This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2007/211/79
Case T-238/07: Action brought on 11 July 2007 — Ristic and Others v Commission
Sag T-238/07: Sag anlagt den 11. juli 2007 — Ristic m.fl. mod Kommissionen
Sag T-238/07: Sag anlagt den 11. juli 2007 — Ristic m.fl. mod Kommissionen
EUT C 211 af 8.9.2007, p. 42–42
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
8.9.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 211/42 |
Sag anlagt den 11. juli 2007 — Ristic m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-238/07)
(2007/C 211/79)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: Ristic AG (Burgthann, Tyskland) Piratic Meeresfrüchte Import GmbH (Burgthann, Tyskland), Prime Catch Seafood GmbH (Burgthann, Tyskland) og Rainbow Export Processing SA (San José, Costa Rica) (ved Rechtsanwalt H. Schmidt)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Kommissionens beslutning 2007/362/EF af 16. maj 2007 annulleres i henhold til artikel 231, stk. 1, EF, i det omfang denne beslutning har ændret beslutning 2004/432/EF, for så vidt som Costa Rica ikke længere fremgår af bilaget til sidstnævnte beslutning, hverken af første kolonne med ISO2-koden eller af anden kolonne under sit navn, og at »X« ikke længere findes i ottende kolonne for at angive, at indførsel af dyr og primærprodukter af animalsk oprindelse fra akvakulturen fra Costa Rica til Den Europæiske Union, er tilladt i medfør af beslutning 2004/432. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale erstatning for det tab som Kommissionens beslutning har påført sagsøgerne. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne anfægter Kommissionens beslutning 2007/362 (1), idet den fjerner Costa Rica fra listen over tredjelande, hvis overvågningsplaner for restkoncentrationer er blevet godkendt for så vidt angår dyr og primærprodukter af animalsk oprindelse fra akvakulturen.
Sagsøgerne er virksomheder, hvis aktivitet navnlig består i forarbejdning og salg af rejer fra akvakulturbrug på Costa Rica og i Ecuador. De har gjort gældende, at den anfægtede beslutning berører dem såvel umiddelbart som individuelt som omhandlet i artikel 230, stk. 4, EF.
Til støtte for deres påstand har sagsøgeren navnlig gjort gældende, at den anfægtede beslutning er ugyldig på grund af tilsidesættelse af princippet om forholdsmæssighed. De har desuden gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet, og at sagsøgte har gjort sig skyldig i magtfordrejning.
(1) Kommissionens beslutning 2007/362/EF af 16.5.2007 om ændring af beslutning 2004/432/EF om godkendelse af overvågningsplaner for restkoncentrationer, som tredjelande har forelagt i henhold til Rådets direktiv 96/23/EF (meddelt under nummer K(2007) 2088) (EUT L 138, s. 18).