Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CA0024

Sag C-24/20: Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. november 2022 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union (Annullationssøgsmål – afgørelse (EU) 2019/1754 – Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser – artikel 3, stk. 1, TEUF – Unionens enekompetence – artikel 207 TEUF – fælles handelspolitik – handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret – artikel 218, stk. 6, TEUF – Europa-Kommissionens initiativret – Rådet for Den Europæiske Unions ændring af Kommissionens forslag – artikel 293, stk. 1, TEUF – anvendelighed – artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 13, stk. 2, TEU og artikel 17, stk. 2, TEU – artikel 2, stk. 1, TEUF – princippet om kompetencetildeling, princippet om den institutionelle ligevægt og princippet om loyalt samarbejde)

EUT C 24 af 23.1.2023, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.1.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/2


Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. november 2022 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-24/20) (1)

(Annullationssøgsmål - afgørelse (EU) 2019/1754 - Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser - artikel 3, stk. 1, TEUF - Unionens enekompetence - artikel 207 TEUF - fælles handelspolitik - handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret - artikel 218, stk. 6, TEUF - Europa-Kommissionens initiativret - Rådet for Den Europæiske Unions ændring af Kommissionens forslag - artikel 293, stk. 1, TEUF - anvendelighed - artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 13, stk. 2, TEU og artikel 17, stk. 2, TEU - artikel 2, stk. 1, TEUF - princippet om kompetencetildeling, princippet om den institutionelle ligevægt og princippet om loyalt samarbejde)

(2023/C 24/02)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (først ved F. Castillo de la Torre, I. Naglis og J. Norris, derefter ved F. Castillo de la Torre, M. Konstantinidis og J. Norris, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Antoniadis, M. Balta og A.-L. Meyer, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Belgien (ved M. Jacobs, C. Pochet og M. Van Regemorter, som befuldmægtigede), Den Tjekkiske Republik (ved K. Najmanová, H. Pešková, M. Smolek og J. Vláčil, som befuldmægtigede), Den Hellenske Republik (ved K. Boskovits og M. Tassopoulou, som befuldmægtigede), Den Franske Republik (ved G. Bain, J.-L. Carré, A.-L. Desjonquères og T. Stéhelin, som befuldmægtigede), Republikken Kroatien (ved G. Vidović Mesarek, som befuldmægtiget), Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato P. Gentili), Ungarn (ved M.Z. Fehér og K. Szíjjártó, som befuldmægtigede), Kongeriget Nederlandene (ved M.K. Bulterman og J. Langer, som befuldmægtigede), Republikken Østrig (ved A. Posch, E. Samoilova og J. Schmoll, som befuldmægtigede, samt ved H. Tichy) og Den Portugisiske Republik (først ved P. Barros da Costa, L. Inez Fernandes, J.P. Palha og R. Solnado Cruz, som befuldmægtigede, derefter ved P. Barros da Costa, J.P. Palha og R. Solnado Cruz, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Artikel 3 og artikel 4, for så vidt som denne sidstnævnte artikel indeholder henvisninger til medlemsstaterne, i Rådets afgørelse (EU) 2019/1754 af 7. oktober 2019 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser annulleres.

2)

Virkningerne af de annullerede dele af afgørelse (EU) 2019/1754 opretholdes, alene for så vidt som de vedrører de medlemsstater, der på datoen for afsigelsen af denne dom allerede har gjort brug af den i denne afgørelses artikel 3 fastsatte bemyndigelse til at ratificere eller tiltræde Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser sammen med Den Europæiske Union, indtil en ny afgørelse fra Rådet for Den Europæiske Union træder i kraft inden for en rimelig frist, der ikke må overstige seks måneder fra denne dato.

3)

Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.

4)

Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Den Hellenske Republik, Den Franske Republik, Republikken Kroatien, Den Italienske Republik, Ungarn, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik bærer hver deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 77 af 9.3.2020.


Top