14.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/22

1.1

Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug foreslår i overensstemmelse med arbejdsprogrammet for Observatoriet for Det Indre Marked (Markedsobservatoriet) (1) at udarbejde en tillægsudtalelse om »Prioriteter for det indre marked 2005-2010«. I lighed med tidligere år bidrager Markedsobservatoriet til den løbende justering af mål og metoder for virkeliggørelsen af det indre marked.

1.2

Man må ikke undervurdere betydningen af begivenhederne i 2004 for Den Europæiske Union; efter den historiske udvidelse med ti nye medlemsstater valgte borgerne i de nu 25 medlemsstater et nyt Europa-Parlament, og sidst i 2004 trådte de 25 medlemmer af den nye Europa-Kommission i funktion for en femårig mandatperiode.

1.3

I mellemtiden er Kok-rapporten (2) samt EØSU udtalelse (3) om gennemførelsen af Lissabon-strategien blevet offentliggjort, begge efter anmodning fra Det Europæiske Råd i marts 2004. EØSU's initiativudtalelse om prioriteter for det indre marked, som specifikt omhandler mandatperioden for det nye Parlament og den nye Kommission, vil ideelt være i tråd med dette arbejde og tilvejebringe et konkret input fra civilsamfundet.

1.4

Der er derfor vigtigt straks at gøde jorden for EØSU's inddragelse i de høringer, der planlægges af den nye Kommission.

1.5

Denne udtalelse er en opfølgning på EØSU's udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Strategien for det indre marked — Prioriteringer 2003-2006, KOM(2003) 238 endelig. I denne udtalelse (4), som havde Bryan Cassidy som ordfører, fokuserede EØSU på en række prioriterede aspekter med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende: begrænsning af følgerne af skattebarrierer, bedre vilkår for erhvervslivet, et solidt retssystem, høje og gennemsigtige kvalitetsnormer, særligt i forbindelse med tjenesteydelser af almen interesse, mere og bedre oplysning til borgerne m.v.

1.5.1

Samtidig understregede EØSU i udtalelsen, at yderligere velfærdsgevinster inden for Den Europæiske Union principielt ikke ville kunne opnås udelukkende i kraft af foranstaltninger til markedsliberalisering og fremme af konkurrencen, men at en ledsagende vækst- og beskæftigelsesorienteret makroøkonomisk politik i væsentlig grad ville bidrage til en vellykket gennemførelse af det indre marked. Debatten om de sociale systemers fremtidige udformning skal ligeledes ikke kun anskues ud fra hensynet til det indre marked og budgetmæssige bindinger, men også se på systemerne i deres helhed og tage højde for deres målsætninger.

1.6

Udtalelsen er ligeledes baseret på de »25 punkter«, som Markedsobservatoriet offentliggjorde i anledning af tiåret for sin oprettelse (en brochure udgivet på engelsk i oktober 2004 med titlen »What is the state of the enlarged Single Market? 25 findings by the Single Market Observatory« (»Hvor langt er vi med det udvidede indre marked? — En redegørelse fra Observatoriet for Det Indre Marked i 25 punkter«)). I disse kommentarer understregede Markedsobservatoriet, at der nok er gjort ganske betydningsfulde fremskridt gennem de seneste år, men at der stadig forekommer alt for mange forsinkelse og alt for mange tilfælde, hvor det indre marked ikke fungerer efter hensigten, hvilket rammer de europæiske brugere og påvirker EU's formåen i henseende til konkurrenceevne, vækst, innovation og beskæftigelse i forhold til vores vigtigste partnere på verdensplan.

1.7

Det flerårige strategiske program fra De seks Formandskaber (5) for perioden 2004-2006 udgør grundlaget for en undersøgelse af dette emne og for udarbejdelsen af henstillinger for den afgørende periode 2005-2010, hvor der ud over processen med integrering af de nye medlemsstater blev indsat en ny Kommission og et nyt Europa-Parlament. Tanken er således at lade EU's prioriteter indgå i en bredere sammenhæng og tage operationelle problemer op, der længe har været skudt i baggrunden. De seks Formandskabers program repræsenterer en velkommen politisk kontinuitet. Nye formandskaber har hidtil alt for ofte søgt at gennemtrumfe deres egen dagsorden, hvilket har medført forvirring og en opfattelse af, at EU ikke har nogen klare politiske mål.

2.1

De seks formandskabers prioriteter for det indre marked er baseret på Lissabon-strategien. Målet med Lissabon-strategien er at »gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst og bedre job og større social samhørighed«. Kommissionen har på den baggrund udarbejdet en handlingsplan med titlen »Bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer« (6). Siden 1. maj 2004 har dette tiltag involveret et stort marked bestående af 25 medlemsstater. I tråd med Lissabon-strategien henleder EØSU atter opmærksomheden på, at der må skelnes omhyggeligt mellem på den ene side unødige lovgivningsmæssige og administrative byrder og på den anden side de normer og bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at leve- og arbejdsvilkårene opretholdes og udbygges i overensstemmelse med de fælles EU-mål.

2.2

Den måde, hvorpå visse medlemsstater tilføjer overflødige komplikationer, når de gennemfører EU-direktiver i deres nationale lovgivning, giver anledning til store bekymringer. Aktører er frustrerede over den uigennemskuelige »komitologi«-procedure, hvor detaljerede regelsæt med henblik på gennemførelse af rammedirektiver drøftes for lukkede døre uden kontrol fra Europa-Parlamentets eller de nationale parlamenters side.

2.3

Et af de væsentligste problemer er den tid, der går mellem Rådets og Parlamentets godkendelse af et direktiv og dets gennemførelse i de nationale lovgivninger.

2.4

Medlemsstater undlader ofte at gennemføre fællesskabslovgivningen i national lovgivning og skaber dermed en række hindringer, som medfører økonomiske ulemper. Fjernelsen af hindringer kræver en velafbalanceret blanding af harmonisering, gensidig anerkende og forenkling.

2.5

Kompleksiteten af de vilkår, der styrer aktiviteterne på det indre marked, er et handicap, der er blevet fremhævet af aktørerne. Selv om forenkling i høj grad er et spørgsmål om god praksis og gennemførelse, mangler der stadig en væsentlig forenkling af bestemmelserne, navnlig for så vidt angår fællesskabspatentet, fjernelse af dobbeltbeskatning, en EU-retlig statut for SMV'er, ensartede europæiske bestemmelser om fusioner og forenklede fællesskabsmomsregler.

2.6

Kommissionen er ikke selv helt uden skyld. Visse fællesskabslovgivningsinitiativer er ikke altid tilstrækkeligt begrundede, idet de indledende konsekvensanalyser undertiden mangler stringens og gennemsigtighed som f.eks. forslaget om et andet direktiv om havnetjenester. (7) EU-direktiver er ofte et resultat af komplekse politiske kompromisser mellem medlemsstater eller mellem Rådet og Europa-Parlamentet, hvilket ikke gør livet let for brugerne af sådanne bestemmelser.

3.1

Det er præcis med henblik på at forenkle lovgivningen, at aktørerne i det indre marked skal have medbestemmelse. Selvregulering og samregulering i det europæiske indre marked har således oprindeligt udviklet sig på to områder: henvisning til standarder med henblik på konkretisering af direktiverne om tekniske hindringer og den sociale dialogs autonomi, som anerkendes i Maastricht-traktaten.

3.2

En sådan tilgang er gradvist udvidet til at omfatte andre områder via adfærdskodekser og frivillige overenskomster: forbrugerrettigheder, især inden for e-handel (f.eks. oplysninger, mærkning, mærker, betalingssikkerhed), tjenesteydelser, herunder finansielle tjenesteydelser (f.eks. gensidig anerkendelse af kvalifikationer), og miljøbeskyttelse (f.eks. overholdelse af standarder).

3.3

En interinstitutionel aftale (8), som blev indgået den 16. december 2003 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, definerede og organiserede for første gang selvregulering og samregulering i det indre marked. EØSU konstaterer med beklagelse, at arbejdsmarkedets parter, som har en vigtig rolle at spille i udformningen af retlige bestemmelser, ikke er blevet hørt i denne sammenhæng.

3.4

Gennem de seneste ti til femten år er anvendelsen af selvregulering og samregulering på europæisk plan fra de pågældende aktørers side blevet stadig mere udbredt, hvilket EØSU's PRISM-database (9) da også har vist. Blandt sådanne initiativer har Markedsobservatoriet bemærket:

3.5

Selvreguleringens og samreguleringens succes afhænger i høj grad af følgende elementer:

3.6

Selvregulering og samregulering kan kun bibringe løsninger fra sag til sag som supplement til arbejdet inden for lovgivningsmyndigheden, som stadig har de afgørende beføjelser som led i dens pligt til at varetage offentlige interesser. Med henblik på at forenkle lovgivningen på bestemte områder ville det være ønskeligt, om selvregulering blev mere udbredt inden for de europæiske erhvervssammenslutninger.

3.7

Disse analyser og resultater uddybes i en informationsrapport med titlen »Samregulering og selvregulering i det indre marked — den nuværende situation«, som EØSU vedtog den 10. februar 2005 (CESE 1182/2004). (10)

4.1

Kommissionens forslag om at ændre EF-toldkodeksen sigter mod at forenkle den eksisterende lovgivning og opnå større harmonisering og integration. Udvidelsen vil medføre ændringer i både EU-lovgivningen og toldpraksis. Toldforvaltningen ved EU's eksterne grænser varierer da også i høj grad fra medlemsstat til medlemsstat, især for så vidt angår personale og ressourcer, om ikke grundighed. Dette rejser med endnu større relevans i lyset af udvidelsen spørgsmålet om, hvor effektiv toldkontrollen er på europæisk niveau, og dermed om, hvor sikkert det indre marked er, for så vidt angår illoyal konkurrence, menneskehandel og falskmøntneri. Det kunne være hensigtsmæssigt at undersøge muligheden for et toldkontor i lighed med OLAF med det formål at beskytte indtægterne fra eksterne afgifter og landbrugsafgifter. En risiko er, at et tab af gensidig tillid mellem toldmyndighederne i de forskellige medlemsstater kan medføre, at der igen indføres toldkontrol inden for Fællesskabet, hvilket vil sætte enheden og friheden inden for det indre marked over styr.

4.2

EU's toldmyndigheder skal organiseres mere effektivt og på en mere homogen måde, hvis det indre marked skal fungere effektivt. Idealet kunne være at indføre en EU-toldmyndighed, men medlemsstaternes regeringer har hidtil udvist ringe interesse for et sådant tiltag, hovedsagelig fordi de ikke har tilstrækkelig tillid til effektiviteten inden for hinandens toldmyndigheder. EØSU ønsker med dette for øje, at der gradvis indføres et øget samarbejde mellem de 25 nationale myndigheder. Der er behov for flere fælles uddannelsestiltag og udveksling af toldere for at kunne bevæge sig i denne retning, men der udvises kun ringe politisk vilje fra medlemsstaternes side.

5.1

Der bør være en tydeligere identifikation af de hindringer, der strider mod princippet om et indre marked, og som derfor bør fjernes hurtigst muligt (såsom blokeringen af EF-patentet, dobbeltbeskatning, offentlige indkøbskontrakter, der er udarbejdet således, at de fremmer »nationale frontløbere«, eller opsplitningen af de bestemmelser, der gælder for intellektuel ejendom), og de hindringer, som vil stå tilbage på grund af de forskellige medlemsstaters særlige kendetegn, og som aktørerne må indrette sig efter (såsom kulturel mangfoldighed, sproglige særtræk og skattemæssige forskelle). Kommissionens SOLVIT-net er endnu ikke tilstrækkeligt kendt, men det er begyndt at vise resultater og bør udvikles.

6.1

Små virksomheder er i særlig grad begrænset af bureaukrati og opretholdelsen af handelshindringer. Mange ønsker nemmere adgang til det indre marked, især i grænseområder. De råder ikke over en forenklet retlig statut med europæisk rækkevidde.

6.2

EØSU har slået til lyd for en forenklet statut for det europæiske selskab, (11) som skal være tilgængelig for alle virksomheder uanset størrelse med henblik på at lette deres aktiviteter i det indre marked. Der er i øjeblikket ved at blive foretaget en gennemførlighedsundersøgelse, og Kommissionen vil på grundlag heraf beslutte, om og med hvilken form for forslag dette kan opnås (Kommissionen forventes at have afsluttet undersøgelse i juni 2005).

6.3

EØSU afventer ligeledes resultatet af Kommissionens undersøgelse af den brede vifte af dobbeltbeskatningsaftaler mellem medlemsstater og mellem medlemsstater og tredjelande (12). En undersøgelse er for ved at blive gennemført, og resultatet heraf vil sammen med mulige løsninger blive fremlagt senere i år.

7.1

I alle EU-lande anerkendes det, at fremskridtene inden for det indre marked har givet forbrugerne et større udvalg, navnlig af varer (udbud, forholdet mellem kvalitet og pris). Ud over de forskellige EU-bestemmelser med henblik på forbrugerbeskyttelse har der i de seneste år udviklet sig en frivillig eller kontraktmæssig selvregulering, navnlig inden for e-handel, som dækker betalingssikkerhed, garantier, eftersalgsservice og alternative metoder til tvistbilæggelse. Blandt prioriteterne for forbedring bør man især nævne konsekvensanalyser og planlagte lovtiltag, realistisk, men samtidig ubureaukratisk gennemførelse af forsigtighedsprincippet, grænseoverskridende og effektiv beskyttelse af forbrugerrettigheder og en effektiv tvistbilæggelsesmekanisme.

7.2

Der skal mindes om, at det indre marked har et andet formål: jobskabelse. Dette vil kun kunne lykkedes, hvis der træffes afgørende foranstaltninger med henblik på at fjerne de eksisterende hindringer. Her efter den nylige udvidelse er det efter EØSU's opfattelse vigtigere end nogensinde at sikre en målrettet informationspolitik, der kræver deltagelse af medlemsstaternes nationale myndigheder, med henblik på at opnå en reel multiplikatoreffekt og sikre, at medlemsstaterne holdes ansvarlige. Informationsnetværkene (som f.eks. EURES og især problemløsningstjenester som SOLVIT) er oprettet, men anvendes stadig ikke i tilstrækkelig grad som følge af manglende bistand og information.

7.3

Jobskabelse og arbejdstagernes bevægelighed er ligeledes mål for det indre marked, og erhvervsuddannelses- og uddannelsesprogrammer bør i højere grad målrettes mod forberedelse til »den videnbaserede økonomi«. Som allerede påpeget i den tidligere udtalelse fra EØSU, der henvises til i punkt 1.5, vil udvalget desuden understrege, at gennemførelsen af det indre marked ikke i sig selv kan løse problemerne på det europæiske arbejdsmarked, men at der skal yderligere aktive foranstaltninger til.

7.4

EØSU vil helhjertet støtte Kommissionen i forsøget på at opnå fremskridt inden for disse væsentlige politiske områder og håber, at de nationale regeringer vil samarbejde ved at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at fremskynde vedtagelsen og gennemførelsen af deres løfter. EØSU beklager de restriktioner, som visse »gamle« medlemsstater har indført over for arbejdstagere fra »nye« medlemsstater, og opfordrer til, at »overgangsperioderne« tages op til revision.

8.1

Fjernelsen af hindringer forudsætter en dynamisk balance mellem markedspres, gensidig anerkendelse og harmonisering. Dette indebærer et nyt partnerskab mellem EU-institutioner, medlemsstater, tjenesteudbydere og brugere, således at de eksisterende hindringer bedre kan vurderes, nye hindringer forhindres, tiltagene koordineres og reglerne forenkles, og således at der gives mulighed for overgangsordninger og tages hensyn til globaliseringen af handel.

8.2

Markedspotentialet for tjenesteydelser er i høj grad uudnyttet på grund af nationale krav, som er i strid med princippet om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Fuldførelsen af det indre marked har fået afgørende betydning som følge af: a) internationaliseringen af handelen med de nuværende WTO-forhandlinger om tjenesteydelser, b) euroen, som har øget konkurrencen og behovet for et indre marked for tjenesteydelser.

8.3

Hvad specielt angår finansielle tjenesteydelser som f.eks. forsikrings- og bankvirksomhed skyldes både de langsomme fremskridt i fuldførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og den langsomme implementering heraf som led i Lissabon-dagsordenen fodslæberi fra visse medlemsstaters side. Nogle regeringsoverhoveder når alt for ofte til enighed om politiske erklæringer under møder i Det Europæiske Råd, hvor Kommissionen pålægges at træffe foranstaltninger, og glemmer herefter alt om det, når de vender tilbage til deres nationale hovedstæder.

8.4

Hvad angår de finansielle tjenesteydelser, nærmer man sig nu afslutningen af lovgivningsfasen for handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser; afgørende bliver så, at lovtiltagene gennemføres ensartet på nationalt plan.

8.5

Den dynamiseringsstrategi, der er foreslået af Kommissionen, er nødvendig. Den indebærer imidlertid, at de pågældende sektorers diversitet skal tages i betragtning. En af metoderne til håndtering af denne diversitet består i øget anvendelse af faglig samregulering og selvregulering på europæisk niveau. De berørte samfundsøkonomiske aktører bør tage nye initiativer, således at de kan spille en afgørende rolle i denne liberaliseringsproces.

8.6

Udvalgets bemærkninger til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked er indeholdt i en udtalelse vedtaget den 10. februar 2005 (CESE 137/2005). (13)

9.1

Det indre marked og hermed arbejdsmarkedet er i konstant udvikling. Det er en væsentlig udfordring for Europa-Kommissionen og især for arbejdsmarkedets parter at håndtere forandringen.

9.1.1

Kommissionen bør koncentrere sig om at forenkle og konsolidere de eksisterende EU-bestemmelser og forbedre deres sammenhæng, således at både udbuds- og efterspørgselssiden kan drage fuld nytte af det indre markeds potentiale.

9.2

EØSU opfordrer ligeledes medlemsstaternes regeringer til at udvise politisk vilje ved at indføre mekanismer til tættere samarbejde på toldområdet.

9.3

Efter EØSU's mening er det medlemsstaterne, som udgør den største hindring for gennemførelsen af det indre marked. Nogle trækker implementeringen af lovgivningen i langdrag, og andre fastsætter så deltaljerede regler for implementeringen, at det skaber modvilje mod det indre marked og EU. Atter andre obstruerer det indre marked ved f.eks. at vedtage national lovgivning, der forbyder grænseoverskridende virksomhedsovertagelse af finansielle institutioner som banker. Andre igen tillader deres nationaliserede industrier at foretage grænseoverskridende virksomhedsovertagelser uden at tillade gensidighed. Nogle landes nationaliserede industrier har ubegrænsede midler til deres rådighed, og denne form for konkurrenceforvridning har Kommissionen hidtil tøvet med at takle.