Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CA0422

    Sag C-422/20: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 9. september 2021 — RK mod CR (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Köln — Tyskland) [Præjudiciel forelæggelse – det civilretlige samarbejde – arv – forordning (EU) nr. 650/2012 – artikel 6, litra a) – erklæring af inkompetence – artikel 7, litra a) – domstolskompetence – efterprøvelse af enhver anden ret end den, ved hvilken sagen først er anlagt – artikel 22 – lovvalg – artikel 39 – gensidig anerkendelse – artikel 83, stk. 4 – overgangsbestemmelser]

    EUT C 471 af 22.11.2021, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.11.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 471/10


    Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 9. september 2021 — RK mod CR (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Köln — Tyskland)

    (Sag C-422/20) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - det civilretlige samarbejde - arv - forordning (EU) nr. 650/2012 - artikel 6, litra a) - erklæring af inkompetence - artikel 7, litra a) - domstolskompetence - efterprøvelse af enhver anden ret end den, ved hvilken sagen først er anlagt - artikel 22 - lovvalg - artikel 39 - gensidig anerkendelse - artikel 83, stk. 4 - overgangsbestemmelser)

    (2021/C 471/13)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Oberlandesgericht Köln

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: RK

    Sagsøgt: CR

    Konklusion

    1)

    Artikel 7, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis skal fortolkes således, at det — for at der foreligger en erklæring af inkompetence som omhandlet i denne forordnings artikel 6, litra a), til fordel for retterne i den medlemsstat, hvis lov den afdøde har valgt — ikke er nødvendigt, at den ret, ved hvilken sagen tidligere er anlagt, udtrykkeligt har erklæret sig inkompetent, men denne hensigt skal utvetydigt fremgå af den afgørelse, som den træffer herom.

    2)

    Artikel 6, litra a), artikel 7, litra a), og artikel 39 i forordning nr. 650/2012 skal fortolkes således, at retten i den medlemsstat, ved hvilken sagen anlægges efter en erklæring om inkompetence, ikke er beføjet til at efterprøve, om betingelserne i disse bestemmelser var opfyldt, for at den ret, ved hvilken sagen tidligere var blevet anlagt, kan erklære sig inkompetent.

    3)

    Artikel 6, litra a), og artikel 7, litra a), i forordning nr. 650/2012 skal fortolkes således, at kompetencereglerne i disse bestemmelser ligeledes finder anvendelse i de tilfælde, hvor den afdøde i sit testamente, der er oprettet før den 17. august 2015, ikke havde foretaget lovvalg for arven, eller hvor udpegelsen af denne lov alene følger af forordningens artikel 83, stk. 4.


    (1)  EUT C 443 af 21.12.2020.


    Top