14.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/14

1.1

Som led i de opgaver, EØSU arbejder med for at markere sin holdning på turistområdet og fremsætte forslag herom, fremlægger udvalget nu en initiativudtalelse, som tager den nye situation i EU efter udvidelsen i betragtning, dels i lyset af den proces, som allerede er afsluttet, dels i lyset af den, som vil følge efter i de kommende år.

1.2

EØSU har tidligere udarbejdet udtalelser om forskellige turismerelaterede emner, men analyserer nu for første gang konsekvenserne og perspektiverne for turistsektoren i den nye EU-sammenhæng, og for første gang sammen med medlemmer fra de nye medlemsstater — hvilket er endnu vigtigere.

1.3

Uden af den grund at fornægte sine tidligere udtalelser eller se bort fra dem må EØSU konstatere, at den nye situation ud over nye perspektiver indebærer trusler og muligheder af forskellig art, for Europa som helhed og for medlemsstaterne enkeltvis, de gamle såvel som de nye.

1.4

EØSU har under udtalelsens udarbejdelse principielt været helt åben for oplysninger, bemærkninger og forslag fra de nye medlemsstater og samtidig inddraget sine egne, allerede udtrykte holdninger. På høringen i Katowice (Polen) fik EØSU mange værdifulde bidrag fra både gamle og nye EU-medlemsstater, der alle var enige om at betragte turismen som en kilde til økonomisk og kulturel rigdom og øget sameksistens, samt som medspiller i realiseringen af Borgernes Europa til gavn for den europæiske integration. Det er ekstra vigtigt og nødvendigt, når man befinder sig i en løbende udvidelsesproces, som kræver en større indsats for at skabe nærhed og indbyrdes kendskab mellem kulturer og folk. I den nærmeste fremtid vil denne nødvendige integrationsindsats foregå i et hastigere tempo efter krav fra de nye medlemsstater. Personer, der rejser rundt som turister, er utvivlsomt de bedste forkæmpere og repræsentanter for europæisk integration.

1.5

Det er ikke hensigten i denne udtalelse at kulegrave turistindustriens aktuelle situation og fremtidsudsigter i de enkelte lande, men at analysere de fælles elementer, som kan indgå i en fremtidig europæisk turismepolitik, og foreslå foranstaltninger, som kan bidrage til at gøre turismen til en drivkraft for økonomisk og social udvikling på et bæredygtigt grundlag for alle lande.

1.6

Forfatningen for Europa er en ny realitet, som skal tages med i betragtning ved enhver analyse af de indbyrdes forbindelser mellem medlemsstaterne og mellem disse og EU's institutioner. EØSU vil påvise, hvordan udvidelsen påvirker turismen som helhed, og hvordan den nye ramme, som forfatningstraktaten lægger, kan fremme eller hæmme udbygningen af den fantastiske drivkraft for udvikling, som turismen udgør i Europa og i hele verden. Endelig finder EØSU det interessant at analysere de faktorer, som kan påvirke udformningen af en europæisk turismepolitik.

1.7

Forbindelserne mellem Europas forskellige folk, mellem borgerne i EU's politiske, økonomiske og sociale virkelighed, er det område, hvor turismen bedst kan medvirke til at øge den mellemfolkelige forståelse og dermed bidrage til det nye Europas opbygning, samhørighed og konsolidering.

1.8

Det må ikke glemmes, at turismen i øjeblikket er i en vanskelig situation; det skyldes mange faktorer, bl.a. den internationale terrorisme og dermed spørgsmålet om sikkerhed og kravet om at forene sikkerhed med frihed, den internationale økonomiske krise og dens indflydelse på lysten til at rejse, især til fjerne destinationer. Turismen er og bør fortsat være et middel til at sikre verdensfreden.

1.9

Turismen bør overalt, og efter EØSU's mening især i Europa, bygge på autentiske kulturværdier og være med til at udvikle dem, både i de lande, turisterne kommer fra, og i de lande, der modtager turister. Udveksling af skikke og kulturer, gensidig respekt og udnyttelse af de lokale samfunds miljømæssige, kulturelle og sociale aspekter via turismen kan og bør bidrage til et forenet Europa og en verden med lande, der er solidariske og respekterer hinanden.

2.1.1

Turismepolitikken i EU og i forfatningstraktaten. Selvom turisme ikke direkte indgår i EU's fælles politikker, er det en kendsgerning, at forskellige EU-institutioner iværksætter foranstaltninger og aktioner, som på grund af deres tværgående karakter får indvirkning på turismen, eller som anvender turisme som middel til at opnå nogle af EU's hovedmål, f.eks. bæredygtig udvikling, beskæftigelse, økonomisk og social samhørighed. Det vil i virkeligheden sige bedre livskvalitet for EU's borgere.

2.1.2

I traktaten om en forfatning for Europa, afdeling 4 »Turisme«, artikel III-281, slås holdningen til turisme fast:

2.1.2.1

I henhold til forfatningstraktatens artikel I-17 falder turismen ind under »områder med understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag«:

»Unionen har kompetence til at gennemføre understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag. De områder, hvor sådanne tiltag på europæisk plan kan gennemføres, er:

2.1.3

Det fremgår af disse traktatartikler, at turismens økonomiske karakter og turistvirksomhedernes værdiskabende potentiale anerkendes, men at der absolut ikke er planer om en EU-harmonisering på området; EU tillægges kun en vis supplerende og koordinerende rolle i forhold til medlemsstaternes nationale politikker. Desuden udtrykkes der klar vilje til at udelukke al lovgivningsvirksomhed, der kunne føre til harmonisering af disse politikker. Efter EØSU's mening udelukker denne holdning ikke kompromiser om en definition af de værdier, der kunne karakterisere en europæisk turismemodel, men kan tværtimod bane vejen for dem.

2.1.3.1

Traktaten kunne måske have fastlagt mere interventionistiske modeller på turistområdet, men en læsning og analyse af traktatteksten kan kun føre til generelt positiv vurdering i tråd med den samlede forfatningstekst. Traktatens afsnit om turisme gør det muligt at fortsætte bestræbelserne for at nå de vigtigste mål med hensyn til turismens rolle og forbedring, og EØSU vil på denne baggrund fortsætte samarbejdet med andre institutioner og kontorer i turistsektoren.

2.1.4

Det er ikke denne udtalelses opgave at fremlægge og analysere de enkelte politikker, som de forskellige EU-medlemsstater har udviklet på området, og stille deres turismemodeller op mod hinanden for at konstatere, om de er mere eller mindre integrerede i en EU-sammenhæng, mere eller mindre »nationalistiske«; ej heller behandles emner som den europæiske turismes diversitet. Som fastslået i tidligere udtalelser fra EØSU er turismen forankret i den lokale og regionale dimension og spreder sig derfra til det nationale og internationale plan. På den nyttige og indholdsrige høring i Katowice kunne man ikke blot konstatere, at turismens situation i de enkelte medlemsstaters varierer meget, men også, at de enkelte stater, regioner og kommuner har mange forskellige strategiske muligheder for at udforme deres egen model for turisme i forhold til den aktuelle situation og til fremtiden.

2.1.5

Opgaven er heller ikke at fælde dom over de mange forskellige modeller, men det konstateres, at nogle er mere eller mindre åbne for samarbejde på alle niveauer, mens andre kun satser på markedskonkurrencen.

2.2.1

Udvidelsen af Den Europæiske Union er en ny realitet, som utvivlsomt vil medføre nye muligheder for Europa som helhed, og selvfølgelig også for hver enkelt af de »gamle«, de nye og de kommende medlemsstater.

Mulighederne kan betragtes fra forskellige synsvinkler:

2.2.1.1

Udbud: Det er indlysende, at udvidelsen indebærer en betragtelig forøgelse af det allerede store turistudbud i Europa, ikke kun rent kvantitativt i form af flere turistmål, men også, hvad der måske er vigtigere, i form af større merværdi gennem turismens bidrag på kultur- og miljøområdet. Endnu en gang henviser EØSU til høringen i Katowice, hvor den udvidelse af udbuddet, som de nye medlemsstater har ført med sig, klart fremgik af de forskellige initiativer til naturturisme, kulturturisme og eksperimenter med »industri«-turisme, som blev fremlagt. Det øgede udbud vil utvivlsomt gøre den europæiske turistindustri mere konkurrencedygtig internt og i forhold til lande i Amerika, Asien og resten af verden. De nye medlemsstater forsøger desuden at udvide rækken af turisttilbud som et væsentligt element i udviklingen af turismen og dermed af økonomien. Ønsket om vækst er helt legitimt og positivt, men det må ikke glemmes, at væksten har grænser, og at vækstraten skal være bæredygtig for at sikre beskyttelse af sociale, økonomiske og miljømæssige værdier i fremtiden. Andre medlemsstaters erfaringer med udvikling af turismen, med fejltagelser og succeshistorier, bør mane til forsigtighed og tjene som eksempel, når modellen for udvikling af nye turistmål vælges.

2.2.1.2

Efterspørgsel: Den øgede efterspørgsel efter turistaktiviteter som følge af udvidelsen har formodentlig baggrund i tre væsentlige forhold. For det første det øgede antal af EU-borgere, som ønsker og har brug for at lære andre regioner og lande i EU at kende, som indtil nu har været svært tilgængelige, da det både var forbundet med problemer at rejse fra de nye medlemsstater til EU og fra EU til de nye medlemsstater. For det andet vil den højere levestandard, som de nye EU-lande med stor sikkerhed vil opnå, øge borgernes tilbøjelighed til at rejse. Og for det tredje vil de nye og bedre infrastrukturer for transport og kommunikation forhåbentligt være et incitament til rejsevirksomhed og turisme, til mobilitet af erhvervsmæssige eller sportslige grunde, kort sagt til en stigning i rejseaktiviteten og i den dermed forbundne turistindustri.

2.2.1.3

Marked: Som følge af stigningen i udbud og efterspørgsel vil turistmarkedet vokse sig større og stærkere efter udvidelsen af EU. Det vil uden tvivl få positiv indflydelse på hele den økonomiske aktivitet i EU, hvor turismen er en industri med et stort potentiale. Det er svært at forudsige, hvilken indflydelse udvidelsen af markedet vil få på prisen på turistprodukter, på selve produktet og på virksomhedernes indtjening, men alt peger på, at de positive konsekvenser vil overstige de negative. Det udvidede marked vil helt sikkert øge konkurrencen, men hvis de positive effekter skal vise sig og mangedobles, skal stigningen bygge på forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne og af turistmålene i Europa.

2.2.2

For at de nye og store muligheder efter udvidelsen skal kunne resultere i en stærk industri, skal der følges en række principper, kriterier og fælles regler, der sikrer turisterhvervets generelle levedygtighed og den fremtid for det, der ønskes ud fra et samfundsmæssigt synspunkt. Disse kriterier blev allerede defineret på topmødet i Lissabon, hvor der blev fastlagt en strategi på grundlag af målsætningerne om bæredygtighed, vidensamfundet, beskæftigelse og social samhørighed.

2.2.2.1

Bæredygtighed: I en anden udtalelse »En socialt bæredygtig turisme for alle« (1) har EØS i lighed med andre internationale og europæiske institutioner, herunder Kommissionen og Europa-Parlamentet, slået fast, at den europæiske turismes bæredygtighed er en generel og nødvendig betingelse for, at den udvikler sig afbalanceret og skaber værdier på lang sigt. De 100 initiativer, som beskrives i udtalelsen, er konkrete tiltag, der kan medvirke til at opnå bæredygtighed.

Der må sikres, at de nye medlemsstaters ønske om at øge turismen på grundlag af vækst i turistudbuddet realiseres i et omfang og væksttempo, der kan accepteres ud fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt synspunkt. Kravet om bæredygtighed i turistaktiviteterne er ikke let at opfylde, da der hele tiden opstår modsætningsforhold, og da kriterierne for sikring af bæredygtighed ofte varierer afhængigt af de involverede aktører.

2.2.2.2

Et videnbaseret samfund: Turismen kan bidrage meget positivt til opfyldelse af dette mål i Lissabon-strategien, da den netop bygger på kulturudveksling, rejser til andre steder, tilnærmelse til andre skikke og sociale og kulturelle forhold. De unges tilegnelse af viden styrkes på en meget betydningsfuld måde, når de rejser rundt som turister, lever med andre fra andre miljøer og bliver mere åbne, tolerante og solidariske. Erhvervelse af viden er ikke kun et spørgsmål om akademiske studier, men også om at høste erfaringer. Det kan man gøre under alle omstændigheder og i alle aldre, og turisme er en god mulighed for at komme videre.

Informations- og kommunikationsteknologier indgår som et nøgleelement i fremstillingen af turistprodukter og i forbruget heraf, og de er uden tvivl med til at gøre turismen til en konkurrencedygtig industri tilgængelig for alle.

2.2.2.3

Beskæftigelse: Lissabon-strategien erklærede, at Europa i de følgende år ville være førende mht. at øge beskæftigelsen, både i omfang og kvalitet. Der er ingen tvivl om, at turismen, som tegner sig for ca. 5 % af EU's BNP og beskæftigelse, i nogle medlemsstater endda op til 10 %, kan være en kilde til flere og bedre job i det udvidede EU. For at sikre social bæredygtighed skal gamle og nye job i turistsektoren opfylde de grundlæggende krav om kvalitet, oplæring på arbejdspladsen, sæsonuafhængighed og især anerkendelse af deltidsansattes og midlertidigt ansattes rettigheder.

2.2.2.4

Social samhørighed: Turismen er et vigtigt middel til at skabe samhørighed, da den giver os kendskab til andre virkeligheder end vores egne, og den er derfor med til at konkretisere idéen om medborgerskab i det udvidede EU. Hvis man skal gå sammen om fælles mål er det nødvendigt at kende hinanden, og det giver turismen gode muligheder for. Den udveksling, der sker gennem turismen, fremmer sociale fremskridt gennem større samhørighed mellem alle Europas folk.

3.1

Det afgørende spørgsmål, som vi kan og bør stille os, er, om turismepolitikken kan finde en plads i den almindelige udvikling af en generel industri- og erhvervspolitik for EU. Vi ved, at svare er og må være ja, hvis vi med turismepolitik forstår alle de kriterier, målsætninger og instrumenter, der kan lede europæisk turisme frem til et tilfredsstillende niveau hvad angår konkurrenceevne, udbytte og bæredygtighed. Som det fastslås i EU's forfatningstraktat, skal foranstaltninger på turistområdet støtte, koordinere og supplere andre EU-politikker.

3.2

Industripolitiske elementer, der kan anvendes på turistsektoren. Fra EU's generelle industri- og erhvervspolitik kan bl.a. følgende elementer anvendes i turismepolitikken:

3.2.1

Beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik: Selvom beskæftigelse i turisterhvervet har helt specifikke træk på grund af den stærke sæsonafhængighed, kan alle EU's beskæftigelsespolitikker udmærket anvendes på denne sektor. Derfor bør alle supplerende initiativer, der kan gøre beskæftigelsen mindre sæsonbetinget, hilses velkommen, fremmes og støttes af EU's institutioner. Der er lang vej igen, for sæsonarbejde er stadig det almindelige i de største turistområder. Spredning af ferierne kunne give et positivt bidrag til forlængelse af sæsonen med en forbedret kapacitetsudnyttelse af turistinfrastrukturen til følge.

3.2.2

Kvalitet: På samme måde bør EU-politikkernes bestræbelser for at fremme kvalitet og deres krav om kvalitetssikring i virksomhederne også gælde for kvaliteten i turistsektoren, der er meget følsom over for denne variabel, da den er en servicesektor, som lægger stor vægt på personlig service. De europæiske turistaktørers indsats for at skabe en kvalitetspolitik bør støttes, koordineres og suppleres som påpeget i EU's forfatningstraktat.

3.2.3

Forskning og udvikling: Turistsektoren gennemgår i øjeblikket store strukturændringer som følge af muligheden for at præsentere og købe turistprodukter via internettet, og den positive virkning heraf på turismen bør undersøges og fremmes. F&U-indsatsen på turistområdet bør være et ansvar, som alle institutioner på alle niveauer og alle virksomheder tager på sig.

3.2.4

Forbrugerbeskyttelse: Turismen er en økonomisk aktivitet med tætte indbyrdes forbindelser mellem tjenesteydere og forbrugere. Alle EU's generelle forbrugerbeskyttelsespolitikker bør finde direkte anvendelse på turistsektoren og øge virksomhedernes og forbrugernes ansvar. Fremme og udbredelse af kvalitets- og miljømærker på turistområdet bør støttes og opmuntres.

3.2.5

Miljøbeskyttelse: Enhver miljøbeskyttelsespolitik på EU-niveau kan anvendes på turistindustrien og har positiv indflydelse på den. Hvis turismen dybest set er en industri, der bygger på rationel anvendelse af naturressourcerne, kan ethvert initiativ, enhver aktivitet eller regulering kun fremme turistaktiviteten i dag og på mellemlang og lang sigt.

3.2.6

Andre EU-politikker: Generelt og på grund af sin tværgående karakter berøres turistindustrien af alle EU's økonomiske og erhvervsrettede politikker, men EU-institutionerne bør erkende turismens strategiske betydning for beskæftigelsen og den sociale samhørighed, og politikkerne bør gennemføres på en særlig måde over for turismen på baggrund af undersøgelser eller pilotprojekter.

3.2.6.1

EU's turismepolitik efter udvidelsen og EU-forfatningens ikrafttræden bør være en politik, der støtter, koordinerer og supplerer alle andre EU-politikker med relevans for turismen. Virksomhedernes konkurrenceevne, bæredygtighed i ordets bredeste forstand, oprettelse af kvalitetsjob og infrastrukturpolitikken m.m. bør alle inddrage turismen som en nøgleaktivitet for hele Unionens udvikling.

3.2.7

Forbindelse med andre aktiviteter: Turismen er med til at øge virkningen af andre aktiviteter som f.eks. sport — et emne, som EØSU har analyseret i sin udtalelse om »Turisme og sport: fremtidens udfordringer« (2).

3.3

Turismepolitikkens stilling i EU: Spørgsmålet om, hvorvidt turismen i EU og i EU's politik virkelig har den plads, betydning og strategiske karakter, som den fortjener som menneskelig, økonomisk og social aktivitet, bør efter Regionsudvalgets mening besvares ud fra forskellige synsvinkler.

3.3.1

EU og dets medlemslande, regioner og byer er internationale turistmål. Den nye situation i Europa har sammen med optagelsen af de nye medlemsstater medført, at der i dag findes et bredt, forskelligartet og kontrastfyldt udbud, der gør EU i stand til at udvikle sig som et stærkt udgangspunkt og mål for turisme på verdensplan. Forventningerne for fremtiden er en fortsat, dog mere beskeden, vækst, men højere end den, der forventes for andre industrier. Kvalitetspolitik som grundlag for konkurrenceevne og bæredygtighed bør være kernen i dette udbud, og udvikling af et eller flere EU-mærker for kvalitetsturisme bør være midlet til at opnå og give udtryk for denne kvalitet.

3.3.2.1

Det erkendes, at EU-institutionerne, herunder Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet, løbende arbejder med at koordinere foranstaltninger med indvirkning på turismen. Her skal især fremhæves det allerede fungerende initiativ »Det Europæiske Turistforum«, som er et årligt møde af stor videnskabelig, planlægningsmæssig og politisk værdi, hvori alle turistsektorens aktører deltager i et samarbejde om forbedring af den europæiske turisme.

3.3.2.2

Dette og andre bestræbelser for at øge opmærksomheden omkring europæisk turisme med deltagelse af alle sektorens medspillere vurderes meget positivt. I bilag 1 vedlægges konklusionerne fra forummets møde i 2004 i Budapest (på engelsk).

3.3.2.3

Her er det på plads af nævne det initiativ, som EØSU har gjort rede for i sin udtalelse »Turismepolitikken og samarbejdet mellem den offentlige og private sektor« (3), nemlig forslaget om, at Kommissionen undersøger muligheden for at oprette et europæisk turistråd på mellemlang eller lang sigt.

3.3.2.4

Rådet kunne sammensættes af en bred repræsentation af institutionelle og private aktører, især arbejdsmarkedets parter og organisationer fra civilsamfundet, og få til opgave at analysere turistinformationer, foreslå retningslinjer og følge op på de aftaler, der indgås på turismeforummet. EØSU vil samarbejde og aktivt deltage i dets oprettelse.

3.3.2.5

EØSU forsikrer, at det på egen hånd og i samarbejde med Kommissionen, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og andre EU-institutioner vil fortsætte sine bestræbelser på at øge synligheden og udviklingen af den europæiske turisme.

3.3.2.6

For at sikre fremskridt i denne retning foreslår EØSU, at der holdes flere institutionelle møder med henblik på at analysere, koordinere og fremme gennemførelsen af resolutionerne fra Det Europæiske Turistforum.

3.4.1

Denne udtalelse skal ligge i forlængelse af den tidligere EØSU-udtalelse »En socialt bæredygtig turisme for alle (4)«, blot skal grundpillerne i turismepolitikken tilpasses situationen i EU efter udvidelsen. Med turismepolitik menes der i dette tilfælde ikke EU's reguleringskompetencer, men principper og værdier, der skal være til stede og gennemsyre alle offentlige institutioners turismeaktiviteter på ethvert niveau såvel som den private sektor og dens erhvervsaktiviteter. I det følgende opregnes de elementer, som tilsammen skaber dette system af værdier til efterfølgelse, som kan være med til at forbedre turismens bæredygtighed.

3.4.2

Turismen i EU efter udvidelsen skal fortsat baseres på værdier, der er forankret i europæisk tradition og kultur, og stille turisten i centrum. Idéen om turisten som forbruger af komplekse og varierede serviceydelser af dybt personlig karakter og sammensætning bør ikke opgives. Men man bør heller ikke se bort fra turismens grundlæggende økonomiske og kommercielle natur, der gør det nødvendigt at anvende rentabilitets- og konkurrenceevnekriterier i en industri, der har stor økonomisk indflydelse og bidrager til EU's BNP.

3.4.3

EU's turismepolitik efter udvidelsen bør baseres på bæredygtighedsprincippet forstået bredest muligt som økonomisk, social og miljømæssig udvikling, men på strengere betingelser. Et af de vigtigste spørgsmål, der skal drøftes, er grænserne for vækst. Findes der objektive og målelige grænser for turistvirksomheden? Findes der økonomiske grænser for den takt, turistmålene i hele verden udvikler sig i?

3.4.3.1

Der er ingen enkle svar på disse spørgsmål, men idéen om grænser for vækst — men ikke for udvikling, hvis den er afbalanceret og bæredygtig — vinder mere og mere terræn. Som eksempel kan nævnes Middelhavsområdet, hvor antallet af turistmål er i konstant stigning, hvilket på mellemlang sigt indebærer alvorlig risiko for hele turistindustrien og for dens rentabilitet. Incitamenter til investering i turisme på bæredygtige udviklingsvilkår i samarbejde med de sydlige Middelhavslande hilses velkommen som instrumenter til økonomisk og social udvikling af et stor geografisk område, der i dag er lidet udviklet.

3.4.4

Alle turistforetagender i Europa, men især de, der ønsker at finde en niche i det nye udvidede EU, er nødt til at tilpasse deres aktiviteter til en virkelighed i forandring for at opnå konkurrencefordele. F&U, nye teknologier, investeringer, reklamer, design, markedsføring, netværk, erhvervssammenslutninger osv. er vejen hertil. Internettets rolle i dag og i en forudsigelig fremtid bør få alle sektorer til at engagere sig i at udvikle og anvende det til forbedring af produktiviteten, til forskning og til at sikre en mere afbalanceret udvikling af turistindustrien.

3.4.5

Turisme og beskæftigelse: Forholdene på arbejdsmarkedet, erhvervsuddannelse og erhvervsfremme, specialisering, socialsikring og arbejdstagernes frie bevægelighed er kerneelementer i udformningen af en turismepolitik for det udvidede EU. Der bør være særligt fokus på skabelse af nye jobtyper og uddannelser på turistområdet, hvilket institutionerne bør involvere sig i for at sikre, at de opfylder kriterierne for kvalitetsjobskabelse. Desuden bør spektret af turismekvalifikationer udvides og forbedres.

3.4.6

Turisme, som fremmer europæisk kultur og kulturarv: Traditioner, kunst, arkitektur, historie, folklore, gastronomi osv. bør spille en meget vigtig rolle i en god europæisk turismepolitik. De nye medlemslande, som har en rig kulturarv at trække på som turistprodukter, bør udvikle deres turisme på grundlag af disse kulturværdier. Erfaringerne med »paradores« i Spanien, »pousadas« i Portugal og »ville e castelli« i Italien kan nævnes som gode eksempler på en vellykket kobling mellem kulturarv og turisme baseret på kommerciel udnyttelse.

3.4.7

Adgang til turisme for alle er en udfordring, der skal tages op. Turisme har alle en ret til, også selvom de har et handicap. EØSU foreslår, at der i det udvidede EU iværksættes en oplysningskampagne om turisme specielt rettet mod børn og unge i skolerne samt ældre og pensionister.

3.4.8

Turismemarkedets vækst som følge af udvidelsen bør fungere som drivkraft for turismen inden for Europa og danne grundlag for en generel markedsføringspolitik.

3.4.8.1

På baggrund af den interne turismes særlige betydning og dens indvirkning på efterspørgsel og forbrug inden for EU, og især den sociale turismes aktuelle og potentielle dimension, vil EØSU udarbejde en udtalelse om »En europæisk politik for social turisme«.

3.4.9

Enhver turismepolitik bør opfylde princippet om, at turisterhvervets aktører skal deltage og spille en førende rolle i analyse, udformning, opfølgning og evaluering af turismepolitikkerne på de forskellige områder. De forskellige organer skal blive enige om samarbejdsstrategier og former for deltagelse.

3.4.10

Turismens sæsonbetingede karakter er formentlig dens største svaghed. Stabil beskæftigelse og stabile aktiviteter bør ligge til grund for en ny turismepolitik for det udvidede EU. Det bør ved hjælp af pilotprojekter undersøges, hvordan man kan kompensere for den underanvendelse af menneskelige og finansielle ressourcer, som sæsonafhængigheden fører med sig. Undersøgelsen skal grundigt analysere de skiftende turismemodeller og se på, hvordan man sikrer, at turismen fortsat kan være et vigtigt udviklingsinstrument.

3.4.11

Særlig opmærksomhed bør rettes mod situationen på de europæiske øer, som i relation til turisme har særlige karakteristika, der indebærer, at de vilkår, som turismen udvikles på, får meget store konsekvenser. Kommunikations-, transport- og regionaludviklingspolitik har strategisk betydning for øerne samt for bjergområderne på grund af deres særlige karakteristika i forhold til turisme.

3.4.12

Endnu en gang må det understreges, at sikkerhedspolitik og forebyggelse i verden, som den ser ud i dag, bør være et kernepunkt for udvikling af turismen. Både i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer bør forebyggelse via regler, som sikrer, at mennesker frit kan rejse og bevæge sig, være et grundlæggende element i udviklingen af turismen.

3.4.13

Det må ikke glemmes, at en turismepolitik for det udvidede EU skal være med til at sikre turismen en rolle som drivkraft for de processer, der fører til social, økonomisk og politisk samhørighed i EU, gennem forskellige tiltag, der sigter på at:

3.5.1

I en analyse af det udvidede EU og turismen bør koordination og samarbejde mellem den offentlige og den private sektor ikke kun betragtes på lokalt og nationalt niveau. Man kan og bør sprænge disse barrierer og bruge samarbejdet til at videreformidle bæredygtige politikker og foranstaltninger, der forbedrer investering og konkurrence fra det ene land til det andet. Lande og sociale sektorer med længere traditioner for turisme kan videregive deres erfaringer til de lande, der indgår i det udvidede EU, hjælpe dem med at undgå fejltagelser i forbindelse med udviklingen af deres modeller for turisme og give dem konkret kendskab til succeser og fiaskoer. De kan kort sagt arbejde sammen om denne nye model for økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig turisme.

3.5.2

Uddannelse bør være en af hovedhjørnestenene i en forbedret turismekvalitet, men for at sikre de institutionelle bestræbelser størst mulig effektivitet er det tilrådeligt, at dens indhold bygger på konkrete anmodninger fra de forskellige turismeoperatører. Det offentlig-private samarbejde kan og bør spille en vigtig rolle på dette område.

3.5.2.1

EØSU ønsker klart at tilkendegive sin støtte til en eventuel indførelse af en europæisk mastergrad i turisme, som kan være med til at udforme, udvikle og gennemføre en europæisk turismemodel baseret på Den Europæiske Unions værdier som et område for sameksistens og økonomisk udvikling.

3.5.3

Den europæiske turismepolitik skal sikre fremme af turistoperatørnetværk samt erhvervssammenslutninger på alle niveauer: de lokale, regionale, nationale og europæiske niveau.

3.5.4

Transportinfrastrukturernes rolle i det udvidede EU er afgørende for, at turismen i alle lande udvikler sig på konkurrencemæssige vilkår. EU bør bestræbe sig på at garantere sikker og hurtig adgang af høj kvalitet til transport og intermodalitet for alle regioner, velvidende, at turismens anvendelse af infrastrukturer har en stor økonomisk og social effekt. Især bør øernes tilgængelighed i EU prioriteres højt i de foranstaltninger, der skal forbedre den interne og eksterne kommunikation.

3.6.1

Det europæiske institutionelle samarbejde kan antage meget forskellige former:

3.6.1.1

Pilotprojekter: Eksempelvis kan projektet »Social turisme i Europa« give et væsentligt bidrag til væksten i den interne turisme, bryde turismens sæsonafhængighed og sikre alle borgeres adgang til turisme. Projektet bør om muligt fremmes af lande med lignende positive erfaringer, i samarbejde med Kommissionen, og muligheden for på længere sigt at etablere et generelt projekt for social turisme i Europa bør undersøges. Det foreslås, at Europa-Kommissionen undersøger de mulige følger for den europæiske turistindustri af et eventuelt program for europæisk social turisme.

3.6.1.2

Samarbejde om forskning: For eksempel forskning i nye former for turisme, idet udvidelsen indebærer en ny tilskyndelse til at styrke turismeformer, som er forenelige med princippet om bæredygtighed. Det foreslås, at Kommissionen udarbejder en undersøgelse af dette emne, som EØSU gerne vil give sit bidrag til.

3.6.2.1

EU's økonomiske solidaritet afspejles bedst i politikken for økonomisk og social samhørighed, der gennemføres ved hjælp af strukturfondene. Denne politik, som har vist sig effektiv til at skabe fremskridt i medlemslandene, får særlig betydning efter udvidelsen. Derfor bør tiltag, som har positiv indvirkning på udviklingen af samhørighedspolitikkerne, støttes gennem udvikling af en turismepolitik. Samhørighedspolitikkerne kan på deres side tilføre turismeaktiviteterne i medlemslandene en ny dynamik, så turismen får en multiplikatoreffekt på disse tiltag. Grænseoverskridende tiltag kan være med til at skabe turisttilbud, som er fælles for flere lande, gennem fælles tiltag og tilbud.

3.6.2.2

For at uddybe dette aspekt foreslås det, at Kommissionen gennemfører en undersøgelse af strukturfondenes indvirkning på turistsektoren.

4.1

Turismen er en nøglesektor og en nøgleindustri for effektiv integration i det udvidede EU. Den bør udvikles på bæredygtige vilkår i bredeste forstand og bør kunne bidrage effektivt til social samhørighed i Europa.

4.2

De nye medlemsstater betragter turismen som en kærkommen mulighed for økonomisk udvikling, der kan mindske indkomstforskellene mellem de gamle og de nye EU-lande. Den store mangfoldighed af kultur- og naturværdier, som de bringer med sig, vil betyde udvidelse af såvel udbud som efterspørgsel efter turistprodukter inden for og uden for EU.

4.3

EØSU vurderer, at EU's optagelse af nye lande får meget positive følger for turistsektorens fremtid, især hvis den europæiske turismemodel anvendes på kriterier for bæredygtighed.

4.4

Et af de forslag, som EØSU gerne ser vedtaget og fremsendt til alle institutioner i samtlige medlemsstater, er gennemførelse af en bred oplysnings- og motiveringskampagne om turismen som strategisk industri for Europa. Kampagnen skal især henvende sig til unge skoleelever med henblik på at lære dem at sætte pris på turisme som en menneskelig aktivitet, der indebærer, at man lærer andre mennesker, steder og kulturer at kende. Det kan være af stor betydning for deres egen personlige udvikling og en stor berigelse. Kampagnen bør omfatte europæiske, nationale, regionale og lokale institutioner samt erhvervs- og fagorganisationer på alle områder. Den skal opfordre skoleeleverne til at lære deres nærmeste turistattraktioner at kende (i byen, provinsen, regionen) som motivation for at rejse i eget land og i hele Europa.

4.5

Oprettelse af en databank over god praksis på turistområdet, der både omfatter turistmål og private operatører som f.eks. hotelejere, turoperatører og supplerende tilbud, kan være en kanal for udveksling af positive erfaringer, som de nye og kommende medlemsstater utvivlsomt kan få stor gavn af.

4.6

På samme måde vil oprettelse og styrkelse af forskellige net af destinationer, som sigter på at fremme de bedste værdier mht. bæredygtighed og kvalitet, være en garanti for, at turismen udvikler sig på kriterier, der passer til en ny model for europæisk turisme, og at kontinuiteten bevares.

4.7

Forbrugerbeskyttelse bør være et kernepunkt i en europæisk turismemodel, som fortsat har som mål at skabe en bæredygtig økonomisk aktivitet. Al generel forbrugerbeskyttelsespolitik bør anvendes på turismen, især på baggrund af den tætte indbyrdes forbindelse mellem forbruger og tjenesteleverandør, der findes på turistområdet.

4.8

EØSU bifalder Kommissionens initiativ til udarbejdelse af en undersøgelse af sportsbegivenheders indflydelse på turismen på grundlag af EØSU's udtalelse om »Turisme og sport: fremtidens udfordringer«.

4.9

For at kunne råde over referencer og grundlag for kommende støtteforanstaltninger for europæisk turisme anbefaler EØSU, at Kommissionen inden for en passende tidsfrist gennemfører undersøgelser af turisme, social turisme og turisme for handicappede på baggrund af sidstnævntes sociale betydning og mulige positive indvirkning på turistaktiviteterne.

4.10

EØSU vil afslutningsvis gentage to af sine tidligere fremsatte forslag i denne udtalelse:

5.

EØSU har besluttet at udgive og udbrede denne udtalelse under titlen »Katowice-erklæringen om turismepolitikken i den udvidede Europæiske Union«. Den bliver EØSU's bidrag til den internationale dag for turisme i 2005, som er fastlagt af Verdensorganisationen for Turisme.