1)

Er den enekompetence, som Unionen i henhold til artikel 2, stk. 1, TEUF sammenholdt med artikel 3, stk. 1, litra c), TEUF har på området for den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta, til hinder for en af disse medlemsstaters retsakt, hvorved der fastsættes en forpligtelse for medlemsstatens offentlige organer til at modtage eurosedler ved opfyldelsen af pengeforpligtelser, der pålægges af det offentlige?

2)

Indeholder den status som lovligt betalingsmiddel, der er fastsat for pengesedler denomineret i euro i artikel 128, stk. 1, tredje punktum, TEUF, artikel 16, stk. 1, tredje punktum, i protokol (nr. 4) om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank samt artikel 10, andet punktum, i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (1) et forbud for en medlemsstats offentlige organer mod at afvise opfyldelse af en pengeforpligtelse, der pålægges af det offentlige, med sådanne pengesedler, eller levner EU-retten mulighed for ordninger, der udelukker en betaling med eurosedler for så vidt angår visse pengeforpligtelser, der pålægges af det offentlige?

3)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende og det andet spørgsmål benægtende:

Kan en retsakt, som er udstedt af en medlemsstat, der har euroen som valuta, inden for området for Unionens enekompetence med hensyn til den monetære politik, anvendes i det omfang og så længe Unionen ikke har gjort brug af sin kompetence?