Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018TN0540

    Sag T-540/18: Sag anlagt den 11. september 2018 — ASL Aviation Holdings og ASL Airlines (Ireland) mod Europa-Kommissionen

    EUT C 399 af 5.11.2018, p. 49–51 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    5.11.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 399/49


    Sag anlagt den 11. september 2018 — ASL Aviation Holdings og ASL Airlines (Ireland) mod Europa-Kommissionen

    (Sag T-540/18)

    (2018/C 399/64)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøgere: ASL Aviation Holdings DAC (Swords, Irland) og ASL Airlines (Ireland) Ltd (Swords) (ved N. Travers, SC, og solicitors H. Kelly, K. McKenna og R. Scanlan)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgernes påstande

    Det fastslås, at sagsøgte er ansvarlig på grundlag af artikel 268 TEUF og artikel 340, stk. 2, TEUF, for den af sagsøgerne lidte skade på ca. 263,6 mio. EUR, eller der fastsættes et beløb, som Retten finder rimeligt, som følge af ulovligheden af Kommissionens afgørelse C(2013) 431, sag COMP/M.6570 UPS/TNT Express, af 30. januar 2013, som forbyder en fusion mellem UPS and TNT Express NV, og dermed Kommissionens tilsidesættelse af ASL’s ret til god forvaltning.

    Det fastslås, at sagsøgte skal betale morarenter fra datoen for afsigelse af nærværende dom, som afgør sagen, til fuldstændig betaling sker, på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for primære refinansieringstransaktioner, forhøjet med 2 procentpoint, af et beløb på 263,6 mio. EUR eller af et beløb, som Retten finder rimeligt.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Sagsøgerne har nedlagt påstand om erstatning for det tab, som angiveligt er lidt som følge af Kommissionens afgørelse C(2013) 431, sag COMP/M.6570 UPS/TNT Express (»afgørelsen«), der blev annulleret ved dom af 7. marts 2017, United Parcel Service mod Kommissionen, T-194/13, EU:T:2017:144.

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

    1.

    Første anbringende om, at afgørelsen er behæftet med alvorlige tilsidesættelser af lovbestemmelser, der tilsigter at tildele fysiske personer, herunder sagsøgerne, rettigheder, som havde den direkte konsekvens, at sagsøgerne var forhindrede i at oppebære de fordele, som var knyttet til de aftaler, som de havde indgået i november 2012.

    2.

    Andet anbringende om, at sagsøgtes adfærd bestående i en væsentlig undladelse af at følge de behørige procedurer for vurderinger af fusioner i forbindelse med undersøgelsen af den anmeldte fusion, som førte til annullationen af den pågældende afgørelse, lå så langt fra en fremgangsmåde, der er proportional med sagsøgernes ret til god forvaltning og fornøden omhu fra sagsøgtes side ved gennemførelsen af denne vurdering — således som dette er sikret ved artikel 18, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de almindelige EU-retlige principper — at den tilsidesatte lovbestemmelser, der tilsigter at beskytte alle fysiske personer, der er umiddelbart berørt af afgørelsen, herunder sagsøgerne.

    3.

    Tredje anbringende om, at afgørelsen ydermere er behæftet med alvorlige og åbenbare mangler, der påvirker sagsøgtes vurdering deri om den anmeldte fusion, som hævdet i det af UPS anlagte søgsmål om ansvar uden for kontraktforhold mod Kommissionen i sag T-834/17 — som sagsøgerne af hensynet til en god retspleje har påberåbt sig, for så vidt som det er nødvendigt for at underbygge deres erstatningspåstand — med hensyn til: priskoncentrationsanalysen, effektivitetsanalyserne, vurderingen af FedEx’ konkurrenceevne og den vurdering af konkurrencetætheden, der blev foretaget af sagsøgte i afgørelsen.

    4.

    Fjerde anbringende om, at sagsøgerne har ret til erstatning for sagsøgtes ansvar uden for kontraktforhold som følge af, at sagsøgte ved ulovligt at vedtage afgørelsen og forhindre den anmeldte fusion tilsidesatte sagsøgernes erhvervsfrihed og deres ejendomsret som sikret ved artikel 16 og 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og ved de almindelige EU-retlige principper.

    5.

    Femte anbringende om, at disse tilsidesættelser forårsagede sagsøgernes tab, idet sagsøgerne, såfremt disse tilsidesættelser ikke var indtrådt, ville have været i stand til at oppebære fordelene i de aftaler, som de havde indgået i november 2012, med den konsekvens, at sagsøgerne nu gennem skadeserstatning bør bringes i den situation, som de ville have været i, hvis afgørelsen ikke havde været ulovlig, og dette søgsmål er den eneste måde, hvorpå det kan sikres, at selskaberne kan opnå erstatning herfor.


    (1)  Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.1.2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24, 29.1.2004, s. 1).


    Top