere konkrete fremskridt, end der hidtil er opnået, med henblik på at udelukke alle former for forskelsbehandling som defineret i EF-traktatens artikel 13 (1). Det anerkendes, at der allerede er gennemført adskillige korrigerende foranstaltninger til fremme af ligestilling, men der er stadig opgaver tilbage, der ikke tåler udsættelse. Her kan Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007) være en udmærket lejlighed til at udpege og tage det behørige hensyn til de pågældende befolkningsgrupper.

1.3

EØSU mener, at hver enkelt borger, der er bosiddende i EU, bør sikres mod forskelsbehandling og garanteres lige muligheder for at få del i hele registeret af menneskerettigheder: civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle. Det europæiske år bør derfor bruges til at fremme udryddelsen af alle former for forskelsbehandling. Selv om opmærksomheden især retter sig mod de former, der nævnes i EF-traktatens artikel 13, bør året ses som en anledning til at øge bevidstheden om forskelsbehandlingen af særlige grupper, der normalt ikke er i fokus, f.eks. børn, og om endnu ikke behandlede spørgsmål i relation til forskelsbehandling.

1.4

EØSU går ind for den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden for perioden 2005-2010, som sætter fokus på behovet for lige muligheder og social samhørighed og fastlægger en ny handlingsstrategi for disse områder. Med forbehold af nedenstående forslag til ændringer og tilføjelser, godkender og støtter EØSU målene for Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007) hvad angår rettigheder, repræsentation, anerkendelse, respekt og tolerance samt mainstreaming af de nævnte områder.

2.1.1

Kommissionens meddelelse om den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden for perioden 2005-2010 understregede det vigtige i at arbejde for lige muligheder for at opnå et mere solidarisk samfund. Kommissionen bekendtgjorde i meddelelsen, at den har til hensigt at udvikle en ny rammestrategi for ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle (beskrevet i den meddelelse, der ledsager det her behandlede forslag til beslutning (2)). Et af de større initiativer, der bekendtgøres i meddelelsen, er forslaget om, at 2007 gøres til Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle. Det overordnede formål med året vil være at øge kendskabet til fordelene ved et retfærdigt samfund præget af samhørighed, hvor der er lige muligheder for alle. Dette vil kræve, at barriererne for deltagelse i samfundslivet fjernes, og at et klima, hvor Europas mangfoldighed ses som en kilde til social og kulturel dynamik, fremmes. De specifikke mål for det europæiske år er:

Det her behandlede forslag fastlægger bestemmelserne og budgettet for Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle. Forslaget har hjemmel i artikel 13 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (3).

2.2.1

At gennemføre lige muligheder for alle er et højt prioriteret EU-politisk mål og bør fortsat være det. Selv om der er sket betydelige lovgivningsmæssige ændringer på europæisk og nationalt plan i kampen mod forskelsbehandling, herunder navnlig den i artikel 13 omtalte form for forskelsbehandling, er det nødvendigt med supplerende foranstaltninger for at sikre en mere konsekvent gennemførelse af princippet om lige muligheder og ikke-forskelsbehandling. Indirekte former for forskelsbehandling kan ofte konstateres i det øjeblik, de finder sted, men er vanskelige at bevise. Med afsæt i programmet for det europæiske år bør der også tages hensyn hertil.

2.2.2

Et andet område, som der må tages fat på, er forskellene i graden og omfanget af beskyttelse mod forskellige former for forskelsbehandling. EØSU anbefaler kraftigt, at alle former for forskelsbehandling — på baggrund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering — bør forbydes inden for beskæftigelse, erhvervsuddannelse, almen uddannelse, social sikring, sociale fordele og adgang til varer og tjenesteydelser, da man ellers risikerer, at der skabes et hierarki mellem grupperne.

2.2.3

Siden udarbejdelsen af charteret om grundlæggende rettigheder er EU ikke længere blot en mellemstatslig sammenslutning baseret på et økonomiske rationale. Der må derfor tages det nødvendige hensyn til de samfundsgrupper, der udsættes for forskellige former for udstødelse, som skyldes, at man har afskåret dem fra arbejdsmarkedet og fra deltagelse i det økonomiske liv, eller at de lever i fattigdom på trods af at være erhvervsaktive.

2.2.4

Der er sociale og økonomiske argumenter for at sikre lige muligheder til alle, især personer, der udsættes for forskelsbehandling, eller som er ugunstigt stillede på grund af sociale, økonomiske, kulturelle, geografiske eller andre omstændigheder. Med tilstrækkelig støtte kunne de deltage fuldt ud i samfundet og yde deres bidrag i både social og økonomisk henseende.

2.2.5

EØSU mener, at Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007) giver lejlighed til at fremhæve dem, der ellers kunne blive overset: f.eks. unge, herunder børn, der udsættes for aldersdiskrimination; personer, der af flere forskellige årsager udsættes for forskelsbehandling; personer i isolerede eller tyndt befolkede regioner eller byområder, der udsættes for forskelsbehandling og ikke har adgang til de tjenesteydelser, de har behov for.

2.2.6

Efter EØSU's mening bør året også give anledning til en nærmere undersøgelse af vigtige problemer, f.eks. flere samtidige former for forskelsbehandling af visse grupper (f.eks. handicappede børn, ældre indvandrere, roma-kvinder). Endelig er det nødvendigt i alle initiativer til bekæmpelse af forskelsbehandling at tage hensyn til, at de grupper, der oftest udsættes for forskelsbehandling, er meget forskelligartede og heterogene.

2.2.7

Det europæiske år bør være en anledning til forbedring af flere gruppers situation. FN's børnerettighedskonvention, som er blevet ratificeret af alle EU's medlemsstater, viser vejen frem. Der bør åbnes mulighed for, at den medtages blandt de principper, der anerkendes af EU's medlemslande. Herved åbnes der mulighed for at give respekten for barnets rettigheder status som et europæisk krav.

2.2.8

Det er endnu for tidligt at udtale sig om de væsentligste erfaringer, der er gjort i forbindelse med det europæiske handicapår (2003), som havde til formål at fremme lige muligheder for handicappede, og inden for rammerne af handlingsplanen (2004-2010) (4), der blev vedtaget i 2003. Til gengæld kan det klart påvises (5), at der takket være det europæiske handicapår har været øget opmærksomhed omkring denne befolkningsgruppe i medlemsstaterne, og at EU's borgere råder over mere velfunderede oplysninger om deres handicappede medborgere. For at opnå reelle forandringer er det vigtigt at evaluere de hidtidige fremskridt og følge op på de europæiske år. EØSU er i færd med at udarbejde en udtalelse om evaluering og opfølgning af det europæiske handicapår.

2.2.9

Hvad angår de indirekte virkninger af Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007), bør opfølgningskapitlet indeholde andre kriterier end en måling af, hvor stor en procentdel af EU-befolkningen, der er bedre oplyst om befolkningsgrupper, der systematisk udsættes for forskelsbehandling. Det bør også undersøges, hvilke konkrete ændringer der har fundet sted i hverdagen og i den administrative praksis.

2.2.10

Mainstreaming af de forskellige former for forskelsbehandling i alle EU-politikker og initiativer samt hensyntagen til de specifikke krav, som en særlig form for forskelsbehandling stiller, under planlægningen af foranstaltninger, der er relateret til andre former for forskelsbehandling (f.eks. medtænkning af handicapspørgsmål, når de andre former for forskelsbehandling betragtes) er nøglen til fremskridt i bekæmpelsen af forskelsbehandling og fremme af lige muligheder. De allerede indvundne erfaringer på området med f.eks. kønsdiskrimination kunne overføres til andre former for diskrimination

2.2.11

Ud over det uacceptable i forskelsbehandling, fremmedhad og racisme er det nødvendigt at understrege værdien af et multikulturelt Europa og det vigtige i at gennemføre de direktiver, der allerede er vedtaget som led i EU's politik til bekæmpelse af forskelsbehandling.

2.2.12

EØSU har allerede i flere udtalelser (6) understreget det nødvendige i, at ikke-statslige organisationer, ovennævnte minoritetsgrupper, arbejdsgivere i den private og offentlige sektor, socioøkonomiske aktører, lønmodtagere og regionale repræsentanter deltager i denne indsats. Det er endvidere nødvendigt at inddrage ofre for forskelsbehandling samt grupper og organer, der repræsenterer disse ofre, på alle niveauer og stadier af gennemførelsen. I forbindelse med programlægningen, gennemførelsen og kontrollen af støtten er det nødvendigt mere effektivt at overvåge (eventuelt ved hjælp af rapporter fra alternative kilder), om kommunikationen med de ikke-statslige organisationer for eksempel er tilstrækkelig.

2.2.13

Ngo'er og organisationer, der repræsenterer diskriminationstruede grupper, bør gives særlig opmærksomhed og anerkendelse. Deres inddragelse i det europæiske år bør sikres på alle niveauer (lokalt, regionalt, nationalt og europæisk) og i alle faser (overordnet planlægning, gennemførelse, håndhævelse, evaluering og opfølgning af året). Man bør især fokusere på og tage hensyn til den rolle, virksomheder og organisationer (andelsselskaber, foreninger, stiftelser og gensidige fonde) inden for den sociale økonomi spiller i kampen mod forskelsbehandling.

2.2.14

EØSU finder det opmuntrende, at Kommissionen anerkender det vigtige i at samarbejde med arbejdsgivere og arbejdstagere med henblik på at tilskynde til og støtte udviklingen af politikker til fremme af ikke-forskelsbehandling og mangfoldighed. Udvalget anbefaler, at det europæiske år anvendes til at:

2.2.15

Det Europæiske År for Lige Muligheder må forberedes grundigt, og i den forbindelse bør der gøres brug af tidligere erfaringer. Informationer om det europæiske år bør affattes på et letforståeligt sprog, og der bør sikres undervisnings- og uddannelsesmuligheder, passende mediebevågenhed, sammenhæng med andre politikker og den nødvendige tekniske bistand. Der bør endvidere gøres mere for at anvende, udbrede og tilpasse eksisterende forskningsresultater, god praksis og programmer, der har vist sig effektive.

2.2.16

EØSU mener, at det foreslåede budget er for begrænset i forhold til ambitioner og behov. Ressourcetildelingen må overvåges for at sikre de primært berørte adgang til støttemidlerne.

2.2.17

I forbindelse med Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle bør alle borgere — ikke kun de grupper, der er nævnt i artikel 13 og i nærværende udtalelse — sikres mulighed for at udvikle deres evner og muligheder bedre, først og fremmest via social integration og uddannelse.