Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020)

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated. See 'Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (2021-2027)' for an updated information about the subject.

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020)

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 1309/2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020)

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen støtter mennesker, som mister deres arbejde som følge af virkningerne af globaliseringen eller eftervirkningerne af den økonomiske og finansielle krise.

HOVEDPUNKTER

Siden 2007 har Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) hjulpet arbejdstagere, som er blevet afskediget som følge af globalisering, fordi deres virksomheder er lukket eller har flyttet produktionen uden for EU, med at finde nye jobs eller blive omskolet. Desuden har fonden i perioden 2009-2011 og siden 2014 hjulpet arbejdstagere, som er blevet afskediget som følge af den økonomiske og finansielle krise.

Generelt yder EGF støtte i tilfælde, hvor over 500 arbejdstagere er blevet afskediget:

  • af en enkelt virksomhed (inklusive af dennes leverandører eller hos producenter i efterfølgende produktionsled) eller
  • i en bestemt sektor i en eller flere tilstødende regioner.

Med et årligt budget på ca. 170 mio. EUR hvert år mellem 2014 og 2020 kan EGF tilbyde at dække op til 60 % af omkostningerne som en hjælp til individuelle arbejdstagere, der er blevet afskediget, med at finde et andet job eller etablere deres egen virksomhed. Formålet med fonden er ikke at hjælpe med at holde virksomheder i gang eller at omstrukturere virksomheder.

Potentielle støttemodtagere

EGF kan hjælpe den enkelte arbejdstager, der er blevet afskediget (fast, tidsbegrænset og midlertidigt ansatte arbejdstagere samt selvstændige) og unge, som ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse (»NEETs – not in employment, education, or training«) i de samme regioner, hvis ungdomsarbejdsløsheden er mindst 20 %, på samme måde som arbejdstagere, der modtager støtte.

Støtteberettigede foranstaltninger omfatter:

  • hjælp til at finde et job
  • beskæftigelsesvejledning
  • uddannelse og omskoling
  • mentorordninger og coaching
  • iværksætteri og virksomhedsetablering.

Ansøgningsprocedure

Ansøgninger om hjælp skal indsendes til Europa-Kommissionen af EU’s regeringer, og hvis de godkendes, forvaltes og implementeres de af nationale eller regionale myndigheder. Projekterne løber i to år.

I modsætning til projekter, der falder ind under EU’s struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde), såsom Den Europæiske Socialfond, yder EGF-projekterne støtte til enkeltpersoner i en kort og tydeligt afgrænset periode.

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1309/2013 er blevet ophævet ved forordning (EU) 2021/691 (se resumé) pr. 1. januar 2021. Det vil dog fortsat være gældende, indtil den efterfølgende evaluering er gennemført.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. januar 2014.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014 – 2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855-864).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 1309/2013 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48-70).

seneste ajourføring 19.08.2021

Top