—

Kommissionens afgørelse, der var rettet direkte til sagsøgeren, og som er dateret den 20. juli 2020 (den anfægtede afgørelse), hvorved sagsøgeren blev udelukket fra at deltage i udbudsprocedurer, der er omfattet af EU’s budget og af den 11. Europæiske Udviklingsfond, eller fra at blive udvalgt til at gennemføre EU-midler i henhold til forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (1) og til at gennemføre midler i henhold til Den Europæiske Udviklingsfond, som er omfattet af forordning (EU) 2018/1877 (2), annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, forbuddet mod misbrug af rettigheder, omsorgspligten og forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (3).

2.

Andet anbringende om, at OLAF ikke henvendte sig til sagsøgeren på korrekt vis, hvilket er i strid med retten til forsvar, omsorgspligten og retten til en retfærdig rettergang.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 7 og 9 i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, retten til god forvaltningsskik, omsorgspligten og retten til en retmæssig procedure.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af OLAF-grundforordningens artikel 9, stk. 4, retten til en retmæssig procedure og begrundelsespligten.

5.

Femte anbringende om, at OLAF handlede i strid med artikel 7, stk. 8, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og princippet om god forvaltningsskik.

6.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af artikel 9, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og retten til god forvaltningsskik.

7.

Syvende anbringende om, at Panelet for systemet for tidlig afsløring og udelukkelse (herefter »EDES Panelet«) handlede i strid med artikel 41, 47, 48 og 54 i chartret om grundlæggende rettigheder, idet det foretog en foreløbig juridisk vurdering af de af OLAF konstaterede faktiske forhold.

8.

Ottende anbringende om, at den redigerede endelige OLAF-rapport ikke tillod EDES Panelet at foretage en uafhængig bedømmelse eller en passende vurdering af betydningen af sagsøgerens argumenter, hvilket er i strid med princippet om god forvaltningsskik og finansforordningens artikel 135-143.

9.

Niende anbringende om, at hverken lobbyvirksomhed eller resultatbaserede honorarer som sådan er ulovlige, og ved at anlægge denne betragtning er der sket en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik.

10.

Tiende anbringende om, at de centrale konklusioner i den anfægtede afgørelse i forhold til sagsøgeren er fejlagtige, idet EDES Panelet og ansættelsesmyndigheden (DG NEAR) handlede i strid med sagsøgerens grundlæggende rettigheder, herunder navnlig princippet om god forvaltningsskik og omsorgspligten, og at den anfægtede afgørelse ikke er tilstrækkeligt begrundet.

11.

Ellevte anbringende om tilsidesættelse af artikel 13, stk. 2, i EDES Panelets forretningsorden og retten til forsvar.

12.

Tolvte anbringende om, at EDES Panelet må have haft andre oplysninger ud over den redigerede endelige rapport, hvilket er i strid med artikel 13, stk. 2, i EDES Panelets forretningsorden.

13.

Trettende anbringende om, at omfanget af redigeringen af den redigerede endelige OLAF-rapport var af en sådan art, at det var i strid med princippet om god forvaltningsskik, omsorgspligten og retten til en retmæssig procedure.

14.

Fjortende anbringende om, at sanktionen var fastsat på et niveau, der var påvirket af de forskellige tilsidesættelser af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, finansforordningen og grundlæggende retsprincipper.

15.

Femtende anbringende om, at den redigerede endelige rapport ikke viser, at en eksperts CV var manipuleret eller opdigtet, og dermed er den anfægtede afgørelse på dette punkt ugrundet og i strid med princippet om god forvaltningsskik, omsorgspligten og retten til forsvar.

16.

Sekstende anbringende om, at OLAF’s operationelle analyserapport var uhensigtsmæssig i forhold til de tilsigtede mål, hvilket er i strid med princippet om god forvaltningsskik og retten til forsvar.