—

Rådets forordning (EU) 2022/1369 af 5. august 2022 om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas (1) annulleres i sin helhed.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Subsidiært, såfremt Domstolen fastslår, at retsgrundlaget for den anfægtede forordning er korrekt, annulleres artikel 5, stk. 1 og 2, i forordning 2022/1369.

1)

Et anbringende om, at vedtagelsen af forordningen hviler på et forkert retsgrundlag, og i denne sammenhæng en tilsidesættelse af artikel 192, stk. 2, litra c), TEUF, sammenholdt med artikel 194, stk. 2, andet afsnit, TEUF, for så vidt som den anfægtede forordning ikke blev vedtaget på grundlag af artikel 192, stk. 2, litra c), TEUF, der kræver enstemmighed i Rådet, eftersom forordningen i væsentlig grad berører en medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning.

Polen har over for den anfægtede forordning for det første gjort gældende, at retsgrundlaget, dvs. artikel 122, stk. 1, TEUF, er forkert. Polen har anført, at hovedformålet med den anfægtede forordning er at udøve en betydelig indflydelse på betingelserne for udnyttelse af energiressourcer, valget mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af energiforsyningen. Henset til, at forordningen i væsentlig grad berører friheden til at udforme energimikset, skulle denne have været vedtaget på grundlag af artikel 192, stk. 2, litra c), TEUF, hvortil der henvises i artikel 194, stk. 2, andet afsnit, TEUF, dvs. i henhold til den særlige lovgivningsprocedure, hvorefter Rådet træffer afgørelse ved enstemmighed.

2)

Et anbringende om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, idet EU-institutionerne er blevet tillagt en skønsmæssig beføjelse til at udløse en EU-alarmsituation og ikke har redegjort for, hvordan de foranstaltninger, der er fastsat i forordningen, kan opfylde dens formål.

3)

Et anbringende om tilsidesættelse af princippet om energimæssig solidaritet.